DE FORKAETREDE DØDBOLDE

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - CARLSENS CORNER - Jan Carl­sen er dom­mer-ob­ser­va­tør og en af Eu­ro­pas mest velan­se­te for­tol­ke­re af fod­bold­loven. Skriv til Carl­sen på carl­sen@tips­bla­det.dk

Klum­men i den­ne uge bli­ver ik­ke helt så lang som nor­malt. Dels har jeg li­ge­som så man­ge an­dre i dis­se ti­der va­e­ret strakt til jor­den af no­get for­kø­lel­se og an­det godt, og dels går tu­ren ud i Eu­ro­pa ons­dag. Men der er li­ge tid til at få sam­let op på end­nu én af de la­e­ser­ting, som har lig­get og ven­tet på bed­re ti­der.

La­e­se­ren her er rig­tig ir­ri­te­ret på lang­som­me dødbolde. Dels på de hold, som ta­ger sig lang tid ved hjør­ne­s­park, ind­kast osv – men i na­e­ste om­gang og­så på dom­me­ren, for­di han ik­ke la­eg­ger tid til. Vor la­e­ser na­ev­ner spe­ci­fikt ét Su­per­liga-hold, som han ik­ke er til­freds med – jeg kun­ne så na­ev­ne et par an­dre, for det er fak­tisk ble­vet no­get af en trend. Og ik­ke ba­re her­hjem­me – for un­der VM så vi og­så en klar ten­dens til, at der blev brugt om­hyg­ge­ligt indstu­de­re­de va­ri­an­ter – hvil­ket i øv­rigt og­så gav va­e­sent­lig fle­re scor­in­ger ef­ter dødbolde frem for i åbent spil, end vi har set i an­dre tur­ne­rin­ger. Det kan man så be­gra­e­de el­ler la­de va­e­re – dødbolde er jo og­så en kun­start på linje med så man­ge an­dre af spil­lets del­e­le­men­ter. Det sprin­ger må­ske og­så så me­get de­sto me­re i øje­ne, for­di de lang­som­me ud­fø­rel­ser nu er ble­vet ud­vi­det til fle­re ty­per igangs­a­et­tel­ser. I vir­ke­lig­he­den ta­ger ud­fø­rel­sen af et fris­park uden for straf­fes­parks­fel­tet jo mar­kant la­en­ge­re tid med fris­parks­spe­ci­a­li­sten, der skal fin­des frem og den mur, der skal stil­les op, fjer­ne sig det kor­rek­te an­tal me­ter osv., men det har vi ef­ter­hån­den vaen­net os til og fal­der ik­ke så me­get over, som når det sker ved ind­kast og hjør­ne­s­park. Net­op det tak­ti­ske ele­ment ved igangs­a­et­tel­ser var én af de ting, som vi drøf­te­de med Su­per­liga-tra­e­ner­ne og anførerne til vo­res år­li­ge di­a­log­mø­de i maj.

Men først og frem­mest skal vi ha­ve slå­et fast, at man i fodbold ik­ke ope­re­rer med ef­fek­tiv spil­le­tid. Der vil alt­så uan­set hvad va­e­re et vist spild af tid, hver gang bolden er gå­et ud af spil, og ind­til den sa­et­tes i spil igen. Loven op­reg­ner så nog­le til­fa­el­de, hvor dom­me­ren skal la­eg­ge tid til ved slut­nin­gen af hver halv­leg. Det ga­el­der ud­skift­nin­ger (en gen­nem­snit­lig én af slagsen tak­se­res til 30 se­kun­der) og ska­des­be­hand­lin­ger på ba­nen (som skal be­gra­en­ses til et mini­mum, men de kan jo va­e­re nød­ven­di­ge). Det er nok de to hyp­pig­ste år­sa­ger. Så er der ting som drik­ke­pau­ser, til­de­ling af føl­ge­straf­fe (f.eks. hvis der går ek­stra lang tid med at få den ud­vi­ste spil­ler til at for­stå, at han skal ud – el­ler for den sags skyld ad­vars­ler med til­hø­ren­de pro­te­ster), og så er der et par punk­ter, der om­hand­ler for­ha­ling af ti­den og en­de­lig skral­des­pan­den ’an­den år­sag, her­un­der en­hver va­e­sent­lig for­sin­kel­se af spil­lets igangs­a­et­tel­se, f.eks. på grund af scor­ings­ju­bel’. Her var der må­ske no­get, som man kun­ne bru­ge – og så al­li­ge­vel ik­ke helt.

For­ha­ling af ti­den kan godt nok ha­ve no­get med lang­som­me igangs­a­et­tel­ser at gø­re, men det er den ty­pe, hvor må­l­man­den med en 1-0 fø­ring i ba­ga­gen bli­ver la­en­ge­re og la­en­ge­re tid om at ta­ge si­ne måls­park, for­sva­rer­ne spar­ker bolden unø­digt langt over i ko­lo­ni­ha­ver­ne, så det va­rer la­en­ge­re tid, før vi kom­mer igang igen osv. Men ba­re det at en igangs­a­et­tel­se fo­re­ta­ges lang­somt, gør den ik­ke i sig ulov­lig, el­ler be­ret­ti­ger dom­me­ren til at la­eg­ge tid til, for så vil­le vi va­e­re ov­re i ef­fek­tiv spil­le­tid. Der skal alt­så no­get me­re til – et knap så ae­delt for­mål med at fo­re­ta­ge igangs­a­et­tel­sen lang­somt. Igen skal man hu­ske, at det jo in­gen ste­der står skre­vet, at man skal bli­ve hur­ti­ge­re til si­ne igangs­a­et­tel­ser, når man er kom­met for­an. Det hold, der er kom­met bag­ud, vil sik­kert fø­le, at det går lang­som­me­re, men det er fak­tisk langt­fra al­tid til­fa­el­det, hvis man sa­et­ter sig med sto­pu­ret i hån­den.

Så man er nødt til at skel­ne mel­lem det, som er et na­tur­ligt led i hol­dets tak­tik – og det, som de­ci­de­ret fo­re­ta­ges for at for­ha­le ti­den. Hvis det ind­går i et holds tak­ti­ske møn­ster, at man har en spil­ler, som er rig­tig skrap til at ta­ge lan­ge ind­kast, er det jo na­tur­ligt nok, at man sa­et­ter ham til at ka­ste dem, og­så selv om han er 50 me­ter fra bolden, da den går ud. In­gen vil for­ven­te el­ler for­lan­ge, at spil­le­ren skal ud­fø­re en 50 me­ters spurt for at få ud­ført ind­ka­stet så hur­tigt som mu­ligt. Der kan og­så me­get vel gå no­get tid med at få sat ide­a­l­op­stil­lin­gen op in­de i straf­fes­parks­fel­tet, hvis ind­ka­stet skal de­r­ind. Det er og­så et led i tak­tik­ken, og det er for­stå­e­ligt og ri­me­ligt nok – i hvert fald ik­ke så uri­me­ligt, at man som dom­mer kan gø­re no­get ved det, med­min­dre der kom­mer det ele­ment oveni, der be­ty­der for­ha­ling. Det kan der f.eks. kom­me, hvis ka­ste­ren, når han nu er nå­et frem til ind­kast­ste­det, ta­ger sig ek­stra god tid til at var­me bolden, tør­re den ek­stra man­ge gan­ge i trøj­en (el­ler må­ske li­ge­frem, som jeg og­så har set det, da al­le dis­se ce­re­mo­ni­er var gen­nem­ført, at skif­te bold !). Jeg har brugt ind­ka­stet som ek­sam­pel – men stort set de sam­me for­hold gør sig ga­el­den­de ved hjør­ne­s­park.

Med an­dre ord er der for­skel på de ting, som går lang­somt, for­di et holds spil er lagt på en be­stemt må­de, ek­sem­pel­vis ved at ha­ve en død­bold­spe­ci­a­list, som skal ek­se­kve­re igangs­a­et­tel­ser – og så de ting, der ik­ke er en na­tur­lig del af igangs­a­et­tel­sen, men som la­eg­ges oveni for at for­ha­le ti­den. De sid­ste kan der la­eg­ges tid til for – og vi ta­ler i øv­rigt og­så om ad­var­sel (så kan der og­så gå tid med det).

Det ly­der lidt som at sa­el­ge ela­stik i me­ter­mål, og det er gan­ske rig­tigt en hår­fin ba­lan­ce for dom­me­ren at skul­le ad­mi­ni­stre­re. Det bli­ver ik­ke let­te­re af, at der er bå­de tra­e­ne­re og spil­le­re, som er rig­tig skrap­pe til at kø­re li­ge til den kant, hvor ba­lan­cen tip­per. Det skal hel­ler ik­ke va­e­re no­gen hem­me­lig­hed, at jeg ik­ke i al­le til­fa­el­de sy­nes, at det er en ge­vinst for fod­bold­spil­let, at man har dis­se koreo­gra­fe­re­de igangs­a­et­tel­se. Jeg kan og­så selv sid­de og bli­ve mor­der­lig ir­ri­te­ret nog­le gan­ge – men det er et vil­kår, og det er et tak­tisk ele­ment, som hold er i de­res ful­de ret til at bru­ge. Det er så ba­re en trend, som er kom­met me­re og me­re op i ti­den. Så­dan nog­le ting har der jo til hver en tid va­e­ret i fod­bold­spil­let. Tak­tik aen­drer sig - og så kom­mer der på et tids­punkt en mod-trend, nog­le ud­ta­en­ker et vå­ben, der kan af­va­eb­ne det op­rin­de­li­ge, el­ler no­get helt an­det kom­mer op i ti­den.

Det kan og­så va­e­re, at fod­bold­loven på et tids­punkt når der­til, at vi skal til at ope­re­re med ef­fek­tiv spil­le­tid un­der en el­ler an­den form. El­ler må­ske en tids­be­gra­ens­ning på, hvor la­en­ge der må gå, før bolden sa­et­tes i spil igen. Hvem ved ? Når alt kom­mer til alt, er man jo gå­et på sta­dion el­ler har sat sig i so­fa­en for at se bolden va­e­re i spil så me­get som mu­ligt – og ik­ke lig­ge og ven­te på at bli­ve sat igang igen. Men ind­til da må vi me­re el­ler min­dre ta­en­der­ska­e­ren­de le­ve med de lang­som­me igangs­a­et­tel­ser – el­ler ny­de dem som end­nu en facet i det fa­sci­ne­ren­de skak­spil, som en fod­bold­kamp jo og­så er. Det nyt­ter ba­re ik­ke at sky­de på dom­me­ren, for­di han ik­ke la­eg­ger tid til – det vil­le va­e­re at sky­de bud­brin­ge­ren, for det har han fak­tisk ik­ke lov­hjem­mel til, så­dan som re­gel­sa­et­tet er skru­et sam­men..

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.