BUNDKLUB I SUPERLIGAEN ELLER TOPKLUB I 1. DIVISION

I en naer fortid var Silkeborg en af magtfaktorerne i dansk fodbold. I halvfemserne vandt klubben et dansk mesterskab og spillede regelmaessigt med om medaljer og europaeiske placeringer. Det nye årtusinde begyndte også fint med en pokaltitel i 2001; en saeson hvor SIF også fik medaljer og udfordrede FCK og Brøndby om det danske mesterskab.

Den sommer forsvandt profiler som Henrik ”Tømrer” Pedersen, Morten Bruun og Thomas Røll, og siden har Silkeborg IF aldrig nået samme niveau. Efter 16 års uafbrudt ophold i landets bedste raekke rykkede klubben ned i 2003, og det efterfølgende halvandet årti har vaeret en evig bund- eller oprykningskamp. Simon Jakobsen debuterede for Silkeborg i saesonen 2010/11, hvor klubben blev nummer fem. Det er den eneste placering i den bedste halvdel siden 2001, og Jakobsen medgiver, at det er stressende at spille i en klub, der aldrig placerer sig midt i tabellen, men altid kaemper desperat for enten at rykke op eller undgå at rykke ned.

”Ja, helt vildt. Der er ret stor forskel på forår og efterår. Efteråret er halvsaesonen, hvor man skal se, om man ikke kan komme med. Der er ikke helt så meget stress på endnu. I foråret har det fra start i de seneste mange år vaeret enten en kamp for at overleve eller en kamp for at skulle vaere med. Det er nogle gange helt forfaerdeligt at vaere i. Man skal eddermame vaere robust og skal kunne holde til lidt af hvert. Der er mange tanker, som flyver gennem hovedet,” siger Simon Jakobsen.

”Det er fandme hårdt nogle gange, men det er også meget laererigt. Det er forhåbentlig noget, vi også kan tage med, når fodboldlivet engang er slut. Så tror jeg da på, at jeg kan tage mange gode erfaringer med ud i et eller andet job. Jeg er vant til at håndtere et kaempe pres, rigtig dårlige oplevelser, og når det kulminerer i gode oplevelser. Det er megahårdt, men jeg lever stadig af at spille fodbold, og det har jeg gjort i 10-11 år. Det er sgu fedt,” siger Jakobsen.

En anden Silkeborg-spiller, der har vaeret med laenge, er Dennis Flinta, der har vaeret i Silkeborg siden 2005, kun afbrudt af to år i FC Midtjylland. Han medgiver, at der har vaeret mange bundkampe, men mener, at det er et vilkår.

”Det er bare loddet, når man spiller i Silkeborg lige nu. Vi har laenge sagt, at vi godt kunne taenke os at bide os fast i top otte, top seks. Men hvis man er fan af eller har spillet i Silkeborg, så ved man, at sådan er kriterierne bare. De andre klubber er bare dét bedre – Midtjylland, Brøndby, FCK, OB, AGF, AaB og hvad fanden de ellers hedder derudad. De har bedre forudsaetninger end os. Derfra begynder gap’et til os andre – Hobro, Horsens, Vendsyssel, Viborg osv. Der er et spaend på otte hold, der enten er med i Superligaen eller toppen af 1. division. Det spaend er Silkeborg med i lige nu og har vaeret i rigtig lang tid. Det er bare kriterierne. Når man spiller her, ved man, at det at kaempe om op- og nedrykning er bare sådan, det er,” siger Flinta.

Men mange Silkeborg-fans drømmer nok om en stille og rolig saeson, hvor klubben ligesom i 2011 lander på en blød femteplads.

”Det ville traeneren også synes var fint – indtil han så var der, for så ville han gerne blive nummer fire eller nummer tre,” smiler Kent Nielsen, der som Superliga-traener både har prøvet at vinde guld og at forsøge at undgå 1. division.

”Der er ingen tvivl om, at det største pres ligger omkring nedrykningen. Det er vaesentligt større end oppe i den anden ende. Men det har også noget med økonomi at gøre. Det er svaert at etablere sig, så man kan få bygget sin økonomi mere stabilt op og saette et hold. Man har Superliga-budget, så ryger man i 1. division og skal skaere til, og som regel er der også vaesentligt større udskiftning, hvis man pendler frem og tilbage. Men det er et vilkår. Selv om vi overlever i år – hvilket vi jo gør – så er jeg sikker på, at det vil vaere et tema igen naeste år,” siger Silkeborg-traeneren.