FRA JERNGREB TIL JAEVNBYRDIGHED
For få år siden var La Liga praeget af Barcelonas og Real Madrids knusende dominans og rekordhøje pointudbytte. Nu er den spanske topkamp en uregerlig og uforudsigelig størrelse, der i dette efterår har vaeret den mest jaevnbyrdige siden årtusindeskiftet.
På måltavlen stod der 0-5, og Lionel Messi havde vaeret involveret i alle fem scoringer til FC Barcelona søndag aften i Valencia. På den måde var alt som i gamle dage; Messi sprudlede, og Barça havde vundet en overlegen storsejr på udebane mod et Levante-hold, der ellers havde vaeret en positiv overraskelse i saesonen, men nu havde mødt sin naturlige overmagt.
Men dykkede man lidt dybere ned i begivenhederne på Ciutat de Valencia, stod det klart, at det ikke havde vaeret den Barcelonaopvisning, som slutcifrene indikerede. Skudstatistikken fortalte om et lille overtag til hjemmeholdet, og Levante havde haft hele 15 hjørnespark mod Barcelonas 3. Isaer i den første halve time havde gaesterne vaeret på haelene, og Emmanuel Boateng hamrede bolden på overliggeren kort inden Luis Suárez’ føringsmål og den efterfølgende Messi-opvisning.
Messi var i saerklasse og scorede selv tre gange og lagde op til de to øvrige mål. Men spillemaessigt var der i lang tid ikke den store forskel på de to hold, og sådan har det vaeret i dette efterår i La Liga. Det er ikke mange år siden, Barcelona og Real Madrid var så overlegne i den hjemlige liga, at ethvert pointtab blev tolket som et drama, der kunne koste et mesterskab. Nu hører det til sjaeldenhederne, at de to giganter fejer småklubberne af banen uden at få sved på panden.
”Det er godt, at ligaen er mere jaevnbyrdig end nogensinde. Der er ingen lette kampe. Alle kan slå alle, og det er godt for tilskuerne. Jeg håber, det fortsaetter sådan,” sagde Messi i november, da han modtog haederen som den bedste spiller og topscorer i La Liga i sidste saeson.
I Spanien har iagttagerne tolket og analyseret på den usaedvanlige saeson. For en måned siden fandt statistikerne frem til, at topstriden ikke havde vaeret så jaevnbyrdig siden 1998. Ingen hold har overbevist, og forskellige grader af krisestemning har på skift haeftet sig til forhåndsfavoritterne. For få år siden pegede La Liga-skeptikerne med foragt på en alt for ulige turnering med alt for stor forskel på Real Madrid, Barcelona og de øvrige. Nu har de fået noget helt andet, og så må det vaere en smagssag, om det er godt for La Liga med den større jaevnbyrdighed, og om den er et tegn på, at bredden er styrket, eller om det blot har udslag i, at Real Madrid og Barcelona er et stykke fra fordums styrke.
Kurven her på siderne understreger, at Barcelonas og Real Madrids samlede pointudbytte dette efterår er usaedvanligt lavt. Men den fortaeller også, at storklubbernes kvaler dette efterår er kulminationen på en tendens, hvor Barcelona og Real Madrid gradvist har hentet faerre point; i hver af de fire seneste saesoner har de to giganter på dette tidspunkt tilsammen hentet faerre point end i alle de seks foregående. Forskellen er blevet mindre, selvom Real Madrid og Barcelona tilsammen har vundet de fem seneste Champions League-titler.
DET VILDE RAES
Det var et sammenfald af spektakulaere omstaendigheder, der udløste den voldsomme dominans af Real Madrid og Barcelona i spansk fodbold i årene 2008-2013. Ansaettelsen af Pep Guardiola som Barcelona-traener i 2008 var grundlaget for det historiske Barçahold. Et år senere vendte Florentino Pérez tilbage som Real Madrid-praesident og foretog en af fodboldhistoriens største oprustninger for at støde catalanerne af tronen med købene af Cristiano Ronaldo, Kaká, Karim Benzema og Xabi Alonso.
José Mourinhos ankomst til Real Madrid i 2010 forcerede rivaliseringen yderligere. De to giganter pressede hinanden til det yderste, og imens led resten af ligaen af efterveerne fra finanskrisen, der ramte Spanien så hårdt, og af en fordeling af tv-pengene, der skabte enorm ulighed. Mange klubber hutlede sig igennem saesonerne med lejesvende og transferfri spillere og slaebte rundt på en enorm gaeld. I de tre saesoner fra 2009 til 2012 var der 25, 21 og 30 point fra Valencia på tredjepladsen op til andenpladsen. Og efter at Mourinhos Madrid vandt mesterskabet med historiske 100 point i 2012, slog Tito Vilanovas Barcelona tilbage året efter og tangerede pointantallet.
Det er det jerngreb, som nu er løsnet. På dette tidspunkt af saesonen havde Real Madrid og Barcelona i 2010 tilsammen hentet 21 point flere end i denne saeson. Under normale omstaendigheder ville Real Madrid allerede vaere dømt ude af mesterskabskampen efter et så elendigt efterår, som de tredobbelte Champions League-vindere har praesteret. Nu er de blot fem point fra førstepladsen.
”100 points-ligaerne hører historien til… For nu,” lød det for nogle uger siden i Marca, og den lille tilføjelse indikerer, at ingen endnu tør konkludere, hvor spansk fodbold er på vej hen. Er denne jaevnbyrdighed den nye virkelighed, eller handler det blot om, at de to giganter befinder sig i en svaer overgangsfase?
Svaret ligger nok et sted midt imellem. Guardiolas Barcelona-hold kan ikke kopieres, og skulle det ske, ville Real Madrid i dag ikke kunne gennemføre en oprustning som modsvar som i 2009. Det ville kraeve flere milliarder kroner, hvis praesident Pérez i dag skulle købe fire topspillere på det stadie i karrieren, hvor Cristiano Ronaldo, Kaká, Karim Benzema og Xabi Alonso befandt sig i 2009.
Men stadig er Barça og Madrid økonomisk så langt foran de andre, at denne saesons problemer har vaeret uhørte og ud over det normale og naeppe den nye standard for La Liga. VM har givetvis praeget en raekke spillere, som har indledt saesonen et stykke fra topformen. Og hvor man i jerngrebets år så en selvforstaerkende effekt, hvor mange mindre hold reelt smed håndklaedet i ringen på forhånd, når de skulle møde Barcelona og Real Madrid, ser vi nu det modsatte. Når ligaens absolutte bundhold Leganés kan vinde over førerholdet Barcelona, og Real Madrid kan komme i problemer mod enhver, så ansporer det alle til at gå helhjertet efter overraskelsen.
MESSI OG RESTEN
I Real Madrid har sommerens traenerskifte og afskeden med Cristiano Ronaldo haft større konsekvenser end ventet. Og i Barcelona har den usikre ledelse i flere år haft svaert ved at finde ud af, hvad klubbens identitet egentlig bygger på post-Guardiola.
Problemerne i Real Madrid og Barcelona har åbnet titelraeset, hvor både Sevilla og Atlético Madrid nu byder sig til og blot er tre point efter det catalanske førerhold. For Sevilla er topplaceringen en stor succes, efter at holdet i sidste saeson sluttede helt nede på syvendepladsen efter to traenerskift undervejs. I sommer solgte klubben de franske profiler Clément Lenglet (Barcelona) og Steven N’Zonzi (Roma), og selvom den nyansatte traener Pablo Machín havde gjort et fornemt stykke arbejde i Girona, var han helt uprøvet i en stor klub som Sevilla.
Hvor Sevillas topplacering er en overraskelse, kan det samme ikke siges om Atlético, der oprustede i sommer og endnu vigtigere formåede at holde på den ombejlede verdensmester Antoine Griezmann. Atlético gik ind til saesonen med troen på at kunne spille med om mesterskabet, og med rivalernes problemer kunne dette virkelig have vaeret en Atlético-saeson. Men indtil nu står Diego Simeones hold lidt uforløst tilbage. Angrebsduoen med Griezmann og Diego Costa er aldrig blevet den drømmeduo, som Atlético havde håbet, og Diego Costa er nu skadet i et godt stykke tid.
Griezmann scorede dog to mål, da Atlético vandt 3-2 i Valladolid i weekenden, hvor det for første gang i saesonen lykkedes alle de fire aktuelle tophold at vinde deres kampe i samme spillerunde. Et lille tegn på, at alle fire hold lige nu lader til at vaere i fremgang, og at en vis normalitet trods alt har indfundet sig, efter at outsidere som Alavés og Espanyol tidligere i efteråret har vaeret på besøg i Top 4.
Mest markant er den aktuelle form hos Lionel Messi. Ugen inden hattricket i Valencia mod Levante havde han scoret to frisparksmål mod Espanyol, og hans tilstedevaerelse alene gør, at Barcelona må vaere den naturlige mesterskabsfavorit. Med 14 mål i 14 ligakampe er Messi den unikke skikkelse i en topkamp, der ellers baerer praeg af, at de spanske storklubber i denne saeson har praesenteret sig fra en mere jordnaer side end laenge set.