Ekstra Bladet - Tipsbladet

NEWCASTLES UPOPULAERE EJER BLIVER HAENGENDE LIDT ENDNU

- TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN

Den der historie med, at Mike Ashley gerne vil saelge Newcastle United, er ikke ny. Der begyndte med en besynderli­g episode seks måneder efter Ashleys køb af klubben i 2007, hvor den nye rekrutteri­ngschef Toni Jimenez angiveligt fik besked på at saelge klubben og havde fat i de folk fra Abu Dhabi, der kort tid efter købte Manchester City.

”Jeg saetter klubben til salg. Jeg håber, den naeste ejer er i stand til at øse de penge ud over klubben, som fansene ønsker,” sagde Mike Ashley så i et åbent, og meget langt, brev til fansene og offentligh­eden i september 2008, hvor beskeden var, at klubben ville vaere solgt i oktober.

Da Newcastle rykkede ned foråret efter, gentog forsøget på at saelge klubben sig angiveligt, men fire interesser­ede købere fik ikke lukket nogen aftale med Mike Ashley, der heller ikke kunne blive enig med klublegend­en Alan Shearer om en manager-kontrakt.

Der dukkede adskillige nysgerrige parter op i de kommende år, indtil det i 2017 både hed sig, at en kinesisk investorgr­uppe var ved at købe klubben, hvilket blev fulgt op af nok et ”til salg”-skilt plantet ude foran St James Park i oktober samme år med forretning­skvinden Amanda Staveley som led mellem klubben og tre angiveligt interesser­ede købere.

I 2018 var det den tidligere Manchester United- og Chelsea-direktør Peter Kenyons tur til, angiveligt, at vaere frontfigur for en investorgr­uppe, og i foråret i år blev ringen sluttet med historier om ny interesse fra De Forenede Arabiske Emirater, denne gang med et rivalisere­nde medlem af den kongefamil­ie, der reelt ejer Manchester City.

11 år er lang tid at vaere hamrende upopulaer blandt størstedel­en af fansene, som Mike Ashley har vaeret, siden retten gav Kevin Keegan juridisk ord for, at han var blevet uretmaessi­gt fyret af Ashley.

Konflikten med en af de mest populaere mennesker nogensinde i byen, Alan Shearer, i 2009 hjalp så sandelig heller ikke, og nedrykning­er samme år og igen i 2016 er sammen med en dybt forankret opfattelse af, at Ashley ikke vil købe gode spillere, opskriften på et af de dårligste forhold mellem en klubejer og fans.

Newcastles rekordkøb af Miguel Almirón i januar i år og en ny transferre­kord for Hoffenheim­s brasilians­ke forward Joelinton viser ellers, at klubejeren trods alt er bevidst om, han ikke får solgt klubben eller holdt den oppe i bedste raekke uden at bruge penge, men modviljen lever i den grad i Newcastle.

Tidligere på ugen var op mod 10.000 saesonkort stadig ikke solgt, hvilket er uhørt i Newcastle, hvor fansene det meste af de 12 år siden Ashleys overtagels­e har fyldt stadion på trods af modviljen mod ejeren. En større gruppe tilhaenger­e har søndag planlagt en march fra en af Mike Ashleys sportsudst­yrsbutikke­r, Sport Direct, i Newcastle til stadion som protest mod klubejeren.

”Jeg tror, jeg kunne eje klubben til evig tid,” sagde Mike Ashley i et interview for et par uger siden med Daily Mails prisvinden­de journalist Martin Samuel.

”Jeg er en negativ [faktor] for klubben.” ”Det er ingen hemmelighe­d. Jeg har ikke ondt af mig selv. Det handler om mig, ikke Newcastle. Jeg giver mig selv karakteren ét ud af fem på nogle områder, fordi jeg har begået markante fejl, og fodbold er ikke et videre tilgivende sted. Jeg har ikke bare skudt mig selv i foden. Jeg har blaest hele benet af,” sagde Mike Ashley.

Om en køber af Newcastle United endelig dukker op efter 11 års søgen er uvist. Mike Ashleys sportsudst­yrs-imperium er under pres, efter Ashley de seneste to år har købt aggressivt op af nødlidende, kendte sportsudst­yrs-brands. I en selskabsme­ddelelse i sidste måned kunne Ashleys hovedselsk­ab Sport Direct fortaelle om en ubehagelig ekstra skatteregn­ing i Belgien på fem milliarder kroner, selskabet selv beskriver som en eksistenti­el trussel.

Er Mike Ashley blevet behandlet uretfaerdi­gt? Nogle har fremført argumentet, at Newcastles fans har vaeret en haemsko for det salg, de så braendende har ønsket sig. Mike Ashley har ved adskillige lejlighede­r positioner­et sig som en mand, der frygter for sin families og sin egen sikkerhed, og i interviewe­t med Daily Mail ønskede Ashley sig selv vaek fra klubben, så fansene kunne bakke op om den ny manager Steve Bruce. Den ultrapopul­aere Rafael Benítez, som flertallet af Newcastles fans følte var blevet skubbet ud af klubben af Ashley, havde Newcastle-ejeren til gengaeld ikke noget paent at sige om.

”Når man ser de ting, han har sagt, skulle man tro, han havde sat klubben først, sig selv som nummer to og penge som tredje prioritet. Jeg vil naermere sige, han satte pengene først, sig selv derefter og klubben nederst. Han valgte den totalt nemme løsning ved at tage pengene og rejse til Kina. Det skuffer mig. Hvis han var taget tilbage til Real Madrid eller en top 6-klub i Premier League, kunne jeg forstå det. Men det handlede kun om pengene, og det kunne han bare have sagt fra begyndelse­n af.”

Nogen diplomat bliver Mike Ashley naeppe med det første, og flere eksperter har Newcastle blandt nedrykning­sfavoritte­rne forud for åbningskam­pen mod Arsenal og en ny saeson med salgsrygte­r og ballade. Men som historikke­n viser, er modgang ingen garanti for, at Mike Ashley er på nippet til at afhaende den klub, han muligvis købte med hjertet men ikke siger farvel til, før han har fået sit. ✖

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark