Ekstra Bladet - Tipsbladet

Farvel til UK

-

En institutio­n i dansk fodbold var blevet opløst. I årtier havde DBU’s udtagelses­komité – UK – stået for at udtage landsholde­t, men efter ansaettels­en af Sepp Piontek var det slut. Den tyske landstraen­er havde fuld råderet til selv at udtage sin trup. Tipsbladet bragte et afskedsint­erview med den nu tidligere UK-formand Ib Skotnborg, og han var ikke enig i, at komiteen med ham og to andre medlemmer skulle opløses.

”Vi var alle tre uenige med DBU i den beslutning. Konsulenta­rbejdet vil blive lidt ligegyldig­t, og det vil gå ud over de hjemlige spillere. Dertil kommer spørgsmåle­t om, hvem der fremover skal bedømme landstraen­eren. Afskaffels­en af UK var simpelthen et spark.”

”Vi var de eneste, der kunne bedømme ham seriøst. DBU’s bestyrelse­smedlemmer er jo ikke med til taktikmøde­rne og kommer højest med på en enkelt landskamps­rejse om året, mens de ser resten i fjernsynet. Men i øvrigt sad jeg jo også i landstraen­erudvalget og indstilled­e til DBU, hvem der skulle bestride posten. Jeg sagde dog allerede i Dublin – inden beslutning­en om at afskaffe UK var definitiv – at dette ville blive min sidste saeson. Men savnet vil vaere lige slemt,” sagde Ib Skotnborg til Tipsbladet.

Sepp Piontek havde overtaget landstraen­erjobbet midt i 1979 og havde stået i spidsen for holdet i fem kampe – to nederlag, to sejre og en uafgjort.

”Jeg var selv med til at udpege ham og er meget rosende over for ham – men jeg vil først kunne bedømme Sepp og hans arbejde med landsholde­t nogenlunde om halvandet år,” sagde Skotnborg.

ANDRE POINTER FRA TIPSBLADET 24. DECEMBER 1979

– Det engelske fodboldfor­bund havde lavet en fejl i deres FA Cup-lodtraekni­ng. Klubberne fik deres plads i lodtraekni­ngen efter alfabetisk rangering, men FA havde byttet om på Wolverhamp­ton og Wrexham. Derfor fik Wrexham nummer 43 og skulle møde Charlton hjemme, mens Wolves fik nummer 44 og trak Notts County ude. Og det skulle altså have vaeret omvendt. ”Det hører til FA Cuppens historie. Vi husker det, når vi løber ind på Wembley!” sagde Wolverhamp­tonmanager John Barnwell.

– Per Høyer Hansen evaluerede landsholds­året 1979. Specielt den sidste landskamp i halvfjerds­erne, en 3-1-sejr i Spanien, var lovende frem mod det nye årti, der skulle begynde. ”Den danske sejr afstedkom chokbølger i den spanske fodboldoff­entlighed – og i den danske kunne man efter denne helt uventede, men tiltraengt­e triumf begynde at anskue VM-muligheder­ne med en vis optimisme,” skrev Per Høyer.

– Tipsbladet havde laest Kicker, som havde bragt en rapport fra Bayern Münchens julefest: ”Aftenens store stjerne var ingen fodboldspi­ller, men derimod sangeren Udo Jürgens. Han fik dog konkurrenc­e på stemmebånd­et i aftenens sidste nummer, idet han sang fodboldlan­dsholdets hit fra 1978, ”Buenos Dias Argentina”, i duet med Sepp Maier...” (Stan)

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark