DA SENEGALS DEBUTANTER ÅBNEDE VM I SYDKOREA MED EN SENSATIONEL SEJR
VM i 2002 var foreløbig sidste gang, at de forsvarende verdensmestre åbnede slutrunden i stedet for VM-værterne som nu. Og opgøret mellem Frankrig og Senegal i Seoul blev af den historiske slags.
Optakten havde ikke været den bedste for Senegals VM-debutanter. Godt nok havde det vestafrikanske land under den franske landstræner Bruno Metsu pludselig fået et slagkraftigt og fysisk stærkt landshold, der for første gang var nået helt til finalen ved de afrikanske mesterskaber i februar 2002 efter de overraskende havde kvalificeret sig til VM-slutrunden i Japan og Sydkorea på bekostning af mere rutinerede og på papiret stærkere nationer som Marokko, Egypten og Algeriet, men de mange fodboldfestligheder hjemme i Dakar var nu afløst af brok fra VM-lejren i Sydkorea.
”Vi er omgivet af alt for mange amatører. Jeg sover dårligt, jeg er smadret, og det skyldes udelukkende ledelsen af fodboldforbundet,” sagde holdets absolutte stjerne, angriberen El Hadji Diouf, der havde scoret ni mål i VM-kvalifikationen og var blevet kåret til Årets Spiller i Afrika i 2001. For han og resten af holdet havde det svært med de elendige lejrforhold i Sydkorea, som først blev ændret, da spillerne krævede at komme på hotel som alle de andre VM-hold, og det faktum, at der kun havde været tre træningskampe siden den tabte ACN-finale til Cameroun i februar.
Desuden var der problemer med holdets dygtige kantspiller Khalilou Fadiga, der havde forsøgt at stjæle en guldkæde i en butik, og hvis skæbne før åbningskampen mod de franske verdensmestre derfor var uvis.
Læg dertil, at Senegal altså stod i deres første slutrunde blot 10 år efter, at forbundet havde glemt at melde landsholdet til kvalifikationen mod VM i USA, og man forstår, at der var tvivl om, hvor det afrikanske mandskab egentlig stod før den første kamp ved det første VM i Asien.
Landstræner Metsu med det lange rockstjerne-hår var dog optimist, og han forlangte en seriøs og dedikeret indsats af sit landshold:
”Det sidste, jeg ønsker, er, at vi bliver dette VM’s Jamaica. Vi må ikke blive det der charmerende hold, som ingen tager alvorligt.”
KÆDEDANS OM NUMMER 19
Der var nu ingen fare for, at Senegal skulle gå ud til den første kamp uden vilje og hjerte, for den stod altså mod de forsvarende verdensmestre fra Frankrig, som havde haft Senegal som koloni helt frem til 1960. Så det var en kamp med en masse historie i sig, og samtidig var det for en stor del af spillerne også en kamp mod det land, hvor de arbejdede til dagligt, hvilket havde fået nogen til at kalde landsholdet for et fransk B-hold.
Fadiga blev også klar til kamp trods tyveri-anklagerne, der i øvrigt blev frafaldet et par dage senere af butiksejeren, så Senegal kunne stille i stærkeste opstilling foran de 62.500 tilskuere på stadion i Seoul, mens modstanderen fra Frankrig på forhånd var en smule rystede. Holdets stjernespiller Zinedine Zidane havde nemlig pådraget sig en muskelskade, der ville holde ham ude af VM’s to første kampe.
Det var dog stadig et fantastisk mandskab med Arsenalfirkløveret Thierry Henry, Dakar-fødte Patrick Vieira, Sylvain Wiltord og Robert Pires, Chelsea-profilerne Marcel Desailly og Emmanuel Petit, Juventus-duoen Lilian Thuram og David Trezeguet og mange flere, men på den fredag i Sydkorea betød navne ingenting. Og det gjorde de 652 landskampes rutine i den franske startopstilling heller ikke
For Bruno Metsu havde lagt en god taktik, der lukkede ned for franskmændene, mens El Hadji Diouf alene på toppen konsekvent angreb modstanderens svage led i form af Franck Lebouef, og efter en halv time gav det også det mål, der skulle vise sig at være afgørende.
Diouf strøg forbi Lebouef på en lang bold og slog et hårdt og fladt indlæg fra baglinjen, der skabte kaos foran mål. For Emmanuel Petit forsøgte at cleare bolden til hjørnespark, men ramte i stedet målmand Fabien Barthez, og så hoppede bolden hen til en liggende Pape Bouba Diop, der kunne score i et tomt mål, hvorefter han sprintede ud til hjørneflaget, lagde sin trøje på græsset foran og inviterede holdkammeraterne til en kædedans omkring den hvide trøje med nummer 19 på ryggen.
Derefter bølgede kampen frem og tilbage, og de franske favoritter havde bestemt deres chancer undervejs. Således hamrede Trezeguet bolden på den ene opstander, mens Thierry Henry ramte overliggeren, men Senegal svarede også igen undervejs, for eksempel ved Fadiga, der afdriblede Lebouef, før han hamrede bolden på overliggeren via Barthez’ handske. Til sidst fik Henry en friløber efter en forsvarsfejl, men vinklen var spids, og angriberen så ikke sin åbne kollega Trezeguet foran mål, så målmand Tony Sylva kunne redde det hårde skud, og kort efter kunne senegaleserne falde på knæ i udmattelse og jubel, mens festen eksploderede hjemme i Dakar.
For sensationen var fuldbyrdet. Senegal vandt deres første VM-kamp nogen sinde, og det var endda ganske fortjent.
”Vi spillede mod et godt hold, der fortjente at vinde,” sagde Patrick Vieira efter kampen, mens landstræner Metsu var meget tilfreds.
”Jeg har drømt om denne kamp, jeg har tænkt på denne
kamp, og nu er det hele gået i opfyldelse. Det er en stor belønning til vores spillere og til folket i Senegal. Vi havde en taktisk plan, og det er en stor tilfredsstillelse, når det lykkes. Vi lod Diouf arbejde alene på toppen og blokerede deres spil på midtbanen. Når man spiller mod et hold som Frankrig, må man tilpasse sig. I dag beviste vi, at vi er et hold, der skal tages alvorligt,” sagde han.
GYLDNE MÅL
Og Senegals sejr over Frankrig var ikke bare en enlig svale den sommer. I runden efter spillede man 1-1 mod Danmark i en kamp, hvor det fysiske aspekt af deres spil dog tog overhånd, for midtbanemanden Salif Diao så direkte rødt for en vanvidstackling på René Henriksens skinneben, og Fadiga kunne være røget endnu hurtigere ud, hvis dommeren havde set det knytnæveslag som kanten gav Thomas Helveg, hvilket kostede den danske back en flækket tand.
I den sidste gruppekamp førte man 3-0 mod Uruguay, men faldt sammen efter pausen, så kampen sluttede 3-3, hvilket nu ikke betød så meget, for så længe man ikke tabte, var man videre, og det sammen med Danmark, der samtidig slog de faldne franskmænd med 2-0 trods Zidanes comeback.
Derefter var man fremme ved knald-eller-fald kampene, der virkelig levede op til navnet med det ”Golden Goal,” der var øjeblikkeligt afgørende i forlænget spilletid og som ramte Senegal to gange. Først i 1/8-finalen mod Sverige, hvor Anders Svensson kunne havde skrevet sig ind i fodboldhistorien med en proptrækkerdribling og et dommedagshug, der bare ramte stolpen, for i stedet løb Henri Camara ned i den anden ende og scorede det gyldne mål til 2-1, og derefter i kvartfinalen mod Tyrkiet, hvor det var Senegal, der pludselig var ude af VM, da Ilhan Mansiz flot flugtede et indlæg i nettet bag Tony Sylva kun fire minutter inde i den forlængede spilletid.
Så det hele sluttede på et øjeblik, men tilbage stod, at VMdebutanterne fra Senegal havde sat et solidt aftryk på slutrunden – ikke mindst med åbningssejren over Frankrig. Efter 15 år på banerne i England (Birmingham og Portsmouth) og Frankrig (blandt andet PSG og Montpellier) vendte midtbanemanden Aliou Cissé tilbage til Senegal, hvor han blev træner for de nationale ungdomslandshold, før han i foråret 2015 overtog A-landsholdet efter franskmanden Alain Giresse. Det har den karismatiske Cissé med det lange hår gjort med stor succes, for som anfører for VM-holdet i 2002 har han automatisk haft en respekteret stemme, mens han også har haft flere af profilerne på holdet på deres vej op gennem landsholdsrækkerne.
Den succesfulde slutrunde i Japan og Sydkorea for 15 år siden sætter sit præg på staben omkring Cissé, således er målmandstræneren Tony Sylva, der stod på mål på VM-holdet dengang, mens forsvarerne Lamine Diatta og Omar Daf er blandt hans assistenter.
”Nogen vil måske mene, at vi er kommet i den nemmeste gruppe, men i fodbold er der intet, der er nemt. Det her er et VM, så alle kampe er svære. Men den nuværende generation har kvalificeret Senegal til VM for første gang siden 2002, og det er vigtigt for holdet at fortsætte fremskridtene,” sagde Cissé, efter Senegal var kommet i VM-gruppe med Polen, Japan og Colombia.