FORBILLEDET DAVIDS

Hvem fuck er du?”

Det var modtagelsen, da Ricard Moniz første gang mødte Edgar Davids i Tottenham i midten af nullerne.

”I begyndelsen provokerede han. ”Hvem fuck er du, min ven? Hvad kan du laere mig, Edgar Davids?” ”Du scorer aldrig nogen mål” ”Hvad?!” ”Du scorer aldrig mål, min ven. Du kommer ikke i boksen. Du kan ikke skyde med højre ben, du kan ikke heade, og i kampene opdager du ikke de øjeblikke, hvor du kan sprinte forbi Berbatov” Okay, okay. Vred. Briller. Det var min uddannelse som traener. Jeg blev testet hver dag i mit miljø. Efter en uge var der respekt,” fortaeller Ricardo Moniz om dengang, to fyrige, hollandske temperamenter stødte sammen i det nordlige London.

Randers-traeneren mindes en kamp mod West Bromwich, hvor han ville hilse på Davids inden startfløjt. Midtbanespilleren slog hans hånd vaek. Han genkendte ikke Moniz. Efter kampen var han venlig og spurgte ind til traenerens mor, mens hans kampforberedelse var at vaere vred og utilnaermelig. På trods af sammenstødene – eller måske netop på grund af dem – fremhaever Moniz Edgar Davids som det største forbillede af de spillere, han har arbejdet med.

”Han var den mindst talentfulde spiller i Ajax på grund af alle stilisterne. Dengang havde man spillere som Tarik Oulida og Bryan Roy, der var mere tekniske, mere som Ajax-spillere.

”Van Gaal kom til og ville have en bolderobrer på midtbanen, for Litmanen og De Boer var boldspillere, så han ledte efter en spiller med balance. Og Edgar var oprindeligt en gadespiller, men han var ikke så fin som Roy eller Oulida, der var Cruyff-elskere. Edgar kunne kun nå verdenstoppen, hvis han havde en specifik styrke inden for noget andet. Det var som pitbull, som bolderobrer. Og han klarede den som bolderobrer, ikke kun i Ajax, men i Barcelona, Juventus, på landsholdet. Det betyder, at man skal gøre sin ulempe til sin fordel. Man skal altid vende det om.”