SUPERLIGA-KLUBBERNE BRUGER 560 MILLIONER KRONER PÅ SPILLERE

Der er tryk på forbruget i Superligaen med en attraktiv tv-aftale og rekordstort salg på sommerens transfermarked.

Hvorfor købte AGF og Esbjerg ikke dyrere profiler, efter de havde solgt spillere for et tocifret millionbeløb i den forgangne saeson, og hvorfor gør de andre store provinsklubber i Aalborg, Odense og Vejle ikke mere for at tiltraekke profiler, som FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF gør transfervindue efter transfervindue?

Sommerens transfervindue har nu vaeret lukket i små tre uger, og tro mod de seneste saesoners tradition var det de to store københavnerklubber og de midtjyske mestre, der førte an.

Tipsbladets analyse og regnskabsgennemgang viser, at de tre tophold til sammen bruger halvdelen af det samlede beløb, der bliver købt og aflønnet spillere for i Superligaen på spillerbudgetterne, der daekker over lønninger, signon-fees samt afskrivninger og nedskrivninger på transfers.

Det er her, man finder forklaringen på, at klubberne uden for den økonomiske Top-3 meget sjaeldent kan konkurrere om en spiller, en af de tre store klubber vil have.

For nok kunne AGF finde de knapt fire millioner kroner, Mikael Uhre kostede Brøndby fra SønderjyskE – når Brøndbys spillerbudget er dobbelt så stort som AGF’s, altså at Brøndby har dobbelt så mange penge at fordele ud på løn, signon-fee og transfers, ville Uhre både blive en rigtig dyr og dermed risikabel investering for AGF, mens Brøndby, hvis klubben vil, kan give en større løn, se, om Uhre får succes, og så sende ham videre til en anden klub til et lavere transferbeløb 12-24 måneder efter uden, at det slår noget naevnevaerdigt hul i Brøndbys budget.

Gennemgangen viser desuden, at FC København har et spillerbudget, der er omtrent 13 gange større end oprykkerne Vendsyssel FF’s, og at der er et bredt felt af klubber fra nummer seks-syv stykker til AC Horsens på 12. pladsen, hvor forskellene i budgetter er så relativt små, at det kan vaere svaert at se den helt store konkurrencefordel – eller ulempe – alt efter om man bruger 22 millioner kroner om året eller omkring 30 millioner kroner.