”JO LAENGERE MAN FLYTTER VAEK FRA BYEN, DESTO STØRRE BLIVER TILHØRSFORHOLDET TIL AAB”
Selv om Kasper Kusk spillede i en anden Superliga-klub og endda vandt masser af titler, kom han taettere på AaB i sin tid i København. Og nu er AaB ikke noget, han ser på tv sammen med andre eksilnordjyder i hovedstaden, men hans arbejdsplads i hverdagene
Da Kasper Kusk den 31. januar skiftede fra FC København til AaB, var formuleringen den samme i så godt som samtlige danske medier. Tipsbladet brugte den. Det samme gjorde bold.dk og TV3 Sport. Jyllands-Posten og Politiken gjorde det, og man kunne finde den hos formiddagsaviserne Ekstra Bladet og BT. Lokalavisen Nordjyske havde den selvfølgelig også. Og hos AaB selv var det også overskriften på den pressemeddelelse, der var ledsaget af et billede af en storsmilende sportsdirektør Allan Gaarde og hans nyeste signing: ”AaB henter Kusk hjem”.
”Hjem.” Det var det ord, der gik igen hos samtlige medier. Efter ét år i Twente og to et halvt år i FC København vendte Kasper Kusk tilbage til Aalborg og AaB, hvor han var vokset op og havde startet sin Superliga-karriere. En nordjyde var kommet tilbage til der, hvor han havde hjemme, var undertonen i pressen. Men hvad siger Kasper Kusk selv? Kalder han AaB for sit hjem?
”Det gør jeg på en eller anden måde,” siger Kusk, da Tipsbladet i slutningen af marts møder ham på traeningsanlaegget i Aalborg Øst.
”Jeg havde en rigtig god tid i FCK, og det var sindssygt fedt at prøve. Jeg har også fået rigtigt mange venner, som jeg stadig snakker med, og som jeg vil snakke med de naeste mange år. Men jeg har også altid haft det sådan, at jeg på et tidspunkt skulle tilbage til Aalborg. Min kaereste er fra Aalborg, og vi var glade for at bo i København, men på en eller anden måde skulle vi tilbage.”
Kasper Kusk havde spillet én saeson i hovedstaden, før han havde vundet lige så mange titler i FCK som i AaB – et mesterskab og en pokaltitel i hver klub. Året efter havde han vundet dobbelt så meget i København. Men alligevel blev båndet til Aalborg kun staerkere.
”Det er sjovt, men jo laengere man flytter vaek fra byen, desto større bliver tilhørsforholdet til AaB. Mange af de venner, som jeg havde i København, var fra Aalborg. Jeg havde et par kammerater, som jeg spillede på U/19holdet i AaB med, og de havde også nogle venner i København.”
”Og det, vi mødtes om, var AaB. Man bliver større fan, jo laengere man flytter vaek. Det blev et samlingspunkt. Vi mødtes omkring AaB, når de skulle spille, og så lavede vi lidt mad. Jeg tror faktisk, at vi så naermest hver eneste kamp.”
AT SPILLE HVOR MAN ER VOKSET OP
Når Kasper Kusk skal fortaelle, hvad der er sket med AaB i de tre et halvt år, han har vaeret vaek, fremhaever han bygningen, hvori interviewet finder sted. Børge Bach Huset blev indviet i sidste saeson og er de nordjyske Superliga-spilleres opholdssted med laekre omklaedningsfaciliteter, møde- og hvilelokaler og et moderne styrkerum. Men Børge Bach Huset rummer også beviser på, at meget i AaB er som altid. Under interviewet i det ene mødelokale kan Kusk se direkte over på et stort billede fra pokalfinalen i 2014. På billedet løfter Thomas Augustinussen og Rasmus Würtz pokalen. Fire år senere er begge stadig i AaB; Augustinussen som assistenttraener og Würtz som anfører. Kusk selv har også en hovedrolle på billedet og sprøjter løs med en stor champagneflaske. Og bag de to ledere med pokalen skimter man Patrick Kristensen, som har vaeret i Superliga-truppen siden 2005, og som i marts forlaengede til 2020.
”Mange af de samme mennesker er her. Augustinussen, Würtz, Risgård. Det er de samme fysioterapeuter. Det er også mange af de samme traenere – Poul Erik, assistenttraeneren Jacob Friis, som jeg havde som U/19traener. AaB er god til at holde fast i en stamme. For mange mennesker betyder det mere at komme i AaB end i så mange andre klubber, hvor man kommer, fordi man er blevet købt dertil. Det kan man sagtens maerke. Selvfølgelig betyder AaB også mere for mig, fordi jeg er opvokset i klubben, men det er lidt mere cool business i mange andre klubber.”
”Det oplevede jeg også i Holland. Folk kommer kun, fordi de får en høj løn. Selvfølgelig vil de også udvikle sig som fodboldspillere, men den primaere årsag er, at de er blevet købt dertil, og de bliver bare placeret et eller andet tilfaeldigt sted. Om det er Holland, Belgien eller Frankrig kan sådan set vaere lige meget. Jeg kan godt maerke, at jeg har en anden fornemmelse, når jeg er det sted, hvor jeg er opvokset. Det betyder lidt mere,” siger Kasper Kusk – men det var nu ikke grunden til, at han skiftede til AaB.
