FCK’S FYNSKE FALK ER I FREMGANG PÅ FREDERIKSBERG
Rasmus Falk var på karrierens højdepunkt, da han blev ramt af en alvorlig skade og en ny lang periode på sidelinjen. Nu er offensivspilleren ved at vaere tilbage på sit topniveau igen i F.C. København, hvor han gerne vil spille en endnu mere afgørende rolle med flere mål, assists og titler. Tipsbladet har mødt fynboen på Frederiksberg til en snak om presset i København, jagten på det naeste skridt, og en flytning til hovedstaden, der var nem på banen, men overrumplende udenfor.
Han var på toppen af sin karriere den aften, men dagen efter taenkte han kun på, hvornår han kom til at spille fodbold igen. Det var i begyndelsen af marts 2017, og Rasmus Falk havde netop leveret en fremragende praestation i FC Københavns 2-1-sejr over Ajax i Europa Leagues ottendedelsfinaler.
For øjnene af 31.189 tilskuere havde Falk selv åbnet festen med en scoring 27 sekunder inde i opgøret, og han leverede en så staerk kamp mod den hollandske storklub, at han efterfølgende blev kåret til Man of the Match af UEFA og siden nomineret til Rundens Spiller i Europa League.
Men han nåede slet ikke at nyde succesen. ”Jeg var ikke engang i omklaedningsrummet efter kampen, for først skulle jeg til dopingkontrol, og da det var overstået, var der ingen tilbage, og så handlede det bare om, hvornår jeg skulle scannes naeste dag. Derfor nåede jeg ikke rigtigt at fordøje den Ajax-kamp og vaere glad for den praestation. Det handlede bare om, hvornår jeg kunne spille igen. Det var det, der fyldte i dagene efter,” siger Rasmus Falk om nogle døgn, der blev skelsaettende for hans første saeson i FC København og en skade, der bremsede den rivende udvikling, han var inde i som fodboldspiller og også har praeget hans anden saeson i hovedstaden.
For i stedet for at fortsaette de gode takter med flere gode kampe i både Europa og Danmark, hvor FC København vandt The Double på suveraen vis, kom foråret til at handle om en forbandet fodrodsknogle og genoptraening.
I ugerne op til opgøret havde han maerket noget irritation i den venstre fod, så det var planen, at han skulle scannes dagen efter Ajax-kampen. Den første besked lød på en overbelastet fodrodsknogle og en pause på fire-seks uger, og selvom Rasmus Falk gerne ville have udsat pausen for at kunne spille returkampen, accepterede han laegernes råd og fokuserede på at komme tilbage til den sidste del af saesonen, hvor mesterskab og pokalturnering skulle afgøres. Men sådan skulle det ikke gå.
”Efter fire uge med skinne på foden skulle jeg scannes igen. På det tidspunkt forventede jeg, at det hele var groet sammen af sig selv og at alt var fint. Sådan ville det vaere i de fleste tilfaelde. Jeg gik til den scanning med en tanke om, at jeg kunne tage skinnen af og begynde at genoptraene stille og roligt, så jeg to uger senere kunne vaere på banen igen. Men knoglerne var vokset skaevt sammen, og der skulle en operation til, for det var det hurtigste og sikreste at gøre, hvis det skulle hele igen. Det havde jeg slet ikke regnet med. Det var en overraskelse for mig, og det ramte mig hårdt i dagene efter,” fortaeller Rasmus Falk.
ET MESTERSKAB PÅ KRYKKER
Så i stedet for en relativt kort pause på nogle uger var Rasmus Falk faerdig for saesonen, og der skulle gå 171 dage fra Ajax-kampen i
København, før han kom i aktion på førsteholdet igen.
”Det var et dyk, for jeg havde regnet med, at jeg skulle til at spille fodbold igen allerede i foråret.
Jeg havde kun vaeret ude i fire uger, så jeg havde ikke mistet så meget af mit niveau. Jeg havde regnet med at skulle vaere med i afslutningen af saesonen, så jeg kunne vaere med til at vinde mit første mesterskab,” siger Rasmus Falk, der før havde kaempet sig tilbage fra en skade og stod foran et nyt forløb i foråret 2017.
”Jeg prøvede at finde de gode ting i de svaere perioder, for jeg havde haft en fantastisk første halvsaeson. Jeg syntes, at jeg havde scoret nok mål og lavet nok assists. Jeg havde leveret på det niveau, som jeg skulle. Vi var foran med 12 point, og mesterskabet så ud til at vaere i hus. Jeg prøvede at sige til mig selv, at det nu skulle handle om naeste saeson. Jeg havde prøvet at vaere skadet før, så jeg kendte proceduren, og det handlede om at tage nogle uger, hvor jeg koblede af fra fodbold og fandt de andre ting, der er vigtige i livet,” siger Rasmus Falk. Det er aldrig sjovt at vaere skadet, men Falk forsøgte at traekke på egne erfaringer. AaBspilleren Jakob Ahlmann har engang fortalt til Tipsbladet, at han ikke kunne nyde holdets sejre på samme måde, da han i en periode var langtidsskadet. På samme måde kunne Rasmus Falk ikke fejre sit første danske mesterskab på den måde, han havde drømt om.
”Det var ikke det, jeg havde håbet på. Jeg havde nogle fantastiske holdkammerater og traenere rundt omkring, som var gode til at få mig til at føle mig som en lige så stor del af det. Men... Når man havde taenkt på, at det var det første mesterskab, og det var en af grundene til at tage til FCK, så ville det have vaeret sjovere at kunne smide sig ned på graesset og juble over det i stedet for at gå på banen stille og roligt og forsigtigt med krykker. Det er ikke det samme, når man ikke er på banen i de sidste 11-12 kampe,” siger Rasmus Falk, der dog var mest aergerlig over at misse afslutningen på den fornemme europaeiske kampagne, som han selv havde vaeret en del af. ”Jeg ville gerne have spillet returkampen mod Ajax og forsøgt at hjaelpe holdet videre i Europa. Ajax viste sig så at vaere fantastiske, og vi blev spillet ud af banen i den kamp, så det var måske begraenset, hvilken forskel, jeg kunne have gjort. Men det var det, der ramte mig. Det var måske også fordi, jeg ikke regnede med at vaere ude i så lang tid,” siger Rasmus Falk.
AFBUD TIL IBIZA
Det, der i første omgang kun skulle have vaeret fire uger på sidelinjen, endte med at blive et langtrukket forløb. Han havde haft fire uger med en skinne på benet, fire uger med benet i gips, og yderligere fire uger i skinne, da han endelig skulle have fjernet skinnen permanent. Inden Rasmus Falk tog ud på klinikken i København, havde han fået at vide, at han skulle tage sine sko med, så han selv kunne gå hjem, men heller ikke denne gang forløb det som forventet.
”Første gang jeg tog et skridt med min venstre fod, var jeg bare ved at knaekke sammen, fordi alle sener og led var så ømme dernede. Da jeg tog derud, havde jeg ikke prøvet at gå endnu, så jeg havde regnet med at kunne gå hjem selv, men jeg fik bare stukket krykkerne i hånden igen. Der var en lang periode med genoptraening, hvor jeg skulle have senerne i gang,” fortaeller han.
På sin mobiltelefon har Rasmus Falk et billede af sit venstre ben efter de tre måneder på krykker. Benet er meget tyndt, han har naesten ingen laegmuskel, og det haergede skinneben er praeget af måneders indespaerring, mens hans fod er praeget af et stort ar med markante sting efter operationen.
”Jeg vidste på det tidspunkt, at der ville vaere en lang genoptraening foran mig, så den sommerferie, jeg skulle have haft, blev selvfølgelig aflyst, så jeg kunne fokusere på at genoptraene og komme staerkt tilbage,” siger han.
Så i stedet for en drengetur til Sydfrankrig med nogle venner og en rejse til Ibiza med en gruppe holdkammerater fra FCK, blev Rasmus Falk i København, hvor han dagligt tog ud til John Verners fysioterapi-klinik i Parken. Han var dog ikke alene, for i mellemtiden var Peter Ankersen også blevet langtidsskadet.
”Jeg var ked af det på Peters vegne, at han blev skadet, men helt egoistisk var han en stor faktor for mig. Vi kunne støtte hinanden. Genoptraeningen hos John Verner har vaeret en stor årsag til, at jeg er kommet staerkt tilbage uden følgeskader. Vi traenede meget hårdt derinde, og han pressede os til graensen. Hans behandling var fantastisk, men det var også rigtig hårdt – isaer når han trykkede og behandlede de sener, jeg havde under foden. Den ømhed, jeg havde under foden, behandlede han hårdt på. Det hjalp utrolig meget, men den halve time, hvor han arbejdede med foden, kunne godt vaere ulidelig,” siger Rasmus Falk, der midt i den hårde genoptraening kunne traekke på erfaringer fra tidligere i karrieren.
Rasmus Falk oplevede også som OB-spiller at blive bremset i sin udvikling, da han ➜
➜ som fremadstormende 21-årig pådrog sig en knaeskade op til forårssaesonen 2013 og endte med at sidde ude i mere end et halvt år.
”Det er selvfølgelig aldrig belejligt at blive skadet, men det har vaeret nogle uheldige tidspunkter, jeg er blevet skadet på. Selvom jeg altid er kommet hurtigt tilbage, når jeg har haft lange skadespauser, er det aldrig nemt at vaere langtidsskadet, og jeg pressede også mig selv både dengang og da jeg var skadet sidste år. Det forventer jeg af mig selv, for jeg har svaert ved at acceptere, hvis man er blevet dårligere, når man kommer tilbage fra en skade,” siger Rasmus Falk.
KONKURRENCE
Dette forår har vist, at han ikke er kommet tilbage som en dårligere spiller efter sin seneste skadespause.
Siden sit comeback mod FC Nordsjaelland i august har han vaeret med i samtlige FCKkampe på naer en Europa League-kamp i Moskva, og mens han i efteråret jagtede sin egen form midt i en dårlig periode for FCK, har saerligt de seneste Superliga-runder har vist, at han er taet på det niveau, han leverede i sit første halve år i FCK-trøjen i 2016.
FC København købte i vintertransfervinduet de offensive konkurrenter Viktor Fischer og Robert Skov, men Rasmus Falk er startet inde i alle Superliga-opgør bortset fra hjemmekampen mod OB i februar. Han er i position til at fortsaette den udvikling, der blev bremset af den lange skadesperiode, der endte med at koste det meste af 2017.
”Jeg var traet af at starte ude mod lige praecis OB, for det er en kamp, jeg ekstra gerne vil spille, fordi jeg kender så mange i klubben og har et godt forhold til den. Men det er rigtig godt, at FCK har hentet Robert (Skov, red.) og Viktor Fischer (red.). Det er konkurrenter, men sådan er det. Det aendrer ikke på, at det er fantastiske spillere, og vi har brug for hinanden. Jeg kan godt lide at spille sammen med relationsspillere, og sådan nogle er både Robert og Viktor. De er også afhaengige af mig, når jeg spiller, og sådan er det på et hold; man skal gøre hinanden bedre. Når vi snakker om konkurrence, er der også Nicolai Thomsen, men der er ikke noget, der har aendret sig i forhold til, da jeg kom hertil,” siger han og naevner den første tid i København, hvor folk som Benjamin Verbic, Kasper Kusk og Youssef Toutouh var markante profiler i FCK såvel som i Superligaen.
Men trods konkurrencen har Rasmus Falk formået at blive stamspiller i FC København. Det er sket på trods af forhåndsskepsis fra omverdenen, der før har set spillere gå fra andre Superliga-klubber til FC København uden at få succes.
Kigger man på naervaerende liste over spillere, der siden 2005 er skiftet fra andre Superliga-klubber til FC København, viser den, at omkring halvdelen har haft succes i den hvide trøje. Folk som Johnny Thomsen, Rasmus Würtz, Johan Absalonsen og Marvin Pourié kunne ikke skifte en profilstatus i SønderjyskE, AaB, OB og Silkeborg ud med en ditto i FC København, men det er lykkedes Rasmus Falk at sikre sig en vis position i klubben.
”Der var mange, der mente, at det var et forkert skifte, og der var mange, der mente, at jeg skulle over at sidde på baenken. Når man kommer fra en dansk klub til FCK, har det ikke vaeret rene succeshistorier, for det er begraenset, hvor mange der har vaeret kaempesucceser. Derfor synes jeg også, at det er gået godt,” siger Falk, der ikke lader sig afskraekke af historikken, der også fortaeller, at det er sjaeldent, at en spiller tager et sportsligt skridt opad efter at vaere kommet til FCK fra en anden Superliga-klub.
