Ekstra Bladet - Tipsbladet

DENNE GANG HAR ENGHARDT IKKE KARANTAENE

- TEKST: SEBASTIAN STANBURY @SebStanbur­y

Der er de Superliga-spillere, der adspurgt siger, at det er en kamp som alle andre, når de skal møde deres tidligere klub.

Så er der dem, der anerkender, at det er en speciel oplevelse at skulle møde den arbejdsgiv­er, som de saeson efter saeson sloges for, og de holdkammer­ater, som de sloges med.

Og så er der dem, der ikke får chancen for at sige nogen af delene.

27-årige Kasper Enghardt kom til Lyngby i sommer og gik straks ind som fast mand i holdets midterfors­var. Han har siden spillet samtlige Superliga-kampe fra start, bortset fra én: Den mod hans tidligere klub Randers i syvende spillerund­e, hvor han sad på tribunen med karantaene.

”DBU, eller hvem der står for det, må have lagt kampprogra­mmet virkelig dårligt. Ej, det var selvfølgel­ig lidt aergerligt, at det endte med lige praecis at vaere Randers-kampen, jeg ikke kunne vaere med i, men sådan er det nogle gange. Det er svaert at time og svaert at gøre noget ved, at man står med en karantaene på den dag, hvor man måske allerhelst vil spille. Men sådan er det,” siger Kasper Enghardt.

Dengang i august kunne han udefra se sine nye holdkammer­ater slå de gamle med 2-0, og nu får han mulighed for selv at vaere med. Søndag eftermidda­g spiller Lyngby i Randers, og denne gang er der ikke en karantaene til at forhindre Enghardt spilletid.

”Det bliver sjovt, og det bliver også lidt specielt. Jeg har stadig en masse gode kammerater, som jeg snakker med engang imellem. Jeg har et fint forhold til spillere, traenere og ledere, så det bliver dejligt at hilse på dem. Jeg glaeder mig til at komme tilbage på min gamle hjemmebane og forhåbentl­ig komme derfra med et godt resultat,” siger stopperen.

Kasper Enghardt kom til Randers i sommeren 2016 efter fem år i Helsingør.

”Det var min første tid som Superliga-spiller, så det var glaedeligt. Der var nogle opture og måske lidt flere nedture derovre; både som hold og til sidst også personligt, da det ikke blev til så meget spilletid. Men generelt har jeg haft det fint. Vi havde en meget fin afslutning på sidste saeson, hvor vi nåede langt og var med til det sidste i Europa-playoffen. Og så husker man selvfølgel­ig sin første saeson som Superliga-spiller og alle de fede ting, man prøver for første gang,” siger Kasper Enghardt, der med 33 startplads­er fik mest spilletid i 2017/18, da Randers var i problemer under først Ólafur Kristjánss­on og siden Ricardo Moniz og først under Rasmus Bertelsen klarede fri af nedrykning.

”Det var en turbulent tid, hvor resultater­ne ikke var med os, og vi kaempede for at overleve og for ikke at sende Randers ned. Det var hårdt at vaere i, men det var også fedt, at det lykkedes, og vi overlevede. I sidste ende gik det jo godt, og det er vi glade for.”

Saesonen efter spillede han mindre, så da hans kontrakt i sommer udløb, søgte han videre.

”Jeg fik mine kampe, men ikke lige så kontinuerl­igt som tidligere. Så var det oplagt at prøve noget nyt. Der var forskellig­e muligheder, men da Lyngby først kom på banen, var det interessan­t. Holdet spiller en fed form for fodbold, som jeg har vaeret glad for, og som jeg også havde som en af grundene til at vaelge Lyngby.”

Foreløbig er det gået godt. Lyngby rykkede op i Superligae­n naermest ved et tilfaelde, men har foreløbig gjort det godt og ligger nummer ni i raekken med ét point op til top seks.

”Vi har vaeret dygtige til at tage point på hjemmebane, og det gavner os, at vi har en base. Ikke at vi så skal smide det hele vaek, når vi kommer på udebane, men vi har et fundament, vi kan bygge videre på. Og så synes jeg bare, at holdet er solidt. Vi har nogle rigtig fine spillere, og selv om Ørnskov og et par andre med en masse rutine er ude nu her, byder folk sig til. Det ser man uge efter uge. Lige pludselig scorer Riel, eller Gustav Marcussen kommer ind og bidrager. Vi har en sund konkurrenc­e, og det har gjort, at vi har skrabet så meget til os, som vi kunne,” siger Enghardt forud for weekendens kamp mod Randers, der ligesom AGF og FC Nordsjaell­and ligger med 20 point i tabellen, mens Lyngby har 19.

”Jeg tror lidt, det bliver taktisk. Det betyder altid noget at tage point fra de naermeste. Det gør det også på søndag, så det bliver nogle vigtige point. Ikke lige så vigtige som sidste weekend, men alle point er selvfølgel­ig vigtige. Jeg tror, det bliver taet og intenst, og så håber jeg, at vi kan traekke os sejrrigt ud,” siger Lyngby-stopperen, der refererer til sidste weekends 2-1-sejr over Horsens.

For i Lyngby handler det stadig om at laegge afstand til bunden af ligaen frem for den top seks, holdet ellers laener sig op ad.

”Den har vi ikke saerlig meget fokus på. Det er ikke noget, vi snakker meget om. I sidste weekend skulle vi skabe et hul til Horsens. Det var det vigtigste. For vi ved godt, hvad der foregår under os, og hvor vigtigt det er, at nogle hold bliver isoleret dernede. Jo før det sker, desto bedre. Vi skal have skrabet så mange point sammen som muligt, og så må vi se, hvad det ender med,” siger Kasper Enghardt.

 ?? Foto: Gonzales Photo Dejan Obretkovic/Gonzales Photo/ Ritzau Scanpix ??
Foto: Gonzales Photo Dejan Obretkovic/Gonzales Photo/ Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark