POCHETTINOS FORTSATTE NEDTUR KOSTEDE TIL SIDST EN FYRING
Men er José Mourinho virkelig manden, der kan løfte Tottenham igen?
Selv om EM-ugen var ved at rinde ud, var det ikke slut med dramaet på de britiske øer. For inden Wales sikrede sig den sidste direkte slutrundebillet, leverede Tottenham efterårets mest uventede engelske fodboldnyhed, da de tirsdag aften fyrede Mauricio Pochettino, klubbens største managersucces i 45 år, og kort efter ansatte José Mourinho i argentinerens sted.
Det første var forbløffende, det andet var uforståeligt, og tilbagestår et Totten ham mand ska bogligner et hold i en endnu større krise end 14. pladsen i tabellen allerede indikerede. Men hvorfor er det gået så galt for en klub, der for under seks måneder siden stod klar til kamp i Madrid for at kaempe om det største trofae i klubbens historie?
Noget af nedturen begyndte på Wanda Metropolitano, da Champions League-finalen blev tabt til Liverpool, men faktisk var Tottenham allerede i problemer, selv om de altså gik hele vejen til Madrid.
I sommeren 2018 var Pochettino således meget utilfreds med, at hans hold var det eneste, der ikke blev forstaerket i løbet af transfervinduet, efter en hård saeson var endt med ingen ting; med den tabte FA Cup-semifinale mod José Mourinhos Manchester United som det naermeste en titel og tredjepladsen i ligaen som en nødvendighed med ny adgang til Champions League til følge. For truppen var ganske smal, og den var også så småt ved at vaere slidt. Ikke kun på grund af de mange kampe, inklusiv VM-slutrunden der varede laenge for flere Spurs-spillere, og den alternative hjemmebane på Wembley, der var midlertidig noget laengere end ventet, mens bygningen af det nye Tottenham Stadium trak ud, men også fordi Mauricio Pochettino er en manager, der kører sine spillere hårdt.
”Det var en af grundene til, at jeg forlod Tottenham – ikke fordi de ikke var gode, men fordi det var meget intenst, og de beder om 200 procent hver eneste dag. Når man har lidt ondt eller en lille skade, så er det ikke nemt,” som midtbanemanden Mousa Dembelé, der skiftede til kinesisk fodbold i januar, sagde ude fra Guangzhou til The Times i et interview kort før fyringen af Pochettino.
Alligevel lykkedes det for Tottenham at skrue endnu en stor saeson sammen trods den manglende tilgang, for Pochettino er også en mand, der favner og omfavner sine spillere og arbejder med alle detaljer af deres fodboldliv. Således vakte det en del opsigt, at Tottenham-spillerne som en del af optakten til Champions League-finalen mod Liverpool både havde løbet kroppen mod en pil og gået på glødende kul, men for Pochettino spilles fodbold mere med hjernen end med kroppen, mens det også gaelder for spillerne om at få kontakt med den universelle energi, der kan løfte en praestation.
Og så lykkedes det også for Tottenhammanageren at få en nyskabelse igennem før finalen, for i stedet for det saedvanlige holdfoto skulle der også tages et billede med hele truppen, eftersom det var et faelles projekt og ikke kun for de 11 udvalgte på banen.
Det var smukt taenkt, men da først kampen gik i gang, og Sadio Mané på snu vis fik fremskaffet et hurtigt straffespark, viste det sig, at Tottenham ikke havde hverken energi eller kraefter til at tage kampen op efter endnu en lang og udmarvende saeson – og på pressemødet bagefter var det tydeligt, at Pochettino var hårdt ramt af at vaere så taet på ikke bare at vinde sit første men også det største trofae med Tottenham, selv om han også forsøgte at vaere optimistisk.
”Efter smerte handler det om at bygge en succes,” sagde argentineren, mens Pep Guardiola ringede til sejrherren Jürgen Klopp og snakkede om det kommende mesterskabstraef med garanti om endnu en benhård tvekamp. Men den fremtid ville Pochettino ikke snakke om så kort efter så tungt et nederlag.
”Det er ikke øjeblikket at snakke om fremtiden nu. Nu gaelder det om at bevare roen og så aendre humøret og vores tankegang ved at snakke om det senere,” sagde manageren, før han tog direkte på sommerferie i sit hus i Barcelona, mens han håbede på, at Tottenhamformand Daniel Levy denne gang ville føre nogle transferplaner ud i livet.
DÅRLIG STEMNING
Det gjorde han også, men ikke i det tempo, som Pochettino havde håbet på. Efter sommerferien stod Lyons Tanguy Ndombele klar som forsinket midt banefor stae kni n g til 450 millioner kroner efter afgangen af Mousa Dembele, mens backen Kieran Tripper blev solgt til Atletico Madrid, men det var også det, og det var ikke nok for manageren, der savnede indflydelse på truppens sammensaetning.
”Det er ikke mig, der bestemmer. Jeg ved ikke noget om mine spilleres situation. Jeg traener dem bare og forsøger at få det bedste ud af dem … Måske burde klubben aendre min stillingsbetegnelse, for mit job nu er at traene holdet,” sagde Pochettino efter en 1-0 sejr over Real i en sommerkamp i Madrid.
Så selv om den nye hjemmebane var åbnet for fodbold i foråret, og selv om Tottenham nåede at hente den unge Fulham-back/kant Ryan Sessegnon og låne den argentinske midtbanemand Giovani Lo Celso i Betis, inden det engelske transfervindue smaekkede i, var manageren stadig ikke tilfreds. For der var efterhånden også flere spillere i truppen, der havde snakket om nye udfordringer – Christian Eriksen, Jan Vertonghen og Toby Alderweireld, der alle tre også er i deres sidste kontraktår – mens der heller ikke var noget at sige til en vis slitage, når så mange af spillerne (Harry Kane, Hugo Lloris, Eriksen, Vertonghen, Eric Dier, Danny Rose, Ben Davies og Erik Lamela) havde vaeret med, siden Pochettino kom til fra Southampton i sommeren 2014, mens Dele Alli, Son Heung-min og Alderweireld kom til året efter.
Sir Alex Ferguson sagde engang, at en fireårig cyklus er det maksimale, man kan håbe på at bevare en succes i, men det lykkedes altså for Pochettino at straekke den en saeson laengere, som James Gheerbrant noterer det i sin analyse af fyringen i The Times. Men mismodet var allerede så småt sat ind i saesonen før, selv om Tottenham mirakuløst nåede Champions League-finalen i Madrid.
”Personligt tror jeg ikke, at det havde noget at gøre med VM. Nogle gange har man brug for en pause, men det er heller ikke nogen undskyldning,” sagde Kieran Trippier i et Guardian-interview for et par uger siden, hvor han skulle forsøge at forklare hans skuffende sidste saeson i Tottenham før sommerens skifte til Atletico.
”Ting sker … Skader og andre ting sker … Bag scenen … Og ens hoved er ikke rigtig med i det. Man prøver stadig at gøre sit bedste, men tingene er ikke helt rigtige, og det er et frygteligt sted at vaere. Sådan var det i sidste saeson. Jeg prøvede at få styr på det, men … Som jeg sagde, jeg er bare glad for at sidste saeson er bag mig, og jeg har åbnet et nyt kapitel i mit liv,” sagde Tripper i direkte transkription med indlagte taenkepauser.
Men det blev ikke bedre for Tottenham i denne saeson. Det kraevede en indskiftning af den transfer-søgende Christian Eriksen at slippe fra saesonåbneren på den nye hjemmebane mod oprykkerne fra Aston Villa med en sejr, og siden da er det kun blevet til hjemmesejre over Southampton og Crystal Palace samt to storsejre over Røde Stjerne i Champions League, mens 2-7 hjemme til Bayern, 0-3 ude til Brighton, et Liga Cup-nederlag til Colchester
og et saesondyk helt ned til 14. pladsen i tabellen efter de 1-1 hjemme mod Sheffield United før landsholdspausen vejede tungere.
For selv om Pochettino med fire kvalifikationer til Champions League i den grad havde overtrumfet alle forgaengerne, hvor det kun lykkedes Harry Redknapp at nå så langt en enkelt gang, så har Tottenham dårligt råd til ikke at få del i de mange penge i Europa, for der er blandt andet et nyt stadion, der skal finansieres.
Derfor er vurderingen i de engelske medier, at formand Levy ikke turde vente laengere med at gøre noget på managerfronten, for stemningen var dårlig, og det samme var resultaterne, og så måtte formanden leve med, at en fyring var dyr – Pochettino var kun halvandet år inde i en fem-årig kontrakt og får efter sigende 100 millioner kroner i aftraedelsessum – og at han sagde farvel til en populaer manager, der har leveret de bedste resultater i Tottenhams historie siden Bill Nicholson fra 1958 til 1974.
”Vi var ekstremt modvillige over at lave denne forandring, og det er ikke en beslutning, som bestyrelsen har taget hverken let eller hurtigt. Desvaerre har de hjemlige resultater siden slutningen af sidste saeson og starten af denne vaeret ekstremt skuffende, og det er op til bestyrelsen at tage de svaere beslutninger – og denne blev endnu svaerere på grund af alle de mindevaerdige øjeblikke, vi har haft med Mauricio og hans stab. Men vi gør det i klubbens bedste interesse.”
”Mauricio og hans stab vil altid vaere en del af vores historie. Jeg har den allerstørste beundring for den måde, han har håndteret svaere tider uden en hjemmebane, mens vi byggede det nye stadion, og for den varme og positivitet han gav os. Jeg vil gerne takke ham og hans stab for alt, hvad de har gjort. De vil altid vaere velkomne her. Vi har en talentfuld trup. Vi har brug for at genfinde energien og gå efter at give vores tilhaengere en positiv saeson,” lød det i pressemeddelelsen fra Daniel Levy.
Og få timer senere ansatte man så José Mourinho.
DEN DEFENSIVE MOURINHO
Allerede tilbage i 2007, da manden, der dengang med rette blev kaldt ”The Special One”, var blevet fyret i Chelsea, forsøgte Daniel Levy at hyre Mourinho som manager, hvilket bare ikke kunne lade sig gøre, da Mourinho som en del af aftalen med Chelsea var forhindret i at tage job i England i to år. Men det havde vaeret fornuftigt, for dengang var den 44-årige portugiser fremsynet og succesfuld, hvilket Inter så nød godt af i et par saesoner, før Mourinho rykkede videre til Real Madrid. Her blev han dog ramt af en fodboldverden under forandring og ikke mindst fremkomsten af Pep Guardiola, og siden 2010 har det vaeret småt med både charmen og de store resultater. ➜
➜ Et spansk mesterskab i 2012, et engelsk med Chelsea i 2015 og Europa League-titlen med Manchester United i 2017 er selvfølgelig fine resultater, men de er langt fra fortidens bedrifter, og imens er Mourinho blevet mere og mere sur og defensivt orienteret.
Det gik helt galt oppe i Manchester United, hvor han mistede spillernes og ledelsens opbakning og lagde sig ud med alt og alle – og specielt Paul Pogba – så fyringen i december virkede lidt som Mourinhos sidste mulighed i en europaeisk storklub, indhentet af tiden og taktikken.
Men sådan gik det altså ikke. I oktober sagde han nej tak til Lyon, da han havde bestemt sig for en ny Premier League-klub, og ifølge onsdagens udgave af Daily Mail var det Tottenham, han allerede på det tidlige tidspunkt var i forhandlinger med. Det er nu endt med en vellønnet aftale gaeldende helt frem til sommeren 2023, og formand Levy er meget tilfreds med udviklingen.
”I José har vi fået en af de mest succesfulde managere i fodboldverdenen. Han har stor erfaring, kan inspirere hold og er en stor taktiker. Han har vundet titler i hver eneste klub, han har traenet. Vi tror, at han vil give energi og selvtillid til omklaedningsrummet,” lød det fra Tottenham-formanden, mens Mourinho sagde:
”Jeg kunne ikke vaere gladere, og hvis jeg ikke var så glad, som jeg er, så ville jeg ikke vaere her. Hvad kan jeg love? Passion. Passion for mit job, men også passion for min klub.”
”At spille mod Tottenham på White Hart Lane var hårdt men smukt. Det var et af de steder, jeg altid besøgte med både passion og med respekt. Jeg talte også om klubbens potentiale. Jeg talte altid om spillernes kvalitet. Jeg talte altid om det fremragende arbejde, som klubben gjorde.”
