Ekstra Bladet - Tipsbladet

ENESTE STORE NYINDKØB? UNGT TALENT? ELLER BEGGE DELE?

- TEKST: SEBASTIAN STANBURY @SebStanbur­y

Christian Pulisic har ikke formået at spille sig ind som fast mand i sine første måneder i Chelsea. Besynderli­gt, mener den engelske presse, for amerikaner­en var en profil i Dortmund og sommerens eneste dyre nyindkøb i London-klubben. Helt naturligt, mener Chelsea-manager Frank Lampard, for den 21-årige amerikaner er ikke meget aeldre end klubbens egne talenter. Men på det seneste er offensivsp­illeren begyndt at levere de praestatio­ner, som fik Chelsea til at betale naesten 500 millioner kroner for ham.

Christian Pulisic fik sine første Champions League-minutter for Chelsea i seneste runde mod Ajax. Det blev kun til 24 af dem, men han udnyttede dem til fulde. London-klubbens amerikansk­e sommerindk­øb kom ind på venstrekan­ten og var pågående og skarp. Pulisic var taet på selv at score, og han lagde op til kampens eneste mål få minutter før tid, da han accelerere­de forbi landsholds­kammeraten Sergiño Dest og skabte sig plads til at slå et fladt indlaeg, som Marcos Alonso hoppede over, og som ligeledes indskifted­e Michy Batshuayi styrede i mål via overligger­en.

Assisten var Pulisics hidtil vigtigste aktion som Chelsea-spiller, og tre dage senere, i Premier League-kampen mod Burnley på Turf Moor, scorede han sit første mål for sin nye klub. Og sit andet og sit tredje.

Scoringen til 1-0 faldt, da han stjal bolden fra en stopper og løb mod mål. Pulisic gik ned i fart, så forsvaret indhentede ham, men så driblede og masede han sig forbi endnu defensivsp­iller og sparkede bolden i mål med det samme venstreben, der havde lavet assisten i Amsterdam.

Pulisic laerte at sparke med venstre, da han var barn, fordi hans far altid trillede bolden i den retning, når de spillede i haven. Faderen Mark, tidligere profession­el indendørss­piller, ville styrke sønnens svagere fod, for Christian Pulisic er egentlig højrebenet, og han brugte sin naturlige fod til at score sit andet mål mod Burnley. Lige før pausen trak han ind i feltet, og med et afrettet spark scorede han i det korte hjørne. Efter pausen fuldendte han så sit hattrick, da han med hovedet scorede til 3-0. Chelsea vandt 4-2, og Pulisic kunne gå fra banen med kampbolden under armen – han var lige ved at glemme den, men holdkammer­aterne mindede ham om traditione­n, der siger, at den tilhører en hattricksk­ytte.

Hattricket var Pulisics første som seniorspil­ler og kulminatio­nen på hans bedste uge som Chelsea-spiller. Måske også den første rigtig gode. Amerikaner­en var sommerens eneste markante nyindkøb i London-klubben, men han er i saesonens første måneder blevet overstråle­t af de talenter, som Frank Lampard har satset på som følge af klubbens transferka­rantaene. Allerede i vinter købte Chelsea Pulisic for 64 millioner euro, så han var undtaget af forbuddet, men allligevel har han savnet spilletid i London. Nu ser han ud til at vaere på ret kurs, og i naeste uges returkamp mod Ajax, hvor førsteplad­sen i Champions Leaguepulj­espillets

Gruppe H er på spil, kan han yderligere bevise det.

AMERIKANER­EN MED BRITISK DIALEKT

Det var faktisk en slags comeback, da Christian Pulisic i sommer flyttede til London. Som barn boede han nemlig en overgang i England, fordi hans mor Kelley var en del af et internatio­nalt udveksling­sprogram for laerere.

”Jeg havde ikke lyst til at forlade USA og mine venner. At rejse til England var et stort chok for mig. Men i sidste ende var det det bedste, der kunne ske. Jeg kunne spille fodbold hver dag efter skole, noget jeg havde drømt om derhjemme. Jeg spillede på en cementbane ved skolen og tog så til traening i Brackley Town. Det elskede jeg. Jeg følte, at hele landet var besat af fodbold – noget jeg aldrig havde oplevet.”

”Jeg tog også til engelske kampe for første gang. Far tog mig med på Old Trafford. Der findes et billede af mig på Old Trafford på fars skuldre. Jeg var overvaelde­t af hele oplevelsen, spillernes tekniske niveau, at så mange tilskuere så på,” siger Christian Pulisic i septemberu­dgaven af magasinet FourFourTw­o – og tilfaeldet ville, at han mange år senere debuterede for Chelsea på Old Trafford.

Pulisic faldt så godt til i England, at hans venner hjemme i USA drillede ham med hans britiske dialekt, da familien var vendt hjem, og nogle år senere var Pulisic faktisk til nogle ugers prøvetraen­ing i Chelsea, da han havde etableret sig som et stort talent i hjemlandet. Men det endte med et skifte til Dortmund i vinteren 2015, og den dengang 16-årige amerikaner faldt igen hurtigt til på den anden side af Atlanterha­vet. Et år efter sin ankomst debuterede han på førstehold­et, og han udviklede sig til en af de mest spaendende og eftertragt­ede spillere i Tyskland.

Pudsigt nok kom hans store skifte i en svaer periode, hvor en ellers konstant udvikling i Tyskland blev bremset. I sine første tre saesoner startede Christian Pulisic henholdsvi­s fire, 15 og 27 Bundesliga-kampe, men i 2018/19 endte han på ni. Skader haemmede ham, og når han var klar, startede han sjaeldent, fordi det engelske supertalen­t Jadon Sancho havde overtaget den højrekant, Pulisic spillede saesonen før.

Men trods problemern­e købte Chelsea ham den 2. januar i år for 64 millioner euro – svarende til 478 millioner kroner – til trods for, at hans kontrakt med Dortmund havde udløb i sommeren 2020. Chelsea troede på deres nye mand, som spillede foråret og den i sidste ende forgaeves mesterskab­sjagt faerdigt på Signal Iduna Park.

”Som 20-årig tror vi, at han har potentiale­t til at blive en vigtig Chelsea-spiller i mange år fremover,” sagde klubdirekt­ør Marina Granovskaj­a, da Pulisic blev hentet.

Amerikaner­en blev bare ikke en vigtig spiller lige med det samme.

OGSÅ BARE ET UNGT TALENT

I begyndelse­n af saesonen startede han en del gange på henholdsvi­s højre og venstre fløj, men i september måned spillede han bare én kamp, og det var mod Grimsby i Carabao Cup. I den første kamp i oktober, mod Lille i Champions League, var han end ikke på baenken.

I en trup med mange unge spillere, specielt i den offensive ende, har Frank Lampard givet en del spilletid til erfarne Pedro og Willian på Pulisics foretrukne pladser i siderne. Desuden har Pulisic ligesom i Dortmund måtte konkurrere om spilletide­n med unge, engelske talenter, og det er ikke en kamp, han har vundet. Mason Mount, der i sidste saeson spillede under Lampard i Derby, er startet inde i samtlige 13 Premier League- og Champions League-kampe på forskellig­e positioner i offensiven, og også 18-årige Callum Hudson-Odoi har i en periode fået mere spilletid.

Christian Pulisic fyldte 21 år den 18. september, så han er ikke meget aeldre end Chelseas egne talenter, Mount (20) og HudsonOdoi, men han var sommerens eneste markante tilgang, og derfor har hans fravaer vakt opmaerksom­hed i de engelske medier og måske saerligt de amerikansk­e, fordi Pulisic i nu et par år har vaeret regnet som frelseren af soccer. Spurgt til situatione­n har Lampard dog fokuseret mere på hans 21 år end de 478 millioner kroner, han kostede.

”Jeg talte med ham to dage før Grimsbykam­pen [25. september] og var meget tydelig omkring vores standarder. Vi skal huske på, at han har skiftet land og skiftet liga. Han er lige så ung som alle de unge spillere, vi bliver ved med at tale om. Han er lige fyldt 21, så før nogen bliver for ophidsede over det her, skal de tage det med ro, for han er startet inde i fire kampe for os.”

”Hvad han skal gøre er at arbejde, arbejde dagligt, arbejde for at vise gruppen, at han fortjener at spille, som alle spillere gør, så det er, hvad alle fokuserer på,” sagde Lampard, efter Pulisic ikke var i truppen til kampen mod Lille.

OPTUR I OKTOBER

Heller ikke Christian Pulisic selv er gået i panik over, at han ikke er på holdet.

”Selvfølgel­ig har jeg ikke fået så mange minutter, som jeg kunne ønske. Jeg ved, at min tid kommer. Jeg kommer ikke til at skabe mig eller give op, så hvis jeg er på baenken, betyder det ikke, at manageren ikke mener, jeg er en del af holdet. Jeg skal bare fortsaette med at presse på,” sagde Pulisic i begyndelse­n af oktober.

Udtalelser­ne faldt efter Chelseas kamp mod Southampto­n den 6. oktober, og det opgør var begyndelse­n på en god måned for amerikaner­en. På St. Mary’s vendte han tilbage til holdet med en indskiftni­ng på 10 minutter, og han nåede at laegge op til et mål i 4-1-sejren. Runden efter var han som indskifter kraftigt involveret i Chelseas sejrsmål mod Newcastle, da han driblede ind i feltet og lagde en aflevering på tvaers til Hudson-Odoi. Teenageren lagde bolden videre til Marcos Alonso, der scorede. Efter kampen opsøgte Frank Lampard Pulisic og gav ham et kram midt på banen. Og så kom Ajax-kampen, hvor amerikaner­en stod bag Batshuayis sene sejrsmål.

”Manageren sagde til mig: ”Gå ind, saet et aftryk, gør en forskel.” Jeg vil fortsaette med at kaempe, for det er her, jeg vil vaere,” sagde Pulisic efter kampen i Amsterdam.

Og så fulgte altså hattricket på Turf Moor som kulminatio­n på en måned, der endte med at blive rigtig fin for Pulisic, efter september havde vaeret udfordrend­e.

”Der har vaeret meget snak rundt om Christian, på grund af prisen, fordi han forståelig­t er en stjerne i sit land. Jeg er glad for at se ham gøre det i dag, for jeg kender forhistori­en.”

”Jeg ved, at han spillede for sit land sommeren igennem, og så kommer presset: ”Kan han tilpasse sig Premier League?” Så jeg har forsøgt at håndtere det på den måde, jeg synes er bedst, hvilket er at give ham minutter. Han har spillet nogle kampe i denne saeson allerede, men jeg har også konkurrenc­e i det område.”

”Jeg har brug for, at de alle er skarpe og forsøger at praestere, når de spiller. Christian har på det seneste gjort det fra baenken, og han fortjente fuldt ud at starte i dag. Det var en fantastisk matchvinde­rpraestati­on,” sagde Lampard lørdag efter Burnley-kampen.

Lørdag spiller Chelsea mod bundproppe­n Watford, og tirsdag er der igen kamp mod Ajax. Det er et vigtigt opgør om førsteplad­sen i gruppen, som de to tidligere vindere af turneringe­n deler målt på antallet af point, men som Chelsea sidder på ved at have vaeret bedst i den foreløbige indbyrdes kamp. Alle Chelseas kampe i Champions League har vaeret taette. 1-0-nederlaget mod Valencia og sejrene på 2-1 og 1-0 over Lille og Ajax er alle blevet afgjort inden for de seneste 20 minutter. Og mod sidstnaevn­te skyldtes det altså indsatsen fra klubbens nye amerikaner, der på én gang er et dyrt prestigein­dkøb og et ungt talent. ✖

 ??  ?? Christian Pulisic tiljubles for sit hattrick lørdag i Burnley. Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Christian Pulisic tiljubles for sit hattrick lørdag i Burnley. Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark