Ekstra Bladet - Tipsbladet

NEJ, DANMARK KUNNE IKKE LIGE SÅ GODT VAERE I VM-FINALEN

- Chefredakt­ør, Troels Bager Thøgersen

Frankrig har spillet sig i VM-finalen med en driftsikke­r og staerk kollektiv defensiv, hvor midtbanen anført af N’Golo Kanté og Paul Pogba gør det voldsomt svaert for modstander­ne at skabe chancer, og hvor man selv er i stand til at skabe chancer gennem kontraløb, dødbolde og i etablerede, lange angreb, alt efter hvad der er mest fordelagti­gt i kampsituat­ionen.

Kroatien har svinget mellem det passive og det geniale, hvor kroaterne isaer taktisk og som hold har vaeret VM’s bedste til at tilpasse sig kampene og bruge de nødvendige fodboldfag­lige greb for at vinde, bortset fra i kampen mod Danmark, hvor kroaterne gik helt i stå fra begyndelse­n af 2. halvleg.

Der venter en VM-finale med Frankrig som svag favorit, og selvom hverken Frankrig eller Kroatien hører til blandt de staerkeste VM-finalister i de seneste årtier, forventer jeg en god finale.

Jeg er på denne plads også nødt til at gøre op med den fejlagtige idé om, at Danmark lige så vel kunne have vaeret i VMfinalen som Kroatien på grund af forløbet af ottendedel­sfinalen og den uafgjorte mod Frankrig.

Frankrig spillede på 60 procent i kampen mod Danmark og fik nøjagtig det ud af kampen, man ville: 0-0, ingen skader og hviletid til de fleste af starterne. Sorry guys – det var ikke en dansk forsvarsin­dsats i verdenskla­sse, men det, man kan forvente af landsholde­t mod en modstander, der den eftermidda­g – med vilje – leverede en angrebsind­sats i gå-tempo. Kroatien burde have vundet over Danmark i ordinaer spilletid trods en svag indsats.

Spillede Danmark og de 31 øvrige nationer VM igen med samme spil og chancer, ville det mest sandsynlig­e udfald vaere, at Danmark fik ét eller to point og røg ud af gruppespil­let.

Som anført på denne plads for et par uger siden er det bydende nødvendigt at se objektivt på VM-slutrunden og drage de konklusion­er, der giver landsholde­t de bedste muligheder for at kvalificer­e sig til EM 2020. At nogen tror, Danmark hører til i en VM-finale og ikke reelt var blandt den svageste tredjedel af holdene ved VM, er at gøre både det nuvaerende og det kommende landshold en bjørnetjen­este, og at undervurde­re Frankrig og Kroatiens reelle niveau.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark