HVORFOR KAMPPROGRAMMET HAR FÅET FC KØBENHAVN OP I DET RØDE FELT

FC København har spillet i europaeiske gruppespil i 13 af de 14 seneste saesoner, så hvorfor er det, kampprogrammet går københavnerne så meget på lige praecis i dette efterår? Tipsbladet ser naermere på en saeson, der kan betyde meget for Superliga-klubbernes fremtid i de europaeiske klubturneringer.

”Jeg synes simpelthen, det er under al kritik, at FC København skal møde sine to naermeste konkurrenter i form af FC Midtjylland og Brøndby på det her tidspunkt af saesonen. Det er FCK, der repraesenterer Danmark i international sammenhaeng, og så synes jeg, der er dårlig planlaegning, at man byder dem de svaereste og mest afgørende kampe midt i den periode. Det kan ikke vaere rigtigt.” Hobros cheftraener Peter Sørensen, der tidligere har spillet under Ståle Solbakken i norske HamKam, var ikke imponeret, da Tipsbladet. dk i sidste uge forholdt ham til debatten om FC Københavns kampprogram. Københavnernes faerd i Superligaen, pokalturneringen og Europa er ikke nyt debatmateriale, men i år virker debatten, som til tider har naermet sig verbale slagsmål, til at have nået nye højder.

Hvad er det for nogle slagsmål, du taler om?

Det er blusset op nogle gange i løbet af denne saeson, og nok mere end tidligere. Ståle Solbakken sagde i ugerne op til topkampen mod FC Midtjylland, at ligaen allerede ville vaere afgjort (til FCK’s fordel), hvis FC Midtjylland havde stået over for et kampprogram, der svarede til FC Københavns.

”Når man har så dygtige spillere i truppen som FCK, og tilmed det i øvrigt velfortjente økonomiske privilegium, at man kan bruge 30 millioner på at erstatte sine skadede spillere, så synes jeg, man skal snakke lidt mere om de spillere, man har, og ikke om dem, der af den ene eller anden grund ikke er til rådighed,” svarede FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen til tipsbladet.dk på spørgsmål om Solbakkens kommentarer, hvor

FCK-manageren også havde vaeret inde på mange skader i truppen.

FC København tabte efterfølgende 1-4 i Herning, et resultat københavnerne skal prise sig lykkelige for efter en raedselsfuld, energiforladt indsats.

Så det handler om, at de taber kampe?

Det vil rivalerne i Superligaen i hvert fald sige. FC København har tabt ude til AaB, Brøndby IF og FC Midtjylland 2½-3 døgn efter, de har spillet kampe i Europa League-gruppespillet i dette efterår, mens det fjerde liganederlag kom i Hobro midt i september efter landskampspausen og fire dage før en hjemmesejr over Lugano i Europa League, hvorefter der gik mindre end tre døgn, før de spillede hjemme mod FC Midtjylland (0-0, med FCM som det bedste hold). Og vi får balladen igen om en uges tid, når FC København 60 timer efter deres udekamp i Schweiz mod Lugano skal spille hjemme mod Brøndby IF klokken 11.45.

Har FC København ikke prøvet det her med at spille både europaeisk og Superligaen 1.000 gange før?

Jo. 13 af de 14 foregående saesoner, inklusiv den nuvaerende.

Så hvad er problemet? Tuder de ikke bare, fordi de trods deres kaempestore budget ikke kan få tingene til at fungere?

Det havde nok ikke fyldt så meget, hvis de lå side om side med FC Midtjylland i Superligaen, og et rekordkøb som Pep Biel havde slået til med det samme. Men det skal altså siges, at Ståle Solbakken og kollegerne i FC København har rystet på hovedet af deres kampprogram stort set hver saeson, isaer siden Superligaen blev udvidet fra 12 til 14 hold fra 2016/17-saesonen, og så er der også et par vaesentlige forskellige fra tidligere.

Hvad har det her med Superligaudvidelsen at gøre, har FC København ikke bare vundet de ekstra kampe?

Jo, FC København, FC Midtjylland og til dels Brøndby IF har fået langt flere point end alle andre de seneste saesoner, så de har vundet de ekstra kampe, hvis vi ser på det over tid i stedet for i enkelte nedslag, hvor FC København har tabt til hold som Hobro og Horsens med nogle af ligaens mindste budgetter. Men Superliga-programmet og europaeiske program har lagt større arbejdsbyrde på FC Københavns trup. I saesonerne før Superligaudvidelsen spillede FCK 29 og 23 kampe i efteråret, siden udvidelsen har man spillet 34, 32 og 36 kampe, og ender i dette efterår på 34 kampe. Så presset på FCK’s trup, der som den eneste fra Superligaen spiller i europaeiske gruppespil naesten hvert år, har vaeret maerkbart større.

Men hvad er problemet i at spille mod de andre tophold, FCK kan jo ikke undgå at møde Brøndby og FC Midtjylland?

Forskellen er, at FC København har deres fire kampe mod deres to største rivaler i ligaen umiddelbart efter europaeiske kampe i dette efterår. I 2017/2018 var det tal oppe på tre, hvis vi regner februar-knockoutkampene mod Atlético Madrid med i statistikken, men ellers har FCK kun mødt deres toprivaler umiddelbart efter europaeiske kampe én eller to gange de seneste fem-seks år. Det synes FC København og nogle andre er et problem, mens FCK’s rivaler forståeligt nok har det fint med at møde FCK få døgn efter, de har spillet i Europa.

Hvad kan vi ellers udlede af FC Københavns kampe i Superligaen omkring deres europaeiske opgør?

Det er interessant at se, kampprogrammet er formet sådan, at FCK har spillet hjemme før deres europaeiske opgør, mens de har flere ude- end hjemmekampe efter europaeiske kampe. Det billede passer også nogenlunde med, at FCK har fået faerre point i kampe efter europaeiske kampe end før – ligesom de fleste andre Superliga- og fodboldklubber får FCK set over tid flere point hjemme end ude. Hvis vi tillader os at tolke tallene og omstaendighederne, kan man også se, at FC København blev ramt af udskiftninger og skader i truppen i efteråret for to år siden og igen i dette efterår, og at der skal løbes hurtigere i truppen og traenerteamet end for fem-ti år siden, fordi udskiftningen i FCK’s trup i gennemsnit er større end dengang på grund af spillersalg. FCK spiller også mange flere kampe om efteråret end foråret.

Men hvorfor er det, at det her vedrører nogen andre end FC København? Skal de ikke bare købe bedre ind og acceptere, de andre klubber gør alt for at slå FCK?

Jo. FC København kan sagtens have en pointe i, at det er konkurrenceforvridende, de i denne saeson skal møde deres vaerste rivaler lige efter, de har spillet i Europa, men maengden af kampe og at de andre gør så meget modstand som muligt kan selvfølgelig ikke komme bag på FCK, hvilket det nu heller ikke virker til at gøre. FC Københavns uvilje mod kampprogrammet haenger mindst lige så meget sammen med, hvor meget der er på spil for dansk klubfodbold i Europa i denne saeson.

Siger FCK ikke det med Europa hver saeson?

Joh, men der er ekstra meget bund i det i denne saeson. Som nogle kan huske, regnes ligaernes og klubbernes adgang til Europa jo ud på basis af resultaterne fra forrige saeson og de fire saesoner inden. Det vil sige, at adgangen for Superliga-klubber til Champions League og Europa League i denne saeson var baseret på de danske klubbers resultater fra 13/14 til og med 17/18. Den europaeiske saeson her i 2019/20, hvor FC København er eneste danske deltager i gruppespillene, kommer derfor til at taelle fra saesonen 2021/22, og det er aendringer i de europaeiske turneringer fra netop 2021/22, der gør Superligaens europaeiske rangering på det tidspunkt vigtig.

Det må du forklare naermere?

Fra sommeren 2021 kommer der en tredje turnering, der får det skønne navn Conference League, ikke at forveksle med den femtebedste raekke i det engelske liga-system. Den turnering kommer til at ligge niveauet under Europa League, og den giver flere klubber adgang til at spille europaeiske gruppespil. Den turnering er fed for klubber fra Europas mindste fodboldnationer, men den er ikke specielt attraktiv for FC Midtjylland, AaB, FC Nordsjaelland, Esbjerg og OB, der har vaeret i Europa Leagues gruppespil i dette årti. Og slet ikke for FC København, der baserer klubbens budget på at spille i Europa League-gruppespillet. For sagen er, at en tur i Conference Leagues gruppespil naeppe giver mere end 10-15 millioner kroner i ekstra indtaegter, samtidig med at det sandsynligvis slider point og tv-millioner af hjemme i Superligaen.

Så må man jo bare vaere dygtig nok til at komme i Champions League eller Europa League i stedet?

Det er her, problemet ligger. For de lande, der ligger nummer 11 til 15 på UEFA’s rangliste, spiller nummer et og to i ligaen kvalifikation til Champions League, mens det tredje traeder ind i sidste eller naestsidste runde af Europa League-kvalifikationen, mens nummer fire og fem spiller kvalifikation til Conference League.

Hvis man som land ligger nummer 16 eller nedefter, kommer mesterholdet i Champions League-kvalifikationen, mens nummer to, tre og fire ryger direkte i kvalifikationen til Conference League. Europa League er dermed lukket land for alle andre end mesterholdene, hvis man ikke minimum ligger nummer 15 som liga.

Så der er kaempe forskel på, om at man ligger nummer 15 på UEFA’s rangliste, eller man er nummer 16 eller dårligere fra 2021?

Jep, der er meget stor forskel. Husk på, at hvis man bliver slået ud af Champions League-kvalifikationen, ryger man niveauet ned til Europa League og får en ny chance der eller ryger direkte i et gruppespil. Er ligaen nummer 16 eller dårligere på UEFA’s rangliste, er det kun mesterholdet, der har en chance for at komme i et attraktivt gruppespil, og vejen bliver lang og svaer, også fordi Europa League bliver skåret fra de nuvaerende 48 hold til 32 hold. Resten af klubberne kommer til at spille adskillige kvalifikationsrunder i Conference League om at få lov til at tjene nogle få millioner kroner på at møde klubber fra lande som Kasakhstan, Hviderusland og Finland i et gruppespil. Den her reform gør det fedt at vaere i Europas Top 15 og noget vaerre møg at vaere udenfor det selskab.

Og hvor ligger Superligaen i det regnskab?

Ja det kan du se i bunden af disse to sider. Superligaen ligger lige nu til at havne i Top 15, når reformen traeder i kraft om halvandet år, men FC Københavns kampe mod Lugano i naeste uge og Malmø FF om tre uger skal nok give en sejr og helst også kvalifikation til knockoutrunden i februar, hvis man skal vaere nogenlunde sikker på at havne i Top 15 og holde isaer Skotland men også fremadstormende Schweiz bag sig. Det er vaerd at bemaerke, at der er fem bonuspoint for at gå videre fra Champions Leagues gruppespil, og ekstra bonuspoint i begge turneringerne fra kvartfinalen og frem. Isaer Dinamo Zagreb har en reel chance for at gå videre. Holdene med * i tabellen er videre fra gruppespillet.

Men så har FC København jo i den grad en pointe i, at det her med kampprogrammet ikke kun handler om dem selv?

Ja det har de, FC København spiller for hele Superligaen. Vel at maerke hvis man køber den praemis, at det er vigtigt for Superligaen og andre klubber end FC København at spille regelmaessigt i Europa League og Champions League. Og det er der flere Superliga-klubber, der gør.

Og hvis man ikke køber den praemis?

Det er jo vigtigt at få med her; at FC København har baseret sit førstehold og sin strategi på at spille mindst Europa League-gruppespil naermest hver saeson betyder jo ikke, at alle andre skal mene som FC København. Man kan sagtens fremføre det argument, at ligaen er det centrale og skal blive ved med at vaere det. Hvorfor jagte efter disse nye strukturer og de store klubbers forsøg på at dele fodboldverdenen op i deres egen lille verden og alle andres? Det er jo tydeligt, de store ikke vil have klubber som FC København og klubber fra Danmark med, så hvorfor ikke bruge al den energi på at skabe en staerkere Superliga med mere liv? Hvorfor gøre alt til et spørgsmål om, at FC København igen og igen skal kvalificere sig til at møde klubber som Lugano, Zlin og FC Sheriff, som jo alligevel bliver resultatet, fordi nummer 25-40 i Europa vokser sig så meget økonomisk større end FCK i disse år og smadrer FCK og andre danske hold i Champions League-kvalifikationen? Hvis man ikke ser europaeiske gruppespil som vigtige for Superligaen og dens klubber, kunne man jo sige, at det naermere er dette efterårs Europa League-kampe, der er i vejen for FC København i Superligaen.

Men hvis man gerne vil i Europa og undgå den der Conference League, du praesenterer og saelger som en oppustet version af Inter Toto Cuppen?

Ja så har FC København en pointe med kampprogrammet. Da Røde Stjerne i august skulle møde FC København i Champions League-kvalifikationen, spillede de ikke i weekenden før den første kamp hjemme i Beograd, og i august 2016 fik APOEL også skubbet deres første cypriotiske ligakamp en måned, så de ikke havde en ligakamp mellem Champions League-opgørene mod FC København. Den slags burde måske naermere blive forbudt af UEFA (Ajax gjorde det også i forbindelse med semifinalekampene i Champions League mod Tottenham i foråret i år), men det tegner da i hvert fald et billede af, at andre fodboldforbund og ligaer vil gøre meget for at hjaelpe de hold, der repraesenterer dem i Europa. Københavnerne og deres kolleger i toppen af Superligaen vil meget nødigt undvaere europaeiske kampe, de millioner af kroner, der følger med, og ikke mindst at kunne lokke nyindkøb med at spille europaeisk. Om det er vigtigt afhaenger jo nok af, hvordan man ser Superligaen og dens fremtid. Med nedskaeringen af ligaen fra 14 til 12 hold naeste sommer tyder det på, at klubberne selv ser sig som en topstaerk liga med dyre udenlandske profiler og klubber i europaeiske gruppespil, men det forhindrer nok ikke FC Københavns rivaler og deres fans i at mene, debatten lige nu også har et skaer af damage control og beskyttelse af en presset trup over sig.