HÅRDE TIDER I KAISERSLAUTERN
Det går skidt for traditionsklubben i Kaiserslautern, der ligger klart sidst i 2. Bundesliga, mens holdets danske midtbanemand Mads Albaek ikke har kunnet spille fodbold i over fire måneder på grund af en baekkenskade. Men nu er han blevet opereret, og de
Det er onsdag eftermiddag, og om få timer stiller Superliga-topholdet fra FC Midtjylland op til traeningskamp på maegtige FritzWalter-Stadion mod det historiske storhold fra Kaiserslautern, så det ville selvfølgelig vaere oplagt, at tyskernes nummer 14 kiggede forbi.
For selv om Mads Albaek har vaeret ude af stand til at spille i fire måneder på grund af en skade i baekkenet, er det jo hans gamle klub, der kommer på besøg. Så der er både en kamp at se og gamle bekendte at hilse på, men det kan desvaerre ikke lade sig gøre, for den 28-årige midtbanemand er langt vaek fra hjemmebanen i Kaiserslautern i disse dage.
”Jeg er i et rehabiliteringscenter i Donaustauf uden for Regensburg. Det er en lille by, hvor der ligger et af de bedste rehabiliteringscentre, så her har jeg foreløbig vaeret i ni dage, og jeg skal nok vaere her to-tre uger mere for at få den optimale traening og behandling efter min operation. Så det er her, jeg befinder mig, og det er selvfølgelig lidt aergerligt, når jyderne kommer en tur til Tyskland, men sådan er det,” siger Mads Albaek i telefonen fra det sydøstlige hjørne af det store land taet på graensen til Tjekkiet og godt fire timers kørsel fra Kaiserslautern.
Og selv om det selvfølgelig er både surt og hårdt, så er midtbanemanden faktisk positiv, for det er meget bedre, end det var.
Tilbage i juli måned skiftede han fra IFK Göteborg i Allsvenskan til den gamle storklub Kaiserslautern, der var endt i 2. Bundesliga, men havde fire mesterskaber i historien og stor lokal opbakning, og det hele begyndte godt, for han spillede fra start i saesonens første kamp et par uger efter skiftet, foran 30.000 tilskuere i Nürnberg i et opgør med masser af Superliga-tråde. Således stillede hjemmeholdet til start med østrigske Georg Margreiter (tidligere FCK) og svenske Mikael Ishak (tidligere Randers FC), mens Rurik Gislason (tidligere FCK) blev skiftet ind undervejs, og efter pausen fik Albaek selskab på sit eget hold af den tidligere Superliga-topscorer Lukas Spalvis (tidligere AaB).
”Jeg kom jo hurtigt ind i det. Jeg nåede at spille en traeningskamp mod Derby, og efter en uge blev jeg valgt ind i et Mannschaftsrat
– en gruppe på fire-fem spillere fra holdet, der skal stå for beslutninger og vaere et bindeled mellem traeneren og truppen. Det røg jeg sgu med i, så det var hurtigt. Der stod jeg så med mit tysk fra folkeskolen og efterskolen, som desvaerre var forsvundet, men det var en positiv begyndelse.”
”Jeg spillede også alle kampe fra start. Vi fik godt nok ikke så mange point, for vi havde et svaert startprogram, men det så positivt ud. Og så kom den her skade så snigende og gjorde mere og mere ondt, og til sidst måtte jeg traekke stikket. Det var virkelig aergerligt, når man kommer til et nyt sted og gerne vil vise sig frem,” siger midtbanemanden, der gik et stykke tid uden rigtig at vide, hvad der var galt.
”Jeg havde lidt ondt i hoften og nede i lyskeregionen, så jeg prøvede med noget behandling og noget traening i et par måneder, men set i bagklogskabens lys gik jeg med det for lang tid. For det viste sig, at der var en muskelhaeftning op til skambenet, der var røget, og som skulle opereres, men der gik altså et par måneder, før vi fik besluttet, at det var det, der skulle til, og så blev jeg opereret for otte uger siden.”
”Det var faktisk ikke så stort et indgreb. Det tog kun 30-40 minutter, så det var relativt hurtigt, men så var der noget tid på krykker bagefter, og når det så er en lyskemuskel, så kraever det to-en-halv til tre måneders genoptraening, så det er der, jeg står nu,” siger Mads Albaek fra rehabiliteringscenteret i Donaustauf, der lever op til sit navn med den store flod, der løber igennem, og hvor man på en af bakkerne kan se en forbløffende kopi af det graeske Parthenon-tempel, kaldet Walhalla og opført tilbage i 1842.
Så selv om der kun bor knap 4000 mennesker i den lille by, er området i Bayern en turist-attraktion, men det er selvfølgelig ikke noget, der fylder for midtbanemanden. Han er der, så han kan komme tilbage på banen igen.
”Når man ikke har lavet noget i seks uger efter en operation, så er det en drøm at kunne få lidt puls igen og maerke, at man er fodboldspiller. Der er traening og behandling fra ni morgen til fem-halv seks om aftenen, så det er både godt og hårdt. Jeg bor på sådan et efterskole-vaerelse med fjernsyn og plads til bad og toilet, og så er det ellers bare med at vaere tilstede, når traening og behandling bliver skudt i gang.”
”Det er den tyske skole, men et rigtig godt sted, som jeg kun har hørt positive ting om. Her er en god blanding af sportsfolk – fodbold, basketball, ishockey – og der er også folk fra Rusland og Tjekkiet. Det er stimulerende at kunne traene sammen med andre atleter, som desvaerre også er skadede. For man kan se, at der er en god vej tilbage, så man laegger ekstra kraefter i opholdet,” siger Mads Albaek, der sidst var på banen for 1. FC Kaiserslautern den 28. august, men satser på, at han kan nå tilbage og vaere med til at hjaelpe sin nye klub i de sidste par måneder af saesonen, der slutter den 13. maj.
”Ja, nu er der lys forude, og alt går godt til genoptraeningen, så jeg håber, at jeg kan komme tilbage til kammeraterne i Kaiserslautern om tre uger og så forhåbentlig så småt begynde at traene med. Og jeg regner staerkt med at komme på banen igen. Det handler om, hvor hurtigt jeg kan komme i den populaere fodboldform og konkurrere med de andre. Jeg håber da, at jeg står skarpt i marts måned. Nu skal man altid passe på med at saette datoer på, men det er i hvert fald mit eget lille mål. Nu tager jeg det dag for dag og uge for uge hernede og prøver at genoptraene så godt, jeg kan,” siger midtbanemanden.
Og der er også god brug for hans kvaliteter ovre på Fritz-Walter-Stadion knap 400 kilometer stik vest.
NEGATIV STEMNING BLANDT SPILLERE OG FANS
Hvis Mads Albaek kigger på stillingen i den 2. Bundesliga, der stadig er på vinterpause en uge mere, er det ikke noget behageligt syn. For Kaiserslautern ligger nemlig sidst, og det ganske klart. Med 16 runder tilbage er der syv point op til Darmstadt på den 16. plads, der giver ret til playoff-kampe om overlevelse mod nummer tre fra 3. Liga, mens der er 10 point op til Heidenheim på den 15. plads, der uden videre giver en ny saeson blandt de naestbedste. Og i de første 18 kampe har Kaiserslautern altså kun vaeret i stand til at hente 12 point.
Så det ser ganske sort ud for den historiske klub, der i sin tid var med i den første Bundesliga i 1963, men også var en dominerede klub, før ligaen blev landsdaekkende. Således leverede Kaiserslautern flere af verdensmestrene fra VM i Schweiz i 1954, det såkaldte Wunder von Bern, ikke mindst anfører Fritz Walter, der spillede hele sit aktive liv i Kaiserslautern og scorede 327 mål i 384 kampe, før han indstillede karrieren i 1959 som 39-årig.
Klubben holdt sig i Bundesligaen i 33 år og vandt mesterskabet i 1991, før det blev til en nedrykning i 1996 som den fjerdesidste af de 16 originale Bundesliga-medlemmer (Frankfurt rykkede ud samme år, mens 1. FC Köln holdt to år mere, før det gik galt, så det nu kun er HSV, der er tilbage af de oprindelige). ”De Røde Djaevle” måtte dog kun tilbringe en saeson blandt de naestbedste, før de var tilbage, og allerede i comeback-saesonen blev klubben en sensationel mester, blandt andet med danske Michael Schjønberg på holdet der var under ledelse af Otto Rehhagel.
Den stolte fodboldby meldte sig også som vaert til VM i 2006, men lejen af det renoverede stadion på Betzenberg viste sig at vaere for tung en økonomisk byrde, specielt da klubben samtidig ramte en skidt periode rent sportsligt. Man rykkede ud af Bundesligaen igen lige før VM-slutrunden, og siden da har Kaiserslautern kun vaeret tilbage blandt de bedste i to af de seneste 12 saesoner.
Så hovedparten af tiden har vaeret tilbragt i 2. Bundesliga, hvor man er gået fra at vaere fast oprykningskandidat til at flirte med bundstriden i sidste saeson. Og i denne omgang er det så gået helt galt for klubben, hvis hjemmebane har plads til halvdelen af indbyggerne i byen.
Men hvorfor valgte Mads Albaek at skifte fra IFK Göteborg til en kuldsejlende klub i sommer?
”Tyskland er jo et stort fodboldland, og selv om det bare er 2. Bundesliga, spiller vi på rigtig store stadions med 30-40.000 tilskuere til kampene. Det er virkelig et land, hvor folk braender for fodbolden.”
”På banen havde jeg selvfølgelig mine tanker om en klub, der havde haft problemer, men man taenker også, at det kunne vaere fedt at vaere med til at få vendt trenden, for så har man jo hørt, at det kan gå vildt for sig i Kaiserslautern. Der er jo plads til 49.000 på stadion.”
”Så min tanke var klart at komme til en traditionsrig klub, på samme måde som da jeg skiftede til IFK Göteborg, der jo er det samme i Skandinavien med rigtig gode tilskuere, og hvor man spiller med et pres foran mange mennesker. Det var fedt at prøve, og det var noget, som jeg godt kunne taenke mig at fortsaette med, så derfor tog jeg til Tyskland og til Kaiserslautern.”
”Det er så ikke gået så godt, men vi håber, at det vender i den sidste halvdel af saesonen. Det kraever lidt ekstra, men det er set før,” lyder det optimistisk fra midtbanemanden, der undervejs i saesonen også har fået ny cheftraener, da rutinerede Norbert Meier blev fyret allerede i slutningen af september, og holdets tidligere spiller, Jeff Strasser, der også har spillet 98 landskampe for Luxembourg, overtog et mandskab, der allerede på det tidlige tidspunkt lå sidst.
”Det er selvfølgelig svaert at holde kontakten med holdet, når jeg sidder her, men de har lige vaeret på traeningslejr, og der er blevet traenet godt, du ved de tyske standarder med to timers traeningspas to gange om dagen og med fuld knald på. Jeg snakkede med cheftraeneren i forgårs, og han har prøvet at bygge et lidt mere simpelt system op, så der ikke kommer for mange opgaver til de enkelte spillere.”
”Det er lidt som en ny t
t start, for da han kom ind efter Norbert Meier, havde han ikke så stor en mulighed for at saette sit praeg på tingene. Han har forsøgt at få noget energi ind, men jeg tror, at det har vaeret godt for alle, at han nu har haft en periode, hvor han har kunnet arbejde tingene lidt mere igennem, uden at der har vaeret en vigtig kamp hver weekend,” siger Mads Albaek, der også har kunnet maerke det store pres fra den fodboldgale by, selv om han altså har vaeret skadet i 14 af de hidtidige 18 kampe.
”Det har vaeret nogle hårde tider for klubben og folk omkring. I min skadespause har jeg prøvet at se, hvad jeg ellers kunne gøre, så jeg har haft kontakt med nogle tilskuere, også nogle af dem, der er med i Ultras. Jeg har snakket med dem for at høre, hvordan de ser tingene fra deres side, og der har selvfølgelig vaeret en negativ stemning i det meste.”
”Det har også sat sig i omklaedningsrummet og i hver enkelt spiller. En lille ting bliver til en stor ting, og man brokker sig over alt – dårligt vejr, dårlige traeningsbaner, alle de der gaengse ting som man nu kan brokke sig over, fordi det går som det går.”
Så det fylder både på holdet og i den by, der går så meget op i sin klub.
”Folk kommer jo rejsende langvejs fra til hjemmekampene, og der er mange, der har støttet den her klub altid. Nogle af dem, jeg snakkede med, var 22 år, og de havde haft saesonkort i 16. De rejser med til alle udekampene og bruger måske halvdelen af deres indtaegt på at følge klubben. Det er en livsstil for folk, og det er derfor, at det gør så ondt på dem. Nogle gange, når vi har tabt, har tilskuerne stået nede foran den port ved stadion, som vi kører ind og ud af, og så har vi måtte vente i flere timer på grund af den halvtruende stemning.”
”For der har jo vaeret en tid før, lige som jeg også oplevede det i IFK, og så kommer der altid den der med, at før i tiden spillede vi med i Europa, før i tiden vandt vi det tyske mesterskab, før i tiden var spillerne gode og kaempede. Og så får vi det praedikat på os, at det gør vi ikke – alle de ting, der blev gjort godt før. Så der har vaeret en rigtig negativ stemning, men jeg ved, at den hurtigt kan vende,” siger Mads Albaek her en god uges tid før, at saesonen åbner igen.
KAELDERDUEL MED KONSEKVENSER
Før julepausen lukkede bundholdet med 1-1 hjemme mod Nürnberg, hvilket var et fornuftigt resultat mod et hold, der stiler mod oprykning, og nu gaelder det en meget afgørende kamp mod Darmstadt, der ligger på den vigtige 16. plads syv point vaek. Der er dømt Kellerduell, og enten lukker man lidt af hullet, eller også ser det endnu svaerere ud.
”Det er en seks-points kamp. Vi har kun vundet enkelte kampe, og når vi har vundet, har vi tabt de efterfølgende kampe, så vi er ikke kommet ind i den serie af sejre, som vi skal ind i, hvis vi skal overleve. De der to-tre kampe i traek med tre point i hver.”
”Da jeg kom hertil, taenkte jeg, at der var et fint niveau på holdet, men jeg har også kunnet se uge for uge og kamp for kamp, at hver enkelt spiller taber nogle procenter, når kampene bliver tabt. Selvtilliden ryger, mens sejre avler sejre og gør, at både holdet og den enkelte spiller bliver bedre. Det er det, vi skal straebe efter at ramme, for så kan det gå hurtigt. Men det er klart, at vi ikke må starte året med tre-fire nederlag, for så kommer det til at påvirke os endnu mere. Så første kamp er en nøglekamp.”
”Og hvis vi vinder den, kan stemningen i byen hurtig vende. Så vil der formentlig komme 25-30-35.000 tilskuere til den naeste hjemmekamp mod Düsseldorf, og kan man så få noget ud af den kamp, så vender det endnu mere. Det går jo hurtigt i fodbold, og når der kommer 35.000 tilskuere på stadion, så er det svaert at spille for modstanderen. Vi skal have den positive energi frem i klubben og i hele byen, som lever og ånder for det her fodboldhold,” lyder det fra midtbanemanden, der prøver at taenke positivt fra sit genoptraeningseksil i Donaustauf og samtidig sige farvel til et svaert 2017, hvor hans far døde i februar, hvor hans morfar også gik bort, og hvor hans kaereste mistede tre bedsteforaeldre på kort tid.
Der var alt for mange begravelser i en periode, og da han så kom til Tyskland, og fodbolden skulle fylde igen, blev han altså skadet, så det fysiske konkurrencemenneske måtte bare se til, mens hans nye hold sank mod bunden.
”Det har vaeret forfaerdeligt. Nu er jeg positiv, for jeg er blevet opereret, alt gik godt, og indtil videre er alle symptomerne fra før operationen vaek, og jeg kan lave supermange fodbold-relaterede ting, mens jeg før bare gik uge efter uge uden at kunne noget.”
”Fysisk var det slemt, men mentalt var det... Jeg ved ikke, hvordan man skal saette ord på det. Man er så ked af det, og man er negativ over for venner og familie. Det har virkelig vaeret hårdt og absolut det hårdeste i min karriere rent mentalt, den her skade. Hvis det havde vaeret en menisk eller et ledbånd, så vidste man ligesom, hvad der skulle til, men her gik jeg to måneder uden at kunne hjaelpe holdet, og så besluttede man, at jeg skulle opereres og så vidste jeg, at der ville gå tre måneder mere, før jeg kunne komme tilbage og hjaelpe holdet.”
”At få den besked var som at få en knytnaeve i hovedet. Det forløb har vaeret mental terror på allerhøjeste niveau. For jeg føler jo, at jeg har noget at bidrage med, specielt i den situation som vi er i. Jeg har en alder, hvor jeg har prøvet nogle ting, og jeg føler mig stadig ung og frisk og med power i kroppen, så det er rigtig frustrerende, at man ikke kan hjaelpe sit hold og sin klub,” siger midtbanemanden med blikket rettet mod forårets comeback og de point, der forhåbentlig kan redde klubben. Men hvad nu hvis det ikke lykkes?
”Ja, der bliver jo snakket om, at så kan hele foreningen blive nødt til at genstarte. Folk, der arbejder i administrationen, snakker om, at de eventuelt kan miste deres job, og nogle af spillerne har også vaeret rundt på gangene for at sige, at de vil gøre alt for, at vi bliver i ligaen. Så det kan komme til at betyde alverdens dårlige ting, og det er det vaerst taenkelige scenarie.”
”Så jeg taenker kun på, at vi skal klare den, for hvis vi ikke gør det, så har jeg heller ikke kontrakt mere, og det ville vaere rigtig aergerligt, hvis det skulle ende på den måde. Så jeg arbejder 120 procent på at kunne komme tilbage og give den gas i de sidste par måneder af turneringen og forhåbentlig hjaelpe holdet til, at vi klarer den.”
”Og hvis vi gør det, så bliver der fest. Det siger tilhaengerne også. Normalt fejrer man et mesterskab eller en oprykning, men jeg har også hørt, at overlevelseskampe kan vaere en fejring af stor klasse,” siger Mads Albaek.
Og det begyndte i hvert fald fornuftigt, for selv om han var langt vaek og hverken kunne støtte sin nye klub eller hilse på de gamle venner, så vandt Kaiserslautern traeningskampen mod et FC Midtjylland i alternativ opstilling med 1-0. +