”Hvis man er lidt hård, er der naesten ingen af de spillere, der sportsligt har taget et skridt op efter FCK. Men FCK kan godt vaere et skridt mod noget større, hvis man gør det godt. Man kan sige, at Peter Ankersen, Nicolai Boilesen og Viktor Fischer måske har bedre muligheder end mig, fordi de har vaeret i en udenlandsk klub, inden de kom til FCK, men det handler om, hvordan man gør det på banen. Det er en spaendende historik, men jeg håber at komme til udlandet, og man skal aldrig sige aldrig i forhold til destinationen. Jeg er glad for at vaere her nu, men som spiller jagter man også altid at komme ud på et tidspunkt,” siger Falk, der understreger, at han er tilfreds i FCK og ikke har travlt med at tage naeste skridt i karrieren.
ALT ER STØRRE I KØBENHAVN
Ifølge manager Ståle Solbakken er den største og eneste forskel på FC København og de øvrige klubber i Superligaen det interne og eksterne pres for at vinde titler. Men presset har ikke tynget Rasmus Falk, for det var netop titlerne, der trak fynboen til København.
”Jeg følger meget med i NBA, og når en spiller stopper karrieren der, kigger man på, hvor mange mesterskabsringe, han har. Altså antallet af mesterskaber, han har vundet. Det gør man ikke så meget i fodboldverdenen. Man er måske begyndt lidt mere på det, for jeg så en overskrift med, at Dani Alves vandt sit trofae nummer 35. Der taenker jeg: ’Hold kaeft, en karriere!’. Det er selvfølgelig en anden størrelse end Danmark, men man husker de øjeblikke fra karrieren, hvor man vinder noget,” siger Rasmus Falk, som var glad for at vaere i OB, men ikke kunne vente laengere tid på, at den fynske klub skulle forløse sit potentiale.
”Jeg ville have nogle titler på mit cv, så det var vigtigt for mig at komme et sted hen, hvor man spiller i den gode ende af ligaen, spiller med om guldet og vinder nogle flere kampe. Det manglede jeg i OB. Det handler om at vinde guldet. Det handler ikke om top seks. Det er motiverende,” siger Rasmus Falk, som altså ikke føler sig tynget af presset i København.
”Der var også stort pres på mig, da jeg spillede i OB. Jeg har haft pres på mig i hele mit fodboldliv, så det er ikke nyt for mig. Jeg ved godt, at FCK og Brøndby er noget andet, for der er mere pres, og man går efter at vinde alle kampe, men i OB er der også forventninger om at vaere med i den bedre halvdel,” siger Rasmus Falk med en tanke på sine fem saesoner i OB, hvor klubben begyndte en lang nedtur, kort efter Falk var blevet seniorspiller.
”Da jeg kom på førsteholdet, havde man lige vundet to sølvmedaljer, og alligevel fyrede man alle i den sportslige ledelse, fordi det skulle vaere endnu bedre. Dengang ville man i Champions League og vinde guld, men vi endte med at spille tre-fire saesoner, hvor vi var taet på nedrykning. Det var et anderledes pres end her, men det fyldte også meget. På den måde var OB en god skole i forhold til at spille under pres. Herovre vil man nok sige: ’Hvad snakker du om?’. Mine holdkammerater vil sikkert mene, at jeg snakker OB op, men jeg mener det. Jeg følte, at jeg var godt klaedt på til det, og jeg taenker ikke, at det er hårdt med pres, for jeg laegger selv pres på mig selv,” siger han.
Rasmus Falk medgiver dog, at der er
➜ visse forskelle på Odense og København. Alt er bare større i hovedstaden.
”I bund og grund er det mange af de samme ting, som er på spil. Det er bare lidt større herovre. Når det gik ad helvede til i OB, var der også kameraer til traening. Eneste forskel er, at der er fire tv-hold i stedet for ét tvhold til traening, når det går ad helvede til i FCK. Når der er 1.000, der buher i Odense, er der 3.000, der gør det i København. Det er et spørgsmål om proportioner, for det er de samme mekanismer, der er på spil i alle klubber i Danmark. Eneste forskel er størrelsen. Presset er større, fordi der er flere mennesker, der interesserer sig for det, men det er også det, man gerne vil som fodboldspiller, for der er også flere, der er begejstrede, når det går godt,” siger han og naevner på 2-1-sejren over FC Nordsjaelland i forrige Superliga-runde, hvor der var eufori i Parken oven på en sen sejr.
Det med forskellen på Odense og København er også kommet til udtryk uden for banen, hvor fynboen Falk er faldet godt til, selvom der var visse start-vanskeligheder i hovedstaden, hvor alt er større – også boligpriserne.
”Jeg boede hos min søster i de første to måneder, for jeg havde undervurderet det at købe bolig i København. Jeg var overrasket over priserne, for jeg havde boet til leje i Odense, og havde måske fortrudt, at jeg ikke havde købt noget der. Så da jeg skulle til København, taenkte jeg, at jeg skulle have et hus med en have, så det hele kunne køre derudaf.”
”Jeg fik at vide, at jeg skulle tage at finde noget på Frederiksberg, og jeg var så ovre at se på nogle huse. Der fik jeg lidt af et chok, for jeg havde ikke lige sat mig ind i boligmarkedet i København. Det undervurderede jeg lidt, for det er ikke helt billigt at finde det perfekte hus med have på Frederiksberg. Det tog lidt laengere tid, men jeg er tilfreds med at have fundet en ejerlejlighed taet på Frederiksberg Have,” fortaeller Falk, der nu faerdes hjemmevant i byen.
Han kalder således København for hjem, men laegger ikke skjul på, at han føler sig mest som fynbo – hvilket da også er blevet bemaerket i omklaedningsrummet på Jens Jessens Vej nogle hundrede meter fra cafeen.
”Jeg tror ikke, at der er ret mange på vores hold, der ved, hvordan Odense ser ud. Peter (Ankersen, red.) er begyndt at snakke med fynsk dialekt nogle gange for at vaere sjov. Når jeg naevner, at jeg har købt et sommerhus på Fyn, tager folk sig til hovedet, for det kan de slet ikke forstå. Alt herovre handler om København. For mig er Fyn stadig fanta-
➜ stisk, og jeg kommer der meget, når jeg har mulighed for det. Jeg har stadig en stor del af mit netvaerk på Fyn, men jeg er faldet rigtig godt til herovre. Det er en fed by med mange muligheder. Alt er større, der er nogle fantastiske spisesteder, og Frederiksberg er rigtig laekkert. Der er det hele; alt hvad jeg har brug for,” siger Rasmus Falk.
KAMPAFGØRENDE
Spørgsmålet er så, hvor laenge han bliver i København. Til sommer har han to år tilbage af sin kontrakt, og der har allerede vaeret interesse fra udenlandske klubber. Rasmus Falk understreger dog i interviewet, at han er glad for at vaere i FC København, og han spekulerer ikke over mulige destinationer, fordi fremtiden er så usikker for fodboldspillere. Der kan ske så meget, der kan aendre planer, drømme og ambitioner.
Lige nu handler det om FC København, for også her er der et nyt skridt at tage for Rasmus Falk. Det handler om ansvar, og det handler om kampafgørende aktioner.
De seneste mange saesoner har klubben solgt sine bedste spillere af sted til udlandet, og Ståle Solbakken har flere gange udtalt, at det til sommer er planen, at Federico Santander, Robin Olsen og Peter Ankersen også skal saelges. Hvis de tre spillere forlader klubben, vil 26-årige Rasmus Falk vaere en af de erfarne spillere i FCK-truppen, der har spillet flest kampe for klubben.
Han vil gerne tage mere ansvar, og han har også lagt maerke til, at der ofte stilles spørgsmålstegn ved, om han laver nok mål og assists, noget cheftraener Ståle Solbakken også er inde på.
Rasmus Falk naevner da også selv, at han gerne vil vaere mere kampafgørende og tage mere ansvar, når det braender på. Også her er NBA-stjernerne en inspiration.
”Det er så fedt, når de bedste spillere på et NBA-hold går på banen og tager ansvar for kampen. De tager de afgørende skud igen og igen. Det er dem, man går til, når det braender på. Det er imponerende. Det kan godt vaere, at de misser det afgørende skud i tre kampe i traek, men de tager også det fjerde. Det er en verden, der er noget mere eksponeret end Superligaen, men det er inspirerende,” siger Rasmus Falk, der fra sin egen FCK-verden naevner Federico Santanders sejrsmål mod AGF, FC Nordsjaelland og FC Helsingør i dette forår som eksempler på afgørende scoringer sat ind i slutfasen, der har sikret FCK seks ekstra point i jagten på bronzen.
Selv har Rasmus Falk scoret tre mål i saesonen hidtil, mens det i hele hans FCK-tid er blevet til 68 kampe, 12 scoringer og 11 assists. I snit har han vaeret med i et mål i hver tredje kamp, hvilket han er tilfreds med som midtbanespiller.
”I det første halve år i FCK nåede jeg op på et godkendt antal mål og assists, når man taenker på, hvad en kantspiller i vores system skal levere. Nu vil jeg gerne starte en stime og laegge yderligere på, og det er det, jeg traener mest,” siger Falk, der først nu føler sig hundrede procent fit efter skaden i 2017.
”Jeg har scoret 12 mål i 68 kampe, så hvis jeg hiver lommeregneren frem, er det et mål i hver 5,6 kamp. Jeg vil gerne score flere mål, men man kan ikke sige, at det har vaeret helt skidt. Jeg har også vendt det om og sagt til mig selv, at det er et godt tegn, at jeg bliver kritiseret for det. Det betyder, at det er det eneste, kritikerne kan saette på mig. Det ville vaere meget vaerre, hvis folk mente, at jeg skulle løbe noget mere, at jeg smed for mange bolde vaek eller at jeg kun spillede bolden til siden. Jeg bidrager også med andre ting, men jeg vil altid gerne laegge på med mål og assists, for det er det, jeg altid er blevet bedømt mest på.”
Som ungdomsspiller i OB var han decideret angriber og scorede engang 100 mål på en saeson, og han griner ved tanken om, at hjørnesparkene i Juniorligaen blev slået efter ham, men med tiden er han blevet omskolet til kantspiller og offensiv midtbanemand. Han medgiver dog også, at han i sin seniorkarriere ikke har vaeret målliderlig nok.
”Det har jeg fået at vide mange gange, både i København og i OB. Nogle gange ligger det lidt for dybt i mig at spille chancen så stor som muligt, og det kan vaere svaert at laegge fra sig. Det handler selvfølgelig om at søge det mere i mit spil. Hvis jeg skal beskrive mig selv som spiller, er min største spidskompetence at gøre dem omkring mig gode. Men det handler også om at gøre sig selv god, så jeg vil gerne forbedre mig på den konto. I perioder har det irriteret mig, men det kommer lidt i stimer,” siger Falk, der dog også ser forbedringer i andre dele af sit spil.
”Jeg er mere nørdet i forhold til mine praestationer end bare mål og assists. Jeg ved godt, at Ronaldo og Messi laver relativt mange mål på en saeson og bliver bedømt på det, men jeg kigger lige så meget på andre ting. Hvilke ting har jeg løftet mig på, siden jeg kom til FCK? Er jeg blevet en bedre spiller? Det synes jeg selv. Er jeg blevet en klogere spiller? Det synes jeg selv.”
EN ANDEN VEJ END ERIKSEN
Det er snart otte år siden, at Rasmus Falk fik sin officielle seniordebut, og siden har han haft en begivenhedsrig karriere, der har budt på alt fra sølvmedaljer og nedrykningskampe i OB til Champions League-gruppespil og mesterskab i FC København samt lange skadesperioder begge steder. Han har altså prøvet lidt af det hele, men der er stadig noget, der mangler på hans fodboldmaessige bucketlist.
Som ungdomsspiller var han en fast del af de danske unglandshold, og ved U/21-EM i 2015 startede han inde i flere kampe på bekostning af blandt andre Pione Sisto. Men som senior er det kun blevet til den ene landskamp, han blev noteret for, da han fik 45 minutter i en kvalifikationskamp mod Malta i efteråret 2013.
Til sammenligning har hans jaevnaldrende kammerat fra Middelfart, Christian Eriksen, spillet 77 A-landskampe, og mens vennen kan se frem til en VM-slutrunde i Rusland til sommer, kunne Rasmus Falk for et par uger siden konstatere, at han var gledet ud af Top 40 på Tipsbladets liste over potentielle VM-kandidater.
