DEN GLEMTE TOPANGRIBER
Lørdag på Wanda Metropolitano scorede Atléticos Álvaro Morata et fremragende mål. På kanten af Real Madrids felt lavede han en smuk taemning af en aflevering, som havde svaevet over en halv banelaengde, og i samme bevaegelse lobbede han den over Thibaut Courtois. Målet blev annulleret for offside, men var alligevel en påmindelse om, at den angriber, der som Chelsea-spiller i Premier League totalt have mistet selvtilliden, faktisk er glimrende til fodbold.
Det har han vist i Real Madrid, som han scorede det annullerede mål mod i weekenden, og det har han vist i Juventus, som han møder i naeste uge.
Det var i 2014, at dengang 21-årige Morata dukkede op i Torino. I Real Madrid var konkurrencen hård, så han søgte udenlands for at få det endelige gennembrud, og det fik han. Også i Juventus havde han staerke konkurrenter, så i sin første saeson var han mest reserve i Serie A. Til gengaeld var han blandt de foretrukne i Champions League, og han han belønnede tilliden med mål. Han scorede i begge ottendedelsfinaler mod Dortmund, begge semifinaler mod Real Marid (!), og han lavede italienernes enlige mål i finalenederlaget på 3-1 til Barcelona. Året efter scorede han til 1-0 i Coppa Italia-finalen i Rom mod AC Milan. Det blev kampens eneste mål.
”Det er nemt at opsummere: I München blev Morata skiftet ud, og Juve tabte. I Rom blev Morata skiftet ind, og Juve vandt,” skrev La Gazzetta dello Sport med reference til, at Juventus var blevet slået ud af Champions League af Bayern.
Evnen til at score i store kampe er en af årsagerne til, at Atlético Madrid i januar købte angriberen i Chelsea.
”Han giver os andre muligheder, for han er en angriber, der afslutter [Diego] Costas kvaliteter er hans fart, styrke og evne til at udnytte rum. [Nikola] Kalinic er mere en positionsspiller, og som I alle ved, føler [Antoine] Griezmann sig bedst tilpas, når han har et referencepoint foran sig. Med Morata har vi igen en afslutter,” har Diego Simeone sagt om indkøbet.
Han kan passende afslutte og score mod Juventus. Og så håber de i Atlético på, at målet mod Moratas tidligere klub denne gang bliver godkendt.