”Man må sige, at Spurs har det bedste stadion i verden. Traeningsanlaegget findes heller ikke bedre. Arbejdsforholdene er fuldstaendig fantastiske. Jeg ser frem til udfordringen, til ansvaret og til at give glaede til alle, der elsker klubben,” lød det fra den nye manager.
Men hvor meget og hvor hurtigt kan han løfte en trup, der ganske givet er mere eller mindre i chok over fyringen af Pochettino?
”Gaffer, jeg vil vaere dig evigt taknemmelig for, at du hjalp mig med at opfylde mine drømme. Vi har haft nogle fantastiske øjeblikke sammen i de seneste 5½ år, som jeg aldrig vil glemme. Du var min manager, men du var også min ven, og det takker jeg dig for. Held og lykke med dit naeste kapitel,” skrev topscorer Harry Kane således på Twitter, mens Dele Alli fulgte trop:
”Jeg kan ikke takke denne mand nok. Han har laert mig så meget, og jeg er så taknemmelig for alt, han har gjort for mig. Held og lykke, og jeg håber, at vi ses igen, min ven”, skrev midtbanemanden over et billede af Pochettino.
Og så er der de tre spillere, der har kontraktudløb med Tottenham, når denne saeson er slut. Pochettino var allerede begyndt at bruge Eriksen, Vertonghen og Alderweireld lidt mindre end normalt, og det kan sagtens fortsaette under Mourinho, som har tilbragt de seneste måneder som tv-ekspert på blandt andet Sky Sports. og der i oktober sagde:
”Jeg kan ikke lide at beholde spillere, der ikke vil vaere i klubben. Jeg taenker ikke engang over det økonomiske perspektiv, men på spillerens følelser.”
Så det bliver også spaendende at følge den trios spilletid frem mod EM-gruppespillet i Parken, mens det må tages for givet, at Mourinho også har ønsker om tilgang af nye spillere. Hvordan det så kommer til at fungere i samarbejde med Daniel Levy, der er berømt for at saelge dyrt og helst ikke bruge ret mange penge på nye spillere, er kun en af flere ting, der bliver interessante at følge, specielt med de resultater som Pochettino lavede over fem et halvt år med en nettoudgift på 850 millioner kroner, hvilket er blandt det laveste i Premier League i den periode og knap syv gange mindre end Manchester City. Foreløbig er meldingen i hvert fald, at der ikke er penge at købe spillere for i januar.
På plussiden kan Tottenham-tilhaengerne glaede sig over, at Mourinho ganske rigtigt altid vinder mindst ét trofae i de klubber, han har vaeret i siden Uniao Leiria i 2001-02, og
Tottenham har ikke vundet noget siden Liga Cup-finalen i 2008, så det vil vaere tiltraengt. På den anden side er der så mange modsaetningsforhold mellem den nye manager og en klub, der som et af flere nøgleord har de tidlige tresseres midtbanemand og anfører Danny Blanchflowers berømte citat:
”Den store misforståelse er, at spillet først og fremmest handler om at vinde. Det gør det overhovedet ikke. Spillet handler om haeder og aere, om at gøre tingene med stil og elegance, om at gå ud og slå de andre, ikke vente på at de dør af kedsomhed.”
Mourinhos fodbold handler først og fremmest om at vinde, og i Manchester United blev fodbolden mere og mere kedelig i de par saesoner, han var der. Spillet var langsomt, og spillerne løb mindst af alle i Premier League som en skarp kontrast til Tottenhams aggressive presspil, der dog var faldet noget i intensitet i denne saeson.
Nu er spørgsmålet, om portugiseren kan løfte Tottenham tilbage i top fire – og i første omgang om han kan løfte dem på lørdag ude mod West Ham. Og så hjaelper det ikke, at Tottenham sidst vandt en udekamp i Premier League den 20. januar og siden da har tabt ni af de 11 kampe, det er blevet til. Til gengaeld kan José Mourinho glaede sig over, at han ikke laengere behøves at bo på hotel, som han gjorde i to et halvt år i Manchester, han har nemlig stadig et byhus i London. ✖