Ekstra Bladet - Tipsbladet

ALT FOR MANGE 10’ERE

-

Det var en stor transferso­mmer for Everton, der året før havde hentet sportschef Steve Walsh i Leicester – manden som blandt andet havde fundet Riyad Mahrez, Jamie Vardy og N’Golo Kante til de engelske mestre – og som med rekordsalg­et af Romelu Lukaku til Manchester United for 650 millioner kroner nu for alvor havde penge at handle for.

Det begyndte godt med en solid forstaerkn­ing af holdets rygrad via købene af målmand Jordan Pickford, centerfors­varer Michael Keane og Ronald Koemans ønskespill­er Davy Klaassen fra Ajax til den offensive midtbane, men så blev der pludselig mulighed for at hente Wayne Rooney hjem på en fri transfer fra Manchester United, hvilket Everton ikke kunne sidde overhørig.

Det var skidt for Klaassen, før det så blev helt mystisk, da Koeman gik på jagt efter Swanseas Gylfi Sigurdsson og endte med at rekordkøbe ham for 375 millioner kroner. For så havde Everton tre spillere til rollen som offensiv playmaker, og det var alt for mange, specielt da ingen af de tre fungerer godt på kanten eller laengere tilbage på midtbanen.

Og som det gennem flere år viste sig i Manchester United, der både købte Shinji Kagawa og Juan Mata, som ikke kunne slå Wayne Rooney af, så blev Sigurdsson og Klaassen også sorteper på Goodison, mens den hjemvendte søn aktuelt er at regne som topscorer. Sigurdsson fik dog spilletid på kanten, hvilket ikke var optimalt, mens den 24-årige Klaassen til gengaeld er blevet en reserve til 200 millioner kroner, der foreløbig kun har spillet 189 minutter i Premier League.

Og da Koeman så blev fyret, er der ikke noget at sige til, at Klaassen allerede har fået at vide, at han godt må finde noget andet, mens manager Allardyce er meget bevidst om problemet med de to 10’ere, der er tilbage i truppen, specielt nu hvor kantpladse­rne er godt besat af tilbageven­dte Bolasie og nyindkøbte Walcott, for så er der ingen grund til at sende Sigurdsson eller Rooney derud.

”Inde centralt skal man kunne daekke et stort område. Hvis Rooney og Gylfi spiller sammen, er de meget snedige, kloge og dygtige spillere, men hvad angår at daekke et stort område, så er det svaert, for det er ikke deres styrke.”

”Så jeg må tage en stor beslutning om, hvem der spiller den ene kamp, og hvem der spiller den naeste. Gylfi har trasket rundt ude på venstrekan­ten, så nu spiller jeg ham, hvor han gerne vil, og så må vi se, hvad han kan,” sagde Allardyce om lørdagens placering af Rooney på baenken.

Islaending­en spillede nu ikke nogen stor kamp som 10’er i Evertons 4-2-3-1-system, og faktisk kom hjemmehold­et først for alvor i gang, da Wayne Rooney blev skiftet ind, så der er stadig for mange 10’ere i truppen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark