ILDDÅBEN FOR VAR

Nu er vi efterhånden derhenne, hvor der kun er en lille uges tid, til det hele går løs, og den efterfølgende måned vil komme til at stå i VMs tegn. Vaek er alle spekulationer og navnelege om reduktion af de respektive trupper til de magiske 23 mand og gaetterier om, hvordan de enkelte hold mon står til hinanden, på papiret og efter dagsformen. Herfra er det kun resultaterne, der taeller, og det bliver nøjagtig så spaendende og uforudsigeligt, som det plejer. Der skal også nok snige sig nogle gedigne overraskelser ind undervejs – og der er naeppe heller tvivl om, a tvi vil få diskussioner om såvel den generelle dommerlinjeso m enkeltsituationer. Derfor vil det også vaere passende på denne plads at prøve at introducere nogle af de ting, der kommer til at foregå omkring dommerne. I denne uge VAR (Video Assistant Referee), som i den grad får sin ilddåb ved denne turnering – og i naeste kan vi så prøve at se naermere på dommerbesaet n ingen.

Det bliver den første turnering med VAR, efter at videodommere er kommet gennem forsøgsperioden og er blevet anerkendt som fuldgyldige medlemmer af dommerteamet samt skrevet ind i lovbogen, så alle lande og turneringer kan benytte sig af dem. Vi skal nok få lejlighed til at se det i funktion, så ud over lidt historie vil jeg prøve at beskrive, hvordan VAR vil blive anvendt ved VM, og så lige ved samme lejlighed prøve at udrydde nogle gaengse misforståelser. For at tage misforståelserne først, så er der fortsat mange, der mener, at det da bare kan vaere et spørgsmål om at tage en person og anbringe ham i TV-vognen, for så har vi en videodommer. Og der er også dem, som mener, at videodommeren kan gå ind og vaere en konstant ’second opinion’, så man opnår den højeste retfaerdighed i alle situationer. Det ville vaere herligt, hvis man med så enkle midler kunne sikre sig korrekte og indiskutable kendelser i alle situationer. Men så godt spiller klaveret heller ikke. Som IFAB har udtrykt det: ’Hensigten med VAR er at undgå overskrifter – ikke at vurdere alle kampsituationer en ekstra gang’.

Forsøgsperioden med VAR har strakt sig fra august 2016, og en lang raekke lande i alle kontinental forbund harv ae ret med, enten med konsekvent anvendelse i en hel turneringsraekke, eller med udvalgte kampe. Konceptet er blevet justeret flere gange undervejs, og jeg vil ikke blive forbavset – snarere det modsatte – hvis brugen ved VM vil føre til endnu nogle justeringer. Men de helt grundlaeggende fakta bliver der naeppe flyttet ved. Som f.eks. at VAR skal anvendes til størst mulig gavn, men med mindst mulig indblanding, at det kun er klare og åbenlyse dommerfejl, der skal rettes – og at hvis en situation er virkelig diskutabel, er den derfor sandsynligvis slet ikke et emne for VAR. VAR løser altså ikke alle tvivlsspørgsmål, men kan korrigere åbenlyse urimeligheder.

Det er kun helt bestemte typer af situationer, der vil blive genstand for VAR-vurdering, men det vil de til gengaeld også blive automatisk. Det gaelder scoring af mål (og eventuelle forseelser før scoringen ), vurdering af straffespark eller ej( og også her eventuelle forseelser før selve straffesparks situationen ), direkte røde kort – og spørgsmål om forveksling af spillere, hvor den forkerte bliver straffet. Nogle vil måske undre sig over, at det kun er direkte røde kort, der skal vurderes og ikke røde kort som følge af 2. advarsel. Begrundelsen, som egentlig er logisk nok, er, at hvis man skulle vurdere udvisningen som følge af det andet gule kort, skulle man også vurdere det første gule kort.

Til hver eneste kamp ved VM vil der ud over de synlige dommere på banen vaere et VARteam, som kan kommunikere med dommerne på banen via headset. Man har valgt at have fire dommere i VAR-teamet (én hoveddommer og tre assistenter)– og så er der også fire tekniske operatører. Lad os se på, hvad hver enkelt stiller op med de 33 kameraer, der er til rådighed (og hvoraf tolv opererer med forskellige grader af slow moton). Ud over hele dette batteri af kameraer er der også to kameraer, som udelukkende skal koncentrere sig om offside-positioner. For at tage de tekniske operatører først, finder de to af dem de mest relevante vinkler frem, mens de to sidste registrerer de endelige vinkler, som VAR-teamet baserer deres afgørelse på. VAR-hoveddommeren følger selve kampen via det signal, som udsendes – men checker også kritiske situationer på en skaerm, som er opdelt i fire underskaerme med forskellige kameravinkler fremfundet af operatørerne på hans opfordring. Det er også ham, der står for kommunikationen med dommeren. Hans første assistent følger selve kampen i det øjeblik, hvor VARhoveddommeren skal undersøge en situation naermere, så en ny kritisk situation, mens kampen kører videre, ikke smutter gennem filteret, fordi VAR-dommeren er beskaeftiget med den første. Hans anden assistent (som er en linjedommer) koncentrerer sig udelukkende om at vurdere potentielle offside-situationer. Og tredje assistent følger dels selve kampen, men er også sparringspartner for VARhoveddommeren, når en kritisk situation skal vurderes.

Når VAR-teamet har spottet en situation, som de vil vurdere naermere, får dommeren besked, så han på forhånd er advaret om, at der kan komme noget til ham og kan undgå at saette spillet igang igen ved naeste spilstop. Hvis det først er sket, er situationen jo lovmaessigt slut og kan ikke aendres. Hvis gennemsynet af situationen munder ud i, at der er noget, som dommeren skal vide, har han to muligheder – at acceptere vurderingen fra VAR-teamet uden videre, eller gense situationen på en skaerm ved banen og derefter traeffe sin afgørelse. FIFAs instruks er at acceptere VAR-teamets vurdering, hvis det drejer sig om rent faktuelle forhold: om der har vaeret en offside-position forud for en scoring eller et straffespark, om bolden har passeret en linje før scoring eller straffespark, eller om en forseelse er begået inden for eller uden for straffesparksfeltet. Det er ting, som er objektivt målbare, og der er ingen grund til, at dommeren på banen ser på dem igen. Det samme gaelder tilfaelde, hvor spillere bliver forvekslet. Hvis det derimod drejer sig om situationer, hvor der skal fortolkes noget, skal dommeren se situationen på skaermen. Ved scoring kunne det vaere spørgsmålet, om en spiller i offside-position også er strafbar offside, eller om en angriber har begået en forseelse før scoringen. I straffesparkssituationer kunne det vaere, om forseelsen nu også er forsaetlig og dermed berettiger til et straffespark – eller om angriberen har begået en forseelse forinden. Alle situationer, som kan medføre et direkte rødt kort, vil også blive afgjort af dommeren på banen efter et gensyn på skaermen.

Hvordan kan spillere (og publikum) så vide, at nu foregår der noget mellem dommeren og VAR-teamet ? Der er to markeringer til rådighed for dommeren. Ved at føre hånden op til øret, markerer dommeren, at man skal vente med en igangsaettelse, fordi han har en kommunikation igang, og hvis en situation skal genses på skaermen, eller en kendelse aendres på grund af input fra VAR-teamet, vil dommeren markere det ved at tegne en firkant (symbol for skaermen) i luften foran sig. FIFA har også meddelt, at man vil kommunikere yderligere til publikum via de informationstavler, som man har på stadion, og det skal blive spaendende at se, hvordan det bliver gjort i praksis. Der er ingen tvivl om, at kommunikationsdelen her er uhyre vigtig, hvis en VARkendelse også skal opnå almindelig accept uden for banen.

I princippet kan et VAR-team vaere placeret enten på stadion eller i et samlet kontrolcenter. Til VM har man på grund af afstandene valgt at have VAR-teamet siddende i en kommandocentral i Moskva, men altså stadig i kommunikation med dommerteamet på banen.

Som man kan se, er det noget af et apparat, der er stablet på benene, men meget mindre kan faktisk gøre det, hvis et land ønsker at anvende VAR i en raekke (eller dele af en raekke). For at få godkendt opsaetningen kraever IFAB og FIFA faktisk kun fire kameraer og tre personer i kontrolrummet: en VAR-dommer, en VAR-assistent, og en teknisk operatør.

I naeste uge vil jeg sammen med et generelt kig på de dommere, som vi kommer til at opleve, også komme naermere ind på, hvem disse VAR-dommere egentlig er. Og til slut endnu et statement fra IFAB: ’Det er dommeren på banen, der traeffer den første afgørelse – og det er også ham, der traeffer den sidste afgørelse efter input fra VAR-dommeren. VAR i sig selv afgør ikke noget’.