LEKTIEN OM EN STJÅLEN KASSE COLAER
Den danske U/21-landsholdsspiller Joachim Andersen har fået lidt af et gennembrud for Sampdoria, hvor han, trods interesse fra andre klubber, har forlaenget sin aftale frem til sommeren 2022. I sidste saeson spillede han stort set ikke, men nu er han fast mand. For Joachim Andersen er ikke en type, der lader sig gå på af modgang, hvilket han beviste allerede som teenager hjemme i Danmark.
Da Joachim Andersen i sommeren 2017 skiftede fra Twente i AEresdivisionen til Sampdoria i Serie A, fik han ingen spilletid. Det første halve år blev det til ni minutter som indskifter i en Coppa Italia-kamp mod Serie B-holdet Pescara, men hvis han overhovedet var med i ligaen, var det som reserve på baenken. Ingen pladser fra start, ingen indskiftninger.
”Jeg tror faktisk, jeg er foran tidsplanen. Jeg har ikke fortrudt mit skifte et eneste sekund, og da jeg snakkede med Sampdoria, var det også lige praecis dette scenarie, jeg blev stillet i udsigt. Hvis man ikke har prøvet det, kan man slet ikke forestille sig, hvor stor forskellen er i forhold til Holland. Niveauet er så meget højere, og det gaelder også på traeningsbanen,” sagde den dengang 21-årige dansker til Twente-avisen Tubantia i december.
Det lød som noget, vi havde hørt adskillige gange før. Et ungt dansk talent havde haft paent med succes i en mindre udenlandsk klub og liga, og nu tog han springet til noget større, hvor han ville knaekke halsen. I starten ville han forsikre, at alt var godt, og at det var helt fint med både ham og klubben, at han ikke fik noget spilletid, hvorefter han et halvt år senere ville vende hjem til Superligaen eller en anden adresse på lavere niveau.
Sådan gik det bare ikke for Joachim Andersen.
For snart begyndte den store danske forsvarsspiller at komme på banen. I februar blev han kastet ind de sidste fem minuter, da en 2-1-føring mod Udinese i ligaen skulle forsvares hjem. Det lykkedes. Godt fem uger senere fik han så sin første kamp fra start. Og han sluttede Serie A-saesonen med fuld tid i de sidste fem runder.
Joachim Andersen havde haft ret. Det havde handlet om tilvaenning, og da den var på plads, gik han ind i startopstillingen, hvor han har befundet sig siden. I denne saeson har danskeren spillet samtlige minutter, både i pokalturneringen og i Serie A. De lokale medier har skrevet om interesse fra blandt andre Juventus og Manchester United.
Der er langt fra italienske avisrygter til et
storklubskifte, men historierne beviser, at Joachim Andersen på kort tid har udviklet sig fra ukendt reserve til et navn i Serie A.
Og hvordan gør en ung dansk forsvarsspiller så det? Hvad kraever det at slå igennem i en liga, hvor så mange spillere før ham har knaekket nakken, og hvordan fik den 22-årige U/21-landsholdsspiller de vaerktøjer?
Svaret på det finder vi i Joachim Andersens teenageår hjemme i Danmark.
DEN BEDSTE PÅ ALLE PLADSER
Allerede som fireårig begyndte Joachim Andersen at spille fodbold hjemme i Greve. Det er stadig den klub, han i laengst tid har spillet. Som 13-årig blev han elev på FC Københavns School of Excellence, og to år senere rykkede han tvaers over landet til FC Midtjylland. På akademiet i Ikast fik de et stort talent at arbejde med, et talent som både havde gode fødder og en god krop.
”Han var dygtig teknisk, både med højre og med venstre, og så var han allerede som helt ung en stor dreng,” siger Rene Andersen, der traenede Joachim Andersen på U/17-holdet og var den unge sjaellaenders kontaktperson, og han bakkes op af den nuvaerende akademichef Flemming Broe.
”Han har nogle fantastiske fysiske forudsaetninger, og han har et stort mod i sit spil. Han er god på bolden, og han har formået at få de ingredienser til at gå op i en højere enhed.”
I ungdomsårene spillede Andersen over hele banen. Blandt andet var han et aktiv på den centrale midtbanei kraft af sit gode drev med bolden. Men i Holland og Italien har han naesten kun spillet i forsvaret.
”Han har måske vaeret for impulsiv til at vaere forsvarsspiller i starten. Det er også derfor, han er blevet brugt på så mange pladser. Han var den bedste mand på samtlige positioner på det U/17-hold. Som stopper, som central midtbane, som angriber, som kant. Han ville have vaeret den bedste, uanset hvor man placerede ham, undtagen som målmand,” siger Rene Andersen.
”Han spillede stopper og central midtbane, og hvis vi manglede noget det sidste kvarter, blev han nogle gange rykket op som angriber og scorede også mål derfra. Jeg tror, det er hans gode pasningsspil, hans evne til at laese spillet og hans duelstyrke, som har gjort, at han er endt som stopper. Det var der, han havde potentiale til at nå det højeste niveau, han kan,” siger Joachim Andersens U/17-traener.
Unge Andersen havde en saerlig evne til at skrue op for niveauet, når der var mest brug for det. Det husker hans far Jacob Andersen, der i dag er bestyrelsesformand i Vendsyssel FF, men traenede sønnen i Greve i de yngste år. Det gjorde han i øvrigt sammen med faderen til Mikkel Frankoch, der i dag ligeledes er i Vendsyssel som midtbanespiller, men som dengang var holdkammerat til Joachim Andersen.
”Vi havde et vanvittigt godt hold, og de spillede mange turneringer. I de første par kampe var Joachim ikke så toneangivende, men når vi kom i kvartfinaler, semifinaler og finaler, vidste han altid, at nu gjaldt det. Det var, fra han var syv-otte år. Det var ham, der afgjorde det,” siger Jacob Andersen, og også i FC Midtjylland maerkede man vinderviljen.
”Vi havde en kamp nede i Vejle, hvor vi førte 1-0 og fik to røde kort i første halvleg. Derfra tog Joachim naermest sagen i egen hånd. Han scorede til 2-0. Han driblede selv bolden hele vejen op til et hjørnespark. På det hjørnespark headede han så bolden i mål. Hele kampen igennem, selv da vi førte 2-1 med to minutter igen, prøvede han at gå med i en omstilling, for han ville op at score igen,” siger Rene Andersen.
”Han går ikke ind til noget uden at ville vinde. Han havde et drive, hver gang han var på banen. Den tid, han havde derinde; det var 100 procent. Det var som om, han var mere forelsket i spillet end alt det udenom.”
Men alt det udenom er måske den største årsag til, at Joachim Andersen er, hvor han er i dag.
EN ROBUST SJAELLAENDER
I 2015, da Joachim Andersen som 18-årig netop havde nået førsteholdet i Twente, blev han interviewet i Tipsbladet. Her fortalte han, at han som så mange andre danske teenagere i udlandet havde fået en hård velkomst af de rutinerede spillere i klubben.
”Til traening er folk lidt mere ligeglade med en. De tager ikke hensyn til, at jeg er en ung gut. I starten skulle man vaenne til, at de svinede en til,” sagde Joachim Andersen, der tog sine ture med Luc Castaignos, et af Twentes store angrebsnavne med en fortid i Inter og adskillige hollandske U-landskampe på cv’et.
”Nogle gange gik jeg lidt for hårdt til ham, og så gik han helt amok. Sådan en ung gut skulle ikke røre ham, så han begyndte at skubbe. Det var lidt anderledes... Når en ung gut som mig kommer op og traener med dem for første gang, skal man sgu ikke komme her og tro, man er noget. Men det var bare, indtil han vidste, hvem jeg var. Nu gør han det ikke mere.”
”Jeg kan godt håndtere sådan noget. Det er sådan fodboldverdenen haenger sammen i udlandet. Det skal man bare vaere klar på. Der er ikke så meget andet at sige til det,” sagde forsvarspilleren dengang for tre et halvt år siden.
Den slags har tidligere knaekket unge danskere langt vaek hjemmefra, men ikke Joachim Andersen.
”Andreas Bjelland har en stor aktie i det,” siger Jacob Andersen.
”Da Joachim kom derned som 17-årig, var Andreas i Twente. Joachim boede et halvt år hos en familie, og så gad han ikke det laengere. Han flyttede ind i en lejlighed ved siden af Bjelland, og han og hans kone tog sig rigtigt meget af ham. Jeg ved, at Bjelland har sagt til ham, at man skal vaere indstillet på, at man ikke er bedste venner i sådan et omklaedningsrum. Man spiller med dem, og det er sådan set det. Vi har talt om, at han bare må give igen og kaempe videre. Enten har man anlaeg for det, eller også har man ikke,” siger faderen.
Joachim Andersen har anlaeg for det. Det opdagede man tidligt i FC Midtjylland.
”Han er en meget aerlig dreng, der hviler i sig selv, men også en dreng, der kom til Jylland med noget kant, noget kaekhed, noget fraekhed. En rigtig god personlighed,” siger Flemming Broe.
”Han har vaeret sindssygt god til at håndtere de modgangsperioder, der altid er, når man er fodboldspiller. For han havde noget af den robusthed, som er måske den vigtigste ingrediens, når man skal spille på højeste niveau. Får han nogle hug, rammer han ikke lige dagen eller niveauet; prøv at hør’, så kommer han videre derfra, mens mange unge spillere kommer til at dvaele ved det. Han har nogle af de mentale forudsaetninger, som engang imellem er en mangelvare hos unge mennesker,” siger akademichefen.
Også den davaerende holdkammerat Jonas Gemmer, i dag Fremad Amager-spiller, mindes Andersens psyke.
”Når vi traenede med førsteholdet som 16-17-årige, var han ligeglad med de gamle. Han gik til den og tog fat i bolden. Han gjorde det samme, som han gjorde på ungdomsholdene. Han har altid haft en mentalitet, hvor han bare var ligeglad og har gjort det så godt, som han kunne med stort gåpåmod.”
Og så var der episoden med colaerne, der med til at give Joachim Andersen et afgørende skub.
➜
SKIDEBALLE PÅ STEINLEINS KONTOR
Da Joachim Andersen som 15-årig kom til Jylland, flyttede han ind på efterskolen i Ikast og begyndte på FC Midtjyllands akademi. Den første tid var en udfordring. Sjaellaenderen fik en skade, og konkurrencen var hård. Han havde vaeret vant til at vaere den bedste på holdet selv på 80 procent, og det kunne ikke laengere lade sig gøre. Og så fik han yderligere en nedtur.
En aften kort før jul havde Jonas Gemmer og Joachim Andersen opvasketjansen på efterskolen.
”Da de var faerdige, stod der en kasse sodavand nede i køkkenet, og de taenkte ”den tager vi sgu da med op på gangen,”” fortaeller Jacob Andersen.
”Det var meget uskyldigt, selv om de stjal en kasse sodavand. De satte kassen op på gangen til de andre drenge, og så var der gratis colaer. Det opdagede de så på skolen, for der var et kamera i køkkenet. Så blev han og Jonas Gemmer sendt hjem på forlaenget juleferie. Inden han kom hjem, kom han over til Steinlein, og så fik han en skideballe. Steinlein gav ham Rasmus Ankersens bog, ”Guldminerne”, og sagde, at han skulle laese den og lave en boganmeldelse.”
”Joachim kom hjem den 15. december og var totalt nede i kaelderen, men vi havde mange snakke henover julen. Jeg sagde til ham: ”Så skal du fandme gøre det her 100 procent! Ellers kan du lige så godt stoppe nu. Står du som andetårs U/19-spiller og ikke får en kontrakt, har du spildt din ungdom. Så kan du lige så godt stoppe nu, komme hjem, arbejde på McDonald’s og gå i byen, drikke bajere og score damer.” Det havde vi mange snakke om. Derfra er det sådan set bare gået fremad,” siger Jacob Andersen.
”Det var det samme med mig selv. Vi indså, hvor vigtigt det var, at vi tog det seriøst og var professionelle,” siger Jonas Gemmer om episoden.
Joachim Andersen var ikke fejlfri, langt fra, men Rene Andersen roser den tilgang, han havde, når han dummede sig. Det skete ikke kun i køkkenet på efterskolen.
”Der var også en episode, hvor han og en anden spiller havde pjaekket fra skole. De kendte konsekvensen – så spillede man ikke i weekenden. Jeg ringede til ham, og han prøvede ikke at snyde eller fortaelle en løgnehistorie. Han rakte hånden op og fortalte, at han var i Herning for at få lavet sin telefon. Og så måtte han jo undvaere en kamp.”
”Joachim var en spiller, der trådte ved siden af, på og uden for banen. Men han var den første til at raekke hånden op, når han blev konfronteret. Han var aldrig bange for at stå ved det, han havde gjort, eller de episoder, han havde rodet sig ud i. På den måde tog han også ansvar,” siger Rene Andersen.
”Det var ikke fordi, Joachim var useriøs,” siger Jacob Andersen.
