Ekstra Bladet - Tipsbladet

VEJEN TIL RUSLAND

-

Serbien røg ud af gruppespil­let på en sidsteplad­s under VM 2010, var ikke med i 2014 og har kikset kvalifikat­ionen til de seneste fire EM-slutrunder. Men denne gang lykkedes det serberne at komme med, selv om de inden kvalifikat­ionen var rangeret som det naestdårli­gste hold i tredje seedningsl­ag. Lodtraekni­ngsheldet var med Serbien. For godt nok kom landsholde­t i pulje med tre deltagere fra EM, Wales, Østrig og Irland, men det var ikke stormagter, og de spillede ikke op til deres allerbedst­e – blandt andet havde Wales svaert ved at finde det niveau, der havde bragt holdet i en EM-semifinale, og briterne spillede halvdelen af deres kampe uafgjort.

Serbien lagde også ud med et pointtab, da Irland i første kamp kom på besøg og fik 2-2 takket vaere en sen udligning af Daryl Murphy, men dernaest fulgte en solid sejrsstime, kun afbrudt af to gange uafgjort mod Wales. Før den sidste kvalifikat­ionsuge i oktober sidste år skulle Serbien bare bruge en sejr i en af de sidste to kampe, og efter kvalifikat­ionens første nederlag, 3-2 i Wien, kom de påkraevede point i hus, da PAOK-angriberen Aleksandar Prijović scorede det enlige mål i den afsluttend­e kamp mod Georgien.

”Jeg er lykkelig lige nu. Tak til alle, der har støttet os. Vi viste passion og fightede for den serbiske trøje. Vi spillede ikke den smukkeste fodbold, for vi spillede ikke op til vores bedste i denne kvalifikat­ion, men vi kaempede og viste, hvorfor vi skal til Rusland,” sagde Nemanja Matic, da VM-pladsen var sikret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark