Ekstra Bladet - Tipsbladet

MILLIONKAM­P PÅ RODNEY PARADE

-

De indledende runder i FA Cuppen var hårde ved de helt små hold, for der er simpelt hen ikke et hold lavere placeret end League Two med i den legendaris­ke 3. runde i den kommende weekend. Til gengaeld er der så hele 10 hold med fra den fjerdebeds­te raekke, omend lodtraekni­ngen ikke har åbnet op for den helt store sensation. Således skal topholdet fra Luton op til Newcastle og ikke omvendt, mens Exeter hjemme mod West Bromwich umiddelbar­t har det største potentiale til at blive en kamp til historiebø­gerne.

Men det vil bestemt også vaere bemaerkels­esvaerdigt, hvis den lille walisiske klub fra Newport kan gøre noget ved Premier League-ambitiøse Leeds hjemme på rugby-stadionet Rodney Parade – blandt andet fordi det er et mindre mirakel, at der stadig er tre walisiske klubber i de engelske divisioner.

Udover Swansea og Cardiff plejede den tredje klub at vaere Wrexham, men klubben, der i 1992 leverede en af de største FA Cup-sensatione­r ved at slå de forsvarend­e engelske mestre fra Arsenal hjemme på Racecourse Ground, rykkede ud af divisioner­ne i 2008 og er ikke kommet tilbage, mens Newport County også har haft deres at kaempe med.

Det oprindelig­e Newport spillede i divisioner­ne fra 1920 til 1988 med en enkelt saeson blandt de naestbedst­e i 1946/47 som højdepunkt­et, mens de store år rent pokalmaess­igt lå omkring 1980, da en ung angriber ved navn John Aldridge dukkede op på de kanter.

I 1979 besejrede de således West Ham i FA Cuppens 3. runde, og året efter vandt de for første og eneste gang den walisiske pokalturne­ring, så de kom med i Europa Cuppen for pokalvinde­re i 1980/81 med forbløffen­de resultater. For de nåede hele vejen til kvartfinal­en efter sikre sejre over først nordirske Crusaders og så norske Haugar (nu Haugesund), før de uden den skadede Aldridge tabte knebent til østtyske Carl Zeiss Jena med samlet 3-2 og dermed gik glip af en semifinale mod maegtige Benfica.

Her toppede det så også for den lille walisiske klub, der gik konkurs i 1988 og blev rykket ned i bunden af liga-hierarkiet, hvorfra det tog den nu fan-ejede klub 25 år at arbejde sig tilbage til divisioner­ne, kulmineren­de med den rent walisiske Conference playoff-finale på Wembley mod Wrexham i 2013, som blev vundet med 2-0 på to sene scoringer.

Siden da har Newport spillet i League Two, men det var naer gået galt i sidste saeson. Den 9. marts blev førstehold­straener Mike Flynn rykket frem som saesonens tredje manager, men holdet lå 11 point fra redning med 12 kampe igen, så det virkede som en umulig mission. Men den lykkedes, for med 2-1 sejren over Notts County i sidste runde, sikret på et mål i det 89. minut, holdt Newport sig lige praecis foran Hartlepool, og som belønning for redningen og de 22 point i 12 kampe fik Mike Flynn en to-årig aftale.

Det var ikke første gang, at den nu 37-årige Flynn fik en aftale med Newport, for han er født i byen med de 146.000 indbyggere knap 20 kilometer nordøst for Cardiff, og han debuterede for County i 1999, da de spillede i den syvendebed­ste raekke. Han kom tilbage på en kort visit i 2001, og i 2012 kom midtbanema­nden så hjem efter ophold i blandt andet Wigan, Blackpool og Huddersfie­ld, så han var med til at sikre oprykninge­n i finalen mod Wrexham og spillede to saesoner mere, før han indstilled­e en lang karriere.

Men det blev ikke med et job i Newport County, i hvert fald ikke til at starte med, så han nåede lige et par måneder som spillende manager for Undy Athletic i den naestbedst­e walisiske raekke, før han vendte tilbage som traener i barndomskl­ubben. Og så alligevel ikke helt, for i starten af sidste år manglede der spillere, så Flynn blev skrevet ind i truppen og nåede fem kampe i sin fjerde tur som spiller for Newport, før han endeligt gik på pension efter den mirakuløse redning i sidste saeson.

I denne omgang går det noget bedre, for Newport ligger nummer 11, mens man altså også er nået frem til en tiltraengt kassekamp mod Leeds efter sejre over mod Walsall og Cambridge i de indledende runder af FA Cuppen. For udover et udsolgt stadion med 7500 tilskuere bliver kampen også vist på tv, hvilket giver 400.000 kroner, mens vinderen af kampen yderligere kan tjene 600.000 kroner.

Og så håber folket på Rodney Parade, at det kommer til at gå noget bedre end, da de to hold mødtes på Elland Road tilbage i august i Liga Cuppen. For her vandt hjemmehold­et under ledelse af deres dansk-spanske manager Thomas Christians­en med hele 5-1, men Newport førte dog 1-0 til det 44. minut, så hvem ved...

(pyndten)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark