SVENSKE ØJNE HJAELPER DEN NORSKE LANDSTRAENER FOR DET DANSKE LANDSHOLD
For at holde styr på modstanderne i sommerens VM-slutrunde får Åge Hareide kyndig hjaelp fra den anden side af Øresund. Tipsbladet har talt med svenske Jörgen Lennartsson, der har fået til opgave af scoute australierne og deres spillestil.
Jörgen Lennartsson laeser Tipsbladet. Det er det første, den 53-årige svensker fortaeller, da han giver hånd på en smuk sommerdag i landsholdslejren. I dag gør han det på nettet, men da han gennem otte år boede og arbejdede i Helsingborg, var han tit i Danmark, og når han var, tog han papirudgaven af Tipsbladet med sig tilbage.
”Det er en god måde at følge med i dansk fodbold. Jeg følger med i det meste fodbold,” siger Lennartsson, da han har sat sig til rette i hotelbaren i Helsingør; lige på den anden side af sundet.
Denne sommer kommer hans viden om dansk fodbold ham til gavn. I januar måned blev Jörgen Lennartsson ansat som scout for det danske landshold til og med VM-slutrunden. Hans seneste traenerjob var i IFK Göteborg og sluttede sidste sommer. Så da en norsk ven og tidligere kollega bad ham hjaelpe til i Danmark, sagde svenskeren ja.
”Åge og jeg har kendt hinanden i mange år. Vi arbejdede sammen i Helsingborg. Siden har vi også vaeret konkurrenter. Da jeg var i Stabaek, var han i Viking Stavanger. Da jeg var i Elfsborg, var han i Helsingborg. Og da jeg var i IFK Göteborg, var han i Malmö FF. Vi har haft mange hårde battles mod hinanden gennem årene, men vi har altid haft en vaeldig god relation. Vi har snakket fodbold, og vi har vaeret gode venner og fodboldkolleger. Jeg kender Åge godt og ved, hvordan han arbejder. Og det var fin timing at arbejde et halvt år med en anden del af fodbolden end traenerdelen,” siger Lennartsson, der var ynglingetraener og akademileder i Helsingborg IF, da Åge Hareide i halvfemserne traenede førsteholdet. De har på mange punkter en ens fodboldfilosofi.
”Vi vil begge gerne vinde. Det er en god start. Vi vil gerne spille aggressivt forsvarsspil. Vi vil gerne have en varieret spilopbygning med både korte pasninger, men også en lidt laengere bold, der bryder mønstret op. Ellers har det ikke så stor betydning, om vi er enige om alt. Det er vigtigt, at jeg som scout ved, hvordan Åge taenker, og hvad han overvejer. Men der er vel ingen traenere, der mener det praecis samme om alting. Der findes jo ikke et facit i fodbold.”
ANSVAR FOR AUSTRALIEN
Selv om Jörgen Lennartsson aldrig tidligere har arbejdet i Danmark, tager det lang tid at liste hans fodboldforbindelser til nabolandet op.
Han var ikke fyldt 20 år, da han i begyndelsen af firserne drog fra Växjö til Østerbro for at se landskampe i Idraetsparken. Han har da også drillet landsholdets målmandstraener Lars Høgh med de fem mål, han lukkede ind mod Spanien i 1986 – den kamp husker Lennartsson, at han så på tv. Og seks år senere var han på stadion til både semifinale og finale, da Danmark vandt europamesterskabet. I Helsingborg-tiden spillede han traeningskampe samt reserveholdskampe i Ørestad Cup mod klubberne fra københavnsområdet, og han har tit vaeret i den danske hovedstad for at se Brøndby og FCK.
I Sverige har han traenet spillere som Kevin Stuhr Ellegaard, Lasse Vibe, Jakob Ankersen, Mads Albaek og Søren Rieks. Han kender Glen Riddersholm, fordi han med IFK Göteborg har vaeret på traeningslejr i samme område som FC Midtjylland, og Kasper Hjulmand fra dengang, Elfsborg mødte FC Nordsjaelland i Europa League-kvalifikationen.
”Jeg var landstraener for det svenske U/21landshold i seks år, og jeg havde et godt samarbejde med Keld Bordinggaard, der var landstraener for Danmark. Vi spillede traeningskampe... Der kommer hans bror forresten!” siger Jörgen Lennartsson, da Christian Bordinggaard, projektleder i DBU, går gennem hotelbaren.
”Så jeg har set og fulgt dansk fodbold på naert hold i mange år. Både med landsholdet og som klubtraener,” konkluderer han.
Kendskabet til dansk fodbolds historie, filosofi og spillere kommer ham til gode i jobbet som DBU-scout, men det er jo ikke det danske landshold, han skal holde øje med. Det er det australske. Gennem hele foråret har Jörgen Lennartsson scoutet modstanderne i Danmarks anden VM-kamp. Brian Priske har ansvaret for Peru, og norske Petter Rudi overvåger Frankrig. Og Jörgen Lennartsson fortaeller ikke, hvad han har set til andre end landstraenergruppen.
”Mit job som scout er at overlade al teknisk og taktisk information til Åge. Siden må han vurdere, hvad han vil tale om udadtil. Det er ikke min opgave at tale med massemedierne om styrker og svagheder på de forskellige hold. Det overlader jeg til Åge. Hvis han vil, må han gerne, men det er hans ansvar,” siger scouten.
Til gengaeld vil han gerne fortaelle, hvordan han har scoutet.
”Det er jo ikke et fuldtidsjob. Det bliver det først, når VM begynder. Det er et projekt. Man laver opgaver, når der er kampe. Jeg holder øje med Australien – alt med det australske landshold. Jeg skal forsøge at have et så godt billede som muligt af både holdet og spillerne. Det giver jeg videre til Åge, Jon og Mounir [Mounir Akhait, landsholdets analytiker]. De byttede landstraener, og jeg havde allerede set de fire kvalifikationskampe mod Syrien og Honduras. Så kom Bert van Marwijk ind og havde en helt anden måde at taenke på. Så det var ganske meningsløse kampe at se. De har ikke den store betydning, når Australien møder Danmark,” siger Lennartsson om skiftet fra Ange Postecoglou til Van Marwijk sidst i januar.
STADION FREM FOR NØGLEHULSFODBOLD
I marts var Lennartsson i Oslo og London for at se Australien møde henholdsvis Norge og Colombia og i fredags, efter dette interview blev foretaget, så han australierne vinde 4-0 over Tjekkiet i Østrig. I morgen, lørdag den 9. juni, er han i Budapest til VM-modstandernes kamp mod Ungarn. Og han vil også vaere i Kazan til Socceroos’ åbningskamp mod Frankrig. Han har løbende afleveret rapporter, men efter Frankrig-Australien rejser han til den danske lejr og taler med traenerstaben. Svenskeren bruger også scoutingplatformen Wyscout, hvorpå han ser alle Australiens kampe mindst to gange. Men det første og vigtigste skridt er at vaere stadion.
”Det, man ser på tv, plejer jeg at kalde ”nøglehulsfodbold”. Man ser kampen gennem et nøglehul, for kameraet følger bolden. Hvis man er på arenaen, ser man mange ting, man ikke ser på tv. Man ser ting, der sker på de dele af banen, hvor bolden ikke befinder sig. Spilleres positionspil; spillere som gør en god arbejdsindsats for holdet de steder, hvor bolden ikke er. Det vaerdsaetter man ikke, hvis man ser kampen på tv. Eller tvaertimod: Der kan vaere en spiller, som ikke laver den arbejdsindsats, han burde, men det er ikke synligt på tv. Det ser man kun, hvis man er ved banen. Jeg synes, at når man ser kam-
➜ pen på tv, ser man maksimalt det halve af kampen.”
Det handler om at finde styrker, man skal daemme op for, og svagheder, man skal udnytte, men det handler også om at få et overblik over, hvordan Australien egentlig griber kampene an.
”Nogle gange sker der ting på banen, som er ud fra en plan og en struktur. Men nogle gange sker der ting, som bare er et tilfaelde, og som aldrig sker igen. Det vigtige for en scout er at opdage, hvad som sker på grund af en tilfaeldighed, og hvad som sker, fordi der er en struktur og et mønster,” siger Jörgen Lennartsson og giver eksempler på, hvad han kigger efter:
”Udgangspunktet i forsvarsspillet, udgangspunket i angrebsspillet, metodik i det offensive spil, metodik i det defensive spil. Styrker i det offensive, svagheder man kan udnytte i det defensive spil. Man kigger på individuel kvalitet. Individuelle brister. Set pieces. Hvilke udskiftninger laver de? Hvilke spillere kan blive aktuelle og hoppe ind for at forandre kampbilledet?”
”Jeg har en masse information, og så vaelger jeg det, der er vigtigt at aflevere til Åge, Mounir og Jon. Og så er det deres opgave at vurdere, hvad der skal videre. Vi samler meget mere information, end hvad der til sidst ender hos spillerne. Spillerne skal bare vide det vigtigste,” siger Jörgen Lennartsson og når til en personlig kaephest:
”Fodbolden må holde øje med, at der ikke er mere arbejde i at sortere informationen, end den har af virkningsgrad. Man kan bruge så meget tid på en information, så den ikke er tiden vaerd, fordi man kunne have brugt tiden på noget andet, der havde givet holdet en større chance for at vinde. Det er ikke godt anvendt tid. Der er kommet en eksplosion af teknik og statistik, og man skal vaere forsigtig, så det ikke bliver overcoaching.”
”Det er en af traenerens største trusler lige nu. Overinformation. Spillerne får så meget information, at de bliver traette og taber lidt af glaeden. Det bliver slendrian og er ikke sjovt. Fodbold er altid en balance mellem to ting. Mellem angreb og forsvar. Mellem traening og hvile. Mellem kort sigt og langt sigt. Mellem organisationsstruktur og kreativitet. Man skal finde en balance på det hold, man befinder sig på.”
Jörgen Lennartssons arbejde for DBU slutter ikke med Frankrig-Australien i Kazan. Han skal scoute videre.
”Åge og Mounir laver et program for, hvad vi skal se. Vi overvåger de hold, som Danmark kan spille mod, hvis – når! – vi går videre. Så kan vi møde et hold fra Argentina-gruppen, og videre i kvartfinalen er der andre hold, vi kan møde. Vi er flere scouts, der arbejder der, men der er mange hold at se på. Mit hovedfokus inden VM er Australien, men under VM er der mange hold, vi kigger på.”
Han har tidligere daekket VM for det svenske forbund, både i Tyskland og i Sydafrika, men det var nemmere at rejse mellem kampene dengang.
”Ja, Rusland er et meget specielt land at lave det arbejde i. I 2006 i Tyskland lavede jeg et tilsvarende arbejde. Det var meget mere kompakt. Hvis man var i München og skulle til Frankfurt, tog man bare fra München til Frankfurt, og så var man fremme. Her skal man først til Moskva og så videre. Hver gang skal man via Moskva, så det kommer til at koste både tid og energi. Men der er ikke så meget at gøre ved det. Der bliver mange point på Aeroflot,” siger han med grin og en henvisning til det nationale russiske luftfartsselskab.
KUNNE HAVE TRAENET SVERIGE
Selv om Jörgen Lennartsson lige nu arbejder som scout, ser han sig selv som traener. Han var 14 år gammel, da han første gang begyndte at traene ungdomshold i Växjö, og han fik sit første job på fuldtid i hjembyens største klub Östers IF i 1991. Han har altid vidst, at det var fodbold, han ville arbejde med. ”Fodbold er så komplekst. Der er så mange forskellige parametre. Der er det parameter, der har med spillet at gøre – at man spiller på en måde, så man kan vinde kampen. At vinde er morsomt. At spille på den måde, man arbejder på at spille, er morsomt. Lederskabsdelen er ekstremt interessant. At arbejde med teambuilding, med gruppedynamiske processer, at få en gruppe til at arbejde sammen. At vaere bedst når det gaelder.”
”I dag er man som fodboldtraener på eliteniveau ikke kun leder for spillerne. Man er også leder for de andre ledere. Det er en meget vigtig opgave at lede lederstaben, så alle arbejder organiseret og synes, de har en vaerdi og en vigtig rolle i helheden. Sådan var det ikke for 10-15 år siden. Der var kun én eller to andre. Det synes jeg er utroligt interessant.”
Med Elfsborg har han vundet det svenske mesterskab, og han er blevet nummer to og har vundet pokalturneringen med IFK Göteborg. Og så har han vaeret taet på EM-finalen med det svenske U/21-landshold. Da Sverige i 2009 lagde graes til turneringen, nåede holdet semifinalen mod England. Efter at have vaeret bagud 3-0 kom svenskerne tilbage på 3-3 for så at tabe på straffespark.
”Skuffelsen var meget stor, da det skete og nogle uger efter. Men nu er det ni år siden, og i dag er det et positivt minde for spillergruppen og støtteapparatet, fordi vi kunne håndtere situationen, som vi gjorde. Det var trods alt England med en masse Premier Leaguestjerner. Det er noget, man altid ønsker at gøre. Det sker oftere, at modstanderen scorer til 4-0, end at man vender kampen, men de gange, hvor det sker, er det cool,” siger Jörgen Lennartsson. Seks af de spillere, han havde udtaget for ni år siden, skal med Sverige til Rusland. Det er Mikael Lustig, Ola Toivonen, Marcus Berg, Gustav Svensson, Martin Olsson og Kristoffer Nordfeldt.
Og svenskeren gjorde sig nogle erfaringer med at spille en slutrunde, som han gerne giver videre til det danske landshold.
”En utrolig vigtig del er, at man har et vaeldigt godt sammenhold. At man har en gruppe spillere, som føler, at det her gør vi sammen. Det handler ikke om 11 spillere, det handler om 23. Og alle er lige vigtige. Det er en lang rejse. Nogle kommer ikke til at spille ét minut. Men de har en meget vigtig rolle hver dag – i omklaedningsrummet, til traening, til de kampforberedende traeninger, ved måltiderne. De skal give gruppen energi hele tiden. Derudover er balancen i traening vigtig. Man skal balancere traeningsbelastningen og hvile på en ordentlig måde. Endelig er første kamp uhyggeligt vigtig. Sådan er det bare. Man skal helst have minimum ét point. Taber man første kamp, er det svaert at gå videre.”
I teorien kunne Jörgen Lennartsson have traenet sit eget hold i Rusland. I efteråret 2015 skrev Fotbollskanalen og Aftonbladet, at det svenske forbund havde rettet henvendelse til den davaerende IFK Göteborg-traener om at overtage det svenske A-hold efter Erik Hamrén. Medierne skrev, at Lennartsson afviste tilnaermelserne, fordi han stod over for en kontraktforlaengelse i Göteborg. Den davaerende IFK-formand Frank Andersson har bekraeftet historien, efter Lennartsson blev fyret.
”Det er en historie, jeg ikke taler om. Det vil jeg ikke. Det er dit job at spørge, men jeg har ikke noget at sige om det,” siger Lennartsson venligt, men bestemt, mens han altså hverken be- eller afkraefter, at han kunne stået i spidsen for det svenske landshold i kvalifikationen og den efterfølgende slutrunde.
”Måske kunne jeg det. Du er ikke den første, der spørger, men det er et spørgsmål, jeg ikke taler med medierne om.”
I stedet hjaelper han Sveriges aeldste rival. Jörgen Lennartsson har set lidt af hvert i et langt liv i fodboldens verden. Nu skal nogle af de observationer gøre gavn hos det danske VM-hold. ✖