TAEGUK-KRIGERNE ER I KNIBE

Heung-Min Son er en dygtig forward, der minimum har en håndfuld gode saesoner i Europa tilbage i sig.

Sung-yueng Ki er en habil midtbanespiller, der givetvis finder sig en god arbejdsgiver i en af Europas store ligaer, hvis Swansea rykker ud af Premier League, og i Dijons Chang-Hoon Kwon og Red Bull Salzburg-forwarden Hee-Chan Hwang har Sydkorea et par yngre spillere på vej, der kan supplere profiler som Augsburgs snu midtbanespiller Ja-Cheol Koo og det solide defensive bolvaerk Hyunsoo Jang, der var Sydkoreas mest stabile mand gennem VMkvalifikationen.

Men lyspunkterne kan ikke daekke over, at Sydkoreas landshold og fodbold er i lidt af et dødvande, hvor der ikke er mange, der kan se noget håb ved en VM-slutrunde i Rusland, der gav Sydkorea en af de svaereste puljer med Tyskland, Mexico og Sverige som klare favoritter til at fordele de to pladser i ottendedelsfinalerne mellem sig.

OFFER FOR ASIATISKE REGLER?

Ved VM i Brasilien spillede Sydkorea en flad omgang fodbold og blev sat til vaegs af isaer Algeriet, mens man heller ikke kunne stille noget op mod uinspirerede Belgien og Rusland.

Dengang havde man 11 af 23 VM-spillere i klubber i England og Tyskland, og der var udpraeget skuffelse over, at den levende landsholdslegende Hong Myung-bo ikke havde flere idéer som landstraener til at få noget godt ud af en på papiret fornuftig trup.

Hvor den davaerende landstraener i det mindste vidste, en god portion af hans startopstilling var vant til at knokle i to af Europas fysisk hårdeste ligaer, har den nuvaerende landstraener Tae-Yong Shin ikke samme luksus.

Gennem 2017 havde Sydkorea kun syv mand fra Europa med på A-landsholdet, og hvor man sidste gang altså havde 11 mand med fra Tyskland og England, er det tal i dag nede på fem.

Til gengaeld har hele 18 spillere med arbejdsgiver i Japan, Kina eller Qatar vaeret med, og det er ikke gået ubemaerket hen.

Staerke Hyun-soo Jang, der i sin tid blev opdaget og købt af danske Mads Davidsen i Guangzhou R&F, skiftede sidste år til det japanske sekundahold FC Tokyo i stedet for at forfølge en aftale i Europa, og midtstopper Young-Gwon Kim er på sjette år på kontrakt i Kinas største klub Guangzhou Evergrande, selvom Kim efter drastiske regelaendringer i Kina sidste år spillede få kampe.

Den dygtige offensive midtbanespiller Tae-Hee Nam er muligvis den mest frustrerende case for sydkoreanske fans, der med al tydelighed kan se, at den tidligere Valenciennesspiller er alt for god til at spille i Qatar Stars League for Michael Laudrups klub Al-Duhail.

Og sådan kan man fortsaette listen af spillere, der har forladt Sydkorea, og i nogle tilfaelde Europa, for at spille i klubber i Kina, Japan og Qatar.

En del af forklaringen skal findes i den økonomi, klubber i Kina og Qatar har, når der skal skrives løn, signon-fee og agent-honorarer i transfers. Og så er reglerne i asiatisk fodbold mod klubberne i Sydkorea, der ikke kan og vil betale lige så meget i løn, og for pengerige klubber på kontinentet, der gerne gøre sig gaeldende i den asiatiske Champions League.

I den asiatiske Champions League gaelder der ligesom i de nationale turneringer i Asien langt strengere begraensninger i antallet af udenlandske spillere per klub. Men hvert hold må have en spiller fra et andet asiatisk land, der ikke taeller i udlaendingekvoten, og det har fået klubber i Kina og Qatar, og nu også i Japan, til at købe spillere fra Sydkorea, Australien og Usbekistan, som er tre af de øvrige staerkeste nationer i Asien, og hvor klubberne ikke betaler lige så høje lønninger.

HÅBET

I Sydkorea er fornemmelsen, at der ikke er nogen sportslig forskel på at spille i Sydkorea og Japan, mens fodbold i Kina og isaer Qatar på mange områder er på lavere niveau end i Sydkorea, for slet ikke at tale om Europa.

Det efterlader den ny landstraener Tae-Yong Shin med en stor opgave.

Han klarede VM-kvalifikationen som afløser for tyske Uli Stielike ved at spille to gange 0-0 med Iran og Usbekistan, og

nu skal han så finde en formation og nogle spillere, der kan holde stand ved VM.

Det så skidt ud i kampene efter den nervøse kvalifikation til slutrunden, hvor Sydkorea fik stryg af Marokko og af et russisk landshold, der har vaeret alt andet end overbevisende i optakten til slutrunden på hjemmebane.

I East Asian Cup i december prøvede landstraener Tae-Yong Shin med held en mere regulaer 4-4-2 formation, der fungerede mod Nordkorea og Japan, og som kunne ligne en formation, sydkoreanerne vil prøve op til og ved VM for at have taette kaeder i tre kampe mod på papiret betydeligt staerkere hold.

Det fromme håb er, at den offensive stjerne, hurtige HeungMin Son, sammen med den lovende Dijon-spiller Chang-Hoon Kwon kan gøre sig gaeldende i kontraspillet, og at landstraener Tae-Yong Shin får taetnet en defensiv uden andre profiler end Hyun-Soo Jang, der kan bruges i midterforsvaret eller som defensiv midtbanespiller.

Uanset, hvordan landstraeneren og hans spillere liner op, vil de vaere favoritter til at vaere et af de første hold, der skal rejse hjem fra slutrunden.