”I VIL GERNE HAVE EN
Landsholdskonflikt, VM 2022, Football Leaks og et vigtigt valg i UEFA til februar. DBU’s formand Jesper Møller ser tilbage på 2018 og de store sager i 2019.
Hvis DBU-formand Jesper Møller ikke kan finde spaending i hverdagen, må det siges at vaere nordjydens egen skyld. 2018 bød på opture med en ottendedelsfinale ved VM i Rusland og en sejr i premieren i Nations League, og negative sager om en langtrukken, forudsigelig og destruktiv konflikt mellem DBU og landsholdsspillerne og Spillerforeningen, mens der i Football Leaks er dukket flere bekymrende sager op om danske og udenlandske fodboldklubber.
Og nordjyden gav da heller udtryk for på nogen måde at have svaert ved at få tiden til at gå, da Tipsbladet mødte ham på et hotel i København til et laengere interview, der også berørte fodboldspillets udfordringer i 2019 og et UEFA-valg i februar, hvor Jesper Møller meget vel kan blive valgt til en central post i UEFA’s eksekutivkomité.
ROLLERCOASTEREN
Jesper Møller var 39 år gammel, relativt nyvalgt i DBU’s bestyrelse og formand for AaB, da Danmark senest gik videre til en ottendedelsfinale ved VM.
I sommer skete det igen, 16 år efter nogle fine danske fodbolduger ved VM-slutrunden i Japan og Sydkorea. Men som DBU’s nye fodbolddirektør Peter Møller var inde på i et interview med Tipsbladet i sidste måned, er det ikke nederlaget efter straffesparkkonkurrence til de senere finalister Kroatien men efterårets konflikt med Spillerforeningen og landsholdsspillerne anført af profilerne Simon Kjaer, Kasper Schmeichel og Christian Eriksen, der lyser op, selvom en sejr i Nations League-gruppen foran Irland og Wales, og en fordelagtig EM-kvalifikationspulje med Schweiz, Irland (som må få mareridt efter den lodtraekning), Georgien og Gibraltar som konkurrenterne til to direkte EM-billetter, traekker op.
”Alle konflikter er jo traelse. Jeg er rigtig glad for, at vi fik en aftale, og at det ikke fik sportslige konsekvenser,” siger Jesper Møller.
”Jeg var selv med til de afsluttende forhandlinger, det er ikke nogen hemmelighed. Og da det kneb til sidst, foreslog jeg seks år. Det er jeg glad for, at vi landede på i stedet for fire år. Vi har brug for ro efter et langt forløb, og det var William Kvist heldigvis enig i, ligesom mit bagland var det og spillerne var det. Det har vaeret godt, men forløbet var selvfølgelig traels.”
DBU-formanden gør ikke noget forsøg på at glasere forhandlingerne og den dårlige stemning, der mundede ud i en traeningskamp uden sportslig vaerdi med 2. divisionsspillere mod Slovakiet i september.
”Under forhandlingerne går det op for os, at der er to fronter. Det er jo en af grundene til, man ikke kunne finde en løsning. Hvis vi skulle tro på, at isaer den kommercielle del kunne generere indtaegter nok til at sende dem ud i systemet, var det afgørende, at der kom tillid gennem DBU og Spillerforeningen. Der talte jeg og William meget om at skabe en tillidsplatform. I vores bestyrelse ville vi se tilliden mellem den kommercielle afdeling i DBU anført af Jesper Lind og landsholdet genskabt, og kunne vi ikke se det for os, kunne vi ikke se, hvorfor vi skulle indgå en aftale. Det arbejde har Jakob Høyer og Spillerforeningens kommunikationsfolk udført,” siger Jesper Møller.
I 2018, og for så vidt også i årene før, har Tipsbladets redaktion hørt om forskellige typer sager mellem DBU og spillerne. I mange tilfaelde følte spillerne og Spillerforeningen, at DBU forsøgte at presse spillerne til at indgå i reklamer og kommercielle begivenheder, der både potentielt og også reelt fik negative konsekvenser for forholdet mellem spillerne og deres personlige sponsorer og deres klubbers sponsorer. I DBU var fornemmelsen, at spillerne og Spillerforeningen bevidst besvaerliggjorde og forhindrede, at DBU kunne tilbyde landsholdets sponsorer ordentlige forhold og såkaldt ’aktivering’ af sponsoratet, hvor sponsoren bruger aftalen aktivt til at promovere sin egen forretning.
”Du behøver ikke nøjes med at kalde det gnidninger. Der har jo vaeret en voldgiftssag mellem DBU og Spillerforeningen. Jeg hører jo ikke om alle de små sager, du naevner, jeg hører om voldgiftssager, og dem er jeg dødtraet af, når det er mod spillere og samarbejdspartnere. Vi skal have tingene løst, og så skal vi have et samarbejde, vinde nogle fodboldkampe og have skabt nogle indtaegter, som vi så kan fordele videre i systemet,” siger Jesper Møller.
I efteråret var FC Københavns William Kvist med som forhandler for Spillerforeningen til at få landsholdsaftalen på plads, og i slutningen af november fik Kvist så en officiel rolle som landsholdskonsulent for spillernes fagforening. Jesper Møller afviser, at det var en udnaevnelse, der var aftalt og koordineret med DBU, omend det i aftalen mellem parterne var skrevet ind, at begge sider skulle handle aktivt for at sikre et bedre indbyrdes forhold.
Men med Peter Møller som frontfigur i fodboldforbundet og Kvist for spillerne håber Jesper Møller på et sundere samarbejde i fremtiden.
”Det er ikke noget, vi har aftalt, selvom der da har vaeret mange spekulationer om det. Det er ingen hemmelighed, at Claus [BrettonMeyer] og Mads [Øland] måtte traekke sig lidt tilbage [i forhandlingerne], hvilket er helt
naturligt, når man har forhandlet i månedsvis uden at kunne finde en løsning. Der skulle jo ske noget, efter vi stillede med et andet landshold i Slovakiet. Presset steg jo også på formanden. Folk spurgte mig, hvor formanden var, og hvorfor jeg ikke gjorde noget. Vi mobiliserede og lykkedes med at skabe en god dialog med William Kvist. Det vigtigste for mig var, at vi fik en aftale,” siger Jesper Møller og understreger, at det ikke kun er William Kvist, man vil tale med fra Spillerforeningen.
”Naturligvis vil vi have et godt forhold til Spillerforeningen. Vi har et rigtig godt forhold til William Kvist, men det er ikke sådan, at vi bestemmer, hvilket hold spillerne stiller med. Vi respekterer deres valg. Mads Øland var jo også del af forhandlingerne, det samme var Jeppe Curth, og selvfølgelig respekterer vi, at de er med. Det er jo ikke sådan, vi ikke vil mødes med dem til forhandlinger. Men jeg er glad for, at Peter Møller har meddelt bestyrelsen, at han har etableret et godt samarbejde med William Kvist. Når vi samtidig vinder fodboldkampe og får 2,25 millioner euro ekstra ved at rykke op i A-ligaen i Nations League, er jeg rigtig glad. Jeg vil gå så langt til at sige, at det slet ikke er så ringe endda. William sendte mig også en SMS, hvor han skrev, at det da vist var en for billig aftale, vi havde indgået.”
FOOTBALL LEAKS
Også i dansk klubfodbold har Jesper Møller haft noget at se til, omend hans og DBU’s rolle ikke er naer så direkte med administrationen og de fleste beslutninger placeret i Divisionsforeningens og klubbernes regi de seneste år.
For i Football Leaks, en laek af over 70 millioner dokumenter relateret til topfodbold, har Politiken fundet interessante historier, indtil videre om FC Nordsjaelland, FC København og Vejle, mens Politikens medie-kolleger ude i Europa har gjort noget tilsvarende med blandt andre Manchester City, Paris Saint-Germain og om FIFA-praesident Gianni Infantino og dennes embedsførelse og skjulte rolle i mange beslutninger.
Sagen om FC Nordsjaelland drejer sig dels om en hidtil skjult konstellation med omfattende Manchester City-støtte og involvering i Right To Dream-projektet, det akademi som FC Nordsjaellands ejerkreds også har investeret i og bruger den danske klub som platform for, dels at spillerne på det ghanesiske akademi ifølge fire tidligere spillere behandles dårligt og i nogle tilfaelde med fysisk afstraffelse.
FC København er, ligesom i Politiken-artikler fra 2016, i fokus for en saerdeles omkostningseffektiv tilgang til agentreglerne, hvor FCK, ligesom for to år siden, ifølge Politiken har sparet nye spillere for skat ved at betale spillerens agent og opføre agenten som klubbens repraesentant i transfer-dokumenterne, selvom agenten ifølge Politikens udlaegning af dokumenterne med al sandsynlighed repraesenterede spilleren.
I Vejle-sagen ser det i Football Leaks og Politikens udlaegning ud som om, at klubbens hovedaktionaer Lucas Chang, der er spilleragent i Kina, har haft svaert ved at adskille sine roller som klubejer og agent i handler med Vejle Boldklub som part, hvilket kan vaere i strid med flere regler for agenter og for klubbers ageren på transfermarkedet.
Politiken har efterlyst en reaktion fra DBU, det samme har Tipsbladet, og ifølge Jesper Møller har man set sagerne. Men han har ikke taenkt sig at reagere nu eller før eventuelle sager er behandlet af DBU’s disciplinaersystem.
”I vil gerne have en gabestok. I kommer med konkrete sager, hvor I gerne vil have en historie, der hedder: ”DBU’s formand kritiserer X klub”. Vi lever altså i et retssamfund og deler magten i lovgivende, udgivende og dømmende instanser. Jeg ved godt, I ikke gider høre på det, men vi tager det her op i vores evalueringer og de eksisterende instanser, hvis der er sager at tage op. Det nytter ikke, at jeg melder ud, at der skal aendres regler, hvis det efterfølgende viser sig, at der faktisk ikke var nogen grund til at lave reglerne om,” siger Jesper Møller.
I Storbritannien har både Premier League og de tre raekker derunder en såkaldt fit-andproper-person-test, hvor ligaforeningen tester nye klubejere for at se, om de finansielt og etisk er nogen, man vil tillade at købe en britisk klub. Regler, der også kendes fra finansverdenen i ind- og udland.
Var det noget for dansk fodbold og DBU set i lyset af Football Leaks’ afsløringer om FC Nordsjaelland og Vejle Boldklub?
Det har vaeret en overvejelse at indføre regler på området, men det er agentreglerne, man i første omgang har kig på.
”Vi talte om det her i forbindelse med den seneste eliteaftale med klubberne. Vores mulighed for at gøre noget er at bygge regler ind i vores licens- og kontraktsystem. Vi tager de seneste sager, der er beskrevet i Football Leaks, op med Divisionsforeningen i 2019. Det første, vi tager hul på, er agentregler, som vel er det område, der giver de tydeligste problemer i udlandet. Herunder at man skal vaelge mellem, om man er agent eller klubejer. Det er noget, vi følger op på, og som vi starter en drøftelse af på det første kvartalsmøde med Divisionsforeningen i 2019,” siger Jesper Møller og henviser til, at der også er aendringer på vej internationalt.
”Vi ser lige på, om FIFA’s deregulering af agentreglerne var saerlig smart. Det synes vi jo ikke, og det sagde vi allerede dengang. Der kommer nu nye transfer- og agentregler, der forhåbentlig bliver strammere på dette område, som vi også mener at kunne se i artiklerne fra Football Leaks.”
”Vi har fået den store hjaelp fra samfundet i maj 2018, at alle ejere af danske kapitalselskaber nu skal lade sig registrere i Erhvervsstyrelsen ned til mindste ejerandel, og man skal kunne se den ultimative ejer bag alle selskaber. Det er en EU-regel, og det betyder blandt andet, at når vi får regnskaberne fra fodboldklubberne fra 2018 og ikke kan se de oplysninger, har Erhvervsstyrelsen mulighed for at begaere det pågaeldende selskab tvangsopløst. Det kommer til at virke. Så kan vi med det udgangspunkt se, hvordan reglerne håndteres,” siger Jesper Møller.
Synes du, det er en god idé, at agenter og tidligere investorer i playersponsorater nu køber fodboldklubber, tilsyneladende for at investere i transfermarkedet? Er det formålet med fodboldklubber?
”Det er jo op til den enkelte klub at vurdere, hvad den vil gøre, hvis den i øvrigt overholder vores regler og det lever op til vores faelles vaerdier. Men det er også noget, vi løbende diskuterer. Jeg så for nylig statsministeren sige i Folketinget, at der måske er forskel på, hvad man kan og bør gøre i dag sammenlignet med for ti år siden. Den diskussion har vi også i DBU, og vi har artiklerne på det naeste profudvalgsmøde for at vende, om det er noget, vi skal gøre noget ved. Det var det jo sidst, da vi lavede om på agentreglerne. Så det er ikke sådan, vi bare laener os tilbage. Men jeg kommer ikke til at sige, at en klub gør noget forkert, det er op til det uafhaengige disciplinaersystem, som jeg så sandelig går ud fra tager sager op, hvis der er noget at komme efter. Det hverken kan eller vil jeg så vurdere, om der er ud fra artiklerne.”
Jesper Møller henviser til, at DBU med effekt fra slutningen af 2017 aendrede agentreglerne, så en spillers agent nu ikke må handle på vegne af samme spillers klub i mindst seks måneder efter at have repraesenteret spilleren.
”Et eksempel i Danmark er repraesentationsreglerne for agenter, der første gang
➜ var fremme i Politiken for to år siden. Da var vi og klubberne enige om at lave et aendret agent-cirkulaere, så karensperioden for agenter i 2017 blev aendret, så der nu skal gå seks måneder, mellem man skifter mellem at repraesentere en spiller og en klub. Hvis det regelsaet er brudt efter aendringen, er det en sag for vores uafhaengige disciplinaersystem. Det skal jeg ikke blande mig i, der er vi jo delt op i lovgivende, udøvende og dømmende instanser.”
VM 2022
I denne weekend spilles der finale ved klubVM i De Forenede Arabiske Emirater, der også er vaert for de asiatiske mesterskaber i januar med en saerdeles interessant puljekamp midt i januar mellem de politiske aerkerivaler Saudi-Arabien og Qatar.
Til sommer spiller Qatars landshold endnu et kontinentalmesterskab, denne gang som inviteret til det sydamerikanske mesterskab Copa América, der afvikles i Brasilien i juli, og Qatar kommer i det hele taget i centrum i 2019.
”Måske er fodbold en vej til at bygge bro. Vi har set det med 2026-buddet, hvor retten til at afholde VM blev givet til tre lande, som jeg heller ikke tror har de bedste politiske eller diplomatiske relationer. Men fodbold skaber mirakler, som vi ved,” sagde FIFA-praesident Gianni Infantino i sidste måned om muligheden for at udvide VM 2022 til 48 hold.
48 holds-slutrunden er et projekt, Infantino og hans støtter i USA og Saudi-Arabien meget gerne ser gennemført, da slutrunden med en udvidelse dermed efter alt at dømme også skulle vaere med gruppespilskampe i De Forenede Arabiske Emirater og måske andre lande i regionen som Bahrain og Kuwait.
Saudi-Arabien, der er én af Infantinos helt store støtter, og kilden til finansieringen på mere end 160 milliarder kroner af Infantinos store politiske projekt med et klub-VM udvidet til mindst 24 hold og en global Nations League for landshold de naeste 15 år, ligger i alvorlig politisk konflikt med Qatar, som Saudi-Arabien har blokeret fysisk siden sommeren 2017.
Et VM med 48 hold kunne vaere et middel til at forlige parterne, og formilde Saudi-Arabien, der skal vaere temmelig misundelig på det lille nabolands 2022-slutrunde.
Men Jesper Møller er langt fra sikker på, det bliver til noget i 2019, hvor sagen skal afgøres forud for, at kvalifikationsturneringerne begynder på flere kontinenter i efteråret.
”Vi skal til Qatar fra mandag til onsdag i uge to. Vi har ikke hørt noget nyt i forhold til 48 hold ved VM i 2022, og som både Infantino og Ceferin har sagt, skal enhver aendring jo vaere med Qatars accept, når de har fået tildelt VM med et bestemt antal hold. Så vi venter på, hvad meldingen er, og jeg tvivler aerlig talt på, at de siger noget andet til os på møderne i Qatar i naeste uge, end de har sagt til FIFA’s praesident,” siger Jesper Møller.
”Det er fint, at han har nogle ønsker omkring verdensfreden og fremtiden, og vi har jo også via FIFA Council og FIFA’s kongres givet ok til, at VM udvides til 48 hold, som det jo bliver fra 2026. Derfor er det fint nok, at han taler om muligheden for at lave den aendring tidligere. Men der er altså tale om en beslutning, der er truffet før hans tid, og indtil vaertslandet, der fik tildelt VM, bestemmer sig for noget andet, er et VM 2022 med 48 hold en teoretisk diskussion.”
Qatar får fortsat kritik for forholdene for arbejderne på VM-projekterne, der er blevet aendret for dem, der er direkte tilknyttet byggerier på VM-arenaer, men som ifølge kritikere stadig har store mangler for det store flertal af migrantarbejdere i Qatar, selvom de på papiret har fået bedre og mere tidssvarende lovgivning til at beskytte dem.
”Jeg oplever, der bliver flyttet noget i forhold til lovgivningen. Det er ikke noget, jeg siger, det er noget, som Amnesty International og BWI (Building and Wood Worker’s International, en international paraplyorganisation for byggearbejdere) siger. Men det tager lang tid. Har vi tålmodighed til det? Det er vi nødt til at have,” siger Jesper Møller.
UEFA-VALGET
7. februar bliver en saerdeles interessant dag for Jesper Møller, efter han 11. december kunne fortaelle, at han stille op til valg til UEFA’s eksekutivkomité.
Komitéen, i daglig tale EXCO, er UEFA’s øverste organ.
Hvis Møller bliver valgt, kommer han taettere på diskussionerne om Gianni Infantinos nye turneringer, det nye klub-VM og en ny, global Nations League, der efter FIFA-praesidentens plan skal vedtages i marts, og på diskussionerne om fremtiden for Champions League og FIFA, hvor Infantino er på valg til FIFA-kongressen i Paris i begyndelsen af juni, indtil videre uden modkandidat.
”Nu skal jeg lige vaelges først. Folk er ikke så meget i tvivl om mine meninger, og det er nok også derfor, at jeg blev opfordret til at stille op. Det ville vaere vanskeligt for mig, hvis jeg havde alle de meninger, jeg har, men at jeg så stemplede ud, når jeg fik muligheden for at komme ind i maskinrummet,” siger Jesper
Møller, der først relativt sent i 2018 blev klar over, at det var tid til at stille op til topposten i UEFA.
”Vi er i Norden rigtig glade for at have KarlErik Nilsson [formanden for Sveriges fodboldforbund] som first vicepresident i UEFA, og det ville vi ikke bringe i fare ved at gå efter position nummer to, som lidt var det der skete i 2015, hvor Island og Norge vel reelt stillede op mod hinanden. Meldingen fra Karl-Erik var, at
fordi han er valgt for perioden 2017-2021, mens dette valg er for 2019-2023, var der ingen problemer i, at vi også stillede op. Ceferin vil gerne have en balance mellem nord, syd, øst og vest i UEFA, og det er der i hvert fald på kandidatlisten nu. Så får vi se i februar, om jeg bliver valgt ind, når vi har en vicepraesident og nogle ser Norden som en blok med seks stemmer,” siger Jesper Møller. ✖