”Den primaere årsag var, at jeg skulle spille lidt mere fast fodbold. Havde jeg spillet hver eneste kamp i FC København, var jeg ikke kommet tilbage til AaB lige med det samme. Det sportslige var vigtigt for mig. Jeg kunne igen få en rolle på holdet, og jeg kunne komme til at spille hver weekend. Og så har det vaeret sekundaert, om det var Aalborg eller Stockholm.”
Da Kusk i 2015 skulle forlade Twente, udtalte Allan Gaarde til tipsbladet.dk, at han var en helt i Aalborg, og at han altid ville vaere velkommen tilbage. Kusk valgte FC København, men nordjyderne lagde aldrig skjul på, at muligheden stadig var der. Det blev i sidste ende afgørende for, at Kusk valgte comebacket, da han skulle vaek fra FCK.
”AaB var mest interesseret. De var ret interesseret i hvert eneste transfervindue. Der var nogle andre muligheder tidligere i forløbet, men FCK ville ikke lade mig gå. AaB har hele tiden vaeret på banen, og de har hele tiden vaeret meget afklaret med, at de rigtigt gerne ville have mig. At en klub vil gå på kompromis
med rigtigt mange ting for at få en, gør også, at man føler, man vil give noget til den klub.”
”Man snakker jo i ny og nae med folk. Når jeg var juleferie i Aalborg, mødte jeg også folk. ”Nå, hvornår kommer du tilbage?” Man kan ikke helt undgå at støde ind i folk med relation til AaB, og så maerker man, at de stadig har en stor interesse for en, og det er noget, jeg saetter pris på.”
Det er aldrig populaert blandt de gamle fans, når danske spillere vaelger FC København frem for den klub, de er opvokset og uddannet i. Der var heller ikke mange smil i Nordjylland, da Kusk i 2015 hoppede i den hvide trøje frem for den stribede. Men han føler sig fuldt ud accepteret efter sit comeback.
”I moderne fodbold findes det ikke rigtigt laengere, at man spiller i én klub hele sin karriere. Da jeg skiftede til Twente, havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle til FCK efter én saeson. Da vi stod i Parken med AaB og havde vundet The Double, havde jeg da ikke regnet med, jeg skulle spille i FCK ét år efter. Så det er svaert at planlaegge, hvad der sker i fodbold. Nogle gange må man tage et halvt år eller en saeson ad gangen. Jeg synes stadig, at FCK sportsligt var en rigtig god mulighed for mig, Selv om jeg ikke spillede hver eneste kamp, fik jeg en masse gode oplevelser i Europa League og i Champions League, og jeg vandt et par mesterskaber. Jeg havde en fin tid,” siger Kusk.
KONKURRENCEN PÅ KANTEN
Det var også en tid, der til sidst måtte slutte. I januar forlod Kasper Kusk FC København efter at have spillet i klubben i to et halvt år.
”Det første halvandet år spillede jeg rigtigt meget, men FCK ville hellere satse på nogle andre. De hentede Robert Skov, og de hentede Viktor Fischer. Det hele afhang af, om de til sidst skulle have Fischer, og så havde jeg en god dialog med Ståle om, at hvis de fik ham, ville jeg få lov til at gå. Det passede egentlig fint for mig, at jeg kunne komme videre. Hvis jeg var blevet, tror jeg ikke, det her halve år havde givet ret meget spilletid. FCK var villige til at slippe mig, og det passede godt ind i AaB’s planer.”
I sin første saeson spillede Kasper Kusk 24 Superliga-kampe for københavnerne og i de 22 startede han på banen. Han scorede seks gange for FC Københavns mesterhold. I 201617 scorede han ligeledes seks mål, men det år startede han inde i mindre end halvdelen af kampene. Og i efteråret i denne saeson fik han bare fem pladser i startopstillingen, inden han skiftede til AaB.
”I FCK skal man vinde i hver eneste saeson, og der er et andet forventningspres. Det maerker man også som spiller. I den første saeson spillede jeg stort set alle kampe og var en vigtig spiller for holdet. Alligevel hentede de Falk i sommerferien. Mere vil have mere. Så skulle vi i Champions League, og det er fedt at vaere en del af, men som spiller vil man gerne spille hver eneste kamp. I FCK laerer man, at det gør naermest ingen spillere. Og hvis man spiller hver eneste gang i FCK, er man naermest allerede på vej til en endnu større liga. Jeg havde rigtigt mange gode oplevelser i Parken, som jeg altid vil taenke tilbage på, men som fodboldspiller lever man meget i nuet, og det gør man saerligt i FCK. At man har spillet godt for to kampe siden er hurtigt glemt. Forskellen på AaB og FCK er, at man i AaB stadig snakker om The Double. Det skal man også gøre, men i FCK er man videre til det naeste,” siger Kusk
”I første saeson havde vi Toutouh, Verbic og mig. Vi kaempede lidt om spilletiden. I anden saeson kom Falk, og så var vi pludselig fire. Vi fik så også nogle flere kampe, fordi vi kom videre i Champions League. Det blev ofte sådan, at Toutouh og Verbic spillede i de europaeiske kampe, og så spillede Falk og jeg i Superligaen. Jeg røg vaek fra at spille de allervigtigste kampe. Det er jo ikke noget, der sker over to eller tre traeninger, men det gik stille og roligt ned ad bakke. Og så oplever man den konkurrence, der er i FCK. Jeg er ikke den første spiller, der er røget ud af det derinde,” siger Kasper Kusk.
Han har ikke den enegyldige forklaring af, hvorfor Ståle Solbakken ikke så hans vej i den sidste tid.