DET SERBISKE SAMMENHOLD
Da det serbiske landshold den 9. oktober kvalificerede sig til VM ved at slå Georgien 1-0, befandt Andrija Pavlovic sig ikke sammen med holdkammeraterne i Beograd. I stedet sad han i sin lejlighed i København og så kampen sammen med Benjamin Verbic. Egentlig var han udtaget til truppen, og han havde da også et par dage forinden vaeret med i Østrig, hvor Serbien med et 3-2-nederlag forspildte den første mulighed for at kvalificere sig direkte, men weekenden før den kamp var han blevet skadet mod Lyngby, og de problemer kom han sig ikke over i tide. Så derfor måtte han rejse hjem og befandt sig altså på sofaen i stedet for Stadion Rajko Mitić, da Aleksandar Prijovic scorede sejrsmålet mod Georgien.
”Jeg kvalificerede mig faktisk til VM i København. Det var lidt maerkeligt, og jeg er aergerlig over ikke at kunne vaere der, for jeg var med omkring alle kampene, og så er det irriterende ikke at vaere med til det sidste skridt. Vi har ikke vaeret med i en stor turnering siden 2010, så det er stort for hele nationen – og selvfølgelig også for os spillere,” siger Andrija Pavlovic, der spillede de to første kampe i kvalifikationen og har vaeret med på baenken i yderligere fem.
Men aergrelsen over ikke at vaere i Beograd blev overskygget af glaeden over at skulle til Rusland.
”Vi var så lykkelige, og vi råbte og skreg. Da jeg var ung, så jeg VM 2010, og jeg kan huske, at det var en stor ting i hele landet. Når man så får muligheden for at vaere en del af noget, der er så stort, er man nødt til at vaere meget glad.”
”Laenge har Serbien ikke vaeret gode nok i fodbold. Vi har vaeret gode i andre sportsgrene, men det seneste år var rigtigt godt for fodbolden. De største klubber fra Beograd [FK Partizan og Røde Stjerne] gik videre fra deres Europa League-grupper, og vi kvalificerede os til VM. Jeg tror, det er et af de bedste år, vi har haft de seneste 25 år. Jeg er meget glad for at have vaeret en del af det,” siger Andrija Pavlovic.
DA DET KLIKKEDE FOR SERBIEN
Den 24-årige FCK-angriber var 16 år gammel, da hans land senest var med til en stor slutrunde. Det lykkedes ikke at komme med til hverken EM 2012 eller 2016 eller VM i Brasilien indimellem, men denne gang var noget anderledes.
”Vi har fantastiske navne i truppen, men de spillere havde vi også før, hvor vi ikke kvalificerede os. Denne gang skabte den nu tidligere traener [Slavoljub Muslin] en fantastisk atmosfaere blandt spillerne. Vi var sammen hele tiden, og vi har en saerlig lejr uden for byen, der er helt lukket af. Der bor vi sammen, og det er hovedårsagen til, at det er gået godt. Vi elsker virkelig hinanden, og vi elsker at bruge tid sammen. Når vi ser hinanden hver tredje måned, er det dejligt at vaere hjemme og sammen med de andre gutter igen.”
”Vi har mange spillere, der kan gøre en forskel med bare én berøring. Vi har Nemanja [Matic], Uros’ bror, der efter min mening er den bedste midtbanespiller i verden. Han er en fantastisk spiller og en fantastisk person. Vi har [Dusan] Tadic, der spillede en fantastisk kvalifikation med en million mål og assists. Jeg nød at se ham. Vi har også gode angribere, [Aleksandar] Mitrovic, [Aleksandar] Prijovic og mig, og vi har et forsvar med [Branislav] Ivanovic, en legende i Premier League, og [Aleksandar] Kolarov. Vi havde bare brug for at få det til at klikke, og det er sket nu.”
Men manden, der fik det til at ske, er fortid. Et par uger efter VM-kvalifikationen forlod Slavoljub Muslin sit job og blev erstattet af assistenttraeneren Mladen Krstajic.
