VAR GIVER REKORDMANGE STRAFFESPARK
Før torsdagens sidste fire kampe i Gruppe G og H var der i 44 kampe dømt 24 straffespark. Det er seks straffespark flere end på 52 kampe i 1990 og otte flere end ved VM i 2006 og 2014, hvor de 32 hold spillede 64 kampe.
Af de 24 straffespark er de ti dømt efter vurdering med assistance fra VAR, hvor en raekke dommere i et videorum i Moskva hjaelper kampenes hoveddommere med at gennemse afgørende situationer som straffespark og forseelser, der kan straffes med udvisning.
Det var på ingen måde populaert, at der blev dømt straffespark på Yussuf Poulsen i Danmarks kamp mod Australien, og runden inden var australierne alt andet end tilfredse med VAR-kendelser, der gik Frankrigs vej i en kamp, Australien muligvis havde fået point i uden den nye videoassistance.
Der venter uden tvivl flere straffespark i de kommende to ugers knockoutkampe frem til VM-finalen i Moskva, og ifølge TV3 Sports ekspertkommentator Niels-Christian Frederiksen bør man vaere glad for, at antallet af fejldomme over tid vil blive mindsket på grund af VAR.
”Jeg er kaempe tilhaenger af VAR. Jeg mener, at dommerne får mere frihed i de afgørende kendelser og får vigtig hjaelp til at undgå bommerter,” siger Niels-Christian Frederiksen.
”De mange straffespark haenger helt klart sammen med VAR. Ni straffespark er dømt med brug af VAR, og vi må vel gå ud fra, at de ikke var blevet dømt uden VAR.”
”Hvis man skal indvende noget, er det, at det virkelig er revl og krat, der bliver fanget nu. Det står i reglerne, at VAR kun skal bruges i forbindelse med store dommerfejl. Der synes jeg, man har vaeret lige vel hurtig til at trykke på knappen i VAR-rummet, eksempelvis i situationen med Yussuf Poulsen mod Australien. Det er ikke en oplagt chance, der bliver forhindret, og det er helt klart et dommerskøn, om det er strafbart eller ej,” siger Niels-Christian Frederiksen.
”I kampen mellem Argentina og Nigeria viste dommer Cüneyt Cakir, hvordan systemet skal bruges, da han valgte ikke at give straffespark, da Marcos Rojo fik headet bolden på armen fra kort afstand. Det er et gode for dommerne at have muligheden for at bruge VAR, og det vil give bedre kendelser over tid. Jeg vil sammenligne det med indførelsen af gule og røde kort ved VM 1970. Det skulle man vaenne sig til, og det skal man også med VAR.”
”STRAFFESPARK KONKURRENCER ER PÅ INGEN MÅDE ET LOTTERI”
Ved VM i Brasilien for fire år siden gik otte ud af 16 knockoutkampe i forlaenget spilletid, og fire kampe blev afgjort på straffespark konkurrence.
Siden 1986 har mellem to og fire kampe per VM-slutrunde fundet deres afgørelse i straffespark konkurrencer, og det k r ae v erikke megen fantasi at forestille sig, at eksempelvis Danmarks kamp mod Kroatien eller det taette opgør mellem Portugal og Uruguay kunne ende med en afgørelse fra 11-meterpletten.
Tipsbladet har gennemgået de 26 straffespark konkurrencer ved VM sid enden første i 1982, og at Tyskland ligger helt i toppen og England i bunden i straffespark konkurrencer kommer ikke bag på Niels-Christian Frederiksen.
”Straffespark konkurrencer har intetmed held eller et lotteri at gøre. Det handler om et holds traening i straffespark og ikke mindst det psykologiske arbejde med spillerne, så de kan sparke bolden i kassen uden at vaere haemmet af de mulige konsekvenser ved at braende,” siger Niels-Christian Frederiksen.
”Da tyskerne tabte den førstes lutrundestraffespark konkurrenceve dEM 1976 til Tjekkoslovak i et på bland tandet Panenkas berøm tespark, havdes pillerne ikke vaeret ordentligt forberedt. De troede, de skulle i omkamp, ikke i straffespark. Efter kampen lovede tyskerne hinanden aldrig nogensinde igen at blive fanget uforberedt, og siden har kun Uli Stielike braendt for tyskerne, der har vundet alle deres straffespark konkurrencer .”
”Argentinerne, der også er højt på jeres liste, har også vaeret fremragende på deres klubhold til at vinde et utal af Copa Libertadores-trofaeer og andre turneringer efter straffespark. Tyskerne og argentinerne har simpelthen indarbejdet straffespark som en sportslig disciplin, spillerne skal mestre teknisk og psykologisk.”
”På samme måde er det ingen tilfaeldighed, at englaenderne ligger sidst. De var i mange år imod at afgøre kampe på straffesparkkonkurrencer, fordi de ikke syntes, det var en ordentlig måde at afgøre en fodboldkamp. Selv i dag spiller de jo stadig omkampe i FA Cuppen. Det ligger i den engelske fodboldkultur, at man ikke er god til at tage tendenser fra udlandet til sig, og det er noget vås, når Gary Lineker taleromheldog til fa el dig hederi straffespark konkurrencer. De teren fin og f airsportslig måde at afgøre en kamp, en disciplin der kraever, at man er dygtig teknisk og mentalt.”