DEN EVIGE ENGELSKE ELENDIGHED
Tre ikoniske landsholdsbilleder: Anfører Bobby Moore i rød trøje på skuldrene af et par holdkammerater og med VM-trofaeet løftet op mod den blå julihimmel over Wembley i sommeren 1966. En tårevaedet Paul Gascoigne der må se i øjnene, at England har tabt VM-semifinalen i 1990 til Vesttyskland på straffespark, mens nationen samles om den unge helt og et landshold, der havde gjort det bedre end ventet.
Og igen Paul Gascoigne, nu på ryggen på graesset i jubel over sit smukke 2-0 mål mod Skotland, mens Alan Shearer sprøjter vand i munden på ham, og fodbolden kommer hjem til England under EM i 1996, selv om semifinalen godt nok blev tabt til Tyskland efter nye straffespark.
Det seneste billede er 22 år gammelt, og siden da har England skuffet ved slutrunde efter slutrunde, for i mange år var ambitionen igen at løfte et trofae, som Bobby Moore gjorde det efter den legendariske VM-finale mod Vesttyskland. Undervejs havde man endda også holdet til det, men det gik alligevel galt igen og igen.
Første gang var ved VM i Frankrig i 1998, hvor populaere Terry Venables’ afløser som landstraener, Glenn Hoddle, først slap skidt fra at skaere truppen ned og siden var efter det unge talent David Beckham, som først fik chancen i den tredje gruppekamp, da England havde tabt til Rumaenien. Det gav en vanskelig 1/8-finale mod Argentina, og selv om teenageren Michael Owen tidligt scorede til 2-1 efter en berømt solotur, var det ikke nok, for Kim Milton Nielsen viste Beckham ud efter en haevnakt på Diego Simeone, og så vandt Argentina efter 2-2 og straffespark.
To år senere spillede England EM i Belgien under den nye landstraener Kevin Keegan, der nok lod tøjlerne vaere noget løsere end Hoddle, men ikke havde den nødvendige taktiske finesse, så først blev 2-0 til et 2-3 nederlag til Portugal, før den vigtige 1-0 sejr over et elendigt tysk landshold. Dermed var uafgjort mod Rumaenien nok, og der stod også 2-2 til det 89. minut, da Phil Neville lavede straffespark, og så røg England hjem efter kun tre gruppekampe.
Da Keegan tabte den sidste kamp på det gamle Wembley et par måneder senere – en VM-kvalifikationskamp mod Tyskland – sagde han landstraenerjobbet op på et af det store stadions toiletter, og i stedet blev det tid til den første udlaending på posten i svenske Sven-Göran Eriksson. Det var umiddelbart en succes, for han fik hurtigt en imponerede revanche med en 5-1 sejr i Tyskland, og han kvalificerede England til VM i 2002, EM i 2004 og VM i 2006.
Men samtidig havde ”Svennis” også en af de bedste engelske fodboldgenerationer til sin rådighed, og alligevel lykkedes det aldrig at nå laengere end en kvartfinale, hvilket må siges at vaere en stor skuffelse på et tidspunkt, hvor internationale spillere ikke kom meget bedre end Rio Ferdinand, Sol Campbell, John Terry, Ashley Cole, David Beckham, Steven Gerrard, Frank Lampard, Paul Scholes, Michael Owen og Wayne Rooney.
Op til VM i 2002 kaempede anfører David Beckham med en braekket fod, men han blev klar til at få haevn over Argentina med en straffesparksscoring, selv om det var et halvsløjt England, der havde det svaert med varmen. Danmark blev dog besejret med hele 3-0 i 1/8-finalen, men så gik det galt i en meget hed kvartfinale, hvor England tabte overblikket efter pausen og faldt til Brasilien og Ronaldinhos langskud over David Seaman.
I 2004 så landsholdet endnu bedre ud, men i stedet blev det den første slutrunde, hvor det viste sig umuligt for Eriksson samtidig at finde optimal plads til midtbaneprofilerne Gerrard, Lampard og Scholes. Første kamp blev tabt til Frankrig på to sene mål af Zidane, men så bankede den 18-årige Wayne Rooney fire mål ind mod Schweiz og Kroatien, før han braekkede foden tidligt i kvartfinalen mod vaerterne fra Portugal. Med ham på banen er det ikke sikkert, at det var endt med straffespark, men det gjorde det, og det 13. braendte Darius Vassell som den slutrundes engelske skurk fra pletten.
Det var dog stadig Englands bedste slutrunde siden 1996, men det fortsatte ikke, selv om VM i Tyskland i 2006 lignede en god mulighed, for en braekket fod kostede igen dyrt. Den ramte Rooney før slutrunden, og selv om han blev klar, var han langt fra i topform. Michael Owen ødelagde korsbåndet i den sidste gruppekamp, mens en tung Rooney endte som udvist i kvartfinalen mod Portugal, der igen vandt på straffespark, mens Eriksson og England ikke på noget tidspunkt fik spillet til at fungere.
KULTUR AF FRYGT
Kort efter stoppede svenskeren, og assistenten Steve McClaren blev forfremmet uden succes, for England kiksede kvalifikationen til EM i 2008, mens Kroatien i november 2007 blev det første og foreløbig eneste udehold til at vinde en kvalifikationskamp på det nye Wembley.
For selv om England altså har skuffet, har de vaeret fremragende i kvalifikationerne. Siden EM i 2008 har det engelske landshold kun tabt én af 48 kvalifikationskampe (til Ukraine i Kiev i 2009), mens målscoren har vaeret suveraene 131-21, men lige lidt har det altså hjulpet, når det har vaeret slutrundetid.
Ved VM i Sydafrika i 2010 sendte Fabio Capello landsholdet langt ud på landet, så spillerne fik lejrkuller. England sneg sig dog videre fra gruppen med en sejr over Slovenien, men i 1/8-finalen gik det helt galt mod Tyskland, der vandt hele 4-1, omend Frank Lampard fik en udligning til 2-2 annulleret, da dommeren ikke kunne se, at bolden var klart over stregen.
To år senere i Polen og Ukraine var Gerrard, Terry og Ashley Cole de sidste maend tilbage fra nullernes gyldne generation,
men selv om England gik ubesejrede gennem EM-slutrunden hjalp det ikke. For igen var spillet ikke imponerende, og man røg i kvartfinalen til Italien efter endnu en omgang straffespark.
Roy Hodgson fik dog lov at fortsaette, men nu blev ambitionerne skruet ned på holdets vegne, der nu alligevel formåede at skuffe. For ved VM i Brasilien røg man allerede ud efter to nederlag til Italien og Uruguay, mens 0-0 til sidst mod Costa Rica heller ikke imponerede, og ved EM i Frankrig gik det også sløjt.
Godt nok blev Wales besejret på et overtidsmål af Daniel Sturridge, men man fik kun uafgjort mod svage Rusland og Slovakiet og måtte nøjes med andenpladsen i gruppen. Heldet så dog ud til at vaere med England, da man trak Island i 1/8-finalen, men selv om anfører Wayne Rooney hurtigt bragte sit hold i front på straffe, endte ”Three Lions” alligevel med at tabe kampen sensationelt med 2-1, og så sagde Roy Hodgson også stop.
Så selv uden forventninger har England vaeret elendige gennem 20 år, og hvorfor så det?
”Der er ikke noget miljø af ro omkring landsholdet. Det har der aldrig vaeret. Det er altid hysterisk. Der er en indre kultur af frygt, som aldrig er blevet adresseret. I klubfodbold kan man som regel hurtigt komme igen, men med England ved man, at muligheden er vaek i to år mere, og at kritikken bliver grum. Man ved, at hele verden kigger på én, og presset er på et helt andet niveau,” skrev den tidligere anfører Steven Gerrard i Daily Telegraph efter nedturen mod Island, mens braekkede fødder, braendte straffespark og halvdårlige landstraenere heller ikke har hjulpet en spillergruppe, der undervejs ellers har set staerke nok ud til i hvert fald at nå en semifinale, hvis ikke en finale.
Og så må fremtiden vise, hvad der sker i Rusland. Forventningerne er ikke store, omend England selvfølgelig bør gå videre fra en gruppe med Tunesien, Panama og Belgien.