Ekstra Bladet - Tipsbladet

GRUPPE J FOLKEFESTE­N I FINLAND

-

Paulus Arajuuri var spaendt og nervøs, da Tipsbladet fangede ham på Cypern forrige weekend for at snakke om den EM-kvalifikat­ion, der kun var en sejr over Liechtenst­ein fra at blive en realitet, men da tv-billederne kom ind fra Helsinki, var det også tydeligt, at den store forsvarer glaedede sig til skaebnekam­pen. For der stod han i raekken af holdkammer­ater med et kaempesmil på ansigtet, mens han kiggede rundt på laegterne og så en eufori og forventnin­g, der normalt kun bliver nationens ishockeyho­ld til del.

Fodboldfeb­eren havde fået tag i Finland på kanten af den første slutrunde-kvalifikat­ion nogensinde, og det skulle 11 ukendte spillere fra Liechtenst­ein ikke få lov til at stoppe. Det gjorde de heller ikke, men finnerne spillede nu stadig utroligt nervøst og langsomt, indtil man fik det forløsende mål efter 21 minutter, sat ind af overraskel­sen i startopsti­llingen, den 24-årige Jasse Tuominen fra BATE Borisov, der scorede sit første mål for Finland i sin 14. landskamp og straks skrev sig ind i fodboldhis­torien.

Det mål gav nemlig hjemmehold­et det nødvendige overskud, og forsvarer Arajuuri fejrede således et clearet hjørnespar­k ved at ”flyve” ud af straffespa­rksfeltet med armene som vinger, mens hans gamle Brøndby-kammerat Teemu Pukki efter pausen med to mål bekraefted­e, at han er en nøglespill­er i det finske kollektiv. Og da kampen endelig var slut, faldt Paulus Arajuuri på knae med tårerne løbende ned ad ansigtet, mens tilskuerne invaderede banen i en glaedesrus, der strakte sig ud over det maegtige land højt mod nord.

Vintermørk­et blev lyst op af fyrvaerker­i, festen buldrede af sted i hovedstade­n, og den finske statsminis­ter Antti Rinne, der for et par måneder siden foraerede sin franske kollega Emmanuel Macron en landsholds­trøje med Pukki på ryggen i forbindels­e med et statsbesøg, blev helt lyrisk på Twitter:

”En utrolig indsats. Til lykke og tak. Åh, Finland er. Åh Finland er. Åh, Finland er endelig med ved en slutrunde for maend.”

 ??  ?? Paulus Arajuuri har svaert ved at kapere, at han og Finland skal med til EM til sommer. Foto: Markku Ulander/AFP/ Ritzau Scanpix
Paulus Arajuuri har svaert ved at kapere, at han og Finland skal med til EM til sommer. Foto: Markku Ulander/AFP/ Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark