ÅRETS MØNSTERBRYDERE
Nathan Redmond stod med hænderne i siden, indtil det var tid til at sparke. Så tog han et par skridt mod pletten, og 11 meter fra mål satte han foden på bolden og sendte den mod venstre – hvor Julian Pollersbeck allerede var dykket hen og parerede bolden. Dermed var U/21-EM-semifinalen mellem England og Tyskland forbi, og det var gået præcis, som man ville have spået på forhånd. Tyskerne vandt på straffespark og gik i finalen, som de vandt over Spanien, mens englænderne endnu engang måtte give fortabt på pletten og røg ud uden at vinde noget. Men det, der var et klassisk engelsk nederlag, var samtidig en undtagelse i 2017.
For de engelske landshold havde et rigtigt stærkt år. Faktisk var semifinalepladsen i U/21EM et af de dårligere resultater. U/17-landsholdet nåede finalen i EM, og to årgange længere oppe, hos U/19, blev det til et europamesterskab. Ved den traditionsrige U/20-turnering i Toulon vandt de 17-20 årige englændere finalen over Elfenbenskysten – på straffespark! Og som kronen på værket blev både U/17- og U/20-landsholdet verdensmestre. Specielt førstnævntes sejr i Indien var imponerende. Anført af den 17-årige Manchester City-spiller Phil Foden, døbt ”The Stockport Iniesta”, gik holdet gennem gruppespillet med maksimumpoint, slog Japan (igen en straffesparkssejr), USA og Brasilien ud i knockoutfasen, inden den berømmede spanske talentskole fik en lektion med 5-2 i finalen. De akademier, som Premier League-klubberne har investeret milliarder i, begynder nu at give afkast, og specielt Manchester City og Chelsea uddanner mange og store talenter.
”Det betyder, at fodbolden i England udvikler og forbedrer sig meget. Jeg er sikker på, at i fremtiden bliver det meget svært at slå det engelske landshold, A-holdet,” sagde Antonio Conte efter U/17-holdets sejr.
Men hvilken betydning ungdomssuccesen får i forsøget på at stoppe 51 years of hurt er det for tidligt at spå om. 2017 var også året, hvor Pep Guardiola fortalte, at han har svært ved at sluse talenter ind på Manchester Citys førstehold, fordi de ikke får indkodet den rette konkurrencementalitet i ungdoms- og reserverækkerne, og klubbernes enorme pengetanke, der har finansieret akademierne, er også årsagen til, at selv mindre engelske klubber ikke behøver vente på en ung englænders udvikling, men kan købe færdige landsholdsspillere i alle Europas øvrige ligaer. Endnu er der et stykke vej til, englænderne opnår samme succes med de voksne som hos de unge.