BOSSEN, ISBJERGET OG OPTIMISMEN
Står AGF foran en optur med David Nielsen som cheftraener og gevinster af det langsigtede arbejde siden 2014? Eller venter der et svaert VM-år, noget der de tre seneste gange har betydet AGF-nedrykning? Stort interview med AGF-formand Lars Fournais.
Psykoanalysens stamfader Sigmund Freud betragtede menneskets ubevidste tankeprocesser som den store dele af isbjerget, der lå under vandoverfladen. For nogle er isbjerge symbol på menneskets påvirkning af verdens klima udtrykt ved de til tider mange tusinde kvadratkilometer store stykker is, der bryder fri af Antarktis eller smelter vaek på Grønland.
Andre vil måske lave koblingen til de tonstunge isklumper, skibe af og til sejler på, og som blev foreviget af Kate Winslet og Leonardo DiCaprio i filmen Titanic, som er (meget) løst baseret på det virkelige skibs forlis 15. april 1912.
Jo, isbjerge kan symbolisere lidt at hvert. At tro, at AGF lider samme skaebne som Leonardo og det 105 år gamle krydstogtskib, hvis man ligesom i 2006, 2010 og 2014 pløjer ind i en nedrykning, er urealistisk.
I 2007, 2011 og 2015 formåede klubben at rykke direkte tilbage i Danmarks bedste raekke i første forsøg, og AGF vil vaere storfavorit til at vaere tilbage i Superligaen i juli 2019, hvis det for fjerde VM-år i traek skulle gå galt.
For AGF-formand Lars Fournais er det dårligt nok et tema i 2018.
Han har bemaerket – og hørt – de spøgefulde henvisninger til, hvad der sker med AGF i VM-år.
” Det er man nødt til at leve med i AGF,” siger Lars Fournais med et skaevt smil.
Men trods endnu et traenerskifte og en afslutning på efterårssaesonen med fem point i de otte kampe med David Nielsen som cheftraener er isbjerge ikke noget, man banker ind, og som river katastrofale huller i skroget under vandlinjen. De er derimod den perfekte analogi på alt det gode, omverdenen ikke kan se ske i AGF.
”Når man leder en Superliga-klub, kan man godt sammenligne det med et isbjerg. Det medierne interesserer sig for, er det, man kan se over vandoverfladen. Det, man ser der, er et Superliga-hold, der ikke praesterer helt så godt, som vi gerne vil, når vi ser på resultaterne og de point, vi har skrabet sammen,” siger Lars Fournais.
”Har vi skrabet point nok sammen til, i forhold til hvad vi har spillet til? Jeg har jo set det system, de måler pointhøst efter i FC Midtjylland, den der ’table of justice’. Ifølge den seneste version skulle vi have haft flere point end det, vi har fået. Det er også min fornemmelse, når jeg som staerkt farvet AGF-tilhaenger vurderer vores kampe. Jeg synes ikke helt, vi har fået det ud af det, vi burde have, isaer i de otte kampe under David. Der er kampe som den mod FC Midtjylland, hvor de er klart bedre, men i andre kampe som mod Lyngby og Randers, eller kampen mod Helsingør, hvor vi blev snydt for straffe, skulle det ikke vaere gået meget anderledes, før vi havde haft otte-ni point mere og havde ligget komfortabelt der, hvor vi gerne ville.”
”Vi har ikke fået de point, vi gerne ville. Og så sker der så mange andre ting under havoverfladen, i resten af isbjerget, som jeg og ledelsen bruger meget tid på. Og der går rigtig mange ting godt,” siger Lars Fournais.
ET NYT AGF
Siden oprykningen til Superligaen i sommeren 2015 har AGF vundet 25 ud af 88 kampe, og det er heller ikke der, Lars Fournais siddende på sit kontor i arenaen ved siden af Ceres Park forsøger at argumentere for, det går AGF godt.
Men halvanden km vaek, ude på traeningsanlaegget på Fredensvang, ser AGF-formanden fremskridt.
”Vi har investeret voldsomt i vores ungdomssektor i de seneste år. Vi har investeret meget på ledersiden og gjort meget ud af, hvilke typer, vi skal have ind i forhold til vores vaerdier og det udtryk, vi vil have af AGF’ere inde på banen, og som vi vil se på Superligaholdet om nogle år. Det arbejde starter i ungdomsafdelingen,” siger Lars Fournais.
”Det er den dualitet, der er i sportslig ledelse. Man skal praestere på den korte bane men samtidig formå at bygge noget op på den lange bane, som vi om tre-fire-fem år kan se aftryk af på Superliga-holdet. I den del er der mange positive ting. U/17 blev dansk mester sidste år, hvilket er vores første danske mesterskab i ungdommen i mange år. U/17 og U/19 ligger i toppen i år. I den seneste oversigt, jeg så, var vi blandt de klubber sammen med FC Nordsjaelland, der havde flest unglandsholdsspillere,” siger Lars Fournais.
”Vi har fået en ny talentchef ind i Allan Frederiksen, en post hvor vi har gjort ekstremt meget for at sikre os, at vi har fået den rigtige. Det er så vigtigt at have gode relationer til de mange stakeholders, som eksempelvis foraeldrene til disse børn og unge drenge. På det område vil vi gerne skabe et andet miljø i AGF, end der har vaeret i de seneste år. Blandt andet derfor investerer vi i hvert fald 35 millioner kroner i et nyt klubhus, cirka 40 millioner kroner, hvis man tager baneanlaegget med. Vi har fået flotte donationer til arbejdet fra blandt andre Salling-fonden og Stibo-fonden, og fra andre fonde, herunder fra Brødrene Kier.”
”Man kan snakke meget om det ny AGF, og det ynder man også, isaer når noget ikke fungerer, som med resultaterne. Dem kan man med rette pege på. Men hvis man kommer ned under vandoverfladen, så kan man se, hvad der er på vej, hvor der er realiteter bag ordene. Der er masser af realitet og substans. Det anlaeg bliver et af de bedste i Skandinavien, når det står klart.”
”Det er også en vigtig investering, når vi skal konkurrere om de unge mennesker. Der skal vores rammevilkår vaere gode, og de vilkår får vi. I naeste fase vil vi gerne bygge et akademi. Så får vi mulighed for at tilbyde 20-25 unge mennesker at bo på anlaegget. Det vil vaere spillere fra hele området, for ikke at sige hele Jylland og måske hele Danmark. Det er i hvert fald vores ambition,” siger Lars Fournais.
Et nyt stadion er også godt undervejs. AGFformanden håber, århusianerne om to-tre år spiller på en totalrenoveret hjemmebane, og med aftaler med en stor del af klubberne i Østjylland, blandt andre de fire klubber i forstaederne og omegnsbyerne, der spiller i 2. division, mener AGF-formanden, at opbakningen til AGF er til stede trods de ustabile resultater i Superligaen.
”Jeg føler ikke, vi har haft bedre fat i byen, end vi har nu. Vi har gjort en indsats og har åbnet meget op. Vi har taget det alvorligt, når vi siger, vi vil vaere hele byens hold. Det har vi ikke altid vaeret, og der vil fortsat vaere nogen i byen, der holder med andre hold. Vi har et reelt samarbejde med de øvrige klubber i byen og området, hvor det er i faelles interesse, når AGF henter de dygtigste spillere i området ind. Da U/17-holdet blev mester, fremhaevede vi, hvilke omegnsklubber, spillerne kom fra. Da jeg spillede fodbold i Brabrand i 70’erne var AGF jo hovedfjenden. Der var ikke noget samarbejde. Kom nogen herind, så var de blevet fisket,” siger Lars Fournais.
”Vi vil gerne have et nyt fodboldstadion, og også her oplever vi stor opbakning. Vi har samtlige partiers støtte til forundersøgelsen [den kommunale undersøgelse af opførelsen af et nyt stadion, en undersøgelse, der er afsat to millioner kroner til], og der er en positiv stemning om at få et nyt stadion. Undersøgelsen kører i 2018, og i de år, jeg har vaeret med, har det aldrig vaeret så konkret. Det er jeg glad for for AGF og Århus’ skyld. Med de kaempe investeringer, der sker for at gøre Århus mere attraktiv, ligger det i lige tråd, at byen får et bedre fodboldstadion. Der vil nogen så sige, at vi burde spille bedre fodbold først. Det arbejder vi helt afgjort på, det ene udelukker ikke det andet. Men vi er også nødt til at arbejde med et stadion sideløbende. Vi dominerer stadions i Randers, Silkeborg og Viborg på en helt anden måde end vores hjemmebane, og det er jo paradoksalt og grotesk. Det viser, vi ikke helt får det udbytte af vores fantastiske fans, vi burde få, på grund af rammerne på stadion i Århus,” siger Lars Fournais.
”Vi har en stadionaftale, der udløber i 2020. Det er da mit håb, at den nye aftale kommer til at handle om at spille på et nyt stadion. Om det så står faerdigt i 2020 eller 2021 ved jeg ikke, men det er i det leje. Det vil vaere muligt. Jeg er varsom med at sige et praecist tidspunkt, før der er truffet en endelig beslutning. Men 2020 ville vaere muligt, hvis der lå en beslutning i slutningen af 2018 eller begyndelsen af 2019.”