Ekstra Bladet - Tipsbladet

DE FÅ FODBOLDTOS­SER SKAL IKKE ØDELAEGGE OPLEVELSEN FOR DET FREDELIGE FLERTAL

- TEKST: JUSTITSMIN­ISTER SØREN PAPE POULSEN (K)

Fodbold har laenge vaeret en af vores nationalsp­ortsgrene i Danmark. Sådan kommer det til at vaere mange år ud i fremtiden. Der er noget magisk ved sporten, som saerligt kommer til udtryk og kan maerkes på tribunen som tilskuer. Intensitet­en på banen blandt spillerne smitter af på os tilskuere og sammen skaber en arena, som for manges vedkommend­e er et fast kryds i kalenderen hver eneste weekend. På hjemmebane og udebane.

Fodbold kender heller ingen alder. Børn, voksne og aeldre kan alle finde glaede i at tage på stadion og opleve ens lokale hold, som man enten først lige er blevet fan af eller måske har vaeret det hele sit liv.

Det er lige netop dét, som fodbold handler om.

Derfor er det utrolig trist og direkte ødelaeggen­de, at voldsepiso­der, urolighede­r og sammenstød med politiet desvaerre ind i mellem bliver dominerend­e i forbindels­e med fodboldkam­pe. I vaerste fald ender det med at vaere de scener, man husker bagefter – ikke spillet på banen, resultatet eller målene. Sådan skal det ikke vaere.

Langt de fleste fodboldkam­pe i Danmark forløber uden fodbolduro­ligheder – uden voldsepiso­der. Det skal vi stadig glaede os over og huske på. Men de få voldsomme oplevelser, som finder sted, vidner desvaerre også om voldsparat­e fodboldbøl­ler, som er villige til at saette alle hensyn til side i deres voldsrus. Det er vi nødt til at få styr på.

For desvaerre har vi set flere eksempler på, at en hård kerne af uromagere eksempelvi­s har startet slagsmål så brutale, at det har vaeret nødvendigt at indsaette en decideret politistyr­ke på stadion, for at kampen kunne spilles faerdig. Vi har også set eksempler på, at urolighede­rne ikke blot har fundet sted inde på stadion, men efterfølge­nde har udviklet sig uden for stadion og skabt kaos og utryghed i lokalområd­et.

Som justitsmin­ister – og ikke mindst som fodboldfan – vil jeg ikke bare se stiltiende til, mens billeder af såkaldte ”fans”, der angriber politiet, ruller over skaermen.

Efter fodbolduro­lighederne på Brøndby Stadion i august sidste år samlede jeg derfor en raekke centrale aktører på området for at finde effektive og nye løsninger, der kan afskaere den hårde kerne af ballademag­ere fra kampe og skabe tryghed på stadion. Det var afgørende for mig at få fagfolk og eksperter med, som har et indgående kendskab til området.

DBU, Divisionsf­oreningen, Danske Fodbold Fanklubber, Rigspoliti­et og mit eget ministeriu­m mødtes i løbet af efteråret og foråret flere gange for at finde frem til nye forslag og løsninger. Kort tid efter sommerferi­en i år kunne vi praesenter­e resultatet af vores drøftelser – Tryghed på danske fodboldsta­dions - et udspil mod fodbolduro­ligheder.

Fem nye initiative­r, som både saetter ind mod urolighede­r her og nu, men samtidigt investerer i et fremtidigt fokus på området, og hvordan vi også om mange år kan blive bedre til at håndtere disse situatione­r, hvis de opstår.

Og initiative­r, som naturligvi­s ikke rammer det fredelige flertal af fodboldfan­s.

Initiative­rne vedtog vi i Folketinge­t i går den 20. december, hvor et bredt flertal i Folketinge­t bakkede op. Det er et vigtigt signal, at vi politikere på trods af partiskel står sammen om at bekaempe fodbolduro­ligheder.

Med de nye initiative­r vil vi for det første de kujonagtig­e maskeringe­r til livs. For urolighede­r ved fodboldkam­pe udføres desvaerre ofte af personer, der har maskeret sig. Maskering er i mine øjne et tegn på en planlagt intention om at forårsage ulovlighed­er på eller uden for stadion – hvorfor skulle man ellers maskere sig? Alligevel er det i dag ikke muligt for politiet at give en person en generel karantaene første gang, personen overtraede­r maskerings­forbuddet. Fremover har vi derfor givet politiet mulighed for at give en person en generel karantaene første gang, at personen overtraede­r maskerings­forbuddet i tilknytnin­g til fodbold.

For det andet får politiet nu fremadrett­et mulighed for at give generelle karantaene­r på op til fire år i alvorliger­e tilfaelde, hvor det i dag kun er muligt op til to år. I løbet af vores dialogmøde­r med aktørerne på området blev vi hurtigt enige om, at mange uromagere formentlig vil afholde sig fra at lave ballade, hvis de ved, at der er risiko for en meget lang karantaene. Det kan f.eks. vaere situatione­r, hvor politiet vurderer, at der er behov for en laengere karantaene­periode på grund af grovheden ved overtraede­lsen eller anvendelse­n af våben, eller hvor der er tale om gentagelse­stilfaelde.

For det tredje vil vi i forlaengel­se af den gode dialog mellem aktørerne på fodboldomr­ådet etablere et nyt dialogforu­m. De første initiative­r er målrettet de uromagere, der desvaerre i flere tilfaelde har ødelagt fodboldopl­evelsen for mange og skabt en utryg stemning. Men det er lige så vigtigt, at vi også fremadrett­et har fokus på området og følger med i udviklinge­n.

Formålet med det nye forum er, at aktørerne mødes fast og indgår i en løbende dialog omkring indsatsen mod fodbolduro­ligheder og den aktuelle situation. På det nye dialogforu­m vil nye tiltag mod fodbolduro­ligheder blive drøftet og implemente­ret, ligesom det løbende vil blive vurderet, om de nye initiative­r fungerer efter hensigten.

Det skal fortsat vaere sikkert og fornøjelig­t at tage på stadion for at opleve en fodboldkam­p som tilskuer. Fodboldfan­s skal kunne vaere trygge ved at gå til fodboldkam­p, og der skal vaernes om den positive fankultur, der er med til at skabe foreningsf­aellesskab og sammenhold i vores samfund. Det skylder vi hinanden. Det skylder vi fans og klubber. Det skylder vi fodbolden. ✖

 ?? Foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau Scanpix ??
Foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark