WALCOTTS NYE VEJ
Efter 12 år i Arsenal har Theo Walcott forladt de trygge rammer og kastet sig ud i det ukendte med Everton. Og det begyndte ganske fornuftigt for den hurtige angriber, der stadig kun er 28 år, selv om han var en del af det engelske landshold ved VM i Ty
Det var den sommer, hvor begrebet WAG for alvor blev kendt. Stedet var Baden-Baden i det sydtyske, hvor fotograferne kravlede op i traeerne i parken uden for Brenner Park Hotel for at tage billeder af det engelske landsholds spillerfruer og kaerester, og navne som Victoria Beckham, Cheryl Tweedy, Elen Rives, Carly Zucker, Coleen McLoughlin og Alex Curran fik masser af spalteplads i tabloidpressen, når der skulle findes alternative vinkler på anfører David Beckham, Ashley Cole, Frank Lampard, Joe Cole, Wayne Rooney, Steven Gerrard og resten af landsholdets bedrifter ved VM-slutrunden i Tyskland.
Så de farverige fruer fyldte godt i landskabet, mens England haltede sig til en kvartfinale mod Portugal, der selvfølgelig blev tabt på straffespark, efter Wayne Rooney blev vist ud for at trampe Ricardo Carvalho der, hvor det gør allermest ondt. Rooney var en anden af den slutrundes engelske historier, for han braekkede foden kort før VM, men nåede at blive klar, omend han var et godt stykke fra topformen.
Men han spillede fra start i de tre sidste kampe, for Michael Owen sprang korsbåndet kort inde i den sidste gruppekamp mod Sverige, og udover Rooney havde landstraener SvenGöran Eriksson kun lange Peter Crouch og den blot 17-årige Theo Walcott at traekke på.
”England skulle ikke bare ud i en hård VMslutrunde med kun fire angribere, den ene af dem var Theo Walcott. Jeg gik naesten omkuld, da jeg hørte det. Theo er en flink fyr, og en dag skal han nok vokse sig til at blive en rigtig god spiller. Men han havde ikke ret til at vaere i Tyskland. Ingen ret overhovedet. Jeg var rystet over, at han var med i flyveren,” som landsholdets midtbanemand Steven Gerrard skrev i sin biografi, der udkom et par måneder efter slutrunden, om den meget unge angriber, der aldrig havde spillet en kamp i Premier League før det VM, selv om Arsenal i januar 2006 havde betalt Southampton hele fem millioner pund, hvilket var mange penge dengang og specielt for en kun 16-årig spiller, uanset hvor hurtig han var.
Walcott fik da heller ikke et minut for England under det VM, og han og kaeresten Melanie Slade kunne spadsere stilfaerdigt rundt i Baden-Baden, mens fotograferne jagtede de mere kendte navne. Det var dog stadig en hård start på karrieren for en meget ung spiller, der nu efter 12 år i Arsenal har forladt London-klubben til fordel for Everton uden at have vundet så meget som et mesterskab. Men Steven Gerrard fik alligevel ret, for trods manglen på mesterskaber voksede Theo Walcott sig til at blive en rigtig god spiller.
Kigger man på tallene, var den nu 28-årige angriber kun tre kampe fra at runde de 400 for Arsenal, mens han scorede 108 mål i de 397 kampe. Laeg dertil 47 landskampe for England og otte mål og man får et billede af en stor Premier League-profil. Men billedet snyder en smule.
ET TUNGT RYGNUMMER
Tager man landsholdet først, så nåede Walcott godt nok at debutere inden VM i Tyskland, da han den 25. maj 2006 blev skiftet ind i en opvarmningskamp mod Ungarn, og dermed blev den yngste engelske landsholdsspiller nogen sinde i en alder af 17 år og 75 dage, en rekord der stadig står, men han kom altså ikke på banen i Tyskland, og derefter kiksede England kvalifikationen til EM i 2008. Det lykkedes så til gengaeld at komme til VM i Sydafrika, men her blev Walcott vraget til truppen af Fabio Capello, så det var først ved EM i Ukraine, at han fik sin første slutrundekamp. Her scorede han med det samme som indskifter i kampen mod Sverige, før han også lagde op til sejrsmålet, hvorefter han spillede fra start i den sidste gruppekamp og blev skiftet ind i den tabte kvartfinale til Italien.
Ved VM i Brasilien var han til gengaeld skadesramt, og ved EM i Frankrig to år senere mente landstraener Roy Hodgson ikke, at Walcotts kampform var i top, så også den slutrunde gik han glip af, mens Englands nye landstraener Gareth Southgate ikke har haft brug for ham siden en venskabskamp mod Spanien i november 2016.
Så selv om tallene er fornuftige, er det altså kun blevet til én slutrunde, og selv om han stadig kun er 28 år gammel, er han aktuelt vraget som kandidat til den engelske VM-trup i Rusland.
Og det samme billede gør sig gaeldende, hvis man kigger naermere på tallene fra Arsenal, for af de 397 kampe er han kun startet inde i 63 procent af dem, helt praecis 252, mens han er blevet skiftet ind i de resterende 145. Set over 12 saesoner giver det kun 21 kampe fra start i alle turneringer, hvilket ikke er imponerende for en angriber, der i sine unge dage var en af de hurtigste spillere i Premier League overhovedet og med sine 108 mål og 78 assists (ifølge transfermarkt) bestemt har gjort fyldest.
Men han gjorde det ikke som ham, der bar rygnummer 14 i Arsenal før Walcott, og selv om ingen kan nå op på siden af Thierry Henry i den nyere Gunners-historie, så har talentet stadig skuffet en smule. Det har han også på grund af skader, for det har vaeret sjaeldent, at Walcott har spillet for eksempel 20 kampe i traek uden at vaere plaget af et eller andet. Skulder, ryg, ankel, lår, mave, korsbånd og lyske dukker blandt andet op som nøgleord på skadeslisten med den ni måneder lange korsbåndskade i 2014 som den klart vaerste. Så det har vaeret svaert for angriberen at få den fornødne kontinuitet, mens man heller aldrig har set Theo Walcott som det første navn på Arsene Wengers holdkort.
Der har dog vaeret perioder, hvor det har vaeret rigtig godt. I de tre saesoner fra 2010 til 2013 scorede han således 45 mål i 127 kampe, og i sidste saeson dukkede han pludselig op i fin form og scorede 19 mål i 37 kampe i alle turneringer, hvilket var et måltal, der kun blev overgået af Harry Kane og Dele Alli blandt de britiske spillere i Premier League.
Alligevel måtte Walcott nøjes med en plads på baenken, da Arsenal reddede den sjaeldne saeson uden for top fire ved at vinde FA Cupfinalen mod Chelsea, modsat situationen i 2015 da han spillede fra start og scorede det første mål i 4-0 finalesejren over Aston Villa. Og i den aktuelle saeson er det så gået helt skidt.
Walcott blev degraderet til Europa Leaguespiller, for i ligaen fik han kun seks indhop og i alt 63 minutter, selv om bunken af skader i truppen voksede og voksede. Så da vinduet åbnede i januar, var både Southampton og Everton interesserede i angriberen, der trods sin lange karriere stadig er tre måneder yngre end den anden angriber, der har forladt Arsenal, Alexis Sanchez. Og så har han altså stor erfaring fra både klubholdet, inklusiv 67 kampe og 18 mål i Champions League, og fra det landshold, der var begyndelsen på t
t historien om Theo Walcott – og Baden-Baden og landsholdslivet med England dukkede op igen, da angriberen skulle vaelge sin fremtid.
HISTORISK KAMP MOD WEST BROMWICH
På den ene side kunne han tage tilbage til rødderne på sydkysten, hvor Southampton nok kunne bruge en hurtig mand til at udnytte hullerne i omstillingsspillet, og på den anden side kunne han rejse mod nord til Liverpool, hvor Sam Allardyce, der havde udtaget Walcott i sin eneste kamp som engelsk landstraener, var blevet manager, og hvor en gammel landsholdskammerat talte godt for sagen.
”Efter at have talt med manageren og specielt med Wayne [Rooney] også, følte jeg, at Everton var en klub på vej frem med en manager, der lader til at kunne få det bedste ud af sine spillere. Jeg vil gerne se denne klub fortsaette fremgangen og nå de niveauer, der kan lade sig gøre, og man får en fornemmelse af, at det her er en klub, som økonomisk er i stand til at tiltraekke store spillere.”
”Jeg kunne maerke på Wayne, at han stadig er sulten, og at klubben var ivrig efter at trykke på, og det er derfor, at jeg ville vaere med. Han følte, at han var det rette sted, og det er jeg fuldstaendig enig i,” sagde Walcott i fredags, da Everton kunne praesentere deres nye nummer 11, der har fået en kontrakt frem til sommeren 2021 og har bevaret sin ugeløn fra Arsenal på en million kroner.
Så angriberen, der tilbage i 2006 fremstod som en rutineret 20-årig, overtalte den dengang 17-årige novice til et faelles ryk fremad for Everton her 11 et halvt år senere, hvilket kan vise sig at blive et spaendede projekt for Walcott, der i den grad er blevet rykket ud af de trygge rammer på Emirates og nu vil få masser af ny inspiration fra både manager, trup og tilhaengere. For mere end et årti i Arsenal hører nu fortiden til, og den sidste dag var ganske mystisk.
”Da jeg fandt ud af, at jeg skulle hertil, måtte jeg tage ud til Arsenal om aftenen og samle mine ting sammen i affaldsposer. Det var meget uvirkeligt. Men på et tidspunkt tager jeg ned og siger ordentligt farvel, og vi skal også snart spille mod dem [den 3. februar på Emirates], hvilket jeg ser meget frem til.”
”Jeg har kendt Arsene Wenger, siden jeg var 16, og jeg kan ikke takke ham nok for, at han gav en ung spiller chancen og troede på ham. Man vil altid vaere utilfreds over ikke at spille, men jeg har altid haft masser af respekt for ham.”
”Men når man ser på de minutter, jeg har spillet i denne saeson, så var jeg ikke en del af det, så det handlede om at time tingene rigtigt. Jeg følte, at det var på tide nu af hensyn til min karriere, og så gik det hurtigt. Der er ingen grund til at dvaele ved fortiden,” sagde Walcott, før han noterede, at hans plan var at ”komme med mål og assists som en angrebstrussel men også levere det uselviske spil, der kan traekke modstanderen vaek fra andre spillere. Jeg vil flytte Everton op i tabellen.”
I første omgang virkede det til, at målet måtte vaere at flytte Everton syv point op til den syvendeplads, der syntes oplagt efter sommerens store investeringer, og før Ronald Koeman-projektet kørte i grøften. Den nye manager Sam Allardyce havde i hvert fald åbnet godt med syv kampe i streg uden nederlag, hvilket havde flyttet Everton vaek fra bunden og op i midten, men så ramte holdet en hård serie efter nytår med nederlag til Manchester United, Liverpool (i FA Cuppen) og Tottenham, så der var brug for en sejr mod bundholdet West Bromwich lørdag. Og det blev en historisk kamp af flere årsager.
For det første var det Sam Allardyces kamp nummer 1000 som manager, for det andet fik Theo Walcott som ventet debut fra start, og for det tredje havde Everton et forsøg inden for målrammen for første gang siden kampen mod Bournemouth efter 251 minutters venten i ligaregi, en bedrift der blev noteret af ironisk bifald på Goodison, hvor hjemmeholdet allerede var kommet bagud.
Det blev ikke bedre efter en times spil, da midtbanemanden James McCarthy forsøgte at blokere et forsøg fra gaesternes Salomón Rondón med det resultat, at Albions-angriberen sparkede ham så hårdt på bagbenet, at det knaekkede to steder, så den venezuelanske angriber stod i tårer over sin faldne modstander.
Det var sort i sort, men efter 70 minutter levede Walcott op til sit løfte, da han headede bolden på tvaers, så indskiftede Oumar Niasse kunne udligne og skaffe Everton et trods alt vigtigt point. For selv om man stadig ligger i den bedste halvdel som nummer 9, er nedrykningspladserne ikke mere end seks point vaek, ligesom syvendepladsen er det.
Så manager Allardyce er bekymret, men han kan i hvert fald se frem til et forår, hvor han kan saette et par raketter på kanterne i form af Theo Walcott og Yannick Bolasie. For Walcott spillede fuld tid for første gang siden den 18. december 2016 i Premier League, han lavede en assist, og han er klar til de nye udfordringer vaek fra
Arsenal. +