VENSTREKANTEN DER FØRST REDDEDE FAMILIENS KYLLINGEFARM OG SIDEN SCOREDE KROATIEN I EN VM-FINALE
Ivan Perisic beviste igen, at Kroatien er mere end Luka Modric og Ivan Rakitic i midten, for med et mål og en assist var han en af hovedmaendene bag den kommende VM-finale mod Frankrig, som hans mor havde drømt om, og som også glaeder den fransktalende ve
På forhånd var fokus rettet mod den kroatiske verdensklasse på den centrale midtbane i form af Real Madrids Luka Modric, der i semifinalen mod England igen beviste, at han har vaeret VM’s bedste spiller på den plads, og Barcelonas Ivan Rakitic, som godt nok ikke har vaeret helt så skarp som sin midtbanemakker, men til gengaeld har vaeret sikkerheden selv, når der skulle sparkes afgørende straffespark mod først Danmark og siden Rusland.
Med den duo i maskinrummet havde Kroatien to spillere, der ikke var bange for bolden, selv om presset var enormt i kampen mod England, og et mål var kraevet for at fastholde chancen om en historisk tur i VM-finalen. For de søgte bolden, de fik den, og de kiksede ikke mange afleveringer, men satte den i stedet offensivt på spil så snart, det var muligt, mens englaenderne modsat frøs i begivenhedens størrelse og begyndte at sparke langt uden ret megen anden mål og med end at udnytte Raheem Sterlings fart.
Det gav Kroatien en klar overvaegt i spil og chancer efter pausen, da kampen vendte, men typisk for talentmassen i Balkan-nationen ved Adriaterhavet var det hverken Modric eller Rakitic, der leverede de afgørende momenter. For i den 29-årige Ivan Perisic ude på venstrekanten har landsholdet nemlig en profil, der er meget taet på Modric’ og Rakitic’ niveau, og som skulle vise sig klar til igen at tage et skridt op i kamp for sit land, da semifinalen mod England skulle afgøres.
Allerede for fire år siden lagde man maerke til kanten fra Split, da Kroatien var uheldig med at tabe åbningskampen til vaerterne mod Brasilien, hvorefter Perisic leverede et imponerende sololøb over en halv bane til scoring i 4-0 sejren over Cameroun, før han lavede trøstmålet i det afsluttende 3-1 nederlag til Mexico, der sendte kroaterne tidligt hjem fra det VM.
To år senere var han topscorer i Kroatiens kvalifikation til EM i Frankrig og med mål mod Tjekkiet og sent sejrsmål mod Spanien i slutrunden sørgede han for, at hans landshold vandt en svaer gruppe før tabet i 1/8-finalen til de senere vindere fra Portugal. Og ved denne slutrunde havde Perisic også vaeret en profil med blandt andet sejrsmålet mod Island i den sidste gruppekamp, men i semifinalen mod England foldede han sig for alvor ud.
Mens topangriber Mario Mandzukic – EMtopscorer i 2012, da Kroatiens aktuelle gyldne generation første gang trådte frem på den internationale scene, og endnu et bevis på landsholdets store styrke – virkede mere og mere udmattet, var det op til Perisic at få sat forsøg på spilovervaegten efter pausen, og det gjorde han på smertefuld vis for Englands centerforsvarer Kyle Walker.
BLINDE VINKLER I DET ENGELSKE FORSVAR
Første gang var rent fysisk efter 65 minutter, da Modric kom fri på kanten og slog et godt indlaeg, der blev clearet lige ud til Perisic på kanten af feltet. Han sparkede hårdt mod mål, men Walker gav alt og blokerede skuddet med skridtet, så han naturligt nok knaekkede sammen, før han imponerende nok kom hurtigt på benene igen for at cleare en returbold i luften, indtil han endelig kunne laegge sig på graesset og få lidt luft.
Men det var en stakket frist, for tre minutter senere kom der igen et indlaeg fra højre, denne gang fra Atletico-backen Sime Vrsaljko, der sendte bolden ind i et tomrum foran det engelske mål, hvor det så ud til, at både Kieran Trippier og Walker havde styr på situationen. Men Perisic havde set muligheden og rykkede fra ryggen af Trippier, der åbenbart ikke nåede at advare sin forsvarsmakker. For Walker så aldrig Perisic i den blinde vinkel, så da han kastede sig frem for at heade bolden vaek, var den forsvundet, prikket i nettet af en høj støvle af den kroatiske venstrekant, der måske tenderede farligt spil, men som fik lov at blive stående af den tyrkiske dommer Cuneyt Cakir.
