MAGI OG REALISME
For 12 år siden drømte Brasilien om at vinde VM gennem skønspil og en magisk kvartet af verdensstjerner i front. Forsøget blev en spektakulaer fiasko, og siden har Brasilien vendt ryggen til alle romantiske forestillinger. Seleção er i dag et landshold som alle andre, og den jordnaere og funktionelle kombination af en solid defensiv base, et arbejdsomt kollektiv og en enkelt superstjerne gør holdet til den største VM-favorit inden kvartfinalerne.
IBrasiliens nyere landsholdshistorie er VM-slutrunden i 2006 interessant. Seleção kom til Tyskland som forsvarende verdensmestre og havde vaeret i tre VM-finaler i traek. Og i de to år op til VM havde holdet desuden vundet først Copa América og siden Confederations Cup. Brasilien sad solidt på verdenstronen, og det skabte et overskud og en selvsikkerhed inden titelforsvaret. Brasilien var forhåndsfavoritten, og denne gang skulle holdet ikke bare vinde VM; det udtalte ønske var at udnytte det storslåede materiale til at vinde slutrunden gennem det skønspil, som landet historisk havde vaeret kendt for, men som allerede på det tidspunkt i mange år reelt havde vaeret en indholdsløs myte for pr-afdelinger.
Men nu skulle det vaere. Nu skulle det sagnomspundne jogo bonito virkelig gøre Brasilien til verdensmester. Den davaerende landstraener Carlos Alberto Parreira havde allerede vundet et VM gennem en konservativ og effektiv spillestil i 1994. Nu ville han vise, at han også kunne gøre det på sprudlende vis.
Samtidig var spillermaterialet på de offensive positioner af exceptionelt høj kvalitet. Laenge modstod Parreira fristelsen, men i det sidste år op til VM besluttede han at bygge sit hold op om det, der blev døbt den ”magiske kvartet.” Med Ronaldinho og Kaká på den offensive midtbane bag angriberne Ronaldo og Adriano i en 4-2-2-2-formation med den fremstormende Robinho som luksusreserve og med Cafu og Roberto Carlos som offensive backer.
Det lød spektakulaert, men det viste sig at vaere et luftkastel. Den magiske kvartet fik aldrig spillet til at fungere, og i kvartfinalen i Frankfurt blev Brasilien sendt hjem af et fransk hold med en eminent Zinédine Zidane i spidsen. På det tidspunkt havde Parreira allerede anet, hvor det bar hen, og satte Adriano på baenken. Men skaden var sket. Det staerkeste brasilianske VM-hold i nyere tid endte som en fiasko.
”Dengang i 2006 var opfattelsen, at de havde 11 kanonspillere og reelt ikke kunne undgå at vinde VM,” siger den berejste danske fodboldtraener Per V. Hansen Dos Santos, der er brasiliansk gift og i de sidste 20 år i flere perioder har boet og arbejdet i Brasilien og fulgt landsholdets fodboldmaessige identitetskrise.
Siden kvartfinalen i Frankfurt for 12 år har Brasilien definitivt bevaeget sig vaek fra illusionernes verden. Men indtil dette VM har landet haft svaert ved at finde ud af, hvor holdet i stedet skulle bevaege sig hen. Brasilien er endt i flere blindgyder, indtil Tite for to år siden overtog landstraenerposten og nu står i spidsen for det effektive og usentimentale hold, der er de flestes VM-favorit inden kvartfinalerne, hvor Brasilien fredag møder Belgien i Kasan.
”For mig at se har Brasilien helt klart vaere det bedst organiserede hold ved VM, både defensivt og offensivt,” siger Per V. Hansen, der i de sidste fem år har boet fast i Fortaleza, hvor han er projektleder for 18 fodboldskoler i storbyen i det nordlige Brasilien.
