ET VM DER ALDRIG SKULLE HAVE VAERET

Efter at have set 62 af de 64 kampe ved VM-slutrunden afviklet ved et relativt gnidningsfrit arrangement af de russiske vaerter, efter at have hørt beretningerne om god stemning og fint vaertskab, og efter at have taenkt naermere over sagen, er jeg mindst lige så sikker som før slutrunden: Rusland skulle aldrig have haft VM-slutrunden.

Jeg bebrejder ikke de russiske tilskuere, stewards på stadion, de ansatte på hotellerne, buschaufførerne og gadesaelgerne, eller ret mange andre i det store flertal i den russiske regering, der bare gerne vil have en velfungerende hverdag og gør sig umage i de fem uger, man er verdens centrum.

Men det aendrer ikke, at den russiske VMkomité og den russiske regering med Vladimir Putin i spidsen fik VM-slutrunden tildelt af en korrupt eksekutivkomité i FIFA for otte år siden efter en raekke politiske og økonomiske studehandler, der ikke havde det fjerneste at gøre med fodbold.

Det aendrer ikke, at russerne undveg at samarbejde med den efterfølgende FIFAundersøgelse af det dybt betaendte forløb, hvor den grinagtige forklaring fra russernes VM-komité var, at de lejede computere var ødelagt, og at det ikke var muligt at genskabe adgangen til komitéens email-konti hos Google.

Det aendrer ikke, at Rusland har brugt et enormt milliardbeløb, der rettelig tilhører de russiske skatteydere, på forsinkede, korruptionsramte stadionbyggerier, mens FIFA ganske kløgtigt sikrer sit eget milliardoverskud ved kun at betale en brøkdel af udgifterne, mens det russiske styre under åbningskampen mod Saudi-Arabien sneg en meddelelse ud om, at pensionsalderen bliver haevet for at understøtte statens hårdt traengte kontantbeholdning.

Det aendrer ikke, at Ruslands regering og den VM-komité, der er fjernstyret fra Kreml, i fem uger har fået ubetalelig PR om, hvor fint og sikkert et land, Rusland er. Meget få i danske og internationale medier har besvaeret sig med at fortaelle, at sikkerheden skyldes jernringen omkring arrangementet, og at politisk vold i Rusland, herunder fra hooligans, er underlagt Kremls kontrol, og at de kendte hooligans enten er blevet flyttet til byer uden VM-kampe eller har fået et tilbud om at tage den helt med ro af sikkerhedstjenesten, de unge maend ikke kunne afslå.

Oppositionspolitikere, menneskeretsforkaempere og uafhaengige, undersøgende journalister i Rusland bliver chikaneret, overfaldet og i alt for mange tilfaelde myrdet, og på den internationale scene har den russiske regering vaeret med til at forlaenge krigen i Syrien, invaderet Ukraine og blandet sig i en raekke demokratiske valg i Europa og i USA.

Og jo, det har alt med VM-slutrunden at gøre. Ved at laegge slutrunden i Rusland er FIFA og fodboldverdenen med til at støtte det russiske styre, og at man gjorde noget lignende ved at placere VM 1978 hos Argentinas bestialske militaerjunta og at VM-vaerterne i 2022 og 2026, Qatar og USA (plus Mexico og Canada som sidevogne), også har deres alvorlige udfordringer, gør ikke det

problematiske i Ruslands VM-slutrunde mindre.

Opgaven herfra bliver at få afsløret, hvad der er at afsløre om doping, og få så mange detaljer frem om, hvordan den russiske VM-komité med regeringen og efterretningstjenesterne i ryggen fik manøvreret sig til VM-slutrunden i perioden 2008 til 2010. Derefter skal vi blive ved med at presse på for, at sportsorganisationer som FIFA ikke blot saelger ikoniske turneringer som VM-slutrunden til højstbydende – som FIFA-praesident Gianni Infantino i øvrigt har haft gang i i Moskva under VM med sit nye, udvidede klub-VM og den globale Nations League for landshold, to turneringer der vil laegge yderligere pres på en allerede overfyldt fodboldkalender.