Ekstra Bladet - Tipsbladet

FRA NEYMAR RANDERS’ RODIC

-

Hvad har fodboldhis­toriens største transfer med klubskifte­r i Superligae­n at gøre? Umiddelbar­t ikke meget. Og så alligevel. For selvom langt de fleste af pengene i Europas fodboldeli­te bliver hos de største klubber, agenter og topspiller­e, siver nogle få procent, og promiller, ned gennem systemet og når i visse tilfaelde Superliga-klubber.

Neymar blev i begyndelse­n af august 2017 solgt fra FC Barcelona til Paris Saint-Germain for rekordbelø­bet 1,65 milliarder kroner.

De pressede catalanere brugte tre uger senere over 100 millioner euro, omkring 780 millioner kroner, på Ousmane Dembélé, som dermed indbragte tyskerne omtrent dobbelt så meget som den mere erfarne Pierre-Emerick Aubameyang gjorde ved sit skifte til Arsenal i januar.

Tre dage senere blev Dortmund klubben, hvor Andrej Jarmolenko endelig skulle forsøge sig uden for Ukraine efter års forsøg på at købe offensivsp­illeren fri af Kijev.

Dynamo Kijev har haft nogle svaere år siden krigsudbru­ddet i Ukraine i 2014, hvor man har haft svaert ved at tiltraekke spillere og finansiere store aftaler.

Så da ukrainerne blev enige med FC København om et køb af Benjamin Verbic 4. januar 2018 og dermed den første offensivsp­iller hentet udefra i saesonen, blev sloveneren den tredjedyre­ste spiller købt til Dynamo Kijev i fire år.

Verbic kostede ikke to procent af Neymars transfersu­m, men 30 millioner kroner straekker sig et stykke vej i Superligae­n. FC København købte Viktor Fischer for 20 millioner kroner i Mainz, og inden da havde man hentet Robert Skov i Silkeborg IF for ni millioner kroner.

En stor del af de penge går tilbage i SIF’s udviklings­arbejde og drift, men omkring en/femtedel af summen fra FC København blev skubbet videre til Randers FC på transferde­adlinedag i bytte for Vladimir Rodic.

Montenegri­nske Rodic koster en promille af Neymar, og pengene er sivet gennem fire klubber gennem transfers af spillere på både venstre og højre kant.

Fra Paris via Barcelona, Dortmund, Kijev, København og Silkeborg er en lille portion af Neymar-pengene indirekte til Randers – så får vi at se, hvordan Mikkel Kallesøe klarer sig tilbage i Randers efter at have tilbragt efteråret på leje i Viborg FF.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark