HÅB OG SMERTE DA DANMARK FALDT I NISNIJ NOVGOROD
Dårlige oplevelser er vaerd at tage med, mente de danske landsholdsspillere efter nederlaget i ottendedelsfinalen mod Kroatien, men alligevel ville de helst have vaeret fri. Trods store praestationer og uforglemmelige øjeblikke røg Danmark ud af VM efter en dramatisk straffesparkskonkurrence mod Kroatien.
A nfører Simon Kjaer havde som den første fremført pointen i omklaedningsrummet umiddelbart efter ottendedelsfinalens afslutning. Kasper Schmeichel var den første til at viderebringe den til offentligheden, da han af FIFA blev overrakt sin pris som Man of the Match.
”Jeg er meget stolt over at vaere en del af det her hold. I omklaedningsrummet talte vi om, at det er vigtigt, vi husker den her følelse, og at vi laerer fra den. Vi kommer til at vaere samlet som hold i mange år endnu, og vi kommer til at vaere ude for svaere situationer. Vi skal huske, hvordan den her følelse er, så vi ikke oplever det igen,” sagde den danske keeper.
Det var bare minutter siden, at Ivan Rakitic havde sparket Kroatiens sidste straffespark forbi ham i en af de mest dramatiske landskampe, det danske landshold har spillet i årevis – måske siden kvartfinalen mod Brasilien for 20 år siden. Men målmanden kiggede allerede fremad. Det er nu fem år siden, at Pierre Emile Højbjerg rettede øjnene mod EM 2020 som en turnering, han mente, Danmark kunne vinde, og Åge Hareide har flere gange talt om, at hans unge hold vil vaere endnu bedre om to år. Schmeichel var da heller ikke den eneste, der tog Simon Kjaers ord til sig og talte om lyse tider forude og om at bruge nederlaget konstruktivt. Tvaertimod var det et af to store temaer i korridorerne under Nizhny Novgorod Stadium.
”Det vigtigste er, at man laerer og tager ting med. Den følelse, vi har nu, skal vi tage med os og gøre alt, arbejde endnu hårdere, for at vi ikke kommer til at stå i sådan en situation igen,” sagde anfører Kjaer selv i et FIFA-interview.
”Det er noget, der forhåbentlig styrker os. Vi vil ikke have den her følelse igen,” sagde Christian Eriksen.
”Jeg tror, vi kan tage virkelig meget med fremadrettet. Det er en klassegruppe, og den er fantastisk at vaere en del af. Det er ikke kun dem, der spiller; det er fandme alle, der leverer et fremragende stykke arbejde. Det er det, der er så fantastisk ved den her gruppe. Alle står sammen,” sagde Jonas Knudsen.
”Det er selvfølgelig noget lort at have den her følelse, men det er også noget, der er godt at have i bagagen i fremtiden. Det minder mig om noget, der engang skete i FCK, hvor vi tabte i Brøndby, og ”Zanka” sagde: ”Prøv at høre, husk det her, drenge.” Vi kan bruge det til noget. Vi vil fandme ikke stå her igen. Det er altid godt at have en dårlig oplevelse i bagagen – selv om jeg i dag hellere ville have taget en god,” sagde Thomas Delaney.
Og det var det andet tema natten til mandag i Nisnij Novgorod: Smerten over en spildt mulighed. For indsatsen mod Kroatien var årets bedste for det danske hold, der lukkede godt af for et hold med tre sejre i gruppespillet, og som og var langt bedre offensivt end mod Frankrig. Havde danskerne slået Kroatien, havde de ustabile russere vaeret naeste modstandere, Det var den bedste danske chance for en VM-semifinale eller mere i to årtier. Og trods optimismen er det ikke til at sige, hvornår sådan en chance kommer igen. Hvis den da gør.
”Det er nok den vaerste følelse, jeg nogensinde har haft efter en kamp,” sagde Andreas Cornelius.
”Vi følte, at vi kunne have gjort noget stort. Var vi gået videre her, havde vi kunnet se frem til at møde Rusland. Det var en god vej, vi havde fået. Det kunne vaere blevet til mange ting, det her, og så taber vi på sådan en måde. Det er vi kede af,” sagde den udskiftede angriber, der blev spurgt, om man kunne finde trøst i, at indsatsen havde vaeret så god.
”Det kan man overhovedet ikke finde nogen trøst i. Det synes jeg ikke. Det handler om at vinde.”
Thomas Delaney bemaerkede, at Danmark som et rutineret slutrundehold var begyndt at spille godt, da det gjaldt. Og den danske målscorer Mathias ”Zanka” aergrede sig meget.
”Lige nu går der bare en masse tanker gennem hovedet om, hvad det kunne have vaeret, og hvad det kunne vaere blevet. Det skal man også have lov til. Det er en menneskelig ting at gå igennem; at bearbejde sådan en skuffelse, og det tror jeg, at vi kommer til at sidde og snakke om til langt ud på natten.”
”Jeg synes, vi spiller det bedste, vi har gjort i denne turnering. Vi er det bedste hold derude. Jeg er måske en lille smule farvet, men det er den fornemmelse, jeg render rundt med, og det gør det selvfølgelig en smule vaerre. Havde vi med nød og naeppe klaret os igennem efter at have stået og taget imod i