SAMMENBRAGTE ULVE MED KURS MOD PREMIER LEAGUE
Lige nu har Wolverhampton hele 14 points forspring ned til playoff-pladserne i toppen af The Championship, så alt tyder på, at den historiske klub vender tilbage til Premier League, hvilket også var vigtigt for stemningen i byen. Men hvordan kan et portug
Med en ligahistorie der går helt tilbage til 1888, er der ikke noget at sige til, at engelsk fodbold er fuld af sovende giganter. Gamle storklubber, der er et godt stykke vej fra fordums storhed, og hvor tilhaengerne lige så tit snakker om dengang da, i stedet for at forholde sig til det der aktuelt sker på grønsvaeren, fordi det er så langt fra de glade dage med fyldte tribuner, store profiler og de titler, der stadig bliver naevnt. For historien taeller i fodbold-England, for eksempel i Wolverhampton der med et indbyggertal a la Århus, hvilket kun gør det til det 59. største by-område i England, ellers ikke umiddelbart burde vaere et sted, hvor en af nationens største klubber hørte hjemme.
Men det gør den, for den var ikke bare en af de 14 klubber i den første landsdaekkende saeson dengang i 1888/89, hvor Preston gik ubesejret igennem som den første mester, mens Wolverhampton blev nummer tre; tilbage i halvtredserne var Wolverhampton Wanderers sammen med Manchester United at regne som den bedste klub i England. Fra 1953 til 1961 sluttede Wolves blandt de tre bedste i 1. division i otte af de ni saesoner, og i tre af dem blev de endda engelske mestre. Desuden vandt de FA Cuppen i 1949 og 1960, mens de året efter nåede semifinalen i Europa Cuppen for pokalvindere, så det blev ikke meget større end de mandskaber, som managerlegenden Stan Cullis styrede fra 1948 til 1964.
Interessen for Wolverhampton blev også hurtigt stor i Danmark, for da Tipslørdag debuterede på tv den 28. november 1969, var det med kampen fra Molineux mellem Wolves og Sunderland, som hjemmeholdet i øvrigt vandt 1-0. Og da DR’s tv-aftale var med BBC Midlands, betød det, at der ofte var lørdagsbold fra det store stadion, der altid har vaeret Wolverhamptons hjemmebane, og hvor der var plads til 60.000 tilskuere, når kampene virkelig betød noget.
Så klubben med spillere som Kenny Hibbitt, Derek Dougan, Derek Parkin og John Richards var stor i England og i Skandinavien, og selv om det siden gik ned ad bakke, har klubben altid fyldt mere, end de aktuelle praestationer burde indikere. For i de seneste 40 år har ”Ulvene” kun tilbragt de 10 af dem i den bedste raekke, heraf fire i Premier League, senest fra 2009 til 2012. Og i 13/14-saesonen var man endda helt nede i den tredjebedste raekke, efter der ikke havde vaeret den tålmodighed med Ståle Solbakken, som nordmanden var blevet lovet, og afløseren Dean Saunders så rykkede ned med holdet efter et skidt forår.
Man kom dog hurtigt op igen, og nu i den fjerde saeson efter oprykningen er man pludselig at regne som det suveraene tophold i Championship, der med et hul på hele 14 point ned til playoff-pladserne og kun 20 kampe tilbage af saesonen må regnes som storfavorit til for tredje gang at vende tilbage til Premier League.
Det har vaeret en bemaerkelsesvaerdig fremgang, som der umiddelbart er to grunde til: En klubejer af en karat, som alle lavere rangerende klubber må drømme om, og et samarbejde med en spilleragent som Cristiano Ronaldo ifølge The Guardian har kaldt ”spiller-agenternes svar på Cristiano Ronaldo,” nemlig hans egen rådgiver Jorge
Mendes.
PÅ OPFORDRING FRA PRAESIDENTEN
Det hele begyndte for et par år siden, da Jorge Mendes solgte 20 procent af sin agentvirksomhed Gestifute til Foyo Culture and Entertainment, en underafdeling af det enorme kinesiske konglomerat Fosun, der er blandt de 500 største virksomheder i verden, og som favner bredt fra minedrift over medicinalvarer til forsikring. Det var på den tid, at den kinesiske praesident Xi Jinping havde opfordret til, at man fokuserede investeringer på at udvikle fodbolden både hjemme i Kina og i udlandet, og det fulgte Fosun, for i juni 2016 kunne man fortaelle, at man havde købt navnkundige Wolverhampton Wanderers af ejeren gennem et lille årti, Steve Morgan, for 45 millioner pund (knap 400 millioner kroner).
”Vi er meget glade for, at vi nu er de nye ejere af så berømt og historisk en klub som Wolves. Fodbolden vokser enormt i Kina, og det er selvfølgelig nationalsporten her i England, så det passer perfekt ind i vores strategi at købe denne store klub.”
”Og vores mål er krystalklart. Vi vil gøre vores allerbedste for at hjaelpe Wolves tilbage i Premier League så hurtigt som muligt og derefter blive der. Vi tror på, at klubben og dens tilhaengere hører til i toppen af engelsk fodbold, og at nå derop er vores første og vigtigste prioritet,” sagde Jeff Shi, forhandlingsleder for Fosun og efterfølgende bestyrelsesformand i Wolverhampton.
Hvor meget Jorge Mendes og Peter Kenyon, den tidligere direktør i både Manchester United og Chelsea, havde at gøre med investeringen i en klub, der netop var blevet nummer 14 i The Championship, er aldrig blevet officielt bekraeftet, men ifølge Guardians undersøgende sportsjournalist David Conn, så var Mendes med til at identificere Wolverhampton som et interessant prospekt, mens Peter Kenyon stod for kontakten mellem Fosun og klubben. Og ifølge New York Times havde han gode argumenter, for Fosun ville ikke bare købe klubben, Wolverhampton ville også kunne traekke på deres samarbejdspartner Jorge Mendes, når det kom til at forstaerke holdet. Steve Morgan var i hvert fald godt tilfreds med aftalen:
”Det var meget vigtigt for mig at efterlade klubben på den rigtige måde, og jeg er meget tilfreds med, at Fosun udover aftalen med mig også har forpligtet sig til at investere mellem 20 og 30 millioner pund [mellem 170 og 255 millioner kroner] i klubben over de naeste par år,” sagde den tidligere klubejer.
Og de nye ejere lå ikke på den lade side, det tog bare et års tid, før tingene faldt ordentligt i hak.
SUPER-AGENTEN ONKEL GEORGE
Først fyrede man Kenny Jackett, der som manager over tre saesoner ellers havde ført Wolverhampton hurtigt ud af League One og etableret dem blandt de naestbedste, men ansaettelsen af den gamle italienske landsholdsmålmand Walter Zenga var ingen succes. Han holdt kun 14 kampe, hvoraf han vandt de fire, og efterlod klubben på en 18. plads, selv om de nye ejere havde levet op til intentionerne og investeret massivt i nye spillere.
For eksempel blev kantspilleren Ivan Cavaleiro med 63 U-landskampe for Portugal nyt rekordkøb, da han blev hentet for 60 millioner kroner efter en enkelt saeson med 14 kampe for Monaco. Og i januar satte man igen rekord, da lejesvenden fra Benfica Helder Costa, der i øvrigt havde vaeret på lån i Monaco samtidig med Cavaleiro, og der spillet hele 25 kampe, blev købt fri for 110 millioner kroner.
Men trods tilgangen af 12 nye spillere i alt og samlede investeringer i naerheden af de 250 millioner kroner blev den første saeson med de kinesiske ejere aldrig den store succes. Deres tredje manager Paul Lambert fik godt nok stabiliseret tingene til en afsluttende 15. plads takket vaere en vigtig forårsserie på fem sejre i traek, men det var slet ikke det, der var meningen, mens de engelske medier beskrev, at Lambert havde svaert ved at acceptere den indflydelse, som Jorge Mendes havde på handlerne i klubben. Så 315 dage efter fyringen af Kenny Jackett ansatte Fosun deres fjerde Wolverhampton-manager i form af den tidligere Porto-traener Nuno Espírito Santo, der også er kendt som Jorge Mendes’ første klient tilbage i midten af halvfemserne, da han som målmand skiftede fra Guimaraes til Deportivo La Coruna.
Forbindelsen mellem klubejer Fosun og Jorge Mendes havde tidligere vaeret vendt af det engelske fodboldforbund, da reglerne siger, at intet mellemled må have en interesse i en klub, og at en klub ikke må have forretningsmaessig interesse i et mellemleds forretninger, hvilket forbundet i december 2016 vurderede ikke at vaere overtrådt. Og i Wolverhampton understregede man, at der ikke var nogen problemer.
”Det er offentligt tilgaengeligt, at Fosun har en procentdel af Gestifute-selskabet, der bliver ledet af Jorge Mendes. Jorge er til rådighed som rådgiver for ejerne på samme måde, som mange andre agenter og betydningsfulde personer i fodbolden er. Wolves har hentet spillere fra hans portefølje, inklusiv Årets Spiller Helder Costa, men også spillere fra andre mellemmaend.”
”Uanset hvad, så tager ejerne alle afgørende beslutninger i taet samarbejde med bestyrelsen og Wolverhamptons rekrutteringshold, og de benytter sig af alle de råd, som de måtte modtage,” lød det i en officiel Wolverhampton-erklaering fra i sommer, da spørgsmålene om den nye managers agent igen fyldte.
Wolverhampton har da også købt spillere
t uden for Mendes’ netvaerk, og da forbundet samtidig har sagt god for konstruktionen, har der ikke vaeret nogen grund til at gøre videre ved den sag – og blandt tilhaengerne på Molineux er man begejstrede over de muligheder, som bekendtskabet med Jorge Mendes har givet.
”En grund til, at der var noget skepsis i starten, var også, at super-agenten Jorge Mendes var involveret i projektet, men nu kalder alle ham for ”Uncle George.” Tilhaengerne elsker ham, fordi han får superstjerner til Wolverhampton,” fortaeller Tim Nash, tidligere mange-årig Wolverhampton-journalist på lokalavisen Express & Star og nu freelance-reporter med fortsat interesse for klubben.
”Uden ham [Mendes] ville de spillere ikke have valgt The Championship, for hvis man skal vaere aerlig, så hører de ikke til i The Championship, de er bedre end som så. Wolves uden Mendes ville ikke vaere i stand til at tiltraekke den slags spillere. Så alle elsker Mendes, for det han har gjort, og lige nu venter tilhaengerne bare på, hvem det naeste spaendende navn bliver,” siger Tim Nash efter 26 kampe i en saeson, der bare er blevet bedre og bedre.
Men i starten var der bekymring at spore.
VIGTIG START PÅ SAESONEN
Da Fosun kom til Molineux, gjorde de det ved at fyre en britisk manager til fordel for en sydeuropaeer med en fortid som målmand, mens de handlede dyrt ind af spillere med flot cv, der bare ikke slog til i Championship, og nu var spørgsmålet, om de gentog fejlene. De ansatte i hvert fald Nuno Espírito Santo med dertil hørende portugisisk stab af assistent, målmandstraener og fitness-coach, mens spillerindkøbene igen var på den imponerende side.
Ja, Wolverhampton rykkede endda en hylde op, for udover lånet af den tidligere Estorilangriber, brasilianske Leo Bonatini der nu spillede for Al-Hilal i Saudi Arabien, og den unge Atletico Madrid-kant Diogo Joto, der netop havde haft en fin saeson som lejesvend under Nuno Espírito Santo i Porto, vakte det en del opsigt, da 20-årige Ruben Neves også forlod Porto til fordel for Wolverhampton.