”Det var bare nogle uheldige omstaendigheder, og han skulle lige falde til. Han har altid vaeret dygtig til at selvtraene, og der er blevet brugt mange penge på ting udenom – speciel kost, energidrik, alternative behandlere, alle mulige ting. I sine sommerferier har han også taget kontakt til folk og kørt specialtraening ved siden af.”
”Jeg har altid vaeret meget kritisk, uden at jeg er en meget streng far – for det er jeg slet ikke. Jeg er meget blød, når det kommer til stykket, men jeg er aergerlig, når jeg kan se, at man har et talent, og man så ikke forfølger det. Vi har haft mange snakke, da han var i Midtjylland, og han var selvfølgelig traet af at høre det. Vi talte ikke sammen, fra vi kørte ud af Ikast, og når vi så nåede Storebaeltsbroen, begyndte han at spørge ind til, hvad jeg egentlig sagde, og så snakkede vi stille og roligt om det.”
”Vi har talt meget om at gå 100 procent efter det, også qua den samtale ved juletid. ”Gør det nu, for helvede, for du har evnerne.” Og jeg kunne også se, at nogle af dem, som startede sammen med Joachim i Midtjylland, ikke var så toneangivende efter et års tid. Når man så talte med Joachim, var de måske begyndt at gå en smule i byen eller havde fået en kaereste, som tog lidt for meget fokus – alle de der ting. Lige så stille kom han ind på U/19-landsholdet og blev årets U/19talent.”
NY KONTRAKT GIVER RO PÅ
Joachim Andersen var to år i FC Midtjylland, inden han i 2013 skiftede til Twente. Efter fire år i Holland rejste han videre til Italien. Valget blev truffet på grund af Serie A’s ry som en god skole for forsvarere og på grund af Sampdorias tradition for at uddanne og bruge unge spillere.
”Vi havde nogle snakke med dem, og de gjorde det klart, at han skulle bruge 6-12 måneder. Han var rigtig god til nogle ting, men der var også steder, hvor han skulle steppe op. Det tiltalte ham. Og så er Joachim også sådan, at han siger: ”Jeg kommer på holdet inden en måned.” Den udfordring tager han op. Holland er også godt, men der er meget indianerfodbold, og det er meget frem og tilbage og duelspil. Så det var planen at få det taktiske element ind i spillet.”
”Der var mange ting, han skulle blive bedre til, og det er der stadig. Han har nogle fysiske fordele, men han skal vaere bedre inde i det lille felt. Sådan er det tit med store forsvarsspillere. Han skal have lidt hurtigere fødder, men det kommer,” siger Jacob Andersen.
”Han ringede til mig, da der var gået fire måneders tid. Det var første gang, traeneren havde sagt noget til ham. Efter traening kom cheftraeneren over og klappede ham på skulderen og sagde ”bravo.” Det var første gang, han kommunikerede med ham. Nu kan han heller ikke tale engelsk, men alligevel,” griner Jacob Andersen om traener Marco Giampaolo, der har traenet Sampdoria siden 2016.
”Joachim har altid godt kunnet lide den type traener. Han havde Jan Michaelsen i FCK og på U-landsholdet. Han er også meget hård og kontant og verbal. Det kan Joachim godt lide. Når man er ude på banen, skal der kraftedme også gås til den. Han har altid godt kunnet lide traening med høj intensitet og en ”hård” traener.”
Der er masser af rygter om den unge dansker, men torsdag sendte han et signal ved at laegge et år på kontrakten i Genoa-klubben.
”Vi har de seneste uger forhandlet med Sampdoria, og kontrakten er nu blevet forlaenget til 30. juni 2022 med markant forbedrede vilkår. Der er p.t. stor interesse fra mange andre klubber, men nu er kontrakten forlaenget, og så er der ro på og tid til at traeffe den naeste rigtige sportslige beslutning. Om et eventuelt skifte bliver i den kommende transfervindue eller om et år må tiden vise,” siger Jacob Andersen.
”Hvis man kunne se tilbage på sin karriere og sige, man har spillet i Italien i X antal år, så har man fandme haft en flot karriere. Så det vigtigste er nu, at han bare skal have nogle flere kampe, og så må vi se, hvad tiden bringer. Det kan gå hurtigt. Man kan få et formdyk og ryge på baenken. Så det er populaert sagt bare at bygge på.”
”Han elsker byen, elsker maden, klubben og mentaliteten. Det hele er gået op i en højere enhed. Italien er bare et dejligt sted med klimaet og den afslappede livsstil – uden for banen,” siger talentets far.
Inde på banen er det en anden snak. Men det klarer Joachim Andersen også. ✖