SALAH MISBRUGT I BESKIDT SPIL AF KRIGSFORBRYDER HVOR VAR FIFA OG DBU?
Vladimir Putins naere politiske allierede Ramzan Kadyrov hører til ved krigsforbryder-domstolen i Haag og derefter i faengsel i mange år for at have myrdet, tortureret og forfulgt minoriteter og sin egen befolkning i Tjetjenien. Men desvaerre er Ramzan Kadyrov på fri fod og enevaeldig hersker i den russiske republik Tjetjenien, hvor han de seneste uger har givet den som vaert for Egyptens landshold med en mildest talt bizar opførsel. Først hentede Ramzan personligt den skadede Mohamed Salah på Egyptens hotel, så Salah kunne komme ned til traening og få taget billeder med Hr. Kadyrov, og senest udmaerkede statsoverhovedet med det egyptiske fodboldforbunds aktive støtte ved at holde en afskeds-banket for egypterne, hvor Salah havde svaert ved at finde en grimasse, der kunne passe, mens han ved Kadyrovs side blev praesenteret for tjetjensk folkedans og et aeresstatsborgerskab i republikken.
Jeg ved naturligvis ikke, hvad Mohamed Salah praecis taenker, for jeg har ikke talt med ham.
Men efter der er laekket historier om Salahs overvejelser om at stoppe på landsholdet på grund af Kadyrovs stunts, der skete med Egyptens forbunds accept, samt Salahs menneske-venlige profil og venskab med den forfulgte, tidligere egyptiske landsholdsstjerne Mohamed Aboutrika in mente naegter jeg at tro, at Mohamed Salah har fået noget som helst valg af det egyptiske fodboldforbund med praesidenten Hany Abo Rida i spidsen.
Abo Rida var taet på Mubarak-familien under det davaerende diktatur, og selvom han måske ikke havde andre valg, hvis han ville have og fastholde sin post, har praesidenten og forbundet, ansporet af Egyptens nuvaerende, udemokratiske militaer-regering, vist en rystende sympati for Kadyrovs vaemmelige projekt ved at ligge en lejr i Grosnij, når man kunne have lagt den alle andre steder.
Det egyptiske forbund mistaenkes for med vilje at ville svaerte Salah, så han i fremtiden stiller op til de PR-arrangementer og sponsoraftaler, forbundet vil have. Ellers kan Salah se et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man trods forbundet og regimet, i førnaevnte Mohamed Aboutrika.
Han var en forrygende fodboldspiller, den tidligere egyptiske landstraener Bob Bradley i et interview med Tipsbladet sidste år kaldte for sin bedste spiller og leder, og som regimet i Egypten efterfølgende har sendt i landflygtighed på tilsyneladende tynde terrorismeanklager (Aboutrika, der støtter den forbudte bevaegelse og oppositionsparti Det Muslimske Broderskab, har ifølge myndighederne kanaliseret penge til terrorvirksomhed via sit rejsebureau, anklager Aboutrika fra sit eksil i Qatar kalder opspind).
Jeg bebrejder selvfølgelig ikke FIFA eller DBU, hvad det egyptiske fodboldforbund og Ramzan Kadyrov har fundet på af narrestreger.
Men jeg undres faktisk over, at der, qua DBU’s taette samarbejde med organisationer som Amnesty, ikke er blevet råbt op på fodboldspillets vegne, da FIFA helt uforståeligt tillod en VM-lejr i Tjetjenien.
Det undrer mig også, at der slet ikke er noget kritik fra fodboldfolk af det politiske misbrug af Salah.
FIFA har en parodi af en politik om at forbyde politisk indblanding i fodbold, en politik der for eksempel blev anvendt i et forsøg på at true ledelsen af Spaniens fodboldforbund og Spaniens regering til at lade den skandaliserede ekspraesident Ángel Maria Villar slippe billigt for den korruptionssag, han sidder i elektronisk fodlaenke for.
Hvis den politik skulle vaere lidt mindre utrovaerdig, kunne et fint sted at begynde vaere at beskytte spilleren ved at give det egyptiske forbund en skideballe af en anden verden for rullende tv-kameraer.
Se også Sebastian Stanburys VM-klumme fra Moskva om indtrykkene i forbindelse med Danmarks kvalifikation til ottendedelsfinalen mod Kroatien og nyhedshistorien om Gianni Infantinos tanker om fodboldens fremtid på side 4..