Bliver Glazers grebet af stemningen?
Ifinans- og sportsverdenen bruger analytikere i disse år begrebet ’recency bias’ til at beskrive den situation, hvor vi mennesker tillaegger de seneste begivenheder stor betydning på bekostning af noget, der er sket for laengere tid siden.
Man behøver ikke vaere analytiker for at vide, at vi mennesker laegger stor vaegt på det, vi lige har set eller oplevet, og det behøver man heller ikke vaere for at se, at der i disse dage raser en Ole Gunnar Solskjaer-feber, efterhånden også langt fra Norge.
Manchester United har slået tre af Premier Leagues dårligste hold Huddersfield, Newcastle og Cardiff, Bournemouth fra det tunge midterfelt og så i sidste weekend taget en fin 1-0-sejr på Wembley, selvom man tabte skudstatistikken 13-21 og kun havde bolden 38,8 procent af tiden.
Jeg finder ansaettelsen af den naeste Unitedmanager dybt interessant – ikke fordi jeg har noget for eller imod klubben, men fordi den kan føre argument for at vaere verdens mest fulgte fodboldklub, og fordi dens fald siden Ferguson-aeraen har vaeret så spektakulaert.
I Tampa Bay på det Glazer-ejede NFL-hold Buccaneers hyrede man i sidste uge 66-årige Bruce Arians som Head Coach, en mand der ses som både en dygtig mandskabsbehandler og en noget naer gudsbenådet ekspert i at forløse den altafgørende quarterback-position. Problemet er, at Buccaneers’ quarterback Jameis Winston trods spektakulaert topniveau måske er den spiller i hele ligaen, der tager flest forkerte beslutninger – og at det er forsvaret, der sejlede i 2018-saesonen.
Manchester United har i Louis van Gaal og José Mourinho haft to af de fagligt allerbedste traenere i verden, der begge blev fanget i verbale slagsmål med pressen og dårlig stemning, og i at klubbens ledelse og ejere ikke havde blik for, eller i hvert fald ikke reagerede på, klubbens problemer. Vaelger ejerne nu glaedesskabende Ole Gunnar Solskjaer, igen uden at se på de bagvedliggende problemer omkring en manglende sportslig strategi? Jeg har min tvivl om, at nordmanden, eller noget andet menneske for den sags skyld, kan løse opgaven, så laenge man ikke praecist ved, hvordan man køber ind, og hvordan managerens, direktør Ed Woodwards og andres rolle i skabelsen af Uniteds sportslige plan ser ud.