“CHRISTIAN ERIKSEN KAN VENDE EN KAMP, NÅR HAN VIL”
Hugo Lloris står på mål for et af Premier Leagues mest velfungerende klubhold og er anfører for Frankrig, som om to uger kan stå mellem Danmark og en plads i ottendedelsfinalen ved VM i Rusland. I dette eksklusive interview fra Frankrigs VM-lejr i Clairefontaine uden for Paris fortaeller Hugo Lloris om mødet med holdkammeraten Christian Eriksen, det franske landshold og en målmandskarriere, en vis dansk målmand var med til at kickstarte.
Da Danmark 24. juni 1998 tabte 1-2 til Frankrig på Stade Gerland i Lyon, var Hugo Lloris netop skiftet til OGC Nice. Han var 11 år gammel og var blevet opdaget af Dominique Baratelli, en tidligere fransk landsholdsmålmand, der kunne se noget interessant i Lloris, der allerede dengang var en smidig keeper.
Fabian Barthez, der ligesom Lloris spillede fodbold på den franske Riviera, for topholdet AS Monaco, stod for Frankrig, der havde den nuvaerende landstraener Didier Deschamps på baenken i hele VM-kampen i Lyon.
Peter Schmeichel var målmand for Danmark, og selvom Hugo Lloris naturligvis støttede sit eget landshold, var Peter Schmeichel noget saerligt.
Her 20 år senere er Hugo Lloris Frankrigs klare nummer ét i målet og landsholdsanfører.
Ligesom i 1998 står der en Schmeichel i Danmarks bur, når Danmark og Frankrig mødes 26. juni, to dage efter 20-året for Danmarks 1-2-nederlag. Og familien Schmeichel har efterhånden vaeret en del af Hugo Lloris i mange år.
Hvordan ser du kampen mellem Frankrig og Danmark?
”Vi er jo nok de to favoritter i gruppen. Jeg tror, det bliver en afgørende kamp, men inden kampen mod Danmark skal vi koncentrere os om Australien og derefter Peru.”
”Når jeg taenker tilbage på kampe mellem Frankrig og Danmark, husker jeg stadig kampen ved VM i 1998. Det var jo starten til, at de to lande mødte hinanden ved tre slutrunder i traek med sejre til Frankrig i de to første kampe men et nederlag ved VM i Sydkorea og Japan. Og dengang var det jo også den tredje og sidste puljekamp de to gange, vi mødtes ved VM.”
Hvad husker du ellers fra Danmark ved VM? ”Jeg husker Laudrup-brødrene for Danmark. Mit første minde om VM er fra 1994 i USA, hvor Frankrig desvaerre ikke var med. For mig handler minderne om Danmark isaer om Peter Schmeichel. Han blev meget populaer, efter de vandt EM i 1992. Jeg så ham isaer i Manchester United, hvor jeg begyndte at følge hans karriere.”
Hvad husker du fra Schmeichel dengang? ”Han var den første målmand, jeg begyndte at følge taet. Det hjalp, at Eric Cantona spillede på samme hold. Da Cantona begyndte i Manchester United, begyndte folk i Frankrig at tale om Premier League. Jeg blev fan af Manchester United, og det hold var Peter Schmeichel jo del af. Siden har jeg også fulgt målmaend som Fabian Barthez, Iker Casillas, Gianluigi Buffon og Oliver Kahn.”
Hvordan så du som ung målmand Peter Schmeichel?
”Jeg husker ham isaer for hans personlighed. Selv når man så ham på tv, kunne man maerke, at han var chefen i feltet. Han var en aggressiv målmand, fremragende i mand-tilmand-dueller og i luften. Nu til dags skal en målmand bygge spillet op med fødderne, men han var en målmand, der kunne sparke langt, og somme tider havde han ikke andet valg end at sparke bolden op til tilskuerne på tribunen. Jeg husker hans redninger, isaer én mod Inter, det år hvor Manchester United vandt Champions League. Det var et hovedstød taet under mål fra Iván Zamorano, og han reagerede, som var han en håndboldmålmand. Det var i hans tilstedevaerelse og inde i det lille målfelt, man kunne maerke, at han var noget helt saerligt.”
Var det på grund af ham, du blev målmand? ”Nej, ikke da jeg begyndte. Som så mange andre børn spillede jeg i haven eller parken med mine venner og spillede forskellige positioner, og når jeg stod på mål, forsøgte jeg at genskabe redninger, jeg havde set på TV. Vi genspillede for eksempel VM-finaler, hvor vi var finaleholdenes målmaend. Så det var ikke altid Schmeichel, men for mig er han en legende. I England, i Danmark, i resten af Europa er han en stor og vigtig spiller efter at have spillet for Manchester United, og fordi han spillede, som han gjorde.”
