HUMLEBIEN PÅ SYDKYSTEN

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - BOURNEMOUTH - TEKST: MOR­TEN GLINVAD, BOURNEMOUTH @Mor­tenGlin­vad

Det var en stor over­ra­skel­se, da Bournemouth i 2015 for før­ste gang i hi­sto­ri­en ryk­ke­de op i Eng­land bed­ste ra­ek­ke, men eventyret stop­pe­de ik­ke der: Med en vel­lyk­ket blan­ding af gam­mel­dags dy­der pra­e­get af en sta­erk klubkul­tur og en mo­der­ne til­gang til spil­let på ba­nen har den ek­stremt po­pu­la­e­re ma­na­ger Ed­die Howe med små skridt byg­get et sta­er­kt kol­lek­tiv, der mod al lo­gik spil­ler med i top­pen af Pre­mi­er Le­ague.

Nor­malt er et Pre­mi­er Le­ague-sta­dion ik­ke til at over­se. Enor­me me­tal­kon­struk­tio­ner tår­ner sig op og kom­mer til sy­ne på fle­re ki­lo­me­ters af­stand. We­e­kend ef­ter we­e­kend val­far­ter fod­bold­t­uri­ster fra he­le ver­den til klo­dens stør­ste fod­bold­liga for at op­le­ve de my­ti­ske sta­dio­ner. An­fi­eld. Old Traf­ford. Stam­ford Brid­ge.

I det sel­skab er Vi­ta­li­ty Sta­di­um i Bournemouth en ren­dyr­ket ana­kro­nis­me. Her­ne­de på den en­gel­ske syd­kyst skal man helt ind på par­ke­rings­plad­sen for at få øje på sta­dio­net. Og selv her skyg­ger tra­e­top­pe­ne for ho­ved­tri­bu­nen, for et sta­dion med plads til ba­re 11.500 til­sku­e­re ra­ger na­tur­lig­vis ik­ke over tra­e­er­ne, der sta­dig ba­e­rer bla­de i det mil­de sy­den­gel­ske ef­ter­år.

Det fo­re­kom­mer uvir­ke­ligt, at det­te sta­dion i Su­per­liga­stør­rel­se er hjem­sted for det ak­tu­elt sjet­te­bed­ste hold i den en­gel­ske Pre­mi­er Le­ague, men så­dan er det. AFC Bournemouth er sa­e­so­nens sto­re over­ra­skel­se, og i lør­dags kun­ne hol­det i nog­le ti­mer be­va­e­ge sig helt op på fjer­de­plad­sen i ta­bel­len med en sejr over Man­che­ster Uni­ted, der in­den kam­pen lå to plad­ser og tre po­int ef­ter lil­le Bournemouth fra en by med un­der 200.000 ind­byg­ge­re.

Så det er til at for­stå, at den hol­land­ske lands­holds­for­sva­rer Nat­han Aké smi­ler og strå­ler, da han har par­ke­ret bi­len på par­ke­rings­plad­sen for­an sta­dion og spad­se­rer hen mod ind­gan­gen, mens han hil­ser på til­ha­en­ge­re, skri­ver au­to­gra­fer og po­se­rer til bil­le­der. Nok er Bournemouth pludselig ble­vet et top­hold, men på man­ge om­rå­der er klub­ben sta­dig den sam­me som i de man­ge år i de lavere ra­ek­ker. Af­stan­den fra spil­le­re til fans fo­re­kom­mer no­get min­dre end de fle­ste an­dre ste­der i Eng­land.

Lidt ef­ter duk­ker David Brooks op, en of­fen­siv­spil­ler med et dren­get an­sigt, som Bournemouth fandt hos Sh­ef­fi­eld Uni­ted i den na­est­bed­ste ra­ek­ke i som­mer, og som nu er et af sa­e­so­nens stjer­neskud i Pre­mi­er Le­ague. Og­så han sig­ne­rer og smi­ler, in­den han går ind på det sta­dion, hvor Bournemouth ik­ke har tabt i over et halvt år.

Fi­re da­ge for­in­den blev det til en 2-1-sejr over Norwich Ci­ty i ot­ten­de­dels­fi­na­len i Ca­ra­bao Cup, så Bournemouth nu er blandt de ot­te sid­ste i den lil­le po­kal­tur­ne­ring. Den af­ten i sid­ste uge hav­de Vi­ta­li­ty Sta­di­um be­søg af en af klub­bens gam­le spil­le­re, og selv­om der ef­ter­hån­den er gå­et man­ge år, si­den Claus Bech

Jør­gen­sen hu­se­re­de på Bour­ne­mout­hs midt­ba­ne, har han sta­dig sta­er­ke bånd til klub­ben.

”Man kan godt kom­me til at glem­me det, når klub­ben nu lig­ger i top­pen af Pre­mi­er Le­ague, men når jeg be­sø­ger sta­dion, bli­ver jeg al­tid min­det om, hvor lil­le en klub Bournemouth i vir­ke­lig­he­den er. Når man går ind gen­nem ho­ve­d­ind­gan­gen, er der vel ba­re ti me­ter, før man står in­de på ba­nen. Me­get er sta­dig, som da jeg selv spil­le­de i klub­ben,” si­ger han.

Claus Bech Jør­gen­sen kom til Bournemouth un­der spe­ci­el­le om­sta­en­dig­he­der til­ba­ge i 1999. Han var i star­ten af 20’er­ne og spil­le­de for Hor­sens i Dan­marks na­est­bed­ste ra­ek­ke. Hans kon­trakt na­er­me­de sig sit ud­løb, da han la­e­ste i en avis, at man selv i Eng­lands tred­jeog fjer­de­bed­ste ra­ek­ke kun­ne le­ve af at spil­le fod­bold og op­tra­e­de for­an man­ge tu­sin­de til­sku­e­re.

Han blev nys­ger­rig og be­gynd­te sam­men med sin svo­ger at kon­tak­te klub­ber­ne i Eng­lands lavere ra­ek­ker for at hø­re, om han kun­ne få lov til at tra­e­ne med og for­sø­ge at spil­le sig til en kon­trakt. De fle­ste ste­der modt­og han et nej, men Bournemouth i den tred­je­bed­ste ra­ek­ke var ik­ke helt af­vi­sen­de. Til sidst fik Claus Bech Jør­gen­sen trum­fet igen­nem, at han kun­ne kom­me over og spil­le med i en tra­e­nings­kamp. Gjor­de han det godt, kun­ne han få lov at tra­e­ne med, og så måt­te de se, hvor det end­te.

”Jeg blev hen­tet i luft­hav­nen i Lon­don, og i bi­len til Bournemouth tal­te vi lidt om min kar­ri­e­re i den dan­ske 1. di­vi­sion. Se­ne­re har jeg få­et at vi­de, at klub­ben hav­de mis­for­stå­et det. De tro­e­de, at 1. di­vi­sion var den bed­ste ra­ek­ke i Dan­mark. Hav­de de vidst, at jeg blot spil­le­de i den na­est­bed­ste ra­ek­ke, hav­de jeg al­drig få­et lov til at kom­me over,” gri­ner han.

Men selv­om hans cv ik­ke var im­po­ne­ren­de, greb Claus Bech Jør­gen­sen chan­cen. Han tra­e­ne­de med og skrev un­der på en kon­trakt og skif­te­de i som­me­ren 1999 til Bournemouth. Det blev star­ten på en me­re end ti år lang kar­ri­e­re i en­gelsk fod­bold i seks for­skel­li­ge klub­ber. Men i Bournemouth mød­te han sin nu­va­e­ren­de ko­ne, og der­for be­sø­ger han ja­evn­ligt by­en og klub­ben fra hjem­met i na­er­he­den af Coven­try. Og når han er på be­søg, er det nemt at bli­ve be­kra­ef­tet i, at det­te er hans hjer­te­klub i Eng­land.

”Vi kun­ne na­e­sten stil­le et helt hold af spil­le­re fra min tid, der i dag ar­bej­der i klub­bens tra­e­ner­stab. Det er me­get spe­ci­elt og ska­ber en sa­er­lig stem­ning og en sta­erk klubkul­tur. Og den alt­af­gø­ren­de per­son er selv­føl­ge­lig Ed­die.”

YDMYGHED OG LOYALITET

Når Claus Bech Jør­gen­sen ta­ler om Ed­die, hand­ler det na­tur­lig­vis om Bour­ne­mout­hs ma­na­ger Ed­die Howe. Med si­ne 40 år er han den yng­ste ma­na­ger i Pre­mi­er Le­ague, men han er sam­ti­dig den med hø­jest an­cien­ni­tet. Og hans bånd til Bournemouth går me­get la­en­ge­re til­ba­ge, end da han vend­te til­ba­ge som ma­na­ger i ok­to­ber 2012. Howe kom til klub­ben som ung­doms­spil­ler, de­bu­te­re­de for første­hol­det som 18-årig og spil­le­de 311 kam­pe, in­den en kna­eska­de sat­te en stop­per for kar­ri­e­ren, da han blot var 29 år.

Et par år se­ne­re var Bournemouth i enor­me pro­ble­mer. Klub­ben hav­de rod i øko­no­mi­en og blev sat un­der ad­mi­ni­stra­tion og som straf fra­truk­ket 17 po­int i Le­ague 2 i 2008. Først i de­cem­ber i den sa­e­son nå­e­de Bournemouth op på 0 po­int ef­ter en 3-3-kamp i Lu­ton, men sta­dig lig­ne­de det et far­vel til liga­sy­ste­met, hvor klub­ben hav­de be­fun­det sig si­den 1923. Ma­na­ger Jim­my Qu­inn blev fy­ret Nytår­s­af­ten 2008, og Ed­die Howe blev for­frem­met fra en rol­le som ung­dom­stra­e­ner til at va­e­re mid­ler­ti­dig ma­na­ger. De før­ste to kam­pe blev tabt, men al­li­ge­vel fik han job­bet per­ma­nent, selv­om han blot var 31 år. Re­sul­ta­ter­ne blev grad­vist bed­re, Bournemouth over­le­ve­de i Le­ague 2, året ef­ter ryk­ke­de klub­ben op, og ef­ter et kort op­hold i Burn­ley vend­te Howe i 2012 til-

ba­ge og før­te Bournemouth op i først The Cham­pions­hip og to år se­ne­re Pre­mi­er Le­ague for før­ste gang i hi­sto­ri­en.

”Ed­die har va­e­ret den ret­te mand på det ret­te tids­punkt. Han er yd­myg, god til at or­ga­ni­se­re og har en fan­ta­stisk ar­bejds­indstil­ling. Fag­ligt er han me­get dyg­tig, og han ved pra­e­cis, hvad han vil med hol­det. Hans va­er­di­er pas­ser per­fekt til klub­ben,” si­ger Claus Bech Jør­gen­sen om sin gam­le hold­kam­me­rat.

”Da jeg se­ne­st tal­te med ham, var det som at ta­le med ham i gam­le da­ge. Han har ik­ke aen­dret sig. Når men­ne­sker får succes, kan det sti­ge dem til ho­ve­d­et, og en ma­na­ger kan kom­me til at tro for me­get på den hy­pe, der er om­kring ham. Men så­dan er Ed­die slet ik­ke. Han hol­der alt støj­en på af­stand. Han er og­så en me­get pri­vat per­son. Han er ik­ke ret me­get i me­di­er­ne og hol­der sig fra de so­ci­a­le me­di­er. Det er ik­ke nemt at kom­me ta­et på ham,” fort­sa­et­ter han.

Og­så Howes as­si­stent Ja­son Tin­dall er en af Claus Bech Jør­gen­sens gam­le hold­kam­me­ra­ter, og he­le tra­e­ner­sta­ben er pra­e­get af per­so­ner med en spil­ler­for­tid i klub­ben. På den må­de er AFC Bournemouth et in­ter­es­sant til­fa­el­de i den glo­ba­li­se­re­de en­gel­ske fod­bold­ver­den: En klub, der bå­de er gen­nem­sy­ret af loyalitet, klub­fø­lel­se og en ud­talt grad af bri­tis­h­ness. Men hvor de dy­der an­dre ste­der er bun­det op på al­dren­de ma­na­gers af den gam­le sko­le, er det i Bournemouth an­der­le­des. Her kig­ger Howe ud mod Eu­ro­pa, og selv­om to tred­je­de­le af hans trup er bri­ter, er spil­lesti­len kon­ti­nen­tal. Som de gan­ske pra­e­cist syn­ger på Vi­ta­li­ty Sta­di­um: ”We play from the ba­ck, with pa­ce in at­ta­ck!”

”Da jeg over­va­e­re­de U/23-hol­det tra­e­ne for ny­lig, be­skrev en af dem fra sta­ben, hvor­dan folk tror, at de ba­re får et job, for­di de selv har spil­let i klub­ben. Men de skal vir­ke­lig ar­bej­de for sa­gen. Ed­die stil­ler sto­re krav og kan sag­tens svin­ge pi­sken over for de an­dre tra­e­ne­re, selv­om han selv har spil­let på hold med dem,” si­ger Claus Bech Jør­gen­sen.

CRI­STI­A­NO RO­NAL­DO I BOURNEMOUTH

Ved pres­se­ind­gan­gen på Vi­ta­li­ty Sta­di­um by­der en ae­l­dre her­re vel­kom­men og vi­ser rundt. På va­eg­gen ha­en­ger et fo­to af Cri­sti­a­no Ro­nal­do, der som Re­al Madrid-spil­ler lag­de vej­en for­bi Bournemouth i som­me­ren 2013.

”They ab­so­lu­te­ly ham­me­red us!” si­ger den ae­l­dre mand med et smil om kam­pen, som Re­al Madrid vandt med 6-0. Den­gang var Bournemouth li­ge ryk­ket op fra Le­ague 1 til The Cham­pions­hip, og kam­pen var en kurio­si­tet. Re­al Madrid hav­de brug for en over­kom­me­lig mod­stan­der i de tid­li­ge sa­e­son­for­be­re­del­ser. I dag har Bournemouth fle­re po­int i Pre­mi­er Le­ague, end Re­al Madrid har i La Li­ga.

