KROATIENS TALENTFABRIK
Kroatien er et af de europaeiske landshold, som naesten altid er med til de store slutrunder. Trods en lille befolkning produceres der mange talenter i Balkan-landet, og det skyldes blandt andet de dygtige talentudviklere i Dinamo Zagreb.
Med sine godt fire millioner indbyggere er Kroatien det naestmindste land, der har vundet medaljer ved et verdensmesterskab. Kun Uruguay er mindre, og faelles for de to lande er, at der dukker usaedvanligt mange sportstalenter op i en ganske lille befolkning. Kroatien har produceret karismatiske tennisspillere (for eksempel Wimbledon-vinderen Goran Ivanisevic), hurtige styrtløbere (den firedobbelte OLguldvinder Janica Kostelic), sevaerdige håndboldspillere (Ivano Balic, kåret til verdens bedste i 2003 og 2006) og NBA-profiler (Drazen Petrovic og Toni Kukoc). Og dertil adskillige store fodboldspillere, som gennem årtier har gjort sig bemaerket i de største europaeiske klubber.
For at få så meget ud af så lidt har man brug for talentfabrikker, og sådan en er Dinamo Zagreb. Ved VM i 2014 var det ifølge det internationale center for sportsstudier, CIES, kun Feyenoord og FC Barcelona, der havde uddannet flere af turneringens spillere end Dinamo. Begge klubber havde skolet ni aktører, mens den kroatiske storklub fulgte lige efter med otte. I den landsholdstrup, der kvalificerede Kroatien til VM ved at slå Graekenland 4-1 over to kampe, havde syv af spillerne en for- eller nutid hos hovedstadsklubben, og dertil kan man laegge spillere som Vedran Corluka, Tin Jedvaj, Mateo Kovacic og Milan Badelj, der alle har vaeret inde omkring holdet inden for det seneste år.
”Mange klubber kan laere af den måde, Dinamo Zagreb arbejder med unge spillere. De har ingen grund til at bekymre sig om fremtiden,” sagde den tidligere kroatiske landstraener Mirko Jozic i 2014 til uefa.com.
GOD SCOUTING OG HÅRDT ARBEJDE
Dengang Balkan endnu hang sammen som ét land var Dinamo Zagreb regnet som en af de fire store jugoslaviske klubber sammen med Hajduk Split, Røde Stjerne og FK Partizan. Klubben vandt fire mesterskaber og allerede dengang blev der udviklet store talenter. Således fik både Robert Prosinecki og Zvonimir Boban deres opdragelse i klubben.
Succesen tog fart efter Kroatiens selvstaendighed. Klubben aendrede navn et par gange, først til HASK Gradanski, siden til Croatia Zagreb og så tilbage til Dinamo Zagreb i 2000, men titler var der masser af. 18 gange er Dinamo Zagreb blevet kroatisk mester, heraf 11 gange i traek fra 2006 til 2016. Sidste år lykkedes det HNK Rijeka at fravriste storklubben guldet.
Sideløbende med alle titlerne har klubben sprøjtet store talenter ud. Niko Kranjcar, brasilianskfødte Eduardo da Silva og Vedran Corluka er for eksempel tre spillere, der alle er uddannet i Dinamo, og som siden kom til Premier League. I 2016 var fifa.com på besøg i den kroatiske hovedstad for at få svar på, hvorfor byen rummede og uddannede så mange talenter.
”Det er den vigtigste del af vores klub. Vores ungdomssystem er vores vigtigste ejendom. Det er den, der har bragt os til dette niveau. Det er derfor, klubben investerer så meget i ungdomsarbejdet. Ikke kun økonomisk, men også med hensyn til ansatte. Klubben hyrer mange folk. Vi sender mange scouts rundt i Kroatien, hvor de kan opdage talentfulde spillere,” sagde klubbens davaerende cheftraener og sportschef Zoran Mamic, der selv havde startet og sluttet sin aktive karriere i Dinamo.
Han blev bakket op af Mario Cvitanovic, endnu en tidligere spiller som på davaerende tidspunkt var akademitraener. I dag har han overtaget Zoran Mamic’ job som cheftraener.
”Vi har et godt system, hvor spillerne opdager, at kun gennem kvalitet og hårdt arbejde kan de opnå noget. Når de når til topklubberne, kan de ikke slappe af. Modric, Mandzukic, Kovacic og Eduardo Silva er alle rollemodeller for de unge. Det
samme er Corluka og Lovren, alle de spillere. Utallige kvalitetsspillere er kommet gennem ungdomsarbejdet i Dinamo.”
LILLE LUKA FRA ZADAR
Den aktuelt største kroatiske fodboldspiller er også uddannet på Dinamo Zagrebs skole. Luka Modric voksede op i byen Zadar og den lokale ungdomsklub, hvor Hajduk Split fik øje på ham. Han blev inviteret til en prøvetraening.
”Jeg vil ikke påstå, at han fejlede i Hajduk. Man kan ikke se alle en drengs kvaliteter på så kort en periode. Men faktum er, at han vendte tilbage til Zadar, og et par år senere tog han til Dinamo. Det var der, han blev en fodboldspiller,” har barndomsvennen Mario Grgurovic fortalt goal.com.
Dinamo Zagreb haerdede den fine tekniker. Han blevet lejet ud til Zrinjski Mostar i den barske bosniske liga og senere Inter Zapresic, som han førte til en historisk andenplads i Kroatien. Så var han klar til at blive en profil for Dinamo Zagreb, og senere blev han solgt for 150 millioner kroner til Tottenham.
I dag er Luka Modric’ forhold til ungdomsklubben speget. Han har i en retssag vidnet til fordel for klubbens tidligere direktør Zdravko Mamic, bror til førnaevnte Zoran, der har vaeret tiltalt for blandt andet underslaeb og skatteunddragelse. Zdravko Mamic er en af de mest hadede maend i kroatisk fodbold, og Modric’ naere forhold til ham laegger en skygge over hans status som superstjerne.
Men selv om kroaterne har et flosset forhold til profilen, bliver han en afgørende faktor, hvis Kroatien skal have succes i deres VM-pulje med Argentina, Island og Nigeria. Det samme gør spillere som backen Sime Vrsaljko, stopperne Dejan Lovren og Domagoj Vida, Real Madrid-playmakeren Mateo Kovacic og angriberne Andrej Kramaric og Mario Mandzukic. Alle har de det til faelles, at de undervejs i deres karriere har vaeret forbi Dinamo Zagreb.