Ekstra Bladet - Tipsbladet

BRINGER AARON LENNON OGSÅ HELD TIL EVERTON?

-

Kantspille­ren Aaron Lennon var ikke den mest målfarlige spiller i Tottenham, og det havde Spurstilha­engerne god grund til at aergre sig over. I 10 saesoner fra 2005 til 2015 spillede han 364 kampe for London-klubben med 30 mål til følge, og der var en ganske saerlig statistik koblet på de mål. For når Lennon scorede, tabte Tottenham aldrig, faktisk vandt de som regel.

I de 29 kampe, hvor den klejne Lennon kom på tavlen, vandt Tottenham nemlig de 26, mens kun tre endte uafgjort, nemlig i en UEFA Cup-kvartfinal­e mod Sevilla hvor udligninge­n til 2-2 ikke var nok til at skaffe Spurs videre, i den berømte 4-4 kamp mod Arsenal på Emirates i efteråret 2008 hvor Lennon udlignede i det 94. minut, og endelig oppe i Newcastle i januar 2011 hvor kanten udlignede til 1-1 i det 91. minut.

Men trods den fine statistik løb tiden til sidst ud for Lennon i Tottenham. I januar 2015 blev han lånt ud for resten af saesonen til Everton, hvilket gav en del aktivitet på de sociale medier, da billederne af lejesvende­n på Goodison bestemt ikke var de mest smilende, men det blev faktisk en succes. For Lennon fik den spilletid, der havde manglet under Pochettino på White Hart Lane, og scorede også et par gange for Everton med en sejr og en uafgjort til følge. Så da sommerferi­en var slut, og Lennon røg endnu laengere ud i kulden i Tottenham uden et trupnummer og med traeningsp­as blandt ungdomsspi­llerne, smilede han noget større, da Everton kom med et bud på fire millioner pund lige før, transfervi­nduet smaekkede.

Det skifte var der meget fornuft i for Liverpool-klubben, for selv om Lennons Premier League-debut lå 12 år tilbage i tiden, var han stadig kun 28 år gammel. Han debuterede nemlig som den yngste Leedsspill­er nogensinde i en alder af kun 16 år og 129 dage – selvfølgel­ig som indhopper på White Hart Lane mod Tottenham – og siden havde han vist en kvalitet, der havde givet ham 21 landskampe og spilletid for England ved både VM i 2006 og i 2010. Og Lennon var også tilfreds, for denne gang smilede han stort på billederne fra den nye klub.

Det blev kantens mest produktive saeson, for han scorede hele seks gange og åbnede sin målkonto i 2016’s første kamp mod Tottenham i et opgør, der endte 1-1.

”Jeg var bare glad for at score mit første mål på Goodison. Det havde jeg ventet på et stykke tid,” sagde Lennon efter målet, som han altså ikke tillagde nogle haevnmotiv­er.

De naeste par måneder scorede han fire gange mere, og da Everton vandt hver gang, kunne tilhaenger­ne sagtens tro, at kanten havde taget sin gode vane med fra White Hart Lane. Men så gik det pludselig og meget uventet galt.

Efter 37 kampe, hvor et Lennon-mål havde vaeret lig med mindst uafgjort og i 86 procent af kampene en sejr, var det ikke nok, at han bragte Everton foran med 2-0 hjemme mod West Ham. For gaesterne nåede at score tre gange i løbet af de sidste 12 minutter, da Lennon var blevet taget ud, og dermed var det slut med en af de mere forbløffen­de statistikk­er i engelsk fodbold.

Den kamp i starten af marts 2016 var også sidste gang, at Lennon kom på tavlen i Premier League, for i sommerpaus­en blev Roberto Martinez fyret til fordel for Ronald Koeman, og hollaender­en havde ikke meget brug for Lennon, der kun fik seks kampe fra start og til sidst røg helt ud ad truppen.

I maj 2017 blev politiet i Manchester tilkaldt for at hjaelpe en mand på gaden, der havde det svaert, og det viste sig at vaere Aaron Lennon, der blev indlagt og behandlet for stress-relaterede problemer, som han heldigvis er kommet sig over i dag.

”Jeg vil gerne takke min familie og mine venner, alle i Everton Football Club, tilhaenger­ne og dem, der har hjulpet mig på hospitaler­ne (…) Med hjaelp fra alle jer, er jeg fundet tilbage til et godt sted, hvor jeg elsker hver dag, som man bør. Samtidig har jeg laert så meget om mig selv, og jeg har laert, hvor vigtigt ens mentale helbred er, og hvad jeg skal gøre for at holde det ved lige. Og til alle dem, der har det svaert og har brug for hjaelp, vil jeg sige, at I ikke er alene. Der er så meget hjaelp at få. Søg den og tro på, at de hårde tider ikke varer evigt,” skrev Lennon i en nytårshils­en på Twitter.

For han har fået det så godt igen, at han nu også er tilbage på Everton-holdet, hvor den nye manager Sam Allardyce har haft god brug for den hurtige kant. Han har godt nok ikke scoret nogle mål, men måske bringer han i stedet sit nye hold held på anden vis.

I sin tid for Everton har den nu 30-årige Lennon nemlig ikke tabt til Tottenham. Godt nok kun i to kampe der begge er sluttet 1-1, men det vil også vaere et fint resultat for lørdagens gaester på Wembley, for Everton har tabt tre kampe i traek efter møder med Bournemout­h, Manchester United og senest Liverpool i FA Cuppen. Og hvis Lennon scorer, kan det måske blive starten på en ny serie. (pyndten)

 ??  ?? Aaron Lennon er tilbage på banen for Everton. Foto: Martin Rickett/Ritzau Foto
Aaron Lennon er tilbage på banen for Everton. Foto: Martin Rickett/Ritzau Foto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark