REKORDINDKØBET DER KULDSEJLEDE
Han blev købt ind som galionsfiguren til det faerdigbyggede Emirates Stadium og som manden, der igen skulle bringe Arsenal taet på nationale- og internationale titler. Mesut Özils tid i Nordlondon har dog budt på flere nedture end opture, og tyskeren ligner nu mere en perifer Carabao Cup-spiller end styrmanden på et nyt, slagkraftigt Arsenal mandskab. Tipsbladet kigger naermere på det anspaendte forhold mellem ham og Unai Emery, de mentale udfordringer, det smertelige exit fra landsholdet og fremtidsperspektiverne for tyskeren.
Sensommeren 2013. Transfervinduet naermer sig sin afslutning. Hårdtprøvede Arsenal-fans må igen erkende, at det heller ikke blev denne gang, at et stort sommerindkøb fandt vej til den røde del af London.
Den davaerende direktør Ivan Gazidis ville det dog anderledes, og mens fans i tusindvis havde slukket for natlampen og lagt sig til at sove, blev Mesut Özil praesenteret som klubbens nye rekordindkøb.
Tyskerens gyldne venstreben havde gennem tre saesoner kreeret den ene chance efter den anden for Cristiano Ronaldo i Real Madrid, og Özil forlod den spanske hovedstad med et imponerende snit, med et oplaeg i hver anden optraeden for kongeklubben. Salget fik Ronaldo til at rase, men i Real Madrid mente man at have afløseren klar, idet kroatiske Luka Modric netop var kommet til fra Tottenham.
I Arsenal skulle Mesut Özil vaere første brik i et større puslespil, en ny aera. Efter magre år på transfermarkedet grundet milliardbyggeriet af Emirates Stadium kunne klubben igen spille med de økonomiske muskler. Og den fornyede købekraft skabte håb hos det så forvaente publikum i Nordlondon.
Efter succesfylde år i starten af det nye årtusinde befandt Arsenal sig nemlig i en laengere trofaetørke. Otte år var gået siden Patrick Vieiras afgørende straffespark i FA Cup-finalen mod Manchester United på et propfyldt Millennium Stadium i Cardiff – et spark, der samtidig blev franskmandens sidste i den røde trøje.
Afgangen af den hårdføre anfører samt finalenederlaget i Champions League til FC Barcelona året efter blev startskuddet på en laengere nedtur for Arsene Wengers mandskab. I de efterfølgende saesoner smuttede profiler som Thierry Henry, Cesc Fàbregas og Robin van Persie også ud ad bagdøren på Emirates og Wenger havde svaert ved at finde fodfaeste på det hastigt galopperende transfermarked.
Erstatningerne blev hentet for mindre beløb i klubber som Cardiff, Lorient, Bordeaux, Malaga og Zenit, og Arsenal havde svaert ved at holde trit med buldretogene fra Chelsea og Manchester City, der i stedet bød Fergusons imperium i Manchester United op til dans.
Mesut Özils debut bekraeftede fansene i deres fornyede optimisme. Özil skulle ikke bruge mere end 11 minutter i Premier League, før han kaelent pillede en lang stikning ned og trillede bolden på tvaers til Olivier Giroud, der let kunne score til 1-0 mod Sunderland. I den efterfølgende kamp stod tyskeren for alle oplaeg i 3-1-sejren over Stoke foran 60.000 jublende fans på Emirates.
Så var en ny haerfører stemplet ind, og forventningerne blev ikke mindre af, at Özil saesonen efter fik selskab af Alexis Sanchez, der kom til fra FC Barcelona for nogenlunde samme beløb, som Arsenal tolv måneder tidligere havde betalt for tyskeren i Real Madrid.
HUMØRSPILLEREN MED DE MANGE SYGEDAGE
Chileneren er for laengst fortid i London, men sammen nåede han og Özil at hjemføre mindre titler i form af tre FA Cup-trofaeer. I Premier League er Arsenal dog fortsat langt fra fordums praedikat som titelaspirant, og i Champions League-regi fik man år efter år laesterlige klø af enten FC Barcelona eller Bayern München.
I nederlagets stund ender Mesut Özil ofte som genstand for den største kritik, og tyskeren har det da også med at forsvinde ud af de større kampe. Det underbygger flere statistikker. I 14 optraedener mod lokalrivalerne fra Chelsea kan tyskeren således kun bryste sig af én scoring og nul oplaeg, ligesom den samlede total mod de normale top seks-mandskaber i England lyder på i alt 55 kampe med seks mål og 11 oplaeg til følge.
Playmakeren kan derfor ofte laese eller se sig omtalt som ”humørspiller” eller en, der kun praesterer i medvind eller mod mindre staerke modstandere. Den manglende tilstedevaerelse i de gaeldende kampe får ofte de sociale medier til at koge over, og Özil er i Arsenal-regi blevet en person og spiller, der i allerhøjeste grad deler vandene.
Amy Lawrence har fulgt Arsenal taet gennem flere år, og den engelske journalist, der skriver for The Athletic, er også dybt nede i materien, når det kommer til Mesut Özil.
Hun oplever tyskeren som en simpel og tilbageholden person, der gør alt hvad der står i hans magt for ikke at lade sig påvirke af den negative omtale.
”Han prøver ihaerdigt på at holde lav profil. Han elsker Arsenal og ser London som sit hjem. Men af flere grunde ender han ofte i orkanens øje. Praedikatet som humørspiller kom allerede efter få år i Arsenal, men det hjalp heller ikke på kritikken, da han sidste vinter blev gjort til klubbens med afstand dyreste spiller i historien.”
”Med en lønseddel i den størrelsesorden [angiveligt tjener Özil 350.000 pund om ugen], er forventningerne og kritikken skruet i vejret. I sidste ende, er det jo ikke hans fejl, at Arsenal betaler ham det, de gør, men det øgede pres har ikke gjort nogen af parterne godt,” siger Amy Lawrence.
Det har heller ikke hjulpet på populariteten, at Özil gennem de seneste par saesoner har misset i omegnen af 20 kampe grundet sygdom eller mindre fysiske skavanker, ligesom tyskerens hen
slaengte attitude og kropssprog ofte ender som et debatteret emne på diverse fora eller på pubberne i naerheden af Emirates.
Mesut Özil besidder dog stadig et talent som ganske få, og tyskerens tid i Arsenal har også budt på et utal af højdepunkter og ikoniske øjeblikke.
I flere saesoner har han vaeret den spiller med flest chanceskabende afleveringer i Premier League, i 2015/16-saesonen endte han på 19 oplaeg, hvilket kun er oplevet højere to gange i ligaens historie (Thierry Henry i 2003, 25, og Cesc Fàbregas i 2008, 20, begge ligeledes Arsenal-spillere), og solomålet mod bulgarske Ludogorets i efteråret 2016 bør saerligt fremhaeves, mener Amy Lawrence.
”På sine bedste dage optraeder han som en sand magiker. Så formår han at blande det virkelige med det uvirkelige. Når det hele klikker, er han typen, der får mig til at elske fodbold,” siger Amy Lawrence.
”Glaeden lyser ud af ham, når han spiller regelmaessigt, og når han får tillid og plads til at vaere Mesut Özil. Selvom mange tror det modsatte, ser jeg ham faktisk som en uhyre selvsikker person.”
Af andre højdepunkter bør hjemmesejrene over Leicester i de seneste par saesoner også naevnes, ligesom han var arkitekten bag Arsenals imponerende 4-1 sejr over Liverpool tilbage i 2015.
EMERY FAVORISERER DEN ARBEJDSOMME MIDTBANESPILLER
Farvellet til Arsene Wenger forrige sommer ligner dog et foreløbigt dødsstød til ambitionerne om en afgørende Mesut Özil iført Arsenal-trøjen. I franskmandens sidste saeson formåede Özil at laegge op til 14 scoringer, men gejsten og gnisten var ikke til stede på samme måde som ved ankomsten fem år forinden.
Unai Emery blev manden, der skulle føre Arsenal videre efter 22 år med Arsene Wenger. Den 47-årige spanier kom med en masse titler i bagagen fra tiden i Paris Saint-Germain, men det var isaer i hjemlandet, at han slog sit navn og sine principper fast. Principper, der ofte ikke tillader en offensivt betonet midtbanespiller med licens til at kigge på, mens holdkammeraterne presser uden bold.
I Sevilla formåede Emery at løfte Europa League-pokalen tre år i streg og i løbet af sine tre og et halvt år i Andalusien var midtbanespillere som Vicente Iborra, Éver Banega, Grzegorz Krychowiak, Steven Nzonzi og Stéphane Mbia blandt de mest benyttede på holdkortet.
I tiden i Paris var der heller ikke plads til en fremskudt playmaker, hvilket blandt andet tvang store egoer som Javier Pastore og saerligt Hatem Ben Arfa op på tribunen. Sidstnaevnte nåede således kun 32 kampe i PSGtrøjen og kom slet ikke på banen i 2017/18-saesonen trods sin status som en af Frankrigs bedste spillere, da han blev hentet i Nice i 2016.
Historikken fortaeller altså, at Unai Emery gerne tager et internt opgør med en højtstående karakter, hvis han mener, at spilleren ikke passer ind i systemet eller yder nok defensivt. Og netop det defensive har vaeret spanierens helt store anke vedrørende Özil, forklarer Amy Lawrence.
”Overgangen fra Wenger til Emery skete på et skidt tidspunkt for Özil. Samme sommer blev han gjort til syndebuk for Tyskland og den tidlige exit i Rusland, og det tog hårdt på ham mentalt.”
”Da han kom sig over bruddet med det tyske landshold, havde toget allerede forladt perronen i Arsenal. Emery var under et kaempe pres, og folk forventede, at han leverede fra dag ét. Han havde ikke tid til at vente på Mesut.”
”Og overordnet set stemmer de to parters syn på fodbold heller ikke overens. Emery stoler mere på typer som Xhaka, Guendouzi og Willock, som kan arbejde begge veje,” siger hun.
UAFKLARET FREMTID
Omstaendighederne var heller ikke optimale for Mesut Özil denne sommer. Kort inden saesonstart blev han og hustruen Amine Gülse forsøgt overfaldet af maskerede maend i Londons gader, og kun et heroisk indgreb fra holdkammerat Sead Kolasinac stod mellem et potentielt voldeligt udfald.
Emery valgte at spare duoen for udebaneturen til Newcastle i første spillerunde, men allerede ugen efter var bosnieren med på baenken og fik de sidste tyve minutter, da Arsenal besejrede Burnley med 2-1 på Emirates.
Her var Özil fortsat fravaerende grundet det voldsomme chok i Londons gader, og indevaerende saeson har blot budt på én optraeden og 71 minutter i ligaregi samt to kampe i Carababo Cuppen, hvor Özil senest startede mod Liverpool på Anfield onsdag aften, men blev pillet ud efter 65 minutter trods en assist.
Tyskeren tog for nyligt bladet fra munden og udtalte sig om forholdet til Unai Emery og fremtidsperspektiverne i Arsenal i et laengere interview med The Athletic. Trods den manglende spilletid har tyskeren ikke planer om at forlade Arsenal i utide, udtalte han, og Emery gør også sit til, at forholdet udadtil fremstår som alt andet end uløseligt. Det skuespil køber Amy Lawrence, og store dele af Arsenals fangruppe, dog ikke.
”Flere fans ser gerne Emerys hoved på et sølvfad på baggrund af beslutningen med Özil. Arsenal savner ofte kreativitet på den sidste tredjedel, og det ville han uden tvivl kunne bidrage med.”
”Lige nu ligner situationen et uløseligt puslespil. Det er svaert at få øje på det naturlige og logiske udfald. Emery ligner ikke en mand, der har taenkt sig at aendre sin beslutning, og Özil slog for nylig fast, at han ikke har travlt med at komme vaek.”
”Medmindre der sker noget drastisk, det kunne vaere en fyring af Emery, så ser det ud som om, at situationen bare får lov til at fortsaette, så laenge hans kontrakt gaelder,” siger hun..
”Jeg kan ikke komme på mange lignende scenarier i nyere tid, hvor stjernen og den bedst betalte spiller sådan fryses ud. Det er bizart. Og det begynder også at fylde hos Emery, kan man maerke. Han bliver hele tiden tvunget til at besvare spørgsmål om Özil på pressekonferencerne, og det begynder at irritere ham. Det er ikke en saerlig holdbar situation for klubben, og den bør finde en løsning meget snart,” afslutter Amy Lawrence.
Forrige mandag drog Arsenal, uden Mesut Özil i truppen, til Bramall Lane for at besøge oprykkerne fra Sheffield United. Det var The Gunners’ første besøg i Sheffield siden 2007, hvor en ung Nicklas Bendtner var med til at sikre de rødblusede en 3-0 sejr i ligacuppen. Forsvarsspilleren Phil Jagielka endte i målet for 12 år siden grundet skader, men med mandagens opgør frisk i erindringen kunne man vaere fristet til at tro, at en lignende udvikling i 2019 havde vaeret uden konsekvenser for det, på papiret, ellers så underlegne Sheffield-mandskab. For også den aften skreg Arsenals spil på en playmaker, en offensiv igangsaetter, en type som Mesut Özil. ✖