KRAFTFULD KONTRAFODBOLD
Fiaskoen i Tyskland i 2006 fik det brasilianske fodboldforbund til at aendre kurs. Opfattelsen var, at Brasilien var blevet udstillet som naive, og det skulle der rettes op på. Som ny landstraener blev valgt den hårdføre Dunga, og under ham vandt Brasilien Copa América i 2007 og Confederations Cup i 2009 med et spil, der var forvandlet. Hvor Pep Guardiola i Europa var bannerfører for en bevaegelse mod et spil praeget af hurtigt taenkende og letbenede teknikere, gik Dungas Brasilien i den modsatte retning. Fokus lå på den staerke fysik, dødbolde og kontrafodbold.
”Der er stor forskel på at spille mod Spanien og Brasilien, selvom vi skulle forsvare os meget i begge kampe. Spanien er et langt mere teknisk hold og forsøger hele tiden at spille sig igennem til chancer. Brasilien er meget mere kraftfulde og trykker dig tilbage,” sagde Landon Donovan her i Tipsbladet, efter at hans USA havde besejret Spanien i semifinalen i Confederations Cup i Sydafrika og siden tabt finalen til Brasilien. En sigende beskrivelse af den voldsomme forvandling, Brasilien havde gennemgået siden 2006.
Men Dungas hold skuffede ved VM året efter, hvor holdet blev slået ud af Holland i kvartfinalen. Brasilien var endt i en blindgyde. Og sådan fortsatte det. I de følgende år blev alt bygget op om den nye superstjerne Neymar frem mod VM på hjemmebane. Men holdet var skrøbeligt, og efter at Neymar blev skadet, ramte Brasilien det historiske lavpunkt med 1-7-nederlaget til Tyskland i Belo Horizonte.
Brasiliansk fodbold var i chok. Ingen anede, hvordan landet skulle komme videre, og det kom til udtryk, da Dunga endnu engang fik landstraenerjobbet som et desperat forsøg på endnu engang at vise noget hårdhed og disciplin, selvom VM i 2010 allerede havde vist Dungas begraensninger.
”Hvis et andet land havde oplevet det, der skete her i 2014, så ville man have startet forfra. Så ville man have set på, hvordan man skulle reorganisere det hele, ligesom man gjorde i Tyskland og Belgien for nogle år siden, da de havde problemer. Men her skete der ikke noget. Alle forsøgte at skyde skylden fra sig. Så tog man bare en ny traener med fokus på defensiv fodbold for at signalere noget forandring,” siger Per V. Hansen.
”Der er stadig store problemer i Brasilien. Talentudviklingen er en rodebutik mange steder i landet. Og den lokale liga er praeget af defensiv fodbold. Spillerne laerer at klare sig selv på banen, men det er først i Europa, de for alvor bliver formet,” fortsaetter han.
I stedet for at lade sig inspirere af det tyske spil, der havde ydmyget Brasilien på historisk vis, gik Brasilien med Dunga tilbage til fortiden. Men efter to dårlige Copa América-turneringer og en svag start på VM-kvalifikationen blev Dunga for anden gang kasseret og afløst af Tite, der allerede i 2014 fremstod som den logiske kandidat.
To år senere har Brasilien nu fundet sine ben. Tite har aldrig arbejdet i Europa, og hans største meritter i Brasilien opnåede han i Corinthians, hvor han i 2012 vandt både Copa Libertadores og siden VM for Klubhold gennem en staerk defensiv indsats mod Chelsea.
Tite er dog ikke bare en defensiv traener. Han lader sig inspirere fra mange sider. Under sit sabbatår i 2014 besøgte han en raekke traenere i Europa, og han har de vaesensforskellige Guardiola og Carlo Ancelotti blandt sine vigtigste inspirationskilder.
Tite tilpasser sig og omstiller sig efter for-
holdene. Og den tilgang har virket i et VM, hvor hver enkelt kamp har vaeret sit eget isolerede slag med sine egne forudsaetninger. Slutrunden har ikke haft karakter som en fortløbende historie, hvor et staerkt koncepthold som Tyskland eller Spanien har kunnet rulle en veludviklet spillestil ud over en hel turnering.
EN NY MAGISK KVARTET
Det siger en del om Brasiliens udvikling, at der fra flere sider blev set med en vis bekymring på Tites beslutning inden VM om at aendre en anelse på den formel, der havde givet ham så stor succes i kvalifikationsturneringen.
Her havde han anvendt en 4-3-3-formation, som var bygget op omkring en solid central midtbane med Casemiro som anker bag Paulinho og Renato Augusto. Tre arbejdsomme og disciplinerede spillere, der supplerede hinanden godt. Casemiro holdt sin position og daekkede af foran bagkaeden. Renato Augusto bandt spillet sammen med sine pasninger. Og Paulinho kunne tage sine effektive løb frem mod modstanderens straffesparksfelt. Foran dem lå Neymar og Philippe Coutinho på kanterne og Gabriel Jesús som den centrale angriber.
Men inden VM mistede Renato Augusto sin plads i startopstillingen. Tite fandt plads på højrekanten til Willian, og Coutinho har i stedet fået en plads på den centrale midtbane, mens Paulinho fik udgangspunkt lidt laengere tilbage. AEndringen var en konsekvens af, at Tite havde registreret, at holdet til tider havde problemer, når de stod over for defensive og kompakte modstandere, hvilket man forventede at møde i de første VM-kampe.
”Er en ny ’magisk kvartet’ dukket op? Og kan holdet vinde et VM i Europa, hvilket de ikke har gjort i 60 år, med en så offensiv opstilling?” spurgte den mangeårige Brasilienkorrespondent Tim Vickery i en klumme hos ESPN efter testkampen mod Østrig inden VM, da Tite havde aendret holdet.
”De har afgjort stillet mere offensivt op under VM, end jeg havde forventet. Jeg havde ikke troet, at Tite ville spille med Coutinho på den centrale midtbane,” siger Per V. Hansen.
Den lurende frygt var, at Tite nu var ved at gentage Parreiras fejl fra 2006 og lade sig forføre af det spektakulaere og offensive frem for det effektive. Men reelt er der en enorm forskel mellem den magiske kvartet i 2006 og dette års udgave.
For 12 år siden lå der ikke mange defensive løb i frontangriberne Ronaldo og Adriano, og Ronaldinho og Kaká var heller ikke meget bevendt, når modstanderen havde bolden. I dag er frontangriberen Gabriel Jesús skolet af Guardiola og bliver i Manchester City ofte foretrukket frem for Sergio Agüero på grund af evnerne i presspillet. Og på højrekanten har Willian i Chelsea udviklet sig til at vaere en arbejdsom og løbevillig tovejsspiller. Så i 2006 ville den nuvaerende startopstilling snarere vaeret blevet anset for at vaere kedelig og konservativ frem for at vaere vovet og spektakulaer. Fodbolden har aendret sig, og det samme har Brasilien.
SKIFTENDE HOVEDPERSONER
I de fire første kampe ved VM har Brasilien ikke fremstået som et usårligt mandskab, men i modsaetning til andre store nationer som Tyskland, Spanien og Argentina har holdet gjort det tilstraekkelige til nu at stå i kvartfinalen. Det startede overbevisende mod Schweiz, men efter Philippe Coutinhos føringsmål mistede brasilianerne efterhånden grebet om kampen og måtte nøjes med 1-1.
Den følgende kamp mod Costa Rica blev en nervøs og temmelig uinspireret affaere, der først blev afgjort til allersidst. I den sidste gruppekamp mod Serbien var Brasilien i en periode i 2. halvleg traengt tilbage, men efter Thiago Silvas 2-0-mål var opgøret afgjort. Og i ottendedelsfinalen mod Mexico fik brasilianerne slet ikke fat i spillet i den første halvdel af 1. halvleg, inden et overtag gradvist blev sikret.