Har du nogensinde mødt Schmeichel?
”Nej, men jeg har jo mødt hans søn Kasper, som nu også er målmand, og som jeg har spillet mod nogle gange. Han begyndte tidligt, jeg kan huske, vi spillede en ungdomslandskamp mod hinanden. Jeg synes godt om hans udstråling, og han er tydeligvis en topmålmand. Han har virkelig vist sin vaerdi i Premier League.”
TOTTENHAM-MØDE I MOSKVA
I VM-kvalifikationen scorede Mihail Aleksandrov, Emil Forsberg, Aurelien Joachim, Jimmy Durmaz, Ola Toivonen og Anton Saroka på Hugo Lloris.
I VM-puljen møder den franske målmand skarpere folk som Jefferson Farfán, Paolo Guerrero, mens de angribere, Danmark vaelger, og måske også en joker som Australiens Tim Cahill ligeledes vil gøre sig forhåbninger om at passere Lloris.
Frankrig laegger ud med Australien i Kazan 16. juni om eftermiddagen før Danmarks kamp. Men først i tredje spillerunde møder Lloris og Frankrig en topspiller fra den forgangne Premier League- og Champions League-saeson i form af Christian Eriksen.
Lloris og Eriksen er holdkammerater i Tottenham, og når man til daglig traener med Eriksen og i Premier League-kampene kan følge den danske profil på 60-70 meters afstand, er der ikke så megen tvivl hos Lloris om Christian Eriksens vaerdi for Danmarks landshold.
En anden dansk spiller, du kender godt, er din Spurs-holdkammerat Christian Eriksen. Tog du fat i ham lige efter lodtraekningen til grupperne?
”Ja, det snakkede vi om lige med det samme. Det gjorde de engelske og belgiske spillere i vores trup også, da de så, de skulle spille mod hinanden. Jeg er den på Frankrigs hold, der ved mest om Christian. Han kan vaere den afgørende spiller, når han spiller som i playoffkampen mod Irland. Christian Eriksen kan vende en kamp, når han vil.”
Du var allerede i Spurs, da han kom i 2013. Hvordan har hans udvikling vaeret set fra din plads?
”Jeg vidste i forvejen, hvem han var, da han spillede i Ajax, for vi havde mødt ham, da jeg spillede for Lyon i Champions League. Vi spillede uafgjort mod dem to gange i 2011. På det tidspunkt taenkte jeg allerede, at ”den her spiller får en stor karriere”. Han var en klassisk nummer 10, da han kom til Tottenham. Det er en position, nummer 10, der er forsvundet lidt i fodbold i de senere år. Der er ikke ret mange tilbage i moderne fodbold, fordi holdene oftest spiller med boks-til-boksmidtbanespillere og kantspillere. Men prøv at se, hvordan Christian spiller. Han begynder
ofte ude fra højre eller venstre, og så traekker han ind i banen og bevaeger sig meget mellem forskellige positioner.”
”Han bliver bedre for hver saeson, og det er ikke til at vide, hvor loftet ligger. Det er meget spaendende, og det gaelder også for Harry Kane, Dele Alli og Son Heung-Min, at man endnu ikke ved, hvor langt, de kan nå. De bliver bare bedre og bedre og bedre for hver saeson, der går. Jeg arbejder med Christian hver dag, og ud fra det, jeg ser, og ud fra min erfaring, mener jeg, at Christian vil vaere i stand til at spille for ethvert hold i verden. Teknisk, med hans blik for spillet på banen, hans evne til at laese spillet og kampene, samt med hans evne til at diktere tempoet er han en topspiller. Og han er en nøglespiller for Spurs.”
Hvad diskuterer du med Didier Deschamps og med holdet om Eriksen og hans evner?
”Før hver kamp ser vi en video om modstanderens taktik og nøglespillere, hvor traeneren forklarer deres spil og taler om deres vigtigste spillere. Men det er jo ikke fordi, der er noget behov for, at jeg praesenterer Christian for nogen af mine holdkammerater,” siger Hugo Lloris med et grin.
”Jeg kommer med de forklaringer og input, der er behov for, ud fra den viden, jeg har om ham. Jeg har det godt med Christian og har stor respekt for ham.”
UNO MED HOLDKAMMERATERNE
Frankrigs landshold har ikke just haft ry for staerkt sammenhold.
Ved VM i 2010 i Sydafrika strejkede de franske spillere fra en traening i lejren i Knysna, i øvrigt samme by, hvor Danmarks heller ikke videre succesrige landshold havde base.
Det oplevede Hugo Lloris på første hånd. Han var skiftet til Olympique Lyons succesrige Ligue 1-hold og var del af strejken som Frankrigs førstemålmand, en strejke, der skulle vise utilfredsheden med traener Raymond Domenechs behandling af Nicolas Anelka, men som mest af alt endte med at gøre de franske spillere til grin i hele verden.
Hugo Lloris var 23 år dengang, og som anfører i 2018 fortaeller målmanden en markant anderledes historie om det nuvaerende landshold såvel som på klubholdet i London.
Hvem er din bedste ven i fodboldverdenen? ”Jeg har nok vaeret taettest på Lisandro Lopez, som jeg spillede med i tre år i Lyon. Han var også taet på et skifte til Spurs, men han endte med at blive i Lyon. Han er i dag tilbage i sin barndomsklub i Argentina, Racing Club de Avellaneda. I London tilbringer jeg en del tid sammen med Laurent Koscielny, også fordi vores børn er jaevnaldrende. Jeg er også en del sammen med Olivier Giroud. Det er oplagt, når vi er holdkammerater på landsholdet. Og så tilbringer jeg selvsagt også meget tid sammen med mine holdkammerater i Tottenham, vi er taette.”
Ja det virker også til, at spillerne i Tottenham er venner udenfor banen og på arbejdspladsen i klubben...
”Ja, vi er den type trup, hvor alle taler sammen på kryds og tvaers om alt muligt. Vi er meget sammen, også henne i klubben. Mange steder møder man til traening og tager hjem lige bagefter. I Tottenham skal man møde ind halvanden time før for at spise morgenmad sammen. Så er der en times forberedelse til traeningen, og bagefter er der frokost. Den er valgfri, men alle spillerne bliver og spiser sammen, fordi det bare er lettere. Vi er sammen en stor del af dagen.”
Man har jo hørt om, at sammenholdet er noget, Mauricio Pochettino går meget op i sin ledelsesstil. Kan du genkende det?
”Helt klart. Det er i øvrigt en vaerdi, Mauricio Pochettino og Didier Deschamps deler. Det betyder meget for dem, at der er et staerkt sammenhold, ikke mindst med tanke på at der opstår situationer og perioder, der er afgørende og svaere for holdet. Når man har det svaert og lider i kampe og perioder, gør det en positiv forskel, at folk kender hinanden og er klar til at ofre sig for sidemanden. Det er også afgørende for mig. Talent og evner er ➜
➜ vigtige faktorer, men holdånden og samhørigheden er måske endnu vigtigere.”
Har du eksempler på, hvad I gør sammen på det franske landshold?
”Det er lidt anderledes med landshold, fordi vi ikke er sammen uge efter uge. Vi er oftest kun sammen i 10 dage, hvorefter vi rejser hjem igen. Men til en turnering som VM eller EM har man tid til at vaere sammen og have forberedt noget, man kan lave sammen. Tiden på traeningsbanen er selvfølgelig saerdeles vigtig, men vi gør også noget for at vaere sammen og tilbringe tid sammen som gruppe uden for traeningerne. Vi har et rum på Clairefontaine, hvor vi kan spille videospil, kort og pool. Det er meget hyggeligt at haenge ud en times tid over et spil kort eller et slag pool. Vi har også en bar, men den er selvsagt uden alkohol. Både på landsholdet og i Tottenham kan vi godt lide at spille Uno eller poker, når vi skal rejse et sted hen eller slapper af efter traening.”
HUSK DEFENSIVEN
Frankrigs landstraener Didier Deschamps taler i Tipsbladets VM-magasin om kritikken af Paul Pogba, og da Frankrig tidligere på året var i Moskva til en traeningskamp mod Rusland (det endte med en fransk sejr på 3-1), talte landstraeneren blandt andet om den forskel, der er på spillere i dag og det, Didier Deschamps husker fra sin egen spillerkarriere.
”Der er langt flere personer [omkring spillerne]. Familierne er meget involverede. De kan have rådgivere for det ene og det andet, folk der taler med dem dagligt. Jeg betvivler ikke deres kompetence. Men de har deres egne interesser, og de interesser er finansielle. Derfra er det altid lettere at sige til spillerne: ’Du er den smukkeste, du er den bedste. Han [traeneren] er urimelig, det er hans skyld’, også selvom det ikke altid forholder sig sådan. Sådan er det. Jeg vil se den gode side fra den nye generation,” lød det fra Didier Deschamps.