Da han var 17 år, blev han Portos yngste målscorer i ligaen nogensinde, og han overhalede også Cristiano Ronaldo som den yngste portugiser med en kamp i Champions League. Og som 18-årig blev han den yngste anfører i den store europaeiske klubturnering, da han styrede Porto til sejr over Maccabi Tel Aviv.
Laeg dertil 67 U-landskampe for Portugal og fire A-landskampe, og man fik et billede af en profil af de helt store. Købet af Neves for 135 millioner kroner var der også den tredje klubrekord, som de nye ejere havde sat i Wolverhampton, ja, det var endda det dyreste køb i The Championship nogen sinde, men tilhaengerne havde også bemaerket, at Neves netop havde afsluttet en saeson, der ikke var gået spor godt, og hvor han havde siddet mere på baenken, end han havde spillet.
Og samtidig var der også blevet skabt plads i truppen ved at sige farvel til nogle offensive profiler.
”Før saesonen begyndte, var tilhaengerne bekymrede og urolige, for man sagde farvel til to angribere i form af Nouha Dicko for 3,5 millioner pund [til Hull for 30 millioner kroner] og Jon Dadi Bödvarsson for tre millioner [den islandske landsholdsangriber blev købt i Kaiserslautern, men blev allerede efter en saeson sendt videre til Reading for 25 millioner kroner], mens Dave Edwards røg til Reading. Edwards er offensiv midtbanemand, og han var netop blevet den første Wolverhamptonmidtbanespiller, der i 31 år havde vaeret i stand til at score et to-cifret antal mål i en saeson.”
”Så der var en del bekymring over, hvor målene skulle komme fra, for det var kun Bonatini, der blev hentet ind på et saesonlån fra Al-Hilal som en decideret angriber. Men nu står han på 12 mål, mens Jota har lavet 11, så man må sige, at den frygt i den grad er blevet manet i jorden,” siger Tim Nash.
Efter nye spillerinvesteringer på netto 150 millioner kroner fik Wolverhampton også en perfekt start på en saeson, hvor de på forhånd var vurderet som en outsider til oprykning bag favoritterne fra Middlesbrough og Aston Villa, for i den første kamp hjemme vandt de 1-0 over netop ’Boro med Martin Braithwaite på banen.
Det gjorde de med hele syv nye spillere i startopstillingen, inklusiv den tidligere Norwich-målmand John Ruddy, der var kommet til som afløser for den nigerianske landsholdsmålmand Carl Ikeme, der var blevet ramt af leukaemi. Ikeme fik selvfølgelig en stor og følelsesfuld hilsen fra et proppet Molineux, før stemningen blandt de knap 30.000 tilskuere blev vendt til begejstring over det fine spil, det nye 3-4-3 system og den sejr, som Bonatini sørgede for.
”I sidste uge sagde jeg, at vi var klar, men det er langt fra et afsluttet projekt. Men der er en linje, som vi gerne vil have drengene til at følge, og den linje vil hele tiden skaffe os fremskridt. Hver dag er en ny mulighed for at laere, og det her handler om os, om at bygge en ide, et hold, en staerk trup. Så uanset hvem vi spiller imod, vil vi altid gøre det som Wolves,” sagde den nye manager Nuno Espírito Santo efter debutsejren.
Og siden er det bare gået bedre og bedre.
BEGEJSTRING OG FORUNDRING PÅ MOLINEUX
Den 14. oktober kom der for eksempel 30.239 tilskuere til hjemmekampen mod lokalrivalen fra Aston Villa på Molineux, hvilket var det højeste tilskuertal på de kanter siden 1981, og med 2-0 sejren, sikret af Diogo Jota og Leo Bonatini, rykkede Wolverhampton forbi Cardiff og op på førstepladsen, hvor de er blevet liggende siden, mens forspringet bare er vokset.
”Der er en enorm begejstring. Jeg tror ikke, at jeg har oplevet noget lignede, siden dengang Wolverhampton med spillere som Andy Gray og Emlyn Hughes vandt Liga Cuppen i 1980. Så stort er det,” siger Tim Nash.
”Selv om Steve Bull nok er den største profil i Wolverhamptons nyere historie, så nåede hans hold aldrig de højder, og fodbolden var aldrig så god, som den er nu, så der var ikke den samme begejstring i hans aera.”
”Den største grund til begejstringen tror jeg simpelt hen handler om, at Wolverhamptontilhaengere aldrig har set fodbold på sådan et niveau før. Det er virkelig fantastisk at se. Pasningsspillet, bevaegelserne på banen. Og nogle af de spillere, som er på holdet nu, må nok rangeres som nogle af de bedste spillere, der nogensinde har vaeret i Wolverhampton,”
”Men manageren er det største idol af dem alle, det er lige før, at han har Steve Bull-status. Han er meget populaer. Og så er der altså spillere som Ruben Neves, Diogo Jota, Leo Bonatini – tilhaengerne forbavses og forundres simpelt hen over, hvor gode de her
t spillere er,” siger Tim Nash om det hold, der altså før weekendens udekamp mod bundholdet fra Barnsley har et hul på 14 point ned til den tredjeplads, der ikke giver direkte oprykning, mens der kun er 20 kampe tilbage af saesonen.
”Der er aldrig noget, der er 100 procent sikkert, men Wolves ligger i en meget staerk position. Tidligere på saesonen blev der stillet spørgsmål til, om de kunne håndtere de mere fysiske slag, efter de havde tabt til Cardiff, der gik hårdt til dem. Kunne et hold med seks portugisiske spillere håndtere det? Men siden har de klaret det og gjort det godt.”
”Et andet spørgsmål var, om de kunne håndtere en kold engelske vinter og juleperioden med de mange kampe. Ja, kunne de i det hele taget klare sig hele vejen i en saeson med 46 kampe. Men de er ubesejrede i de seneste 12 kampe og har vundet de 10, så det er svaret på de spørgsmål. De har holdt stilen og niveauet. Kvaliteterne og stilen er kaedet sammen med mere typiske britiske dyder som vilje og passion, så man må sige, at de har svaret skeptikerne,” lyder det fra journalisten Tim Nash om et hold, der er forandret voldsomt fra sidste saeson.
Faktisk er der kun to gengangere i startopstillingen i form af engelske Conor Coady, der er i sin tredje saeson for klubben siden skiftet fra Huddersfield, og irske Matt Doherty, der har vaeret i Wolverhampton, siden han som 18-årig kom til fra Bohemians i Dublin, men de har begge skiftet plads i Nuno Espírito Santos system. Doherty er skiftet fra en klassisk venstre back til højre wingback, mens Coady er rykket ind i centerforsvaret fra højre back. Og så har spillere som Ivan Cavaleiro og den marokkanske VM-spiller Romain Saiss, der begge kom til i sommeren 2016, fået nyt liv efter managerskiftet.
”Det må man virkelig rose Nuno for, for godt nok har han brugt mange penge på kvalitetsspillere, men den måde, han har fået samlet dem som et hold, er langt ud over alles forventninger,” siger Tim Nash.
ET GODT TRAENET TOPHOLD
Den holdning står han ikke alene med, for sidst Wolverhampton var i kamp i ligaen, var det mod danskerklubben Brentford, der som altid havde Thomas Frank siddende på baenken som assistent-traener, og som derfor havde førsteparket til en taktisk vurdering af topholdet i The Championship, der vandt kampen med 3-0.
”Hvis jeg lige må starte et andet sted, så vil jeg sige, at Wolverhampton formentlig har brugt flest penge af alle i The Championship, hvilket jo altid er et godt udgangspunkt, men det er der jo på den anden side flere hold, der har gjort før uden at få succes.”
”Så penge har selvfølgelig en betydning, men de har også hentet nogle gode spillere, der passer til den måde, de gerne vil spille på, deres filosofi og system, og så er de rigtig godt traenet. Det kunne vi se, og det blev vi også bekraeftet i, da vi snakkede med staben deroppe. Man kan tydeligt se, hvad de gerne vil,” siger Thomas Frank.
”De spiller den her 3-4-3, som Nuno og hans portugisiske stab foretraekker, og den minder på nogle måder om Chelsea og deres 3-4-3 fra sidste saeson, hvor de vandt mesterskabet. De er fine med bolden, og de ved, hvordan de skal bygge spillet op, men der, hvor de måske er endnu mere afklarede, det er i det forsvarsmaessige. De er sindssygt gode til at forsvare i en lav blok, og når de først kommer ned i deres 5-4-1, så er de rigtig svaere at lukke op. De er meget afklarede med, hvordan de forsvarer bagrum, og hvordan de forsvarer boksen.”
”Da vi spillede mod dem, var 1. halvleg faktisk på et rigtig højt niveau rent fodboldsmaessigt, men da vi sad i pausen med 0-0, havde de skabt fire 100 procents-chancer, og vi havde skabt nul. Vi havde vaeret bedst mellem felterne, vi havde vaeret gode til at beholde bolden og vaere retvendte, vi havde presset dem højt og genpresset, og vi havde skabt fire-fem situationer, hvor vi med større kvalitet og bedre beslutninger havde skabt de samme 100 procents-chancer, men det fik vi ikke gjort helt faerdigt. Det var en blanding af formen på dagen og kvaliteten af spillerne.”
”Når vi så pressede dem højt, var de afklarede med, at de spillede den bag os. Hvis vi var lidt for lange, så spillede de imellem os, og var vi lidt for smalle, så spillede de rundt om os. Vi så dem nok i fest-versionen, men deres måde at skabe chancer på var meget varieret.”
”En vigtig ting i Championship er standarder, som vi her i Brentford bruger rigtig meget tid på med blandt andet en fuldtids-ansat standardsituations-traener. Vi har også lavet flest mål på standarder, indtil vi spillede mod Wolverhampton, men de scorede to standarder på os, og så kom de op og udlignede os. Men det er jo differencen mellem de mål, man scorer, og dem man får imod sig, der er afgørende, og her har de meget få standardmål imod. De forsvarer zone og er ekstremt afklarede på det på både hjørne- og frispark.”
”Så det er virkelig et godt traenet hold i alle faser af spillet og med de bedste spillere. Det er en rigtig god kombination, og det er også derfor, at de er så suveraene,” siger Thomas Frank, der egentlig ikke er så overrasket over, at Nuno Espírito Santo så hurtigt har kunnet saette holdet på plads.
”Hvis man er meget afklaret om, hvad man vil, og man har de bedste spillere, så går det som regel lidt hurtigere. De tre oppe foran er formentlig de tre bedste i Championship, de har to fantastiske wingbacks, og så har de købt ham Ruben Neves, den 20-årige portugiser, der er et kaempe-talent. Så de har virkelig dygtige spillere, og når de så rammer rytmen og gør det godt, så er det selvforstaerkende. Bare se hvordan Chelsea pludselig klikkede sidste saeson, da de fandt deres 3-4-3,” siger den danske traener om et af kun to hold, det andet er oprykkerne fra Sheffield United, der fast spiller med tre mand i bagkaeden.
”Det er et anderledes system, og det giver også noget, for modstanderne er ikke vant til det. Jeg kom jo til Brentford midt i sidste saeson, hvor Newcastle og Brighton rykkede direkte op, men for mig at se er Wolves naermest et niveau over dem, for de er godt nok gode,” siger Thomas Frank.
Så det kan sagtens vaere, at de unge portugisiske stjerner som Ruben Neves og Diogo Jota ikke behøver at skifte klub for at få opfyldt deres udtalte ambition om at spille i Premier League. For Wolverhampton ligner meget mere end et brohoved, de ligner en direkte oprykker. +