”Når jeg kigger tilbage, havde jeg nok håbet på nogle flere landskampe, men det har også noget at gøre med timing. Jeg fik 45 minutter i min debut, og det var ikke fantastisk. 45 minutter er ikke meget, men man skal gribe chancen, når man får den på landsholdet. Efterfølgende har jeg vaeret i truppen nogle gange, og det har vaeret fint at vaere med i traeningen, men der er jo nogle få pladser at spille om, og der er nogle spillere, som er i rigtig gode klubber. Specielt som Superliga-spiller skal man vaere ekstraordinaer for at vaere med. Jeg fokuserer på at gøre det så godt som muligt for FCK, men selvfølgelig har VM fyldt noget for alle, der har vaeret med omkring landsholdet. Et VM er jo så unikt,” siger Rasmus Falk.
Han lader sig ikke gå på af, at barndomsvennen Eriksen er nået laengere end ham selv, siden de begge foldede sig ud på å-banerne i Middelfart og tog sammen til prøvetraeninger i store europaeiske klubber, inden de efter nogle års succesfuldt samspil i OB gik i hver deres retninger. Den ene tog til Amsterdam, mens den anden blev i Odense, og selvom Rasmus Falk har skulle forholde sig til Christian Eriksen hele livet, er han afklaret med, at vennen er laengere fremme end ham selv i dag.
”Det er ingen hemmelighed, at han er stukket af. Han har gjort det helt fantastisk. Vi konkurrerede jo altid på et eller andet niveau, da vi var yngre. Han tog en vej tidligt i sin karriere, og jeg tog en anden. Men vi er begge to succeshistorier. Vi kommer begge to fra Middelfart, og han spiller i Premier League, mens jeg spiller i FCK. Jeg synes ikke, at min karriere er mindre god, bare fordi han gør det ekstraordinaert. Det skal man huske. Hvis Christian nu var født i Erritsø på den anden side af Lillebaeltsbroen, havde man nok set os forskelligt. Det er tilfaeldigt, at vi kommer fra samme by og fulgtes ad til OB, men vi har et super forhold den dag i dag,” fortaeller Falk, der ikke har fortrudt, at han ikke tog springet til det de større rammer og kontrakter i udlandet, da chancen bød sig tidligere i karrieren.
”Hvis det var pengene, jeg var gået efter,
➜ var jeg skiftet til Polen og taget tre-fire år der og levet et fint liv i dag. Det var ikke det, der motiverede mig. Det er forkert at sige, at penge ikke betyder noget, men det betyder langt fra alt. Jeg tror, at 90 procent af alle fodboldspillere har det ligesom mig; det er ikke pengene, der motiverer. Men det gjorde ikke ondt på mig at høre fra nogle folk, at det kun skulle vaere for pengene, at jeg tog herover til FCK, for alle, der kender mig, og som betyder noget for mig, ved godt, at jeg kunne have taget til Rusland tidligt i karrieren eller til Polen for to år siden og tjent flere penge,” siger Falk, som er tilfreds med sin karriere og egen udvikling hidtil.
”Jeg spillede i OB i mange år, hvor jeg tidligt fik ansvar og blev en profil for holdet. Jeg var en vigtig spiller for dem i mange saesoner og kom så til et FCK-hold, der måske er det staerkeste, der har vaeret i dansk fodbold. Jeg spillede fra start og hjalp til med at vinde et mesterskab i en historisk god saeson for et dansk fodboldhold. Jeg føler mig staerk, og jeg er på vej mod en rigtig god periode igen,” lyder det fra Rasmus Falk midt i et 2018, hvor både han og FC København er på vej mod fordums styrke.
Mandag blev det til et skuffende 2-3-nederlag mod FC Midtjylland, der bremsede en ellers god stime, men Rasmus Falk er ved godt mod forud for weekendens kamp mod Brøndby.
”Det er irriterende at tabe, når man er foran 2-0 og føler, at man gør mange ting rigtigt. Det bliver bare ligegyldigt, når vi giver nemme mål vaek. Det er aergerligt, at stimen stoppede i mandags, for der var tegn på forbedringer,” siger Falk, der selv håber at vokse som profil i FC København, inden udlandet kalder engang ude i fremtiden.
”Jeg kan kigge på mulighederne, når den tid kommer, men lige nu handler det om at score mål og lave flere assists. Lige nu føler jeg mig på mit bedste kontinuerlige niveau i min tid efter skaden,” siger Falk. ✖