”Man kan aldrig forudse, at sådan noget vil ske. Jeg ved faktisk ikke, hvad der skete, men de fandt ikke et faelles fodslag. Nu har vi en rigtig god traener, der var en fantastisk spiller, og som var assistenttraener tidligere. Han er en fantastisk person, og jeg tror, han vil fortsaette som før,” siger Pavlovic, der husker, at han som teenager nåede at spille en kamp mod Krstajic, der sluttede karrieren i Partizan efter ni år i Bundesligaen.
”Han var en levende legende. Han var fantastisk, og som traener er han angrebsorienteret. Han kan lide at spille fodbold langs jorden. Han fokuserer ikke så meget på lange bolde og standardsituationer. Jeg synes, at vi har meget kvalitet, så det er godt, at han er her. Jeg var ikke med i de venskabskampe, vi spillede i Asien, men jeg så, at han skabte gode resultater med et blandet hold, så jeg tror, fremtiden er lys med ham,” siger Pavlovic.
Han tror ikke, at landstraenerens begraensede erfaring bliver et problem.
”Han ved meget om fodbold, og han var en stor spiller. Han vandt Bundesligaen. Vi spiller ud fra nogle principper, vi også arbejdede med for tre år siden, og det skal vi bare fortsaette med. De ting, vi gør, er de rigtige, og vi har gode resultater. Jeg ser ikke noget problem.”
FORBILLEDERNE FRA MARACANÃ
Endnu er der fem måneder til VM, men det er en begivenhed, der allerede fylder noget for Andrija Pavlovic. Han vil meget
gerne vaere en del af den serbiske trup, der til sommer rejser til Rusland.
”Det er en drøm at vaere der, så jeg vil give alt for at kunne vaere med. Jeg vil spille hver gang og score så meget, jeg kan, så jeg kan hjaelpe holdet, og så jeg kan hjaelpe mig selv. Jeg kan ikke se noget større end et VM. Det er ikke kun at spille, det er også at opleve alt det udenom. Det sker én eller to gange i et helt liv, og det her er min chance, så jeg vil give alt, hvad jeg har,” siger angriberen om den kommende halvsaeson.
For enden af den venter slutrunden, hvor Serbien i første omgang skal møde Costa Rica, Schweiz og Brasilien. Landsholdet er ikke gået videre fra den indledende pulje ved en stor turnering, siden Andrija Pavlovic var seks år gammel – EM i 2000. Det skal der aendres på denne gang.
”Vores ambition er selvfølgelig at gå videre fra gruppen, hvis vi kan. Det er en stor mulighed for vores land, og vi har et godt hold. Selvfølgelig har Brasilien et utroligt hold, men de to andre kan vi spille lige op med, så jeg tror virkelig, vi har en chance for at gå videre, hvis vi er solide og taktisk velorganiserede, som vi var tidligere.”
”Vi har store navne, men vi har også unge, talentfulde spillere. Sergej Milinkovic-Savic, som spiller i Lazio er en af de bedste spillere i den italienske liga. Vi har også [Andrija] Zivkovic og mange andre unge spillere, der kan gøre en forskel, når de kommer fra baenken. Jeg tror virkelig på dette hold, og vores styrke er ikke de individuelle spillere, men holdånden. Det er grunden til, at jeg tror på, vi kan gå videre.”
Den tredje gruppekamp er den største. Gennem årtier kaldte jugoslaverne sig for ”Europas brasilianere”, fordi man mente, at man var det land øst for Atlanterhavet, hvis spillestil og teknik mindede mest om den, Ó Seleção var berømt for, og landsholdets hjemmebane døbte man Marakana. Den 27. juni i Moskva møder Serbien landsholdet fra det originale Maracanã.
”Det er måske den største kamp nogensinde. Jeg synes ikke, vi skal gå ind til den kamp med noget pres. Det er en kamp, man spiller for sig selv, for sit land, og det skal man virkelig nyde,” siger Andrija Pavlovic om en af de belønninger, der venter, fordi Serbien fik sit landshold til at klikke.