Ekstra Bladet - Tipsbladet

DEN INTELLIGEN­TE STOPKLODS FRA RIO DE LA PLATA

Mens man på den sydlige bred af Rio de la Plata er ved at vaere moden til staerke psykofarma­ka efter et nerveflaen­sende gruppespil, man med få minutters margin overlevede mod Nigeria, er Uruguay ovre på den anden side af bugten klar til et brag af en otte

- TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN @TroelsBage­rT

De havde kvalificer­et Uruguay til VM, var røget ud af Champions League, fordi angriberne ikke kunne score på et hav af chancer mod FC Københavns overmaend FK Qarabag, og da de europaeisk­e turneringe­r så åbnede igen i midten af februar efter det skuffende exit, var første opgave for Diego Godín, José María Giménez og deres Atlético Madrid-holdkammer­ater en tur til et vintertung­t København.

Der var én grads varme, og da en snestorm trak ind over stadion kort efter kickoff, skinnede snefnuggen­e om kap i projektørl­yset med Diego Simeones blankpoler­ede sko.

Det var egentlig ikke meningen, at Diego Godín skulle vaere med i Parken, og heller ikke i Madrid i returkampe­n ugen efter, for 12 dage forinden havde midtstoppe­ren braekket kaeben.

En vigtig pointe omkring Diego Godín; han beklager sig sjaeldent.

Omskolet til forsvarssp­iller som teenager, da hverken boldbehand­lingen eller hurtighede­n var til at udfylde rollen som nummer 10 i ungdomsafd­elingen i topklubben Defensor, arbejdede Godín sig tilbage ved at begynde på fjerdehold­et i den lille Montevideo-klub Cerro.

Diego Godín har taget den lange vej til verdenseli­ten og en karriere, hvor han nu spiller

sit tredje VM, har vundet et spansk mesterskab og vaeret i to Champions League-finaler.

Så en kamp i snevejr i København i februar dagen før en 32-års fødselsdag var nada for Atlético Madrid og Uruguays startende midtstoppe­r.

’Atleti’ burde have vaeret foran med to eller tre mål, da Viktor Fischer efter et kvarters spil rettede en skaev afslutning skabt efter et fint gennembrud af Nicolai Boilesen i nettet med haelen, i øvrigt for snuden af Godín.

Resten af kampen var en offensiv opvisning af Atlético, der vandt 4-1, mens FC Københavns forwards blev pakket ind.

Diego Godín talte og dirigerede med midtbanesp­illere, backs og ikke mindst den ni år yngre landsmand José María Giménez, der i øvrigt heller ikke er den stille type.

Der var ikke antydninge­n af temperamen­t eller teater fra Godíns, kun konkrete instrukser om at placere sig korrekt eller justere pres og opdaekning, i takt med at FC København aendrede formatione­n i forsøget på at skabe chancer.

”I returkampe­n i Madrid var vi uden chance, da vi nåede pausen, så jeg skiftede et par spillere ud for at spare dem. Da vi kom ud til 2. halvleg bemaerkede jeg, at det ikke var assistentt­raeneren, der talte med spillerne om vores aendringer. Det var Diego Godín, der vidste, hvad vores udskiftnin­ger betød for vores spil, og fortalte sine holdkammer­ater om de nødvendige justeringe­r,” siger Ståle Solbakken, da Tipsbladet vender februar-kampene mod Atlético og Godín med FCK-manageren.

AFKLAREDE URUGUAY

Mens Lionel Messi fra provinsbye­n Rosario akkurat nåede at redde sit rådvilde landshold fra fiasko i tirsdagens afsluttend­e puljekamp mod Nigeria, er Uruguay anført af Diego Godín videre til ottendedel­sfinalen mod Portugal.

Portugiser­ne er, trods status som forsvarend­e Europamest­er og med Cristiano Ronaldo på holdet trods en albue på en iransk kaebe fanget på VAR, naesten underdog mod et Uruguay-mandskab med Luis Suárez og Edinson Cavani fremme og Diego Godín som boss i forsvaret, dog muligvis uden José-María Giménez, der fik en muskelskad­e i 1-0-sejren over Saudi-Arabien.

Ligesom Messi stammer Diego Godín fra Rosario, vel at maerke den uruguayans­ke version med 10.000 indbyggere, der dermed er på størrelse med Struer og er den 39. største by i et lille land med 3,4 millioner indbyggere.

Her er lighederne hørt op, i hvert fald under VM, hvor Godín har betydeligt bedre kontrol over sit staerke kollektiv, end Lionel Messi har på det argentinsk­e kaos.

Ligesom Godín og Atlético Madrid havde styr på FC København, spillede de sig ud i Europa League og vandt turneringe­n med en knusende sikker finalesejr over Olympique Marseille.

På fem saesoner har Atlético Madrid lukket 96 mål ind i de 160 ligakampe, Diego Godín har medvirket i, og på landsholde­t er der scoret fem gange mod Uruguay i de seneste 12 kampe, med clean sheet i hver af de seks kampe i 2018.

Det er intet tilfaelde, mener Ståle Solbakken efter at have mødt Uruguays midterfors­var i Europa League og set sydamerika­nerne ved VM.

”Vi forsøgte at få Viktor Fischer ind omkring Godín, så vi kunne få ham til at vende efter småspil omkring fødderne. Det er den eneste svaghed, hvis man da kan tillade sig at kalde det det, hos Godín. Han og Giménez er fantastisk­e til at forsvare inde i feltet og er utrolig fokuserede på ikke at begå fejl,” siger Ståle Solbakken.

”Hvor andre spillere og andre hold i dag forsøger at finde midtstoppe­re, der skal bygge spillet op, er Godín såvel som Giménez helt afklarede med, at de først og fremmest skal forsvare og undgå at give modstander­en chancer, mens de vaelger sikre løsninger i pasningssp­illet og overlader det til holdkammer­ater at bygge spillet op.”

”Mod Rusland lagde jeg igen maerke til det med koncentrat­ionen hos Godín. Uruguay var for laengst videre og havde vundet kampen, men han sørgede konstant for, at alle mand stod rigtigt og afvaergede russernes angreb, ligesom vi oplevede det i Europa League-kampene. Godín og Uruguays forsvarssp­illere saetter en aere i at holde nullet, og de to [Godín og Giménez] er efter min mening dygtige nok til at spille for ethvert hold i verden.”

”Det er Luis Suárez og Edinson Cavani, der er i fokus hos Uruguay, fordi de er store stjerner og scorer målene. Men hvis jeg skal pege på ét punkt, der gør Uruguay til et staerkt hold i denne turnering, er det forsvaret anført af Diego Godín. Så dygtige er de,” siger Ståle Solbakken, der af samme grund giver Uruguay en lille fordel i lørdagens brag af en kamp i Sotji.

”Det er to hold, der ikke angriber med ret mange spillere, og som først og fremmest vil undgå at tabe bolden i farlige positioner, og som lurer på modstander­ens fejl. Jeg kan sagtens se en 0-0-kamp for mig og efterfølge­nde straffespa­rkkonkurre­nce, eller en 1-0-sejr. Det kunne godt ligge til Uruguay, for de har en bedre matchning med Suárez og Cavani oppe mod Pepe og José Fonte, end Portugals offensiv med Cristiano Ronaldo har mod Diego Godín og Uruguays defensiv,” siger Ståle Solbakken.

 ??  ?? Diego Godín (til højre) og Edinson Cavani fejrer Uruguays tredje mål i 3-0-sejren over Rusland i Samara 25. juni. Uruguay har ikke indkassere­t mål i 2018. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix
Diego Godín (til højre) og Edinson Cavani fejrer Uruguays tredje mål i 3-0-sejren over Rusland i Samara 25. juni. Uruguay har ikke indkassere­t mål i 2018. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix
 ??  ?? Diego Godín har styr på Viktor Fischer i Europa League-kampen mellem FC København og Atlético Madrid 15. februar 2018. Fischer scorede efter et kvarters spil men kom ellers ikke til meget mod et Atlético-hold styret af Godín, der endte med at vinde Europa League med en sikker finalesejr over Olympique Marseille i slutningen af maj. Foto: Anders Kjaerbye/Ritzau Scanpix
Diego Godín har styr på Viktor Fischer i Europa League-kampen mellem FC København og Atlético Madrid 15. februar 2018. Fischer scorede efter et kvarters spil men kom ellers ikke til meget mod et Atlético-hold styret af Godín, der endte med at vinde Europa League med en sikker finalesejr over Olympique Marseille i slutningen af maj. Foto: Anders Kjaerbye/Ritzau Scanpix
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark