SAME PROCEDURE AS LAST YEAR
Det ligger i den grad til en gentagelse af topkampen fra sidste saeson med Manchester City og Liverpool som kombattanter i et maratonløb mod mesterskabet. For de andre konkurrenter i top seks har ikke flyttet sig nok til at nå op på hverken samme niveau e
Efter de første 45 minutter af den saesonåbnende Community Shieldfinale mellem de forsvarende mestre og pokalvindere fra Manchester City og Champions League-vinderne og liga-toeren fra Liverpool kunne man godt frygte, at sidste saesons fascinerende tvekamp om mesterskabet var en saga blot.
På forhånd var tanken jo, om Liverpool ville vaere i stand til at rejse sig fra det mentale slag, det måtte vaere at gå gennem en saeson med kun ét nederlag i 38 kampe og hele 97 point uden at få et tiltraengt mesterskab ud af
anstrengelserne, for så måtte udsigten til den nye saeson da forekomme endeløs mod en titelrival, der har høstet 198 point i de seneste to saesoner. Og lige praecis sådan så det også ud på Wembley søndag eftermiddag.
Manchester City kørte rundt med Liverpool-spillerne og dominerede både spil og chancer, mens Jürgen Klopps mandskab styrtede rundt i et pres, der slet ikke sad der, som det også har vaeret tendensen gennem sommerens kampe i diverse internationale turneringer. Og selv om Liverpool-manageren på forhånd havde underspillet betydningen af finalen på Wembley – ”vi har spillet uden seks spillere [i pre-season], så at sige at denne kamp fortaeller noget afgørende om os, ville vaere helt vanvittigt” – havde han også noteret, at det var vigtigt, at Liverpool ikke blev udraderet, for det kunne ramme selvtilliden.
Så selvtilliden så ud til at få et hak i 1. halvleg, selv om Champions League-vinderne stillede i staerkeste formation undtagen Sadio Mané, der endnu ikke har ramt kampformen igen efter en lang slutrunde i Afrika. Raheem Sterling bragte de forsvarende mestre i front, men der var muligheder til meget mere, indtil kampen fuldstaendig aendrede karakter efter pausen. For så dominerede Liverpool. Virgil van Dijk ramte underkanten af overliggeren, den sprudlende Mohamed Salah ramte stolpen, indskiftede Josip Matip udlignede, og City-backen Kyle Walker måtte akrobatisk cleare en afslutning på målstregen, så det endte 1-1 og dermed uafgjort i den første styrkeprøve, omend City vandt trofaeet efter fem scorede straffespark, mens Wijnaldum braendte for Liverpool.
”Man må give os masser af kredit for denne sejr. Liverpool er Champions League-vindere og et hold i topklasse. Forskellen i sidste saeson var et point, i dag var den et straffespark,” sagde City-manager Pep Guardiola efter hans syvende titel med klubben på to år – to gange Community Shield, to gange Liga Cup, to mesterskaber og sidste saesons FA
Cup, der blev sikret med en knusende 6-0 sejr over Watford.
I 2018 blev Manchester City mestre med 100 point, i sidste saeson lukkede man saesonen med 14 sejre i traek for at nå op på de 98 point, der lige praecis var nok til at holde Liverpool under sig i tabellen, så der er ingen tvivl om, at Guardiolas mandskab har vaeret det bedste i Premier League i de seneste par saesoner. Og meget tyder også på, at de kan gentage Manchester Uniteds triumf fra 2009 og vinde mesterskabet for tredje saeson i traek.
Suveraeniteten er tydelig med 32 sejre i 38 kampe over hver af de seneste to saesoner, og i kampene mod de øvrige tophold har City vundet otte af 10 i hver saeson, så det er både styrke og stabilitet, der skal overvindes af en udfordrer. Desuden er de forsvarende mestre kommet forstaerket ud af sommerens transfervindue, selv om der dog fortsat er defensive mangler at påpege.
Den defensive midtbaneplads har vaeret udsat, da man kun havde den 34-årige Fernandinho som sikkert kort, men det er nu blevet løst ved at gøre den 23-årige spanier Rodri fra Atletico Madrid til Citys dyreste køb nogen sinde med en transfer til over en halv milliard kroner. Ikke at Rodri glider direkte ind i startopstillingen, men han giver noget aflastning til den aldrende brasilianer, der ikke har haft det store sommerferie efter Copa America-turneringen på hjemmebane, hvor han dog kun var med i de første par kampe på vejen mod titlen.
Lidt laengere fremme ser det ud til, at Kevin De Bruyne er tilbage i storform efter en skadesplaget sidste saeson, hvor han kun var med i halvdelen af kampene og aldrig kom op i det højeste gear. Det er en klar forstaerkning af City-mandskabet, og selv om Leroy Sané på et tidspunkt skulle blive solgt til Bayern München, vil man stadig i den staerke belgier og den afrikanske mester Riyad Mahrez have folk nok til, at den driblestaerke tysker umiddelbart vurderet ikke vil blive savnet. Og sammen med Mahrez i kulissen er der jo også Ilkay Gündogan og stortalentet Phil Foden til pladserne på midtbanen, mens Copa-vinder Gabriel Jesus fortsat vil kaempe om spilletiden på toppen med topscorer Sergio Agüero.
Rent defensivt ser det lidt svaerere ud, selv om man har opgraderet bredden på højre back med købet af Joao Cancelo for Danilo. For man har ikke fået lukket hullet efter kaptajn Vincent Kompany, der nu afslutter en lang karriere som spillende cheftraener i Anderlecht. Han har laenge vaeret skadesplaget, men i sidste saeson dukkede han stadig op i afgørende situationer – som langskudsmålet i den sene 1-0 sejr over Leicester – og han vil blive savnet, specielt når hverken Nicolas Otamendi eller John Stones er trådt i karakter som den oplagte makker til godt indkøbte Aymeric Laporte. Og så er spørgsmålet også, om Benjamin Mendy på venstrebacken endelig kan få en stabil saeson, eller om han fortsat mest vil vaere en profil på de sociale medier. Foreløbig åbner franskmanden saesonen med en knaeskade, der skulle koste en måneds tid.
Hvis de dobbelte mestre har en svaghed, ligger den i defensiven, så man forstår, at Guardiola havde kig på Harry Maguire, men det er trods alt ikke vaerre end, at man kun har lukket 50 mål ind i de seneste to saesoners 76 Premier League-kampe, hvilket gav det bedste forsvar i 2017/18 og det naestbedste i 2018/19, mens angrebet med 201 mål i alt over de to saesoner i saerklasse har vaeret bedst.
Så det ser altså ud til, at City gør som Manchester United (1999-2001 og igen fra 2007 til 2009), Liverpool (1982-84), Arsenal (1932-34) og Huddersfield (1924-26) og sikrer sig det tredje mesterskab på stribe.
MANGE KAMPE FOR LIVERPOOL
Det virker også ganske oplagt, at Liverpool igen er første-udfordrer, for de sluttede 25 point foran Chelsea på tredjepladsen i sidste saeson og er kommet gennem sommeren uden ballade på transfermarkedet. Godt nok har man heller ikke forstaerket sig, men de knap to milliarder kroner, der blev brugt på Virgil van Dijk, Alisson, Naby Keïta og Fabinho i januar 2018 og sommeren efter er i den grad stadig pengene vaerd – også selv om Gabriel Jesus i det 88. minut af Community Shield-finalen blev den første spiller i 65 kampe, der var i stand til at afdrible Van Dijk. For selv om hollaenderen ikke laengere er verdens dyreste forsvarer, så er han stadig verdens bedste.
Desuden kan Liverpool glaede sig over at have Alex Oxlade-Chamberlain tilbage i fuld vigør efter et års pause med en alvorlig knaeskade, mens 31-årige Adam Lallana er ved at vaere på sidste chance for at revanchere et par skadesplagede og skuffende saesoner. Og så er 22-årige Joe Gomez også ovre sit ankelbrud og startede på Wembley ved siden af Van Dijk, så det forstaerker kun den defensiv, der sidste saeson var den bedste i Premier League med kun 22 mål imod.
Liverpools største problem er, at de i denne saeson vil få nogle flere kampe på programmet som forsvarende Champions League-vinder. Det betyder nemlig en Super Cup-kamp mod Chelsea i Istanbul på onsdag og dertil et klub-VM i Qatar over en lille uge før jul, og hvis Jürgen Klopp denne gang får sit hold laengere end første kamp i henholdsvis Liga Cuppen og FA Cuppen, kan kampantallet ende med at blive ganske overvaeldende, hvis man også for tredje saeson i traek, når langt i Champions League.
Laeg dertil, at hele seks af Liverpools profiler ikke fik slappet meget af i sommerpausen. Alisson, Fabinho og Firmino gik alle tre hele vejen ved Copa America-turneringen på hjemmebane i Brasilien, mens Sadio Mané, Mohamed Salah og Naby Keïta alle var med ved de afrikanske mesterskaber – Mané endda så laenge, at han endnu ikke er i kampform. City havde godt nok også seks mand af sted, men deres kampindsats ved slutrunderne var ikke lige så voldsom som Citys spillere, bortset fra Gabriel Jesus og Riyad Mahrez, der begge er at regne som reserver. Så Liverpool kan sagtens blive ramt af det høje kamptal, de ekstra rejser og slitagen hos nøglespillere, omend Salah var sprudlende mod City og i den grad virkede klar til en ny saeson.
Endelig er der også en mental barriere, der skal overvindes, når nu 97 point og kun ét nederlag i 38 ligakampe ikke var nok til et mesterskab, for kommer Liverpool haltende fra start, kan troen hurtigt forsvinde. På den anden side er Jürgen Klopp måske verdens bedste manager til at indgive sine spillere tro på tingene, og desuden har City faktisk det svaereste startprogram med West Ham ude og Tottenham hjemme, mens Liverpool har Arsenal hjemme i tredje spillerunde og Chelsea ude i den sjette.
Men måske er der mest grund til at vaere opmaerksom på 12. og 32. spillerunde i henholdsvis starten af november og starten af april, for her tørner de to titelkandidater sammen, først på Anfield og siden på Etihad, og sidste saeson kunne mesterskabet som bekendt vaere tippet, hvis ikke John Stones den 3. januar havde clearet bolden på målstregen 1,12 centimeter før, dommerens målur havde bippet. For den detalje var med til, at Liverpool tabte 2-1 i Manchester til City og dermed led saesonens eneste nederlag og samtidig mistede de point, der kunne have gjort dem til mestre for første gang siden 1990.
REKORDKØB I LONDON
I fire af de seneste fem saesoner er de samme klubber sluttet i top 6 – undtagelsen var Leicester som sensationel mester i 2016 – og denne gang er der heller ikke noget, der tyder på, at nye hold vil traenge ind på de seks etablerede. Sidste saeson var der således ni point mellem Manchester United på sjettepladsen og Wolverhampton på syvendepladsen, så selv om både Wolves og Everton har forstaerket sig, og der også sker spaendende ting i blandt andet West Ham og Southampton, vil det vaere en stor overraskelse, hvis den faste top seks bliver brudt op.
Til gengaeld er de fire sidste klubbers placering i toppen ikke så nem at vurdere, men umiddelbart ligger Tottenham godt til at snuppe tredjepladsen. Godt nok har manager Mauricio Pochettino igen vaeret frustreret over de manglende tilgange til truppen, men denne gang har han dog fået en markant midtbaneforstaerkning i Lyons Tanguy Ndombele, der er kommet til for en klubrekord på 465 millioner kroner, mens der også blev forhandlet med store profiler som den centrale midtbanemand Giovani Lo Celso og den unge Fulhamback Ryan Sessegnon op til dette blads deadline.
Desuden er man endelig kommet ud over stadionsnakken, for den 3. april rykkede klubben endelig ind på Tottenham Hotspur Stadium, hvor man vandt de første tre ligakampe over Crystal Palace, Huddersfield og Brighton med samlet 7-0, før det sluttede knap så godt med 0-1 til West Ham og 2-2 mod Everton på et tidspunkt, hvor det hele dog handlede om Champi- ➜
ons League, og den finale som man endte med at tabe 2-0 til Liverpool i Madrid.
Men nu kan Spurs for alvor gøre den nye hjemmebane til deres eget fort, for de åbner saesonen med fire på papiret nemme hjemmekampe (Aston Villa, Newcastle, Crystal Palace og Southampton), mens der til gengaeld venter tre svaere ture til Manchester City, Arsenal og Leicester. Derfor er det på ingen måde optimalt, at Dele Alli igen er ude i nogle uger med en fiberskade, mens argentinske Juan Foyth er ankelskadet i en måned. Den unge Foyth var nemlig udpeget til at daekke højre back af efter salget af Kieran Trippier, også selv om han ikke gjorde det saerlig godt på den position for Argentina under Copa America, men nu får Serge Aurier i hvert fald en mulighed for at vise, at han ikke taber hovedet i tide og utide.
Og så bliver det selvfølgelig også interessant at se, hvordan det går Christian Eriksen, nu hvor sommerens drøm om en transfer til noget større ikke lader til at gå i opfyldelse.
På den vigtige fjerdeplads placerer vi Arsenal, for de havde hele sidste saeson til at laere Unai Emerys systemer at kende, hvilket gik rigtig godt i starten (22 kampe i traek uden nederlag efter tab til Manchester City og Chelsea i de første to runder), men knap så godt i anden halvdel af saesonen, hvor Arsenal sank ned på femtepladsen og også tabte Europa Leaguefinalen til Chelsea klart med 4-1.
Offensiven virker endnu mere sprudlende med den rekorddyre tilgang af Lilles Nicolas Pépé og spillere som 19-årige Reiss Nelson og Henrikh Mkhitaryan på baenken, mens lejesvenden Dani Ceballos skal få styr på midtbanen nu, hvor Aaron Ramsey udnyttede sit kontraktudløb til at skifte til Juventus.
Til gengaeld kan defensiven få det svaert, for den rutinerede anfører Laurent Koscielny gik efter ni saesoner pludselig i strejke og har nu fået sin vilje med et skifte hjem til Frankrig og Bordeaux, så Arsenal har et centralt hul ved siden af Sokratis, som man dog op til deadline forsøgte at få lukket med Chelseas rutinerede David Luiz. Desuden er Hector Bellerin stadig et par måneder fra comeback ovenpå sin korsbåndsskade, men unge Ainsley Maitland-Niles kan dog daekke af på højre back så laenge, mens Celtics Kieran Tierney kan blive en spaendende opgradering på venstre back, hvis de sene transferforhandlinger faldt i hak. Men forsvaret skal uanset hvad hurtigt finde sig selv, for det bliver straks svaert med Liverpool ude og Tottenham hjemme i tredje og fjerde spillerunde.
LEGENDER PÅ SIDELINJEN
Oppe på Old Trafford hersker kaos fortsat. Fyringen af José Mourinho gav Ole Gunnar Solskjaer en chance, som han tog med 11 kampe uden nederlag, men efter fastansaettelsen ramte hverdagen, og United dykkede igen uden for top fire. Og her kan de meget vel ende igen efter en sommer fuld af transfersnak.
Helt uforløst har det dog ikke vaeret, for den engelske landsholdsforsvarer Harry Maguire er nu også verdens dyreste forsvarer, hvilket siger mere om markedsmekanismer end kvalitet, men han vil selvfølgelig stabilisere et ramt forsvar, der også får fart på højrekanten i unge Aaron Wan-Bissaka. Og selv om den stagnerede Romelu Lukaku var på vej til Inter ved dette blads deadline, så er man stadig ikke kommet af med løntunge Alexis Sanchez, mens Paul Pogba også fortsat er at finde på holdet, hvor det kiksede skifte til Real Madrid ikke lover udpraeget godt for franskmandens fastholdelse af et højt bundniveau. Og så kommer midtbanen også til at savne Ander Herreras arbejdshidsighed og bolderobringer.
Solskjaer har dog fået lagt et par defensive brikker i løbet af sommeren, så mon ikke United gør det bedre end sidst, men mere end en femteplads ligner det ikke.
Dermed slutter Chelsea sidst blandt de seks bedste, og det gør de, selv om det faktisk blev til en fin tredjeplads i ligaen, et knebent nederlag på straffespark i
Liga Cup-finalen mod Manchester City og en sikker sejr i den fjerne Europa League-finale i Baku mod Arsenal i Maurizio Sarris første saeson på Stamford Bridge. For Sarri-ball begejstrede aldrig tilhaengerne, og da Juventus kom med et drømmejob, rejste den aldrende italiener videre, før han blev fyret, mens ny mand på sidelinjen er klublegenden Frank Lampard.
Han starter selvfølgelig med en enorm goodwill fra laegterne, men ret beset har han kun et års managererfaring fra Derby, som han førte i playoff-finalen mod Aston Villa i The Championship, så det skal blive spaendende, om Lampard kan styre stjernerne lige så staerkt fra sidelinjen, som han kunne fra midtbanen gennem 648 kampe for Chelsea.
Lampards nye liv er selvfølgelig heller ikke blevet gjort nemmere af, at Chelsea er ramt af en transferembargo i dette vindue og til januar, så man har kun forstaerket sig med den i januar for hele 480 millioner kroner indkøbte Christian Pulisic og lejesvenden Mateo Kovacic, der er blevet købt af Real Madrid trods en ganske bleg saeson på Stamford Bridge. Men så er håbet, at Lampard kan løfte nogle af Chelseas mange unge spillere op til førsteholdet i stedet for, at de igen bliver sendt på lån. Sidste saeson var 41 spillere af sted, men denne gang kan folk som Mason Mount, Tammy Abraham og Fikayo Tomori håbe på en chance, som Ruben LoftusCheek og Callum Hudson-Odoi fik i sidste saeson trods en vis modvilje fra manager Sarri.
Desvaerre for Chelsea er de to begge akillesseneskadede, mens Antonio Rüdiger også starter saesonen på skadeslisten. Det er skidt, men slet ikke så slemt som salget af holdets klart bedste spiller, Eden Hazard, til Real Madrid. Han bliver umulig at erstatte og laeg dertil forvirringen i spillestil med den tredje manager på 15 måneder, Lampards manglende manager-erfaring og den meget begraensede tilgang, og facit kan naesten kun blive en sjetteplads efter Manchester United – som man i øvrigt møder på søndag på Old Trafford. . ✖