MED PÅSKEN KOM GENOPSTANDELSEN
111 dage efter den seneste sejr lykkedes det endelig for Málaga at hente tre point mod Villarreal i søndags. Et spinkelt håb blev taendt, men stadig ligner det en nedrykning, efter at de store ambitioner i de første år under den qatarske sheik Al Thanis ejerskab er blevet erstattet af splittelse og usikkerhed, som har gjort Málaga til et skraemmeeksempel på, hvor galt det kan gå, når fodboldklubber mister deres sjael.
Domingo de Resurrección. Genopstandelsens søndag, den spanske betegnelse for påskedag. Overskriften ligger lige for, hvis det virkelig skal lykkes for Málaga at vinde opgøret i aftensolen på La Rosaleda. For når et hold ikke har vundet en kamp siden 10. december og i 14 kampe siden da kun har scoret tre mål, ja så må det vel vaere på sin plads at tale om en fodboldmaessig genopstandelse, hvis det virkelig skulle ske.
Men hvem i alverden tror på det, rundt omkring på de stejle tribuner? Gør medlemmerne af Frente Bokerón, den dominerende tilhaengergruppe bag målet? De synger og trommer og bakker holdet op. Men de bruger også kraefterne på at pifte af Pablo Fornals, det unge Málaga-talent, der i tilhaengernes øjne på forraederisk vis svigtede dem, da han i sommer lod sig lokke til Villarreal. Og naturligvis synger de også ”Al Thani, véte ya!” mod klubbens ejer, der heller ikke denne dag er til stede på stadion. Skrid, Al Thani. Laengere oppe på tribunen er et engelsk flag med teksten ”Guiri Army” haengt op. Guiri er et spansk slangudtryk for udlaendinge, og dem er der altid mange af på La Rosaleda. Nordeuropaeere, der bliver draget af varmen og lyset på Costa del Sol og har adopteret Málaga Club de Fútbol som deres hold.
Men hverken spaniere eller udlaendinge har grund til at forvente noget af dette sjaelløse Málaga-hold, praeget af lejesvende på gennemrejse, som allerede synes dømt til at forlade den bedste raekke. Hele 14 point er der op til overlevelse, og i saesonens første 29 kampe er 14 netop det antal point, Málaga har hentet. I mange måneder er tilskuerne gået skuffede hjem fra La Rosaleda. Sidste hjemmesejr fandt sted tilbage i november. I december vandt holdet overraskende i San Sebastián over Real Sociedad. Siden da har det vaeret den rene elendighed. Så på spadsereturen ad Paseo de los Martíricos taler tilhaengerne mere om, hvordan Málaga skal genopbygges på den anden side af nedrykningen, end om mulighederne for overlevelse. Det sidste hører til i fantasien, og fantasien er ikke ligefrem blevet stimuleret af det stereotype og håbløst ufarlige Málaga-mandskab.
”El Málaga retoma su calvario,” lyder overskriften i optakten i lokalavisen Diario Sur. Málaga genoptager sine lidelser, hvor ”calvario” også er det spanske udtryk for Golgata.
”Málaga tager igen korset på skulderen og begiver sig op ad Golgata-bakkens skråninger,” fortsaetter det.
Málaga bevaeger sig ad smertens vej, og tilhaengerne ved, at et besøg på La Rosaleda sandsynligvis vil udsaette dem for nye pinsler. De kigger ned på banen og ser et hold, der trods alt stadig viser vilje til at kaempe for sagen. Men vanen tro er Málaga ufarlige, og efterhånden saenker tavsheden sig over stadion, bortset fra den knasende lyd af pipas-skaller, der knuses af tandsaet på tribunerne.
Tilskuerne slår irriterede ud med armene, da Gonzalo Castro umotiveret afleverer en bold ud over sidelinjen, og nede på sidelinjen kigger traener José González bekymret til i sit lidt for store jakkesaet. Siden han blev ansat i januar, har han stået i spidsen for holdet i 10 kampe. Han har endnu ikke set sit hold vinde, og aviserne har skrevet om, at spillerne allerede har mistet troen på ham.
Med ti minutter tilbage af 1. halvleg har traeneren set nok og har gjort Alberto Bueno klar til at blive skiftet ind. Men inden han når at gennemføre udskiftningen, kommer den kantede uruguayanske angriber Diego Rolán igennem og tager et traek uden om Sergio Asenjo, der vaelter ham. Straffespark til Málaga, og Gonzalo Castro løber til bolden og tordner den ind bag Asenjo, og Alberto Bueno kan igen tage plads på baenken.
Tilskuerne rejser sig og jubler og griner til hinanden i overraskelse over den usaedvanlige haendelse, som et Málaga-mål er blevet. Et lille håb er taendt på La Rosaleda.
SHEIKEN OG SOLKYSTEN
Et langt større håb blev taendt, da sheik Abdullah bin Nasser al Thani tilbage i 2010 købte Málaga Club de Fútbol fra Sanz-familien. Sheiken fra Qatar ville gøre Málaga til en storklub og gøre en ende på klubbens historiske tilvaerelse som blød mellemvare i spansk fodbold. Byen Málaga er den sjettestørste i Spanien og med det attraktive opland på Costa del Sol burde der vaere grundlag for en stor fodboldklub.
Men sådan havde det aldrig vaeret. Club Deportivo Málaga var en elevatorklub, der rykkede op og ned mellem de to bedste raekker, og da klubben gik konkurs i 1992, kunne den se tilbage på nogle syvendepladser som de bedste i historien. En ny klub opstod fra ruinerne under navnet Málaga Club de Fútbol og startede i den fjerdebedste raekke. I 1999 var Málaga tilbage i Primera, og i 2002 debuterede klubben i Europa efter at have sneget sig ind i UEFA Cup’en gennem den gamle Intertoto Cup-bagvej. Men i 2006 rykkede Málaga ud igen. Også den nye klub lignede et elevatorhold, og da Al Thani i 2010 købte klubben, havde den lige reddet sig fra nedrykning ved at spille uafgjort med Real Madrid på allersidste spilledag.
De første måneder under Al Thani gav ingen beviser for, at der var hold i sheikens løfter. Málaga var igen i problemer i bunden, og den portugisiske traener Jesualdo Ferreira blev hurtigt fyret. Men da afløseren blev
ansat, stod det klart, at noget var forandret. Chilenske Manuel Pellegrini blev traener for bundholdet Málaga bare et halvt år efter, at han var blevet fyret i Real Madrid. Og da januarmarkedet åbnede, begyndte der at komme handling bag Al Thanis ord om at løfte klubben. Júlio Baptista og Martín Demichelis blev hentet fra en anden hylde, end Málaga normalt hentede spillere fra, og allerede i den følgende saeson løftede Pellegrini holdet helt op på fjerdepladsen i La Liga, den bedste placering i historien for både det nye og det gamle Málaga. Eventyret fortsatte i Champions League, hvor Málaga vandt sin gruppe foran AC Milan og sendte FC Porto ud i ottendedelsfinalen. Og i kvartfinalen mod Borussia Dortmund forhindrede kun to sene mål krydret med fejlkendelser debutanterne i at nå helt frem til semifinalen.
Málaga var forvandlet. På mindre end tre år havde Al Thani gjort et spansk bundhold til en europaeisk faktor, og sheiken blev hyldet for, hvor gennemtaenkt han havde skabt sit vaerk. Ja, der blev brugt mange penge på dyre spillere i de år. Men han investerede også i traeningsfaciliteter og ungdomsakademi. I sin reportagebog ’Futbolmania’ fra 2011 beskriver Kasper Kloch i det sidste kapitel stemningen i Málaga efter Al Thanis overtagelse. Og her er det påfaldende, hvilken popularitet sheiken blev mødt med i begyndelsen.
”Sheiken er respektfuld, veluddannet og fintfølende. Han har vist forståelse for den spanske kultur, for mentaliteten og for klubbens aficionados. Og så er han fuldkommen tosset med fodbold. Jeg har vaeret i klubben i det meste af mit liv. Jeg er blevet overbevist af projektet. Jeg er stolt over at vaere en del af dette,” siger klubpatrioten Francisco Martín Aguilar eksempelvis i bogen.
Málaga var en sjaeldenhed i spansk fodbold. En klub, hvor det rent faktisk var lykkedes for en ny udenlandsk ejer at løfte klubben mod nye højder og gøre det til lokalbefolkningens store begejstring. Måske som konsekvens af fodboldens begraensede historie i byen. Skulle Málaga blive en del af den spanske elite, måtte der ske noget drastisk. Det kunne ingen vaere i tvivl om.
SJAELDEN SAMHØRIGHED
I slutningen af 1. halvleg er Málaga i fuld kontrol mod Villarreal. Bolden bliver spillet rundt, og olé-råbene lyder fra tribunerne. Den unge angriber Youssef En-Nesyri er taet på at heade et 2-0-mål ind, og spillerne går fra banen til store klapsalver, mens tilskuerne begynder at pille sølvpapiret af de medbragte bocadillos.
Efter pausen er hjemmeholdet fortsat bedst mod et meget skuffende Villarreal-hold. Tilskuerne har overskud til at klappe ned mod Samu Castillejo, da han bliver skiftet ud. Som Pablo Fornals forlod han Málaga til fordel for Villarreal, men inden opgøret havde Samu Castillejo talt om sine varme følelser for Málaga og om, hvor ondt det gør på ham at se klubben i dens nuvaerende forfatning.
Málaga har flere chancer til at gøre det til 2-0, men den vanlige mangel på skarphed er også denne aften udtalt. I løbet af kampen har der vaeret en vis ironisk afstand fra de plagede tilskuere, men i slutfasen koger det på La Rosaleda. Málaga holder hjem, spillerne hopper jublende op på ryggen af hinanden, og glaeden er til at forstå; en tredjedel af spillerne i Málaga-truppen kom til i vinterens desperate storindkøb på transfermarkedet, og for dem er dette den første sejr med holdet.
De tager sig god tid nede på banen for at nyde øjeblikket. De klapper op mod tilskuerne og får klapsalver retur. Et sjaeldent øjebliks samhørighed i en klub, der siden Champions League-kvartfinalen for fem år siden har vaeret ude for en lang nedtur.
I virkeligheden var der allerede tegn på, at noget ikke var, som det skulle vaere, da Pellegrinis hold løb på banen i Dortmund. Allerede inden saesonen var Santiago Cazorla blevet solgt til Arsenal, og i januar rejste Nacho Monreal samme vej til traenerens skuffelse. Og selvom Málaga igen spillede med i toppen af La Liga, stod det klart, at klubben ikke ville få lov til at tage på nye togter i Europa i den følgende saeson. Der var flere eksempler på, at Málaga ikke betalte sine regninger, og som konsekvens modtog klubben både en bøde fra UEFA og blev udelukket fra de europaeiske turneringer.
Manuel Pellegrini rejste til Manchester City, og Isco tog til Real Madrid. Og nu blev der ikke laengere hentet afløsere på samme niveau. Uden nogen forklaring skruede Al Thani voldsomt ned for investeringerne, og med Bernd Schuster som traener sank Málaga tilbage i midterfeltet i La Liga, mens truppen gradvist blev draenet for kvalitet. I de to følgende år var Javi Gracia en dygtig traener, der havde øje for klubbens egne talenter og for små midler sikrede haederlige placeringer. I sommeren 2016 var der pludselig tegn på fornyet interesse i projektet fra Al Thani, der igen begyndte at bruge lidt penge på spillere, mens den respekterede Juande Ramos blev ny traener.
Men efter få måneder sagde Ramos farvel, hans afløser Marcelo Romero var en katastrofe, og i foråret måtte Míchel traede til og reddede som den tredje traener i en kaotisk saeson holdet fri af nedrykning efter en staerk slutspurt.
I løbet af sommeren var der dog en raekke historier om et dårligt forhold mellem Míchel og ledelsen. Traeneren lagde ikke skjul på, at han ikke var imponeret af de indkøb, han blev praesenteret for. Ifølge de lokale medier var Al Thani selv begyndt at tage direkte kontrol over køb og salg af spillere, efter at skiftende sportsdirektører uden det store held havde varetaget opgaven.
Resultatet blev, at Málaga fik en katastrofal saesonstart med bare et point i de første ni kampe, og den største overraskelse i forløbet var, at Míchel blev på traenerposten helt indtil januar, efter at han laenge havde lignet en mand, der bare ventede på en fyring.
José González blev ansat som afløser, og i løbet af vinteren skød klubben med spredehagl på transfermarkedet, uden at nogen af de otte nye spillere har gjort en naevnevaerdig forskel og blot understreget indtrykket af, at klubben i den grad mangler en sportslig plan. Holdet kan ikke score mål, men den i januar hentede angriber Brown Ideye ankom ude af form og var ikke engang på baenken mod Villarreal. Og José González har flere gange måttet forholde sig til, at en anden ny nigerianer, Isaac Success, er en vaesentlig tungere udgave, end da han spillede for José González i Granada for et par år siden. Traeneren har