Den side er det nuvaerende hold klar til at vise, mener Hugo Lloris, også selvom vennen fra London, Laurent Koscielny, er ude af slutrunden på grund af en alvorlig skade.
Hvordan ser du som anfører niveauet på jeres nuvaerende hold?
”Efter min mening er det vigtigt, at vi er meget fokuserede på det defensive og på at vaere solide som hold, for offensivt har vi så meget potentiale. Men det potentiale betyder ikke, at vi bare kan se bort fra de grundlaeggende principper i spillet. Vi er nødt til at forsvare os godt, før det offensive spil bliver godt. Der er så meget offensivt potentiale med de hurtige og udfordrende spillere, vi har. Vi har et overordentlig konkurrencedygtigt hold. Vi skal gå til VM-slutrunden med ydmyghed, men vi skal også vaere ambitiøse.”
Når vi er inde på defensiven, er det vel et hårdt slag at miste Laurent Koscielny på grund af en skade?
”Ja. Han har vaeret på landsholdet i lang tid, og VM var endnu vigtigere for ham denne gang, fordi det var hans sidste store turnering, før han havde planlagt at stoppe på landsholdet. Måske skifter han mening nu, det ved jeg ikke. Vi får se, hvad der sker. Men han var en vigtig spiller for os med sin personlighed og lederevner.”
Er jeres drive på holdet større, fordi I tabte EM-finalen i 2016 på hjemmebane?
”Jah, men når man sammenligner trupperne, er der kun ni spillere med, der også var til EM. Så der er skiftet meget ud. Vi bygger videre. Vi kommer i en ny udgave med en ny atmosfaere. Det hele er nyt. Vi spiller i Rusland denne gang, ikke i Frankrig.”
”Vi glaeder os virkelig meget, for som fodboldspiller er der ikke noget, der kan sammenlignes med at vaere til et VM. Det er det allerhøjeste niveau, der er intet over. Ved EM eller VM er niveauet så højt, presset, intensiteten i kampene, alt bliver afgjort på små detaljer, og det er helt fantastisk at vaere med til at spille på et så højt niveau.”
Det er ret bemaerkelsesvaerdigt, at du i modsaetning til de fleste fodboldspillere ikke på noget tidspunkt i din karriere har vaeret repraesenteret af en agent. Har det vaeret et bevidst valg?
”Det er sådan, jeg gør tingene. Det betyder ikke, at jeg ikke har nogen relationer til agenter, for jeg har mødt masser af dem. Men jeg vil helst tage beslutningerne og ansvaret selv. Jeg har arbejdet sammen med flere advokater, som jeg har et strålende samarbejde med. De hjaelper til, når jeg har brug for det. Det er sådan, jeg gerne vil gøre. Men det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke har respekt for hvervet som agent.”
”Det handler heller ikke om, at jeg har et behov for at vaere anderledes. Det drejer sig mere om min uddannelse og det, jeg laerte i barndommen og ungdommen. Min far er bankmand og arbejder i finanssektoren. På den måde er jeg jo ret heldigt stillet i forhold til at få rådgivning. Det kommer fra familien, og det er fornuftige råd, når der ikke ligger andet bag. Jeg synes også, det skaber klare linjer i forhold til mit privatliv, og at det er mig, der styrer alle aspekter af min tilvaerelse.”
I England fylder diskussionerne om Brexit og dets indflydelse på europaeeres liv, og hvordan tingene kommer til at se ud i Storbritannien inden for de naeste år. Tror du, det får indflydelse på professionelle fodboldspillere? ”Nej, ikke rigtigt. I fodbold lever vi i en boble. Fodboldverdenen er én ting, noget andet er resten af samfundet. Det er efter min mening meget vigtigt at bevare forbindelsen til resten af samfundet, til den virkelige verden. For det er altså noget, man nogle gange kan glemme som professionel fodboldspiller. Den virkelige verden er det, der for alvor taeller, det er der, din familie, børn, venner, uddannelse, sundhed og mange andre ting ligger. Jeg mener, livet handler altså ikke kun om fodbold. For mig er det vigtigt at huske på.”
Om Hugo Lloris og Frankrig er klar til at leve op til egne ambitioner og omverdenens forventninger finder vi ud af i de kommende uger. Går det dem skidt, kan de i hvert fald ikke sige, at de ikke var forberedt på, hvad Danmarks største profiler var i stand til. ✖