Udligningen blot en halv halvleg før den første VM-finaleplads siden 1966 gjorde englaenderne lettere paniske, og det var Perisic ved hurtigt at udnytte. I det 72. minut fik John Stones ikke clearet bolden ordentligt, så den endte hos Perisic, der med sin fart og fysik tog et hurtigt traek på ydersiden af det engelske forsvar, før han hamrede et skråskud forbi Jordan Pickford og direkte på stolpen, før den også velspillende kroatiske højrekant Ante Rebic sendte returen i favnen af den engelske keeper.
Det var meget taet på, praecis som Perisic også havde vaeret det med et skråskud i kvartfinalen mod Rusland, der tog inderstolpen og sprang på tvaers af målet, så marginalerne var bestemt ikke med venstrekanten i de to situationer.
Det var de heller ikke i den sidste farlige situation i den ordinaere spilletid, hvor den ellers overraskende staerke målmand Pickford gik for energisk ud af sit felt og ikke fik bokset bolden laengere end direkte til Perisic, der dog hverken havde tid eller mulighed for at kontrollere sit skud ind i det tomme mål, så det i stedet gik langt over.
Til allersidst fik Harry Kane et ganske åbent hovedstød i den anden ende, men det staerke engelske bud på en VM-topscorer beviste igen, at han trods seks mål undervejs har vaeret forbløffende uskarp ved denne slutrunde.
Dermed måtte de to hold på den igen, men momentum var med Kroatien takket vaere Modric som central spilfordeler og Perisic som farlig afslutter. Den tredje forlaengede spilletid i traek – svarende til en hel ekstra VM-kamp for kroaterne – viste sig dog hurtigt, for de virkede udmattede i både tanke og handling, mens England igen overtog styringen og var taet på at komme tilbage i føringspositionen, da John Stones headede hårdt på et hjørne, men måtte se backreserven Josip Pivaric cleare bolden på målstregen.
Kroaterne virkede faerdige, men så fandt Perisic ny luft på kanten, og to gange i den forlaengede spilletid af 1. halvleg af den forlaengede spilletid gik han fri med skarpe indlaeg til følge, hvilket åbenbart gav ny energi til hele holdet. Før starten på de sidste 15 minutter opildnede Perisic også den kroatiske tilhaengerende med fagter, og det varede ikke laenge, før han fik dem til at juble helt af sig selv.
For i det 109. minut kunne en udmattet Kyle Walker kun saette en ukontrolleret høj hael på et indlaeg, der røg højt op i luften. En lige så traet Trippier anede ingen fare, men den var der, for Perisic udnyttede højdeforskellen til at komme først på bolden og heade den tilbage i feltet, hvor John Stones ikke var opmaerksom på Mandzukic i den blinde vinkel. Og selv om angriberen få minutter tidligere havde lignet en udskiftning, da han kom først på Perisic’ indlaeg og derefter blev jaevnet med jorden af Pickfords flotte redning, havde han kraefter til et sidste ryk, en vending og et skarpt skud, som den engelske målmand i den situation var uden chance for at redde.
På den måde kom Kroatien afgørende i front, og selv om der var 10 minutter igen, havde England ikke mere i tanken. En overraskende VM-finalist var fundet, og det var helt
på sin plads, at målscoreren og oplaeggeren Ivan Perisic blev udråbt til Man of the Match oppe på storskaermene, mens kroaterne festede med deres medrejsende tilhaengere i glaede og begejstring over det historiske resultat og med udsigt til den forestående kamp mod Frankrig.
Og den glaeder specielt Ivan Perisic sig til.
DRØMMEFINALEN
Efter sejren åbnede kampens bedste spiller traditionen tro den efterfølgende pressekonference, men efter på typisk og fuldt forståelig vis at have snakket om stoltheden og glaeden ved resultatet fik den kroatiske venstrekant et mere atypisk spørgsmål. Det handlede nemlig om en kyllingefarms økonomiske problemer og det forhold til netop Frankrig, som det havde givet Ivan Perisic. Så man forstod, at han lige måtte samle tankerne, før han sagde ”det er et svaert spørgsmål.”
Den historie begyndte uden for den lille kroatiske ferieby Omis, hvor familien Perisic udover en talentfuld og fodboldspillende søn også havde en kyllingefarm. Men den sidste var ved at gå konkurs, så da sønnens evner blev noteret på den internationale skala, og hans klub Hajduk Split ikke havde fået lavet en laengerevarende kontrakt med talentet, der ellers var ved at bryde igennem til førsteholdet, var løsningen klar ifølge faderen Ante Perisic.
For et klubskifte ville give farmen den økonomi, der manglede, og som sagt så gjort. Den 17-årige Ivan Perisic blev fløjet med privatjet til Sochaux og skrev under på en kontrakt, mens hans mor og søster flyttede ud i det nye fodboldliv, og faderen fik styr på tingene hjemme i Omis.
”At de rejste til Sochaux var det bedste for familien på det tidspunkt. Jeg ønskede, at de skulle rejse vaek fra mig og al min smerte,” som Ante Perisic siden fortalte det til den kroatiske avis Slobodna Dalmacija.
Den unge Ivan Perisic fik nu aldrig succes i Sochaux. Han fik ikke en kamp for førsteholdet, men han kom på lån i belgiske Roeselare, blev opdaget af Club Brugge og blev topscorer i Belgien med 22 mål i 2010/11-saesonen, før han tog et skridt op til Dortmund, Wolfsburg og siden 2015 italienske Inter, hvor han er fast mand og ganske ombejlet. Således ville José Mourinho meget gerne have haft ham til Manchester United sidste sommer.
Men det begyndte altså alt sammen med et skifte til fransk fodbold for at redde familiens kyllingefarm.
”Jeg tog til Frankrig som 17-årig, men det var af personlige årsager på grund af familieproblemer. Det er ikke relevant nu. Men jeg var to år i Frankrig, og jeg laerte sproget. Jeg fik aldrig en kamp for førsteholdet, men jeg traenede med dem, så jeg har kun gode minder fra den tid. Ingen kan vaere gladere for at skulle spille mod Frankrig nu end jeg. Jeg snakkede faktisk med min mor den anden dag, og hun fortalte mig, at hun havde drømt, at Frankrig og Kroatien skulle mødes i VMfinalen. Nu er hendes drøm gået i opfyldelse,” sagde Ivan Perisic med et overraskende detaljeret svar for den slags seancer efter en kamp.
Og venstrekanten var også veltalende på spørgsmålet om selve kampen.
”Det var en meget svaer kamp. Vi vidste alle, hvad det gjaldt, og hvor vigtigt det ville vaere for et lille land som Kroatien. Men vi startede langsomt, men viste så vores karakter ved at komme igen, som vi også gjorde det i de to foregående kampe. Det plejede dette hold ikke at kunne.”
”Min udligning var vigtig, da den faldt på et nøgletidspunkt af kampen, hvor vi pressede på, men det er ikke vigtigt, hvem der scorer. Det vigtige er, at Kroatien vinder, og nu er vi i VM-finalen for første gang.”
”Jeg vil gerne sige tak til alle de, der kom her til Moskva for at støtte os, og til alle dem derhjemme, der gjorde det samme. Jeg kan huske, hvordan jeg for 20 år siden sad hjemme i Omis i min landsholdstrøje og holdt med Kroatien i VM-semifinalen mod Frankrig. Dengang kunne jeg kun drømme om, at jeg engang ville komme på landsholdet og score et af de vigtigste mål for mit land,” sagde Ivan Perisic, før han blev klappet ud af rummet af de kroatiske journalister.
Men selv om klokken for laengst havde passeret midnat i Moskva, var der stadig gang i en Perisic inde på banen. Fem kroatiske spillerbørn i skakternede trøjer havde nemlig fået fat på en bold, og selv om det net, som Ivan Perisic havde fået til at blafre bag Jordan Pickford for laengst var fjernet, så havde både børnene og tilskuerne stor fornøjelse af legen.
Pludselig løb nummer 4 med Perisic på ryggen dog den anden vej, vaek fra målet, med sine legekammerater i en hale efter sig. Lige før midten vendte han dog om og løb den anden vej, alene og med frit løb mod mål, og et par meter før målstregen sparkede fem-årige Leonardo Perisic bolden i mål til stor jubel fra tilhaengerne.
Men de jublede endnu højere, da hans far et par timer tidligere havde leveret den vigtige udligning i VM-semifinalen mod England.