ET MYSTISK ÅR FOR HVIRVELVINDEN PÅ CITYS VENSTREKANT
Det har vaeret en omtumlet tid for 22-årige Leroy Sané, for 2018 har vaeret et år praeget af både triumfer og skuffelser. Men det sluttede trods alt fornuftigt for den lynhurtige kantspiller, der også sagtens kan få en nøglerolle i den første store kamp i 2019, når Manchester City i et sandt topbrag på torsdag tager imod det Liverpool, der i sin tid også var interesseret i sensationen fra Schalke 04.
Det var selvfølgelig 18-årige Phil Foden, der stjal de store overskrifter, da Manchester City lukkede deres Champions Leaguegruppespil med en hårdt tilkaempet sejr over tyske Hoffenheim hjemme på Etihad. For den unge midtbanemand spillede rigtig godt i sin første saesonstart udover Liga Cup-kampene og den saesonåbnende Community Shields, og City-manager Pep Guardiola var begejstret.
”Han var fantastisk. Vi er slet ikke i tvivl om hans kvaliteter. Han må kaempe om spilletiden med David Silva, Ilkay Gündogan, Kevin De Bruyne og så videre, men han kan alt. Han er en fighter, han kan score mål, han har den rigtige kropsbygning. Og han er kun 18 år gammel. Vi har aldrig vaeret i tvivl om, at han kan spille på højeste niveau,” sagde succestraeneren i begejstring over ungdommens fremmarch.
Men han glemte ikke den rutinerede 22-årige, der rent faktisk sikrede sejren med begge mål i 2-1 sejren.
”Sané var aggressiv. Det første mål var fantastisk, men det andet var lidt heldigere, fordi han ikke fik kontrolleret bolden så godt. Men han fik afsluttet,” sagde Guardiola om venstrekanten Leroy Sané, der har fået lukket 2018 på fornuftig vis, selv om året bestemt ikke er gået, som han drømte om for et lille års tid siden.
”En saeson med fire titler til City og så et verdensmesterskab – det ville vaere fint. Hvis det skete, ville det vaere et forbløffende år, men jeg tror ikke, at det går sådan. Jeg håber det, men jeg tror det ikke,” sagde Leroy Sané i et stort interview tilbage i januar med avisen The Guardian.
Og han fik ret. Sådan gik det slet ikke. Efter de første fem måneder af året så det nu stadig fornuftigt ud, for selv om Wigan overraskende slog City ud af FA Cuppen, og Liverpool langt vaerre vandt Champions League-kvartfinalerne, så hentede Pep Guardiola sin første titel med City gennem den sikre Liga Cup-finalesejr over Arsenal på 3-0, mens mesterskabet blev sikret lige så sikkert med fem spillerunder tilbage via en 3-1 sejr på Wembley mod Tottenham og et nederlag til Manchester United hjemme mod West Ham dagen efter. Og ugen efter blev Leroy Sané så også haedret personligt, da hans professionelle kolleger i England kårede ham til Årets Unge Spiller foran holdkammeraterne Raheem Sterling og Ederson samt andre profiler som Harry Kane, Marcus Rashford og Ryan Sessegnon.
Det var første gang, at en Manchester Cityspiller havde fået den haeder, siden Peter Barnes vandt den 42 år tidligere i 1976, men selv om Sané altså sluttede saesonen med to klub-
titler, en historisk personlig haeder og i øvrigt også blev noteret for 14 mål og 19 assists i 49 kampe med City, så var det ikke nok til, at den tyske landstraener Joachim Löw var klar til at opfylde den unge kantspillers ambition om en VM-slutrunde.
KROOS OG KROPSSPROGET
For de engelske medier var overskrifterne oplagte. Landstraener Löw var simpelt hen ”in-Sane” (vanvittig), når han fravalgte Citystjernen, da den tyske brutto-trup blev skåret fra 27 til 23 spillere i starten af juni måned, og overraskelsen var da også stor hele vejen rundt. Men Löw havde forberedt sig på protesterne, da han skar Sané som sidste mand på pressemødet efter en kunstpause før oplaesningen af det sidste navn.
”Man må se på det store billede og sørge for, at vi både har et varieret og velafbalanceret hold, der er forberedt på alle muligheder. Vi har gode spillere på kanten som Thomas Müller og Marco Reus. Julian Draxler spillede en staerk Confederations Cup og viste fremskridt der, og så var det taet mellem Leroy Sané og Julian Brandt.”
”De har begge store kvaliteter, og er begge gode én-mod-én. Julian Brandt var med til Confederations Cup og havde nogle staerke kampe der, samtidig med at han arbejdede godt i traeningslejren. Leroy Sané er helt sikkert et enormt talent, og han vil vaere tilbage med holdet i september,” sagde Joachim Löw om den overraskende beslutning, der altså blandt andet byggede på før-VM turneringen i Rusland i 2017, som Sané meldte afbud til på grund af en naeseoperation, der skulle hjaelpe hans luftoptagelse i kampene.
Til landstraenerens fordel kan det også naevnes, at Sané faktisk kun havde lavet en enkelt assist i de 12 landskampe, det var blevet til på det tidspunkt, og desuden havde han spillet dårligt i venskabskampene op til slutrunden, så på den måde var raesonnementet ikke helt skaevt – i hvert fald ikke indtil VM begyndte, og Tyskland viste sig at have voldsomt brug for nogle offensive spillere med gennembrudskraft og overraskelser i spillet.
Den jaevnaldrende Julian Brandt leverede dog gode indhop i de tre gruppekampe, det blev til for den tyske skuffelse, så han fik ikke ansvaret for savnet af Sané. De bank tog landstraener Löw alene, men han overlevede alligevel ganske overraskende i jobbet, og tro mod sit løfte tog han også straks Leroy Sané med i landsholdstruppen igen, hvilket nu heller ikke gik helt gnidningsfrit.
”Nogle gange har man med Leroys kropssprog en fornemmelse af, at det for ham er ligegyldigt, om vi vinder eller taber. Han skal forbedre sit kropssprog. Han er en spiller, der har alt, hvad man skal bruge for at vaere verdensklasse, men nogle gange må han have at vide, at han skal gøre det bedre,” sagde den tyske 2014-verdensmester Toni Kroos før Nations League-kampen mod Frankrig, som Sané kun fik de sidste syv minutter af, før han forlod den tyske traeningslejr af private årsager et par dage efter, hvilket også kastede overskrifter af sig.
Det var der nu ikke nogen grund til, for den 22-årige kantspiller blev simpelt hen bare far for første gang og fik selvfølgelig lov til at sidde kampen mod Peru over for at vaere med til sin datters fødsel.
FRI SOM MESSI
Uanset hvad vendte Leroy Sané nu ikke tilbage til landsholdet med brask og bram, men det var endnu mere overraskende, at han heller ikke gjorde det for Manchester City. Fornemmelsen var ellers, at han ville vaere flyvende fra saesonstarten, mens 16 af hans klubkammerater kom til kraefter efter en mere eller mindre udmattende VM-slutrunde, men sådan gik det ikke.
Tvaertimod fik han kun en halv time i alt som indhopper i saesonens tre første kampe, før han slet ikke var en del af City-truppen, der vandt 2-1 over Newcastle hjemme før saesonens første landskampspause. Det skabte en del forundring i England, og det var også et tema, som Toni Kroos tog med til landsholdets pressekonference før kampen mod Frankrig.
”Han var fantastisk for City sidste år, men Pep har det samme problem i øjeblikket. Han forsøger at få det bedste ud af ham, så han kan gøre det bedre. For hvis han gør det godt, så er han virkelig et seriøst våben,” sagde Kroos efter snakken om Sanés kropssprog.
Men den var klubmanager Guardiola slet ikke med på. Allerede ugen efter kommenterede han nemlig den unge kants manglende spilletid.
”Det er normalt, at folk spørger om ham efter de ting, der skete i sidste saeson, men hans kropssprog er det samme som sidste år, hvor han var den bedste unge spiller i ligaen. Leroy var så vigtig, er så vigtig, og vil blive så vigtig for klubben. Det er helt sikkert.”
”Det er en udfordring for ham, men ikke kun for ham, for alle spillere her. Der er så mange dygtige angribere og midtbanespillere, men saesonen kan først vurderes om 11 måneder, ikke efter tre-fire uger.”
”Leroy er en god fyr, og jeg kan ikke sige noget dårligt om ham. Vi er her for at hjaelpe, og ikke kun ham men alle vores spillere,”
”Selvfølgelig vil han reagere på den rigtige måde. Han kan godt lide at konkurrere. Sidste saeson var han så professionel, og dengang var der også konkurrence, for Raheem Sterling kan også spille til venstre. Men i denne saeson fik Bernardo Silva chancen først. Han kom tilbage i fantastisk form, og han fortjente at spille,” sagde Guardiola i midten af september, hvorefter Sané spillede fra start hjemme mod Fulham og fejrede sin datters fødsel ved at score til 1-0 i det andet minut.
Dermed gentog kantspilleren et mønster fra de første to saesoner i City, hvor han også var startet langsomt ud. I sensommeren 2017 scorede han heller ikke i august, og i 2016 var han bare et 20-årigt talent, der skulle forholde sig til, at han netop var blevet solgt for 375 millioner kroner efter en enkelt saeson på førsteholdet i Schalke 04 – og det endda til den tredobbelte tyske mestertraener Pep Guardiola, der havde forladt Bayern München til fordel for udfordringen på Etihad Stadium i Manchester.
”Leroy er et kaempe talent, og jeg kan kun lykønske Tyskland med, at de har sådan et talent som ham,” havde Guardiola allerede sagt i sin tid som Bayern-chef, og nu hentede han ham så til City som sommerens naestdyreste spiller efter John Stones og sammen med profiler som Ilkay Gündogan og den aeldre venstrekant Nolito.
Så det tog et stykke tid for Sané at finde sig selv i de nye rammer. Han boede på et hotel, og selv om han hurtigt blev venner med Raheem Sterling, havde han svaert ved at få det samme udtryk i sit spil, som Guardiola havde set det i Schalke. Men så tog City-manageren en snak med den unge spiller, og det hjalp.
”Jeg havde brug for lidt tid til at falde til, til at laere Premier League at kende, til at laere folk at kende og finde ud, hvordan de er, og til at laere mine medspillere at kende. Jeg skulle genfinde min selvtillid, men Pep sagde til mig, at jeg skulle spille med den samme frihed som Messi. Ikke lige som Messi, for det er umuligt, men jeg skulle vaere fri som Messi, have det sjovt og gøre de ting som manageren gerne vil have fra en angriber. Finde plads foran mål, skyde på mål, laegge en assist,” fortalte Sané om den svaere start i januarinterviewet med Guardian.
”Pep har forbedret mig meget siden min første dag her. Hele mit spil, hvordan jeg spiller, hvordan jeg skal bevaege mig i rummene med bolden og uden bolden. Det er ret imponerende, hvor meget han kan hjaelpe en spiller med at forbedre sig. Det er rigtig godt for både spilleren og holdet,” sagde Leroy Sané, der scorede sit første mål for Manchester City i december måned 2016 i en 2-1 sejr over Arsenal og i det andet halvår af den første saeson blev noteret for hele otte mål og syv assists, blandt andet scoring i begge 1/8-finaler mod Monaco i Champions League, som dog blev tabt samlet.
Men dem baerer han alligevel med sig, for bag på hele ryggen har han tatoveret billedet af sin jubel efter et af målene, dog i en
➜ anonym klubtrøje selv om han har kontrakt med City til sommeren 2021, og klubben allerede nu håber at kunne forlaenge med ham.
INTERESSE FRA KLOPP OG LIVERPOOL
Og det forstår man godt, for efter endnu en svaer saesonstart har Leroy Sané genfundet storformen siden starten af november. I perioden frem til jul blev det ni kampe for City med seks mål og seks assists til følge, og han fik også hul på scoringerne for Tyskland med mål mod både Rusland og Holland, hvilket dog ikke kunne forhindre endnu en skuffelse for det tyske landshold, der rykkede en raekke ned i Nations League-regi.
Til gengaeld er mestrene fra Manchester også en del af toppen i denne saeson, selv om City og Sané havde en skidt jul med to uventede nederlag. Derfor er kampen på torsdag hjemme mod ubesejrede Liverpool nu blevet ekstra vigtig, og her kan Sané sagtens blive en nøglespiller. Han har i hvert fald scoret tre gange i fire ligakampe mod Liverpool, men kom dog ikke på scoringstavlen i den tabte Champions League-kvartfinale i foråret.
Med sin hurtighed vil han kunne udfordre Liverpools højreside, og han vil både kunne score eller laegge op til sine medspillere, for selv om endnu en saeson var et stykke tid om at komme i gang, så er der ingen tvivl om Leroy Sanés kvaliteter. Liverpool-manager Jürgen Klopp opdagede dem i hvert fald tidligt, for han forsøgte at få ham fra Schalke til Dortmunds akademi, og siden ville han have ham til Liverpool, efter han brød igennem i Schalke 04 for kun knap fire år siden.
”Ja, jeg snakkede også med dem. Jürgen ringede til mig, før jeg skiftede til City. Han gjorde det rigtig godt med Dortmund, og jeg mødte ham også, da han var der. Han er en god fyr. AErlig. Og han har gjort det godt med Liverpool. Men jeg fortryder ikke noget,” sagde Leroy Sané for et års tid siden til Guardian.
Og det gaelder utvivlsomt stadig – også selv om 2018 ikke blev så godt, som den unge venstrekant havde håbet på. ✖