”Cri­sti­a­no Ro­nal­do bra­ek­ke­de til­med ar­men på en dreng på tri­bu­nen bag må­let. Hans fris­park ram­te ham. Men Cri­sti­a­no og Re­al Madrid var nu sø­de over for ham,” fort­sa­et­ter man­den.

Selv­om hånd­led­det var bra­ek­ket, blev den 11-åri­ge Char­lie Sil­verwood al­li­ge­vel sid­den­de på sin plads bag det syd­li­ge mål og så kam­pen til en­de. For den­gang var det ik­ke hver dag, en rig­tig stor­klub kom til Bournemouth. Se­ne­re modt­og han en Re­al Madrid-trø­je og bold med au­to­gra­fer fra he­le det stjer­nes­pa­ek­ke­de hold og et øn­ske om god bed­ring. Og Bournemouth-leg­en­den Ste­ven Flet­cher kom på be­søg for at til­se dren­gen med det bra­ek­ke­de hånd­led.

Sam­me Ste­ven Flet­cher la­eg­ger i dag navn til den ene en­de­tri­bu­ne på sta­dion til ae­re for hans 726 kam­pe for klub­ben. På Ste­ve Flet­cher Stand har en af Bour­ne­mout­hs tro­fa­ste til­ha­en­ge­re va­nen tro fun­det sin plads. Pe­ter Bell har fulgt klub­ben si­den 1980’er­ne, hvor den ryk­ke­de op og ned mel­lem de lavere di­vi­sio­ner. Og selv­om han i dag bor op­pe i Sur­rey syd­vest for Lon­don, ta­ger han hver gang den to ti­mer lan­ge kø­re­tur til Bour­ne­mout­hs hjem­me­kam­pe og skri­ver om si­ne ind­tryk på blog­gen Cher­ry Chi­mes.

”I de tre før­ste sa­e­so­ner ef­ter op­ryk­nin­gen har det hand­let om over­le­vel­se. Det er først nu, vi be­gyn­der at fø­le os som et etab­le­ret Pre­mi­er Le­ague-hold,” forta­el­ler Pe­ter Bell.

”Bournemouth har al­tid va­e­ret en fa­mi­lie­klub, og så­dan er det sta­dig. Sta­dion er jo så lil­le, at der kun er plads til 10.000 af vo­res eg­ne fans, når ude­hol­det og­så skal ha­ve nog­le bil­let­ter. Så på sta­dion har jeg en fø­lel­se af, at jeg ken­der al­le de an­dre til­sku­e­re,” fort­sa­et­ter han.

”Vi er en klub, der godt kan li­de at va­e­re un­der­dog. Vi er ef­ter­hån­den ved at vaen­ne os til, at vi spil­ler i Pre­mi­er Le­ague, men vo­res rød­der og vo­res arv lig­ger i den tred­je- og fjer­de­bed­ste ra­ek­ke. Der hø­rer vi til hi­sto­risk set. Da vi ryk­ke­de op i Pre­mi­er Le­ague, sang vi og­så, at vi ba­re var her for en sa­e­son. Og vi ny­der sta­dig at spil­le FA Cup-kam­pe på små sta­dio­ner og bli­ve min­det om vo­res egen hi­sto­rie,” si­ger Pe­ter Bell.

➜ Li­ge­som Claus Bech Jør­gen­sen ser han Ed­die Howe som den helt af­gø­ren­de per­son i hi­sto­ri­en om klub­bens succes. Han ly­der helt be­va­e­get, når han ta­ler om Howes po­pu­la­ri­tet i by­en.

”Jeg gra­ed, da han for­lod klub­ben ef­ter sin før­ste pe­ri­o­de som ma­na­ger for at ta­ge til Burn­ley. Han be­tød så me­get for os. Og jeg glem­mer al­drig den dag i 2012, da han vend­te til­ba­ge og blev pra­e­sen­te­ret in­den en kamp mod Leyton Ori­ent. Al­le på sta­dion var lyk­ke­li­ge, og lar­men var hø­je­re end no­gen­sin­de.”

Da Howe vend­te til­ba­ge, lå Bournemouth num­mer 21 i Le­ague 1. Da sa­e­so­nen var slut, var hol­det ryk­ket op.

”Han er uden tvivl en af de bed­ste ma­na­gers i Pre­mi­er Le­ague. Han har ar­bej­det for­bil­led­ligt med at ud­vik­le spil­lesti­len. Han ta­en­ker of­fen­sivt og vil ger­ne spil­le bol­den op fra for­sva­ret og kri­ti­se­rer ik­ke spil­ler­ne, hvis de la­ver fejl i pas­nings­spil­let,” si­ger Pe­ter Bell.

DEN RET­TE MENTALITET

På si­de­linj­en er tv-sta­tio­ner­ne i fa­erd med at var­me op til kam­pen, og en af mi­kro­fo­ner­ne ba­e­res af fransk­man­den Sylvain Di­stin. For­svars­spil­le­ren slut­te­de den lan­ge kar­ri­e­re i Pre­mi­er Le­ague med en sa­e­son i Bournemouth li­ge ef­ter klub­bens op­ryk­ning til Pre­mi­er Le­ague. Han er sta­dig den uden­land­ske mark­spil­ler med flest Pre­mi­er Le­ague-kam­pe i hi­sto­ri­en, og ef­ter kar­ri­e­re­stop­pet er han ble­vet bo­en­de i om­rå­det. For kli­ma­et er mil­de­re, og her er me­re lys og frisk luft end de fle­ste an­dre ste­der i Eng­land, som han si­ger.

Di­stin kan se et Bournemouth-hold, der sta­dig er pra­e­get af en ra­ek­ke spil­le­re, der var med til at ryk­ke hol­det op gen­nem ra­ek­ker­ne. Hvor an­dre op­ryk­ke­re straks in­ve­ste­rer i nye spil­le­re med Pre­mi­er Le­ague-er­fa­ring, valg­te Howe og Bournemouth at tro på de spil­le­re, der sik­re­de op­ryk­nin­gen i 2015. Og i da­gens star­top­stil­ling mod Man­che­ster Uni­ted er der he­le seks spil­le­re, som og­så var i klub­ben i den na­est­bed­ste ra­ek­ke. Tre af dem har til­med spil­let i Le­ague 1 med Bournemouth.

Og­så re­sten af star­top­stil­lin­gen forta­el­ler me­get om Howe og Bour­ne­mout­hs stra­te­gi. As­mir Be­g­ovi og Nat­han Aké blev beg­ge hen­tet fra en re­ser­ve­tilva­e­rel­se i stor­klub­ben Chel­sea. Men fa­el­les for dem var, at de al­le­re­de tid­li­ge­re hav­de va­e­ret i Bournemouth på le­je­af­ta­ler, så de kend­te klub­ben, og Howe kend­te dem. Spil­ler­ne vid­ste, hvad de gik ind til, og Howe vid­ste, de hav­de men­ta­li­te­ten til at spil­le på det mind­ste sta­dion i Pre­mi­er Le­ague.

La­en­ge­re frem­me på ba­nen stil­ler Howe med Lewis Cook og David Brooks, der beg­ge kom til Bournemouth fra den na­est­bed­ste ra­ek­ke og ik­ke tid­li­ge­re hav­de spil­let i Pre­mi­er Le­ague. Cook fik i for­å­ret de­but for det en­gel­ske A-lands­hold, og Brooks har va­e­ret en åben­ba­ring i Pre­mi­er Le­ague i den­ne sa­e­son og er ved at etab­le­re sig på Wa­les’ lands­hold.

Og som sid­ste mand i star­top­stil­lin­gen fin­der vi den dy­re­ste spil­ler i Bour­ne­mout­hs hi­sto­rie: Co­lom­bi­a­ne­ren Jef­fer­son Ler­ma, der i som­mer blev købt i span­ske Le­van­te for om­kring 210 mil­li­o­ner kro­ner. På den må­de be­va­e­ge­de Bournemouth sig ud af sin nor­ma­le kom­fortzo­ne, men for bå­de Ler­ma og som­me­rens an­det La Li­ga-ind­køb, ba­ck­en Die­go Ri­co fra Le­ganés, ga­el­der det, at de kom fra små og yd­my­ge klub­ber i Spa­ni­en, hvil­ket na­ep­pe var en til­fa­el­dig­hed. For Ler­ma og Die­go Ri­co har det ik­ke va­e­ret no­get chok at kom­me til en klub af Bour­ne­mout­hs stør­rel­se, og Ler­ma er ble­vet bed­re og bed­re på den cen­tra­le midt­ba­ne i sa­e­so­nens løb.

”Ler­ma har va­e­ret sta­erk som bol­dero­brer, og der­fra går det hur­ti­ge­re fremad end i de fo­re­gå­en­de sa­e­so­ner. Der er me­re fart og kon­tra i hol­det nu med Brooks og Ryan Fra­ser til at ud­for­dre la­en­ge­re frem­me,” si­ger Pe­ter Bell.

”Ed­die Howe har va­e­ret god til at ta­ge små skridt, hol­de fast i va­er­di­er­ne og ik­ke aen­dre hol­det ra­di­kalt. Tid­li­ge­re har det ta­get tid for nye spil­le­re at kom­me ind på hol­det, men stam­men har he­le ti­den va­e­ret vir­ke­lig sta­erk.”

I sa­e­so­nens start spil­le­de Bournemouth mest 4-4-2, men i sid­ste uge aen­dre­de Howe for­ma­tio­nen til 3-4-3 med succes, da op­ryk­ker­ne fra Ful­ham blev be­sej­ret med 3-0 på ude­ba­ne. Mod Man­che­ster Uni­ted er ma­na­ge­ren gå­et til­ba­ge til den van­te 4-4-2, den­ne gang med Brooks som an­grebs­mak­ker til top­sco­rer Cal­lum Wil­son, mens Fra­ser og Ju­ni­or Sta­nislas ud­for­drer på kan­ter­ne.

Kam­pens start vi­ser, hvor­for Bournemouth lig­ger tre po­int for­an Uni­ted i ta­bel­len. Selv­til­li­den strå­ler ud af spil­ler­ne, kom­bi­na­tions­spil­let er kvikt, og den ind­byr­des for­stå­el­se er ty­de­lig, og det er gan­ske lo­gisk, at Wil­son brin­ger hjem­me­hol­det for­an ef­ter ti mi­nut­ters spil. Fem da­ge se­ne­re blev Wil­son for før­ste gang ud­ta­get til det en­gel­ske A-lands­hold.

Se­ne­re våg­ner ga­ester­ne fra dva­len, Ant­ho­ny Mar­ti­al ud­lig­ner in­den pau­sen, og an­den halv­leg bli­ver ja­evn­byr­dig, in­den Uni­ted til al­ler­sidst sik­rer de tre po­int, da ind­skif­te­de Marcus Ras­h­ford skub­ber bol­den i net­tet i over­ti­den.

I 25 mi­nut­ter i før­ste halv­leg var Bournemouth på fjer­de­plad­sen i Pre­mi­er Le­ague. Nu en­der det i ste­det med det før­ste hjem­me­ba­ne­ne­der­lag si­den april, og med sej­ren når Man­che­ster Uni­ted op på si­den af Bournemouth i ta­bel­len. Ef­ter kam­pen gi­ver en let­tet José Mourin­ho en stor om­fav­nel­se til sin gam­le Chel­sea-spil­ler Aké, mens de beg­ge ven­ter på at gen­nem­fø­re in­ter­view i de tran­ge kor­ri­do­rer på ho­ved­tri­bu­nen. Mourin­ho for­står Akés skuf­fel­se.

”Jeg sag­de i pau­sen, at jeg var den hel­dig­ste ma­na­ger i Pre­mi­er Le­ague, for det skul­le ha­ve stå­et 5-2 el­ler 6-2 til Bournemouth,” si­ger Mourin­ho.

DET NA­E­STE SKRIDT

På den må­de blev det ved hå­bet om, at den­ne lør­dag vil­le bli­ve da­gen, hvor Bournemouth lag­de sig op i Top 4 i Pre­mi­er Le­ague som fo­re­lø­big kul­mi­na­tion på den uven­te­de op­tur. Men su­re mi­ner skal man le­de la­en­ge ef­ter på Vi­ta­li­ty Sta­di­um.

”Til­ha­en­ger­ne el­sker spil­ler­ne, og jeg tror, spil­ler­ne ma­er­ker det. Sam­men med den po­si­ti­ve spil­lestil og Ed­die Howes til­ste­de­va­e­rel­se er Bournemouth nu ved at bli­ve et me­re at­trak­tivt sted,” si­ger Pe­ter Bell.

Hi­sto­ri­en om humlebien AFC Bournemouth vir­ker på man­ge må­der som en sol­strå­le­hi­sto­rie: En fa­mi­lie­klub med de ret­te va­er­di­er og en sta­erk klubkul­tur og med en strå­len­de ma­na­ger som front­fi­gur. Men lig­nen­de po­si­ti­ve vin­de er tid­li­ge­re bla­est hen over an­dre små klub­ber, der over­ra­sken­de er kom­met op i Pre­mi­er Le­ague og i nog­le sa­e­so­ner har im­po­ne­ret med spil og resultater. Wi­gan og Swan­sea er et par ek­semp­ler, men ef­ter nog­le fe­de år slut­te­de fe­sten og Pre­mi­er Le­ague-eventyret brat. Kan Bournemouth li­de sam­me ska­eb­ne? Vil dis­se suc­cesår stå til­ba­ge som en anor­ma­li­tet, in­den fod­bol­dens tyng­de­kraft tra­ek­ker Bournemouth til­ba­ge i de lavere ra­ek­ker, hvor klub­ben hø­rer hjem­me?

”Li­ge nu fø­ler vi, at det skal gå dra­stisk galt, før vi kom­mer i pro­ble­mer. Men det kan gå hur­tigt. Sto­ke og West Bromwich føl­te sig og­så etab­le­re­de i Pre­mi­er Le­ague,” si­ger Pe­ter Bell.

I øje­blik­ket hand­ler me­get om, hvor­dan klub­ben skal ta­ge det na­e­ste skridt. Fra klip­per­ne over den lan­ge sand­strand langs ky­sten er der kun om­kring 120 ki­lo­me­ter til Cher­bourg i Frank­rig på den an­den si­de af Den En­gel­ske Ka­nal. Og­så fod­bold­ma­es­sigt er Eu­ro­pa nu ta­et på for før­ste gang i klubhi­sto­ri­en, og am­bi­tio­ner­ne vok­ser. Men sam­ti­dig ➜

➜ be­va­e­ger klub­ben sig frem med for­sig­ti­ge skridt, og pla­ner­ne om et nyt sta­dion er i før­ste om­gang ble­vet ud­skudt.

”Det vil­le va­e­re fryg­te­ligt, hvis klub­ben skul­le ryk­ke ned uden at ha­ve få­et et nyt sta­dion. Det fortje­ner hol­det og til­ha­en­ger­ne, og det vil va­e­re det syn­li­ge be­vis på den succes, vi har haft,” si­ger Pe­ter Bell.

”Der kun­ne vi til­ha­en­ge­re godt ta­en­ke os, at ejer­ne var me­re åb­ne og frem­lag­de en ty­de­lig plan. Vi ser jo, hvor­dan Lei­cesters ejer var me­get in­te­gre­ret i lo­kal­sam­fun­det. Så­dan er det ik­ke her,” si­ger han om Bour­ne­mout­hs rus­si­ske ejer Maxim De­min.

”Men omvendt har de haft succes med ik­ke at va­e­re åb­ne. Og vi ved, at Ed­die Howe har et godt for­hold til ham, og det er trods alt det vig­tig­ste.”

Det he­le en­der hos Ed­die Howe, der i takt med suc­ce­sen of­te­re og of­te­re bli­ver na­evnt som et bud på en ma­na­ger i en stør­re klub end Bournemouth. In­gen øn­sker at se det ske, og in­gen er i tvivl om Howes sta­er­ke bånd til klub­ben. Men spørgs­må­let er, om mu­lig­he­den en dag bli­ver for at­trak­tiv for ham.

”Vi øn­sker det ik­ke. Vi vil ha­ve, at han er her li­ge så la­en­ge, som Wen­ger var i Ar­se­nal,” si­ger Pe­ter Bell hå­be­fuldt.

Fo­re­lø­big na­er­mer Howe sig sit tiårs­ju­bila­e­um si­den an­sa­et­tel­sen Nytår­s­af­ten i 2008. Den­gang måt­te han og as­si­stent Ja­son Tin­dall af egen lom­me be­ta­le for en fy­sisk tra­e­ner og mas­sør til første­hol­det. Nu er klub­ben blandt de me­re vi­sio­na­e­re i Eng­land, og for nog­le uger si­den var U/23-hol­dets da­va­e­ren­de tra­e­ner Carl Flet­cher på stu­di­e­tur i FC Nord­s­ja­el­land som del af sin Pro-tra­e­ner­ud­dan­nel­se. Wa­li­si­ske Flet­cher er end­nu en af de tid­li­ge­re spil­le­re i den nu­va­e­ren­de tra­e­ner­stab og fik i den­ne uge ny ti­tel som klub­bens Lo­an Play­er Ma­na­ger.

”Bournemouth har of­te fulgt vo­res kam­pe og var in­ter­es­se­re­de i, hvor­dan vi ar­bej­de­de,” forta­el­ler Flem­m­ing Pe­der­sen, den tek­ni­ske di­rek­tør i FC Nord­s­ja­el­land.

”Carl Flet­cher vir­ke­de for mig som en ty­pisk en­gelsk tra­e­ner. Han var hø­flig og in­ter­es­se­ret, men ik­ke in­ter­es­se­ret i dyb­den. Så snart jeg be­gynd­te at gå de­tal­jer, stod han af. Det op­le­ve­de jeg of­te, da jeg selv ar­bej­de­de der­ov­re,” fort­sa­et­ter Pe­der­sen, der fra som­me­ren 2015 ar­bej­de­de i lidt me­re end et år i Brent­ford FC i The Cham­pions­hip. Her var han først He­ad of Foot­ball Phi­los­op­hy and Play­er De­ve­l­op­ment og se­ne­re tra­e­ner for klub­bens B-hold. I sidst­na­evn­te rol­le mød­te han Bournemouth.

”De­res re­ser­ve­hold hav­de slet ik­ke den sam­men­ha­eng, som første­hol­det har. Det gav mig et ind­tryk af, at første­hol­dets succes me­re er et re­sul­tat af Ed­die Howe end af en klub­fi­lo­so­fi,” si­ger Flem­m­ing Pe­der­sen.

”Man­ge hold i Eng­land si­ger, at de ger­ne vil va­e­re bold­be­sid­den­de, men uden at tra­e­ner­ne ved, hvor­dan spil­ler­ne skal po­si­tio­ne­re sig. Her er Ed­die Howe nå­et skrid­tet vi­de­re. Det er ty­de­ligt at se på Bournemouth, hvor godt han ar­bej­der med spil­let med bol­den. Og det har han gjort, li­ge si­den han over­tog hol­det. For mig be­står må­lin­gen af, om et hold er tra­e­net el­ler ut­ra­e­net i, hvor man­ge spil­le­re der be­va­e­ger sig sam­ti­dig med og uden bold. Her er Bournemouth kom­met vir­ke­lig langt,” fort­sa­et­ter han og be­skri­ver der­med grund­la­get for det fi­ne spil i før­ste halv­leg mod Man­che­ster Uni­ted.

Bournemouth har ud­vik­let sig, si­den Ed­die Howe star­te­de sit vir­ke som ma­na­ger, men klub­ben har ik­ke gjort det med sam­me fart som Howe selv. Og spørgs­må­let er, om der kom­mer en dag, hvor Howe vil gri­be mu­lig­he­den for at ar­bej­de i en stør­re klub.

”Jeg for­nem­mer ik­ke, at Ed­die går og kig­ger ef­ter at kom­me ud ad dø­ren. Han er fa­mi­lie­men­ne­ske, og hvis han skal vi­de­re, kom­mer det til at gå ud over fa­mi­li­en. Jeg er i tvivl, om han vil det. Omvendt har han al­le­re­de nå­et det umu­li­ge med Bournemouth. Det na­e­ste skul­le va­e­re Eu­ro­pa el­ler en po­kal­ti­tel, og det har han sik­kert am­bi­tio­ner om. Får han det med, er der ik­ke me­re, han kan op­nå med Bournemouth,” si­ger Howes gam­le hold­kam­me­rat Claus Bech Jør­gen­sen.

”Og hans fod­bold pas­ser fint til en stør­re klub. Han vil ta­ge te­ten i kam­pe­ne og ik­ke ba­re pak­ke sig ned.”

Sam­me vurdering gi­ver den tid­li­ge­re lands­holds­spil­ler Dan­ny Murp­hy da­gen ef­ter Uni­ted-kam­pen i Mail on Sun­day: “Hvis jeg var Tot­ten­ham-fan, og Mauri­cio Po­chet­ti­no for­lod klub­ben, så vil­le jeg ik­ke ha­ve no­get imod at få Ed­die som af­lø­ser. Han har man­ge af de sam­me kva­li­te­ter, som “Poch” har, blandt an­det i for­hold til ud­vik­lin­gen af un­ge spil­le­re. Han gør in­di­vi­du­a­li­ster bed­re og et hold bed­re kol­lek­tivt.”

Så de skal nok ny­de det, mens de har Ed­die Howe i Bournemouth. Og det gør de. På en ca­fe på Christ­church Ro­ad om­kring en ki­lo­me­ter fra sta­dion ae­r­grer eks­pe­di­en­ten sig gan­ske vist over re­sul­ta­tet lør­dag ef­ter­mid­dag. Men der er gra­en­ser for skuf­fel­sen.

”De har gjort det så flot. Jeg sy­nes, vi har grund til at va­e­re gla­de for, hvor vi er. Bå­de geo­gra­fisk og fod­bold­ma­es­sigt,” si­ger hun smi­len­de, og det man jo kun gi­ve hen­de ret i. På så­dan en ef­ter­årslør­dag med sol­lys, mil­de tem­pe­ra­tu­rer og frisk havluft fin­des der i øje­blik­ket ik­ke man­ge bed­re ste­der at gå til Pre­mi­er Le­ague-fod­bold end i lil­le Bournemouth på Eng­lands syd­kyst.

Mor­ten Glinvad var i Bournemouth som kommentator for Eu­rosport.

Fo­to: Jo­hn Sibley/Ritzau Scan­pix

Hår­de ti­der for Bournemouth ef­ter Marcus Ras­h­fords mål for Man­che­ster Uni­ted.

Fo­to: Dylan Mar­ti­nez/Ritzau Scan­pix

Paul Pog­ba, købt for knapt 800 mil­li­o­ner kro­ner af Man­che­ster Uni­ted i 2016, og Bour­ne­mout­hs David Brooks, der er tid­li­ge­re ung­doms­spil­ler i Man­che­ster Ci­ty og blev en af Bour­ne­mout­hs dy­re­ste spil­le­re no­gen­sin­de med en trans­fer­sum på knapt 90 mil­li­o­ner kro­ner i et skif­te fra Sh­ef­fi­eld Uni­ted op til den­ne sa­e­son.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.